Hvad er det egentlig du vil, mor Rikke?

Ara sagde til mig: "Prøver du på at gøre mig vegetarisk eller hvad?"

Jeg har ikke haft en strategi eller en som sådan direkte formuleret plan, så jeg måtte bare svare hvad der kom til mig: "Nej, jeg prøver på at få dig til at vælge selv."

Miseren tog udgangspunkt i en ikke-ægge salat sandwich. Da jeg aftenen forinden havde spurgt hende, hvad hun kunne tænke sig at få med i madkassen, var svaret, at hun var ligeglad. Så det endte med, blandt andet, den der sandwich med ikke-ægge salat. For når man ikke vælger, vælger andre for en; sådan er det med rigtig mange ting her i livet. Og de, der vælger, træffer valg baseret på egne præferencer (og hvad der er i køleskabet). At andre hele tiden vælger for en, udvikler ikke handlekompetence, og det var hvad der slog mig, da vi stod i den der ikke-ægge salat: Jeg vil gerne have, at hun lærer at vælge selv. Aktivt tager stilling. Er en deltagende og engageret medspiller.

Mit svar fik hende til at vælge: "Kyllinge-pålæg." Fint nok. Sådan skal det være! At jeg er vegetar får mig ikke til at sige, Ej, det dur ikke - prøv noget andet, indtil du siger ikke-ægge salat. Det er kun mit valg, ikke hendes. Jeg er ikke så fanatisk, som man kunne formaste sig til at tro, så når Ara sidder og kysser sine pølser eller siger Jeg elsker dig til sin bacon, er jeg faktisk bare rigtig glad for, at hun overhovedet ikke tager hensyn til, hvad jeg måtte føle overfor det bacon der. Det er jo ikke mig, der skal spise det. Så længe hun ikke klasker mig i panden med det, er det cool nok. 

Det er en svær diskussion at have med voksne. Hvorfor gør jeg ikke det ene og hvorfor gør jeg ikke det andet? Jeg føler ikke, jeg kan være en del af den veganske subkultur, fordi jeg oplever det som værende en enten eller ting. Jeg kan ikke med den ene hånd stege bacon til andre folk, mens jeg med den anden hashtagger veganer om min egen mad... Hvor er den subkultur som bare siger Gør hvad du føler for?...

En fanatiker er en "person som ensidigt (og overdrevent) støtter eller kæmper for et bestemt synspunkt, eller som ihærdigt eller med stor begejstring dyrker en bestemt interesse". Gør jeg det? Overdrevent er selvfølgelig en subjektiv størrelse, men jeg vil selv sige nej, jeg er ikke fanatiker. Og jeg prøver dog ihærdigt på at holde det sådan, især overfor andre mennesker, fordi jeg ønsker at beholde min selvforvaltning - jeg vil ikke pådutte nogen noget og håber de på samme måde lader være med at dutte mig - og desuden ønsker at signalere overfor mit barn/andres børn, at det er da det top fedeste! At vælge selv, pyyyyyh! Det er bare nice!

Med til fanatisme hører vel også manglen på evnen til at se opturen i andre ting, end det man selv vælger. Her er også religion et fantastisk og aktuelt emne. For mig er religion, hvad det er: "et samfunds eller en kulturs organiserede tilbedelse af en gud, guder eller overmenneskelige kræfter og den livsopfattelse og de ritualer der knytter sig hertil". Bom bom, ikke så meget at sige lige om det, fordi jeg selv opfatter mig som så meget andet end en troende person; utilitarist, ateist eller hvad end man vil kalde det. Jeg synes, det er en bemærkelsesværdig evne folk kan have til helt at overgive sig til ting på den måde. Det synes jeg ikke helt er en dårlig ting, tro kan få mangt og meget til at virke overkommeligt for den troende... Men det er ikke noget for mig. Biblen derimod, det er dælen dulme en god historie! Jeg var vild med religion, da jeg var barn og elskede, når vi fik læst højt i skolen og bare skulle sidde og lytte og tegne. Den gider jeg godt tale om, den er vi begyndt at læse herhjemme. Den nemme udgave for børn, den med store bogstaver, som passer en spirende læser. Og vi er enige om, at det er da godt nok nogle fantastiske historier - en mand, der kan dele havet! WAUW! 

Jeg synes, der er mange ting man skal tage stilling til som forælder. Man kan postulere, at jeg som vegetarisk ateist ikke har noget at lære min datter om Gud og bacon, men jeg vil nu gerne give mit besyv med alligevel. Jeg håber, at jeg formår at gøre det så nuanceret det nu er muligt.

Pædagogisk værktøj - Bogstaver

I børnehaveklassen/0. klasse lægges fundament til øvrige (måske mange) års skolegang og selvom undervisningen er præget af leg og kreativ udfoldelse, må der for så vidt muligt gerne komme lidt under hjelmen på børnene. Fra Undervisningsministeriet er der formulerede fælles mål; dette er mange forældre ikke klar over eller ikke opmærksomme på, fordi de tror det egentlige skolearbejde først starter i 1. klasse. 

Se mere her: http://www.emu.dk/B8rnehaveklassen

- altså er der et mål med undervisningen; børnene skal lære noget de kan bruge videre. Dette kan man som forælder være for eller imod. Uanset hvad man synes, kan der være fordele i at støtte op om den undervisning der foregår, og til det er der forskellige metoder/værktøjer. Jeg foretrækker at lave mine egne, da det så passer til netop vores forudsætninger.

Her i hjemmet er vi begge overvejende visuelt orienteret, og på baggrund af tilbagemelding på sprogscreening fra talepædagogen, var jeg opmærksom på at have følgende overvejelser omkring arbejdshukommelse med i processen:

Arbejdshukommelse, kaldes af nogle også korttidshukommelse, og hænger sammen med hukommelsesspændvidde, som handler om den udstrækning en hukommelse evner at bære informationer. Korttidshukommelsen har en begrænset kapacitet og normalt arbejdes der med formodningen om, at vi kan bære syv enheder ad gangen (to fra eller til). Efterhånden som personer oparbejder erfaringer med enheder, gøres det muligt at skabe sammenhæng, som samler enheder og derved reduceres materialet - BINGO - man kan huske mere!
(Ovenstående er meget groft skitseret op og kun et udtryk for de tanker jeg havde. Undersøg evt. nærmere selv på hele den del der...)

Jeg konkluderede hurtigt, at den måde jeg har lært at opdele alfabetet på, må skyldes denne teori om de syv enheder. Så det værktøj jeg må give videre er altså ideen om et alfabet, der består af 28 bogstaver opdelt i fire blokke af syv. 

I skolen er Ara dagligt blevet præsenteret for et nyt bogstav (tre bogstaver om ugen). På forhånd har vi forældre fået ugens bogstaver oplyst, for på den måde at kunne arbejde hjemme ved at finde ord, stave, øve osv. Vores morgenrutine inkluderede således en snak om dagens bogstav - er det en vokal eller en konsonant, hvad har vi i huset som starter med det, osv osv. Løbende satte vi bogstaverne op på væggen; vokaler for sig og konsonanter for sig. Til slut har vi talt om, hvordan alfabet-melodien har pauser for - YUP! - hvert syvende bogstav, og vi har så sat bogstaverne op sådan. (Jeg ved ikke, hvorfor udvikleren af materialet Gyserslottet har valgt at tage W med; måske fordi Whopper er sådan et dejligt ord eller fordi WC er så let at stave. http://www.abcleg.dk/gyserslottet )

Vi er så nået hertil: 

I denne uge afsluttes Gyserslottet (det materiale personalet har arbejdet ud fra), og børnene starter op på et nyt projekt. Der vil fortsat blive talt om bogstaver, men med et mindre fokus (så vidt jeg kan forstå). 

Vi vil lade vores alfabet hænge lidt endnu og arbejder videre med sprog, billeder og IT (endnu et af de formulerede mål). Et ad gangen tager vi et bogstav ned, og Ara skal så selv (med mig ved siden af) finde på et ord, der starter med bogstavet - finde billeder på nettet - printe billederne ud og klistre det hele samlet i en bog. På den måde får vi taget alfabetet ned i en lige så læringsrig proces, som vi fik sat det op.

Alle for en - Husk at donere din flaskepant til Care Danmark

Legegrupper er åbenbart en udbredt ting i folkeskolen, og noget jeg har tænkt en hel del over. Jeg er ikke klar over, om det er noget vi (ja! Vi) bruger på vores skole, men jeg nåede i nat den konklusion, at hvis det ikke er - så vil jeg foreslå, at vi starter!

Ja, noget af en overraskende udmelding fra en inkarneret menneskehader, men lad nu min personlighed ligge for en stund og antag, at jeg er en helt almindelig forælder, som blot ønsker det bedste for mit barn og hendes venner.
Min første tanke og udmelding om de dersens legegrupper: Det deltager vi ikke i. Og min datter vil heller ikke. Når jeg spørger hende, siger hun helt sikkert nej!
Min begrundelse var noget med, at hun kan da sagtens finde ud af at lege med de fleste, så hvorfor skal jeg belemres med fremmede børn, som slider på mine nylakerede gulve, æder mine bananer og tisser ved siden af toilettet... Er det ikke pædagogernes, lærernes og forældrenes ansvar? Hvordan kan det blive mit problem?

... Det er mit problem, fordi jeg er klar over, at der er et problem. Jeg kan ikke se det ske og ignorere, at de her børn og deres forældre lider. Det er svært at være udenfor, svært ikke at mestre det sociale spil og ikke kunne gennemskue de andres mærkelige regler. Ting tager tid, og alt skal læres på et eller andet tidspunkt. Og eftersom det at socialisere, ikke er noget, du kan gøre alene, kan du heller ikke lære det, eller løse sådan et problem, alene. Der skal folk til! De kloge voksne strikker en pædagogisk strategi sammen, noget med værktøjer og metoder; dem om det, men hvis der ikke er nogle børn at tale og lege med - ØVE sig på - strander alle de gode intentioner. 

Både mit barn og jeg er spillere på den sociale arena, hvor de andre børn og deres forældre befinder sig - ja, puha! Nu blir det langhåret! for det betyder altså, at vi bevæger os indenfor den samme kreds, så vi er ligeså afhængige af dem, som de er af os!! Så er jeg da godt nok noget af en lort, hvis jeg ikke gerne vil dele mine bananer - for jeg vil jo gerne have, at andre deler med mig. Simpelt: Vil jeg være en del af problemet eller løsningen? Vil jeg trække mig, sidde og være sur over, at der ikke er nogen, der gider lege med mig? Vil jeg være tilfreds med, at min datter leger, mens andre står alene?... Jeg vælger at prøve at være en del af løsningen, for bananer er nu alligevel bedre, når de deles med en god ven.

Hvordan vil jeg fremlægge projektet for min datter? Som forælder har jeg definitionsmagten overfor mit barn, og eftersom jeg er meget begejstret for denne her legegruppe, vil jeg ikke have noget problem med at sælge ideen! For det er en PISSEHAMRENDE god ide! Wuuhuu!! Julelys i begge øjne.

Jeg vil fortælle hende, at der kommer - ikke "Vil du?" - der kommer nogle søde børn for at lege. Og så vil jeg sammen med hende planlægge nogle lege, klargøre rekvisitter, bage nogle boller, brygge noget saftevand... Og når vi så et par dage efter går vores aftentur for at samle tomme flasker til Care (http://www.care.dk/doner-din-flaskepant-og-vind-en-drommerejse/) kan vi evaluere på legegruppen, tale om hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Måske havde vi ikke nok bananer?

Skolestart - Symbolark

Ved hjælp af Picto-Selector kan du lave symbolark. Et symbolark er .... TA DAAAA - et ark med symboler (eller piktogrammer, om du vil). Symboler med en indlysende betydning*, kan være med til at overskueliggøre et mindre forløb eller en hel dag. Dette kan bruges som støtte til personer med særligt behov, men kan også med fordel bruges i en helt almindelig familie med en helt almindelig hverdag.
Jeg har først i dag fået kastet mig over Picto-Selector, det kan du finde gratis til download her:

http://www.pictoselector.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=101&Itemid=221&lang=en

Ret simpelt værktøj med rigtig mange muligheder!
Jeg kunne ikke finde ud af at læse det skoleskema, som var lagt på forældre intra. Jeg spekulerede på hvordan børnene skulle kunne bruge det?! Så tænkte jeg lidt videre over hvad og hvordan jeg gerne vil bruge sådan et skema sammen med min datter. Hmm... I gang med Picto og en lille halv time senere havde jeg et skema. Uden kursus eller noget, så tag du også bare fat i tastaturet!

Min intention er, at dette skal være hendes værktøj; derfor skriver hun selv ugedage på efterhånden, som hun øver dem i skolen. Det er nemlig noget jeg ved, børnene laver her den første uge; gennemgår ugens dage og skriver dem op i deres hæfte.
Desuden ønsker jeg at skabe et overblik over dagen, og på den måde forhåbentlig også ro, for hende. Hun stiller tit spørgsmål om, hvorvidt "folk" nu ved, hvad de laver (hvor har hun dog det fra?? Nå, det må blive en anden blog). Men jo; de ved det godt! Det viser skemaet. Og ja! De glemmer ikke, at der skal være tid til at tage madpakken frem; det er også planlagt og ført ind i skemaet.
Jeg har ikke skrevet tidspunkter på skemaet; dette for overskuelighedens skyld. Det er ikke vigtigt endnu. Det skal være nemt og det, der netop er sådan en stor fordel ved at bruge symboler, er, at et enkelt billede kan forklare en masse. Når først vi har talt om symbolerne og hvilken betydning, de skal have, vil hun kun have brug for at se på skemaet og vide, hvad der skal ske i dag.
Derudover er der de åbenlyse fordele ved at have et skema; vi kan se hvornår hun skal have gymnastiktøj med og senere vil også biblioteks-turdag og Udeskole blive tilføjet.



*Indlysende betydning skal ikke tages helt bogstaveligt. Individuelle symbolark udformes som brugeren ser det mest anvendeligt. Så har et symbol den betydning, som netop dette individ vil tillægge symbolet uden hensyntagen til hvad naboen måtte synes om fortolkningen.