Voksne, I er simpelthen så røvkedelige!

Alle de sjove voksne skal gå udenom dette indlæg. Alle de RØVKEDELIGE voksne skal læse det. 

Og helst 3 gange!

Et barn. En gynge i fuld fart. Vinden i håret. Nakken tilbage. Blikket op i himlen. Det er skønt. 

Indtil en af de voksne kommer løbende, mens hun vifter med armene og råber: PAS PÅ DU IKKE BRÆKKER NAKKEN!!!

Et løfte om en hyggelig formiddag ved et bål. Bare Ole på knap 3 år og hans 37 nærmeste venner. Udsigten til lækkert lunt snobrød. Aaaaah. Solen skinner. Det er skønt... 

Men nej, vel! For i virkeligheden er en tur omkring bålet en pinagtig affære for alle involverede. Det handler om en middelaldrende mand, der har fået en lighter med af konen, og nu - endelig - får han lov til at lege med ild. Ild og tændvæske!! Det er NU og nytårsaften! Alt andet er ligegyldigt. 

Så pyt med de 38 flæbende unger, der iført hue og flyverdragt sidder i direkte solskin og venter på at få udstukket en kvist med halvanden kg dej balancerende på spidsen. 

Pyt med, at de ikke kan bære dej-byrden, og derfor sidder med brødet NEDE i bålet; det er jo kun sort udenpå. "Det er sprødt, det knaser så dejligt!" 

Pyt med røgen i øjnene; det svier jo kun nu og... "DET må du altså tage med, når du nu er så heldig, at vi har tændt bål".

Pyt med, om de hellere vil lege indianere og danse om bålet. Vi er her sgu ikke for at more os! Det er faaaarligt, sådan at tænde bål. Det jo derfor vi gør det! De små skal lære at have respekt for de her vilde og spontant opståede bål, vi alle af og til møder i det benhårde gademiljø. Så det er altså meget vigtigt, at alle børnene sidder og glor ind i bålet den times tid, det her projekt tager. 

Og Gud og nåde trøste den flab af en unge, som ikke vil deltage! For nu har vi tændt det f****** bål for DIN skyld, og så skal du saftsuseme ikke alene BAGE, men også ÆDE det sorte resultat. 

To piger. En tynd madras. Pigerne ligger på maven. Sludrer og aer hinanden i håret. En tredje piger kommer til. De taler lavt og fniser; det er kvalitets-tid. 

Meeeeeen bare ikke i nærheden af ham pædagogen, som lige minder om, at her i huset ligger vi kun på ryggen.

Jeg finder en fjer på legepladsen og en dreng kommer interesseret hen: Årh! Hvad har du??! 

Det er en fjer, siger jeg, vi kan tage den i håret og lege indianere ovre ved bålet! Yay!!

Han ser meget betænkelig ud og siger lidt skuffet, at det må han ikke for sin mor, der er sygdomme i fjer man finder på gaden.

Suk. Stakkels barndom. 

Hvornår er røven bar? Og er det et mirakel?

Jeg synes røven er bar, når der ikke er noget på - andre påstår de har røven bar, når den kun er iført underbukser.

Jeg synes, det er almindelig høflighed at klippe sine negle - andre synes det er at gøre noget ud af sig selv.

Jeg synes, der sker små mirakler hver dag - andre mener de ikke har oplevet et eneste.

På trods af at jeg kan fremstå som noget negativt ladet, er jeg det faktisk ikke. Jeg tænker bare over tingene. 

Og i den senere tid har jeg tænkt på, hvorfor det falder andre så svært bare at være glade. Og jeg satte det sammen med at være "Ligeglad"; hvorfor er folk ikke bare ligeglade - indtil et klogt hoved sagde noget a la: Hvad kan du være både mens du er glad og mens du er sur...?? Og svaret var seføli... "Tilfreds". 

Dejligt ord! Og knap så negativt ladet som "Ligeglad".

Så selv om en bar røv kan defineres på forskellige måder, kan vi vel godt blive enige om at så længe der er en røv kan vi kun være tilfredse.

"One does have a stick up ones arse"

Jeg har hørt om dem, men er aldrig (vidende om det) stødt på en. Grundet den stigende skilsmisserate burde der ellers være rigeligt af dem... Rødvinsdrikkende og Rasmus Seebach-savlende single-mødre, som mødes til grill og fræk firser dans i stuen hveranden weekend.
Kvinder, der foruden deres status som single-mødre, har flere ting til fælles - de er alle over 30, fraskilt, og endt med at sidde med det overbelånte hus, hvor der just er konstateret råd i kælderen. Derudover har de kronisk en spændt fjeder siddende i numsen. Eller hvad?! Nå, det må de da have, siden de ser ud, som om de altid er klar til at springe op og danse en boogie woogie iført lidt for kæk attitude, smart tøj og ufejlbarlig makeup. Selv en tidlig vintermorgen, hvor de er ude for at samle hundelort op, du ved - den som sønnen med hanekam ikke vil tage, så derfor blir mor nødt til det... Selv dér er de klar! Lissom en spejder skal hun være beredt. Parat til at være lækker på et splitsekund, når drømmeprinsen kommer forbi - altså den rigtige drømmeprins og ikke ham svansen, der flyttede efter at være bleven taget i at have et sidespring til sommerfesten.
De lever og ånder til daglig for deres børn, Desperate Housewifes og rådproblemet i kælderen, men uden børn og i selskab med andre i samme båd, kan de rigtig slå sig løs. Det er tilladt at danse frækt (fnis) med unge, veltrænede fyre, der meget gerne må tage mødrene på babserne, som flot præsenteres i den til lejligheden indkøbte Aubade Asako push-up bh.
Der skal drikkes igennem, grines højlydt og alle må gerne være lidt larmende - for den indestængte vrede over stodderen, som forlod dem med børn, hund, råd og klamydia skal ud! Råb, hviiin, skrig og skrål... indlæg gerne en tudetur, så bægeret er helt tomt til søndagen, hvor der skal soves brandert ud.
Søndag, hvor batteriet lades op og der indhentes ny energi til den forestående kamp, som perioden frem til næste møde i Single-mor klubben uden tvivl må være.

Jeg så 3 af dem her til aften. Som en anden Dr. Lieberkind  sad jeg og observerede deres adfærd.
Konklusionen blev at jeg naturligvis aldrig kan puttes i denne kategori, alene fordi jeg bor til leje.