Hellere havnearbejder end hjernedød idiot

Jeg er træt, lørdagen blev spenderet på Bakken med min meget gode veninde og hendes 2 dejlige børn.
Seføli sku udflugten ikke være mange timer gammel, før jeg var politisk ukorrekt og super upædagogisk. Forklaringen er uinteressant egentlig, men i et ophedet øjeblik fik jeg sagt hjernedøde idiot til en mand, som sprøjtede vand på os. Jamen, var det ikke dét forlystelsen gik ud på?? Nej, den gik ud på, at der skulle vand på en måltavle! Så kommer denne her mand sejlende med sin søn (?) og på hans gestikuleren, kan man se, at han prøver på at få drengen til at sprøjte på os, lissom han selv gør. Hvad jeg så burde have gjort var at hoppe i vandet, svømme derover og stikke en arm igennem ham. Men jeg nøjes med at rejse mig op i båden og råbe ad ham. For jeg synes ikke, det er i orden at lære sine børn, som selv sidder i regntøj, at de skal sprøjte vand på andre, der 1) ikke har regntøj på og 2) ikke selv sprøjter vand på andre. Så kan det diskuteres, hvilken straf sådan en handling står til... Men ubemærket går det ikke hen på min vagt!
I bund og grund mener jeg, at børn skal opdrages til at blive gode mennesker, der behandler andre, som de gerne selv vil behandles. Havde Ara været med, var turen ødelagt, for hun var blevet så ked af det. at tørt tøj ikke kunne redde dagen. Tænker voksne slet ikke på konsekvenserne af de handlinger, som de selv synes er hylende grinagtige??
At jeg står og råber hjernedøde idiot er heller ikke god stil - det ved jeg udmærket godt! Men 1) heldigvis har de kære englebørn, som var med i dag, allerede glemt, hvad jeg sagde. Og 2) deres mor har forlængst forklaret dem, at jeg er det, der kaldes utilregnelig, og at de derfor skal lukke af, for alt jeg siger.

Oplevelsen mindede mig om, at vi alle i bund og grund opdrager ud fra vort eget værdisæt uden tanke på, om det er hensigtsmæssigt eller ej. For vi stiller ikke spørgsmålstegn ved os selv, vores meninger, prioriteringer osv - er det rigtigt eller forkert at give videre...
Så det ser altså ud til, at min lille prinsesse muligvis vokser op til at blive en engel med en kæft som en havnearbejder.

Hvor har hun det dog fra??!!

Ara er 3 år. Hun er vel som enhver anden gennemsnitlig pige i den alder og elsker lyserød, stjerner, hjerter og plaster. Hun er god til at danse og lime ting sammen, klippe i papir og dække bord. Sammen laver vi yoga, læser bøger og redder snegle.
I dag annoncerer Ara, at hun vil have en lille hjerte-tatovering på håndleddet, for det har Lotte fra børnehaven også. Lotte er den seje pædagog, hun maler pigerne i ansigterne, fletter deres hår og klipper gækkebreve. Dejlig pige! Foruden den tat vil Ara også have skrevet Rikke på en ene fod. På den anden skal stå Far, Farmor, Casandra, Tine og Malthe.
Ara vil have huller i ørerne, ligesom hendes 3 fastre, mor og farmor har. Jeg har sagt, vi lige skal have spurgt far - og sammen er vi bleven enige om, at det kan hun få, når hun bliver lidt større.
Ara siger aldrig, at hun vil have noget af det, som jeg har - altså udover sort blondeundertøj og hårkur.
Jeg kan nu alligevel se mange sammenfald i hendes person og min egen...

... Når jeg spilder noget på gulvet, siger hun: "Pyt med det, det i orden. Det tørrer." Det siger jeg osse.
Når vi er færdige med at spise, klapper vi begge mave, bogstavlig talt. Og vi synes begge, at pizzaskorpe og pommes frites smager af kage. Vi kan ikke lide vingummier. Vi synes, det hele er en fest, når bare der er sugerør i vores drikkevarer. Og hun bider i sin storetå, og det gjorde jeg også, da jeg var barn!
Så er det jeg kommer til at spekulere på, at hun tegner til at ende som en lille kopi af mig! Og det synes jeg faktisk bare er helt i orden.

Muy caliente

Jeg gad godt vide, hvodden andre ser mig! Hvilken kasse bliver jeg puttet i? Ville jeg blive sur over at få det at vide? Og vil jeg gerne i en kasse??!!

Jeg finder det overordentlig interessant at studere andre, høre hvad de siger, hvordan de taler, se hvordan de bevæger sig. Beklædningen er en stor del af iagttagelsen, men jeg bemærker også, hvordan folk lugter - bruger de den samme duft, som andre jeg kender... (Burde måske have uddannet mig som antropolog - nå, det må blive i næste liv.)

Anyways - for nogle år siden var en stor overskrift, at "min" generations unge mænd blev fædre i hættetrøje og baggy jeans, som for at manifestere, at måske havde de familie, men de var stadig unge og smarte drenge(røve). Genkender disse mænd sig selv og hinanden? Har de set en anden ung far og tænkt: Fed stil, den låner jeg?! Hvordan ender en gruppe med at klæde og opføre sig nogenlunde ens? Prøver folk bevidst på at ende som en stereotyp person, og hvorfor er det ønskværdigt at være som de andre?? 

Sådan noget tænker jeg over, når jeg fx ser en gruppe af piger, som alle er klædt stort set ens, de har ens frisurer og taler på samme måde. En selvfølge for en gruppe af teenagere, hvor behovet for at passe ind er stort - spøjst når damerne har rundet 30... Tænke, tænke, tænke og tænke mere...

Tilbage til missionen for i dag, som var at rette fingeren mod mig selv, istedet for at pege på alle de andre. Hmmm... Tænkte meget over det efter gårsdagens observationer - hvilken (mor)type er jeg? Ser andre mig, som jeg ser mig selv? 

Hvis jeg skulle komme med et bud fra helikopterperspektivet, ville en beskrivelse af mig være nogenlunde som følger:

Rikke har et stort hoved, det er lidt for stort til hendes krop, men så længe der ikke er noget at gøre ved det, kan vi alle sammen lige så godt lade være med at sige noget til hende om det. Hendes arme er osse for store, men det fordi hun bærer så meget mælk og vasketøj.

Hun er lattermild og lidt af en drømmer, noget hun prøver at skjule bag en hård facade -  men det er der ingen, som hopper på. Hun vil gerne fremstå som Island: Et lille isbjerg, som indeholder en varm vulkan, men alle ved, at Rikke - hun består af 1/3 Care Bear, 1/3 Powerpuff pige og 1/3 antik amazone.

Hun er påståelig og irriterende, men osse sød og gavmild - hun deler og er glad for at kunne glæde andre med det største stykke kage. 

Hun undervurderer sig selv, sine evner og muligheder, og mener i øvrigt hun klæder sig skide smart. Meeeeen hendes stil er til tider ikke aldersvarende, og hun burde i virkeligheden få sig en ny garderobe.

Rikke er en god mor, lidt streng, men retfærdig, og hun har altid hjertet på rette sted. 

Hendes hjem ligner noget hun er på vej ud af, for der er næsten ingen møbler - det er fordi hun ikke gider tørre støv af og i øvrigt skal der være plads til at danse. 

Rikke er smuk og muy caliente, når hun ikke tænker over det, men man skal ikke sige det til hende, for så får hun kvababbelse. 

Alle ved, at hun ikke løber, men lunter og er skabsfan af danske kunstnere som fx Nik og Jay.

Okay, måske ikke helt helikopterbrillerne, jeg der havde på, men det er jo osse svært at se sig selv 100% udefra. 

"One does have a stick up ones arse"

Jeg har hørt om dem, men er aldrig (vidende om det) stødt på en. Grundet den stigende skilsmisserate burde der ellers være rigeligt af dem... Rødvinsdrikkende og Rasmus Seebach-savlende single-mødre, som mødes til grill og fræk firser dans i stuen hveranden weekend.
Kvinder, der foruden deres status som single-mødre, har flere ting til fælles - de er alle over 30, fraskilt, og endt med at sidde med det overbelånte hus, hvor der just er konstateret råd i kælderen. Derudover har de kronisk en spændt fjeder siddende i numsen. Eller hvad?! Nå, det må de da have, siden de ser ud, som om de altid er klar til at springe op og danse en boogie woogie iført lidt for kæk attitude, smart tøj og ufejlbarlig makeup. Selv en tidlig vintermorgen, hvor de er ude for at samle hundelort op, du ved - den som sønnen med hanekam ikke vil tage, så derfor blir mor nødt til det... Selv dér er de klar! Lissom en spejder skal hun være beredt. Parat til at være lækker på et splitsekund, når drømmeprinsen kommer forbi - altså den rigtige drømmeprins og ikke ham svansen, der flyttede efter at være bleven taget i at have et sidespring til sommerfesten.
De lever og ånder til daglig for deres børn, Desperate Housewifes og rådproblemet i kælderen, men uden børn og i selskab med andre i samme båd, kan de rigtig slå sig løs. Det er tilladt at danse frækt (fnis) med unge, veltrænede fyre, der meget gerne må tage mødrene på babserne, som flot præsenteres i den til lejligheden indkøbte Aubade Asako push-up bh.
Der skal drikkes igennem, grines højlydt og alle må gerne være lidt larmende - for den indestængte vrede over stodderen, som forlod dem med børn, hund, råd og klamydia skal ud! Råb, hviiin, skrig og skrål... indlæg gerne en tudetur, så bægeret er helt tomt til søndagen, hvor der skal soves brandert ud.
Søndag, hvor batteriet lades op og der indhentes ny energi til den forestående kamp, som perioden frem til næste møde i Single-mor klubben uden tvivl må være.

Jeg så 3 af dem her til aften. Som en anden Dr. Lieberkind  sad jeg og observerede deres adfærd.
Konklusionen blev at jeg naturligvis aldrig kan puttes i denne kategori, alene fordi jeg bor til leje.

Der er seriøst noget galt!

Gu ved, om folk godt er klar over at de blir taget i røven??! Måske - og så er jeg den sidste til at indse det. Men derfor kan jeg godt blive forarget alligevel.
Jeg betaler licens. Ca. 200 kr. HVER måned. For nogle kanaler, der viser tv jeg ikke gider se.
Ved siden af betaler jeg for kabel-tv. For ordentlige kanaler... som fx Nickelodeon.
Oven i betaler jeg antennebidrag - 285 kr. om måneden. (Jeg tænker, at ham der vedligeholder og pudser antennen samt sørger for at den peger i den rigtige retning, skal have en ordentlig hyre.)
Sidst, men ikke mindst, betaler jeg for internet.

Jeg sidder så og bliver irriteret over det der DR, de viser sgu aldrig noget ordentligt. Jo, Disneys Juleshow, men det har vi nu på dvd. Så jeg vil ikke betale licens mere. Går ind på licens.dk. Opdager jeg skal betale licens, fordi jeg har en computer. Jamen, jeg betaler jo for internet et andet sted?
Pyt, pyt - jeg skal betale licens, fordi jeg potentielt kan se tv på min pc. Nå, men så kasserer jeg den bærbare og opsiger internettet - flere penge er sparet. HA! Tag den, DR!
Men nej, det kan jeg heller ikke. For datteren har en lille radio med noget, der kunne ligne en antenne.
Og der kan vi modtage et radiosignal (ja, hvis vi begge sidder og slikker på antennen og vores fødder rører spisebordets metalstel og vi iøvrigt er iført sølvpapirshatte).
Så blir jeg stædig! Jeg kasserer tv, pc og radio!! SÅ kan jeg afmelde licensen, for der er sagomeleme ingen, der skal tvinge mig til at betale for at se genudsendelsen af Jul i Nøddebo præstegård.
Men nej, den går heller ikke. Om jeg så boede i en tom lejlighed og levede at af sutte på en sten, skulle jeg betale licens. Fordi signalet er i stikket og aldrig slukkes. Derfor er det ikke valgfrit. Så mit fædreland tvinger mig altså til at betale. Det er jeg lidt sur over.

Distortion 1

Som resten af Danmarks ungdom var jeg til Distortion. Den samlede dom falder, så snart jeg har fået følelsen tilbage i mine storetæer...

Husk at stemme på Margrethe

I dag undrer jeg mig over... at sprut, fedt, sukker og cigaretter er lovligt at købe og indtage, stort set hvor man lyster (HUSK - ingen is, sodavand og pølser i bussen)... men hash er ulovligt. Selv for syge, der ellers kunne bruge det som medicin.
Hvorfor vil staten hellere se mig som en overvægtig alkoholiker med en smøg i flaben fremfor en afslappet hippie med blomster på kinderne...? Personligt ville jeg nok være gladere på hash end på bajer og tandsmør.
Der er fordele og ulemper ved alting - hash fører til morskab, psykoser og alskens andet smuds, siges der. Pudsigt... For jeg kender til flere, som har røget hash uden at tage (synderlig) skade - men jeg kender ingen, der ikke har taget på af at æde (undskyld mit franske) uden omtanke for livvidden.
Det er ikke, fordi jeg skal komme med min løftede pegefinger (den er så stor og formanende, at jeg ikke engang kan få den op af lommen)... Jeg synes bare, vi har nogle mærkelige love, som jeg godt kan forstå folk ikke gider følge.

Hvorfor kan man først stemme som 18-årig? Og hvorfor er der ingen regler for babyproduktion?
Afsted til stemmeurnen, når du er 18 og i øvrigt har et barn på 3 år, for det er nemlig helt i orden og fuldstændig op til dig selv. Enhver, der lyster, kan falde over et erigeret lem, blive gravid og få en lille uden nogen stiller spørgsmålstegn ved dine kvalifikationer eller intentioner. Få et barn eller fem, det bestemmer du selv, og du behøver heller ikke have råd til at forsørge dem - kommunen betaler for både børn, extensions og acrylnegle. Hvis du er heldig, kommer du i tv og Ugebladet Søndag. (Men husk nu at stemme den dag du fylder 18 år, osse selvom du ikke rigtig ved, om du vil stemme på kongen eller dronningen.)