Alle for en - Husk at donere din flaskepant til Care Danmark

Legegrupper er åbenbart en udbredt ting i folkeskolen, og noget jeg har tænkt en hel del over. Jeg er ikke klar over, om det er noget vi (ja! Vi) bruger på vores skole, men jeg nåede i nat den konklusion, at hvis det ikke er - så vil jeg foreslå, at vi starter!

Ja, noget af en overraskende udmelding fra en inkarneret menneskehader, men lad nu min personlighed ligge for en stund og antag, at jeg er en helt almindelig forælder, som blot ønsker det bedste for mit barn og hendes venner.
Min første tanke og udmelding om de dersens legegrupper: Det deltager vi ikke i. Og min datter vil heller ikke. Når jeg spørger hende, siger hun helt sikkert nej!
Min begrundelse var noget med, at hun kan da sagtens finde ud af at lege med de fleste, så hvorfor skal jeg belemres med fremmede børn, som slider på mine nylakerede gulve, æder mine bananer og tisser ved siden af toilettet... Er det ikke pædagogernes, lærernes og forældrenes ansvar? Hvordan kan det blive mit problem?

... Det er mit problem, fordi jeg er klar over, at der er et problem. Jeg kan ikke se det ske og ignorere, at de her børn og deres forældre lider. Det er svært at være udenfor, svært ikke at mestre det sociale spil og ikke kunne gennemskue de andres mærkelige regler. Ting tager tid, og alt skal læres på et eller andet tidspunkt. Og eftersom det at socialisere, ikke er noget, du kan gøre alene, kan du heller ikke lære det, eller løse sådan et problem, alene. Der skal folk til! De kloge voksne strikker en pædagogisk strategi sammen, noget med værktøjer og metoder; dem om det, men hvis der ikke er nogle børn at tale og lege med - ØVE sig på - strander alle de gode intentioner. 

Både mit barn og jeg er spillere på den sociale arena, hvor de andre børn og deres forældre befinder sig - ja, puha! Nu blir det langhåret! for det betyder altså, at vi bevæger os indenfor den samme kreds, så vi er ligeså afhængige af dem, som de er af os!! Så er jeg da godt nok noget af en lort, hvis jeg ikke gerne vil dele mine bananer - for jeg vil jo gerne have, at andre deler med mig. Simpelt: Vil jeg være en del af problemet eller løsningen? Vil jeg trække mig, sidde og være sur over, at der ikke er nogen, der gider lege med mig? Vil jeg være tilfreds med, at min datter leger, mens andre står alene?... Jeg vælger at prøve at være en del af løsningen, for bananer er nu alligevel bedre, når de deles med en god ven.

Hvordan vil jeg fremlægge projektet for min datter? Som forælder har jeg definitionsmagten overfor mit barn, og eftersom jeg er meget begejstret for denne her legegruppe, vil jeg ikke have noget problem med at sælge ideen! For det er en PISSEHAMRENDE god ide! Wuuhuu!! Julelys i begge øjne.

Jeg vil fortælle hende, at der kommer - ikke "Vil du?" - der kommer nogle søde børn for at lege. Og så vil jeg sammen med hende planlægge nogle lege, klargøre rekvisitter, bage nogle boller, brygge noget saftevand... Og når vi så et par dage efter går vores aftentur for at samle tomme flasker til Care (http://www.care.dk/doner-din-flaskepant-og-vind-en-drommerejse/) kan vi evaluere på legegruppen, tale om hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Måske havde vi ikke nok bananer?

Skolestart - Symbolark

Ved hjælp af Picto-Selector kan du lave symbolark. Et symbolark er .... TA DAAAA - et ark med symboler (eller piktogrammer, om du vil). Symboler med en indlysende betydning*, kan være med til at overskueliggøre et mindre forløb eller en hel dag. Dette kan bruges som støtte til personer med særligt behov, men kan også med fordel bruges i en helt almindelig familie med en helt almindelig hverdag.
Jeg har først i dag fået kastet mig over Picto-Selector, det kan du finde gratis til download her:

http://www.pictoselector.eu/index.php?option=com_content&view=article&id=101&Itemid=221&lang=en

Ret simpelt værktøj med rigtig mange muligheder!
Jeg kunne ikke finde ud af at læse det skoleskema, som var lagt på forældre intra. Jeg spekulerede på hvordan børnene skulle kunne bruge det?! Så tænkte jeg lidt videre over hvad og hvordan jeg gerne vil bruge sådan et skema sammen med min datter. Hmm... I gang med Picto og en lille halv time senere havde jeg et skema. Uden kursus eller noget, så tag du også bare fat i tastaturet!

Min intention er, at dette skal være hendes værktøj; derfor skriver hun selv ugedage på efterhånden, som hun øver dem i skolen. Det er nemlig noget jeg ved, børnene laver her den første uge; gennemgår ugens dage og skriver dem op i deres hæfte.
Desuden ønsker jeg at skabe et overblik over dagen, og på den måde forhåbentlig også ro, for hende. Hun stiller tit spørgsmål om, hvorvidt "folk" nu ved, hvad de laver (hvor har hun dog det fra?? Nå, det må blive en anden blog). Men jo; de ved det godt! Det viser skemaet. Og ja! De glemmer ikke, at der skal være tid til at tage madpakken frem; det er også planlagt og ført ind i skemaet.
Jeg har ikke skrevet tidspunkter på skemaet; dette for overskuelighedens skyld. Det er ikke vigtigt endnu. Det skal være nemt og det, der netop er sådan en stor fordel ved at bruge symboler, er, at et enkelt billede kan forklare en masse. Når først vi har talt om symbolerne og hvilken betydning, de skal have, vil hun kun have brug for at se på skemaet og vide, hvad der skal ske i dag.
Derudover er der de åbenlyse fordele ved at have et skema; vi kan se hvornår hun skal have gymnastiktøj med og senere vil også biblioteks-turdag og Udeskole blive tilføjet.



*Indlysende betydning skal ikke tages helt bogstaveligt. Individuelle symbolark udformes som brugeren ser det mest anvendeligt. Så har et symbol den betydning, som netop dette individ vil tillægge symbolet uden hensyntagen til hvad naboen måtte synes om fortolkningen.

Voksne, I er simpelthen så røvkedelige!

Alle de sjove voksne skal gå udenom dette indlæg. Alle de RØVKEDELIGE voksne skal læse det. 

Og helst 3 gange!

Et barn. En gynge i fuld fart. Vinden i håret. Nakken tilbage. Blikket op i himlen. Det er skønt. 

Indtil en af de voksne kommer løbende, mens hun vifter med armene og råber: PAS PÅ DU IKKE BRÆKKER NAKKEN!!!

Et løfte om en hyggelig formiddag ved et bål. Bare Ole på knap 3 år og hans 37 nærmeste venner. Udsigten til lækkert lunt snobrød. Aaaaah. Solen skinner. Det er skønt... 

Men nej, vel! For i virkeligheden er en tur omkring bålet en pinagtig affære for alle involverede. Det handler om en middelaldrende mand, der har fået en lighter med af konen, og nu - endelig - får han lov til at lege med ild. Ild og tændvæske!! Det er NU og nytårsaften! Alt andet er ligegyldigt. 

Så pyt med de 38 flæbende unger, der iført hue og flyverdragt sidder i direkte solskin og venter på at få udstukket en kvist med halvanden kg dej balancerende på spidsen. 

Pyt med, at de ikke kan bære dej-byrden, og derfor sidder med brødet NEDE i bålet; det er jo kun sort udenpå. "Det er sprødt, det knaser så dejligt!" 

Pyt med røgen i øjnene; det svier jo kun nu og... "DET må du altså tage med, når du nu er så heldig, at vi har tændt bål".

Pyt med, om de hellere vil lege indianere og danse om bålet. Vi er her sgu ikke for at more os! Det er faaaarligt, sådan at tænde bål. Det jo derfor vi gør det! De små skal lære at have respekt for de her vilde og spontant opståede bål, vi alle af og til møder i det benhårde gademiljø. Så det er altså meget vigtigt, at alle børnene sidder og glor ind i bålet den times tid, det her projekt tager. 

Og Gud og nåde trøste den flab af en unge, som ikke vil deltage! For nu har vi tændt det f****** bål for DIN skyld, og så skal du saftsuseme ikke alene BAGE, men også ÆDE det sorte resultat. 

To piger. En tynd madras. Pigerne ligger på maven. Sludrer og aer hinanden i håret. En tredje piger kommer til. De taler lavt og fniser; det er kvalitets-tid. 

Meeeeeen bare ikke i nærheden af ham pædagogen, som lige minder om, at her i huset ligger vi kun på ryggen.

Jeg finder en fjer på legepladsen og en dreng kommer interesseret hen: Årh! Hvad har du??! 

Det er en fjer, siger jeg, vi kan tage den i håret og lege indianere ovre ved bålet! Yay!!

Han ser meget betænkelig ud og siger lidt skuffet, at det må han ikke for sin mor, der er sygdomme i fjer man finder på gaden.

Suk. Stakkels barndom. 

Det handler lidt om sex og rigtig meget om David

Kender du det... Du sidder og sludrer med din bedste ven... Du øser ud af dit kærlighedshungrende hjerte.

Du taler op af stolper og ned af vægge. Du keeeeder dig alene lørdag aften. Du er træt af at gå i biografen alene. Og så siger din ven, din fortrolige, din kammerat: "Du er trist, jeg gir sgu en luder! Og ikke bare en tarvelig, nedtrykt en! Næ, du! Du skal sgu have en af de lykkelige!! En, af dem, der gerne vil!"

Nå, det kender du alligevel ikke?? Nej, vel, for det er ikke sådan vi behandler hinanden. Men det er altså så alligevel noget man kan risikere/være så heldig at støde på, lige her i Danmark.

 Jeg har hørt pædagogisk personale prale med at have skaffet prostituerede til brugere med nedsat funktionsevne og stødte sågar forrige år på en underviser, som mente, at det var noget, vi (som uddannet pædagogisk personale) skulle være klar til, altså at gribe knoglen og foretage OPKALDET. Så sad jeg der og tænkte... Skal jeg hente en på Istedgade eller skal jeg ringe efter en? Er det ikke lidt utjekket at hente en luder i tog og bus? Skal jeg sørge for at få en kvitto?? Hvem skal godkende pågældende kvindemenneske??

Mens jeg sad der og tænkte, faldt jeg over en statusopdatering på Facebook, et indlæg skrevet af en skarp ung mand, som ved rigtig meget om emnet, David Køhn Frantsen. Det vil jeg gerne dele med en masse, så her er det:

NU kommer jeg med mine kræfter, i kampen mod prostitution. Dette her indlæg har jeg forberedt mig på, i RIGTIG lang tid! Må gerne deles, og oversættes til forskellige sprog: 

TIL DIG, DER SKAFFER PROSTITUEREDE TIL HANDICAPPEDE

Jeg er 22, har autisme, ADHD og OCD. Jeg har været i det danske handicapsystem, lige siden jeg var 16. Der har jeg mødt søde, højtuddannede, og godt begavede pædagoger. Og så alligevel... Mange af pædagogerne, psykologerne, og seksual-vejlederne har denne holdning til fælles: "Vi skal hjælpe handicappede med at få kontakt til en professionel prostitueret, som helt frivilligt har valgt det!". For at sige det rent ud: De tror på historien om, at der findes kvinder, som elsker at have sex med mænd for penge. Mænd skal da have muligheden for at få den dyppet, helt skyldfrit!. 
Jeg har ikke haft en kæreste i mange år. Og det er ikke, fordi jeg ikke har villet. Jeg har bare haft susende travlt. Da jeg siger til min daværende psykolog, at jeg godt kunne tænke mig en kæreste, siger hun: "Så gå dog bare til en luder! Ikke dem fra Istedgade! Bare dem, der frivilligt har valgt det!". Jeg følte det SÅ krænkende. Jeg følte, at hun misbrugte min tillid. 
En pædagog sad en dag og pralede med, at hun havde skaffet en prostitueret til en, der havde siddet i fængsel for vold. Og til flere foredrag om handicappede og seksualitet har jeg måttet lægge øre til, at handicappede bare skal have kontakt til en prostitueret, så de kan få sex, sex er ligesom æbler, der bare hænger på træerne og venter på at blive plukket. Jeg er ligeglad med, om det stadigvæk er lovligt at købe sex i Danmark. Man – og især pædagoger, der har et ansvar for mennesker, der har behov for hjælp af forskellig slags - bør tænke ud fra deres samvittighed. Prostitution er uværdigt, både for den, der køber, og den, der prostituerer sig. 
Jeg håber bare af hele mit hjerte, at købesex forbydes i Danmark. Vi er jo allerede endt som Skandinaviens Pattaya. En seksual-vejleder sagde til mig, for et år siden: "Hvor er det synd for dig, at du ikke har en kæreste, men jeg kan da skaffe dig en luder og fortælle hende om dig og dine behov. For der findes altså piger, der VIRKELIG brænder for det!". Jeg var ved at eksplodere af raseri, og skreg af mine lungers fulde kraft: "Helt ærligt: Tror du virkelig, at det bare er ren luksus at skulle lægge krop til 10 mænd på en dag?” Han grinede bare og sagde: "Så længe det er lovligt, er der ikke noget i vejen for det! Hvis handicappede vil have sex, så skal jeg da med glæde skaffe en luder til dem!". 
Jeg vil gerne sige til alle jer – pædagoger og seksualvejledere - der arbejder med handicappede: Så længe det er lovligt at købe sex, skovler alfonserne penge ind med god samvittighed. Vi lever åbenbart stadig væk i et mandsdomineret samfund, på trods af at vi har en kvindelig statsminister og ligestilling i tronfølgeloven.
Da Straffelovrådet(der i øvrigt kun består af mænd) i november 2012 skrottede et forbud mod købesex, havde de ikke engang inddraget en nuværende eller tidligere prostitueret eller i det mindste fået en svensk politimand til at komme og holde foredrag om, hvordan den svenske sexkøbslov virker. 
Jeg har heldigvis aldrig været sammen med en prostitueret. Min samvittighed er nemlig ALT for stærk, og det er jeg glad for! Der findes heldigvis mange instrumenter, der kan hjælpe handicappede med at få taget toppen af trykket. Og desuden er sex ikke en menneskeret. Tro mig: Et forbud mod købesex vil være det mest effektive middel i kampen mod prostitution! Rygning var indtil for få år siden helt accepteret, og folk røg alle vegne. I dag er holdningen til rygning vendt. Det vil også ske med sexkøb, hvis man forbyder folk at købe sex. >Vent bare; når der står: "Sexkunde anholdt!", så vil pædagogerne få noget at tygge på! Og de handicappede vil blive fri for at få krænket deres værdighed og samvittighed med tilbud fra deres hjælpere om at skaffe en prostitueret. Til alle jer, der vil forbyde købesex i Danmark og resten af verden: FOREN JER!!

Jeg kan godt forstå, at David føler sig trådt på, og jeg nærer den største respekt for hans indsats på dette område. Jeg har talt med David og kan love jer for, at det her er noget han virkelig brænder for. 

Som studerende i det pædagogiske virke føler jeg, at jeg må forholde mig til emnet: Skal udviklingshæmmede snydes for kærlighed, nærvær og intimitet, fordi det er svært at håndtere? Kærlighed og sex er ikke nemt at have med at gøre, ikke engang for os selv, hvordan skal vi så kunne handle for andre, støtte og vejlede dem? Især hvis vi har med individer at gøre, som intet verbalt sprog har!?
Pædagogisk arbejde har mange facetter, men handler unægteligt rigtig meget om at hjælpe børn, unge og voksne med at socialisere; altså skabe og vedligeholde relationer. Det kan være krævende arbejde, naturligvis! Du skal holde dine egne grænser og bevare din egen integritet - alt i mens du lærer en teenager at respektere egne + gruppens + dine grænser; du skal søge at bevare hans integritet og autonomi/selvstændighed - SAMTIDIG med du lige sørger for, at denne dreng bevarer en kritisk tilgang i sin kontakt til andre mennesker. MENS du bager spelt/quinoa-boller uden sukker. OG fotodokumenterer!

… Så ja! Det er unægtelig lettere at skaffe betalingssex, end det er at lære andre at få en kæreste. Måske er det her man i det pædagogiske fag lige tjekker op på etik og moral og spørger sig selv: Er jeg pædagog eller pimp?

Nu er det jo ikke pædagogerne, der har magten. Det har politikerne og den 27. februar offentliggør EU om købesex skal kriminaliseres eller ej for alle medlemslande.

Pædagogisk redskab 2

Børnehavebørn, der opleves som klar til skolen, skal ikke presses til at lære (for hurtigt), men bør derimod plejes. Fang barnet, når interessen opstår og tag udgangspunkt i hverdagsting, der kan danne grundlag for nemme og overskuelige aktiviteter, som desuden kan relateres til fx matematikkens verden. 

Jeg synes papir og tusch er lettest at bruge; desuden er det nemt tilgængeligt herhjemme. Det kunne postuleres at tætskrevne sider fra pc og printer også vil være brugbare... Det er dog min erfaring at skal børn virkelig fanges her og nu, må der fra voksen side spilles på spontaniteten og omstillingsevnen ~ altså kan der ikke planlægges for meget forud. Så pyt med om gaflen ligner en rive: Tal med barnet mens du tegner, og når I således er sammen i processen, vil I begge være klar over, hvad opgaven går ud på. Og hvem ved... Måske kan I starte i køkkenet og ende i haven, tælle både gafler og river og sådan sætte endnu flere dimensioner på. Brug fantasien!

Min datter og jeg valgte at tælle vores bestik for at finde ud af, hvor mange vi egentlig kan invitere til lagkage. Eller til kold saft! Og har vi flest glas eller knive?

 I skolen lærer hun at sætte korrekt benævnelse på ~ herhjemme er det bare interessant at undersøge, tælle, skrive og tælle igen. 

Vi fortsatte på badeværelset og fik (efter hendes eget ønske) også lavet opgaver klar til andre eftermiddage. 

Efterhånden som projekt "Tæl det hele" skrider fremad, kan vi begynde at tale mere specifikt om mængderne... Hvor mange kasser fylder 23 stk My Little Pony-figurer? Er 10 Barbie-dukker nok? Eller for mange? 

Pædagogisk redskab 1

Børn kan ikke umiddelbart håndtere deres følelser; det skal læres, hvilket ikke er let og som måske endda kan kaldes en livslang proces. I mange tilfælde kan barnets voksne være med til at støtte barnet ved først at anerkende det svære i situationen og derefter tilbyde redskaber, der ikke alene kan hjælpe barnet her og nu, men samtidig hjælper barnet til at genkende og kontrollere lignende følelser på senere tidspunkter.

Jeg oplevede, at min datter blev frustreret, ked af det og havde nogle dumme dage, når hun begyndte at savne sin far. Jeg ønskede at hjælpe hende af med disse frustrationer ved: 

1) at få visualiseret tiden, der skulle gå før hun skulle se sin far

2) at få et positivt (fremfor negativt) syn på ventetiden

Dette gjorde jeg ved at lave denne tavle. Laminerede sider og brikker med magneter, det hele sidder på køleskabet. Meget simpelt, men med stor effekt. 

Tavlen virker på følgende måde...

1) Begrebet tid: "Hvor lang tid skal der gå, før jeg ser min far?"

Tid er et meget abstrakt begreb for en 4-5 årig; jeg synliggjorde antallet af dage ved hjælp af kulørte brikker med hjerter på. Jeg valgte kulørt papir, fordi farver fanger børns opmærksomhed og gør et emne interessant/mindre kedeligt. Og hjerterne valgte min datter selv, fordi det er hendes ynglingsform.

(Jeg lavede forarbejdet alene og præsenterede den færdige ide for hende en dag vi alligevel havde det kreative grej fremme. Det praktiske arbejde lavede vi sammen, fordi jeg ønskede, at hun havde en fornemmelse af, at det her er hendes værktøj, noget hun skal bruge, og vi tager det kun frem, når hun beder om det.)

2) Følelserne: "Far er ked af det og savner mig, når jeg er hos mor." 

Der er naturligvis mange følelser forbundet med det at have to hjem og være nødt til at bo hhv hos den ene og så den anden forælder. Vi taler løbende om forskelle på hendes to hjem, men noget som hyppigt kom på bane førhen, var hendes tanker om fars følelser i den periode hun ikke var hos ham...

Et billede af far alene ville sætte fokus på netop det hun havde det svært med: Far alene. 

For at få fokus på det gode far og datter har sammen, valgte jeg et billede fra en festlig lejlighed. Jo mere fjollet, jo bedre (og det virker, for hun griner hver gang hun ser det). 

Jeg ønskede at fjerne det negative fokus, hun havde på tiden far har alene, og i stedet minde hende om alt det sjove de laver (og skal lave om X antal dage) sammen.

Denne tavle fungerer altså ikke alene. Jeg har lavet en lignende model med et billede af mig; denne udgave har hun haft med over til sin far og hun har selv forklaret, hvad det skal bruges til og hvordan.

Desuden havde hun tit dårlig samvittighed, når vi lavede noget sjovt, for hun kunne naturligt nok ikke forestille sig, hvad far dog kunne finde på at lave, når han var alene. For at synliggøre at han har "sjove" ting at tage sig til, mens de ikke er sammen, besøger vi af og til hendes far, mens han er på arbejde. 

Desuden har vi (mor og far) valgt at skrotte det negativt ladet "savne" og i stedet bruge det positive "glæde"... Vi siger ikke, at vi har savnet hende. I stedet siger vi, at vi har glædet os til at se hende. Betydningen er den samme, men følelsen der hænger ved, er helt forskellig.

Dette indlæg deltager i MinKusineMaria's Månedens Mommy Burger

Underholdning søges!

Underholdning søges til fødselsdagsarrangement for mycket ungdommelig pige et ukendt sted i 30'erne.

Budgetmæssige udfordringer tvinger mig ud i alternativ tænkning og jeg kan derfor foreslå følgende byttehandel: Et show for et show. Aggressiv strategi kan der allerede her tænkes, det kan jeg ikke udtale mig om. Skattepligtig? Jeg ved det ikke. Men undersøger det gerne, hvis du er momsregistreret.

Jeg skal bruge en mand, minimum 1. Er du usikker eller utrænet kan du medbringe en ven, en coach, et heppekor, en massør eller hvad du ellers skal bruge. Medbring så også ekstra toiletpapir, for I mænd bruger så meget af det, og ja, jeg har altså kun lige budgetteret med nok til mine kvindelige gæster. Men for at være ærlig... Jeg foretrækker egentlig at underholdningen toileterer hjemmefra; dette af praktiske årsager, toilettet må være tilgængeligt, vi piger skal jo børste hår og pudre næse i løbet af aftenen.

Dit show skal helst indeholde en portion nær-ved-nøgenhed. For ellers er det jo ikke sjovt. (Men ikke helt nøgen, det jo faktisk ikke så pænt. Eller jo, måske? Kommer an på. Lad os se/snakke nærmere om det ved prøvefilmningen!) Men derudover har jeg ingen krav til dine kompetencer på en "scene", du skal bare kunne underholde os. Jeg tænker, at trylleri er oplagt, men stand-up er også en fremragende ide; vi er en bunke lattermilde damer. 

Jeg stiller en krog i loftet til rådighed. Hvis du kan finde på noget med den, kunne det være rigtig fedt. Men det er ikke et ufravigeligt krav.

I bytte for dit show kan jeg fx stille med mit eget show. Jeg har øvet mig 2 gange indenfor det sidste års tid. Jeg må dog gøre klart, at begge gennemprøvninger endte i fald, dog resulterede kun det ene i synlige blå mærker. Er du dværg, kan jeg forstå, jeg må oppe mit game og smider så et par glow sticks i byttehandelen.

Smid en mail. Kun seriøse henvendelser besvares.