Hvad er det nu for noget med de priser, der hele tiden stiger? Eller nej, priserne stiger ikke, det er bare mængden af produkt, der bliver mindre. Og det er slet slet ikke det samme!
Min kære fader gjorde mig en dag opmærksom på, at der var bleven hældt 50 g mindre i pakken med det smørbare. Og jeg har selv i nogen tid gået og været halvmuggen over den Filur-is vi i dag får kastet i nakken for deromkring 10 kr, for da JEG var lille kostede den 4,50 kr og var MEGET større. Eller. Måske var mine hænder mindre, men har jo slet ikke noget med det her at gøre.
Og nu er der kun 175 g chips i Kims posen, der var jo da 200 før i tiden. Og også Guldbarren er krympet.
Og bajerne! Vi skal ikke tale om bajerne! Hvorfor er der kun 24 dåser i en ramme, der var jo 30 flasker i en kasse!! Nogen har pillet ved alle de gode ting, som gør os danske. Og det er der nogen andre nogen, som er kede af. Hvorfor runder de aldrig op så vi får mere fedt, sukker og alkohol for pengene??!
lørdag den 30. juni 2012
tirsdag den 5. juni 2012
Ingen grund til kedsomhed
Bare fordi klokken endnu ikke er slået 7, og man befinder sig på et vaskeri, er der bestemt ingen grund til at lægge læringen på hylden!
Der er utallige muligheder for at træne talforståelsen - Aras yndlingstal er forståeligt nok 4. Desuden kan der øves farvelære, snakkes om former (fx. a la udpeg noget rundt, firkantet, trekantet osv). OG det er heller aldrig for tidligt at lære at folde sit eget tøj. Samtidig kan der øves synonymer (underbukser kan jo også hedde underhyler og trusser), og hvad rimer på trusser.... Ja, nemli! Det gør busser.
Se bare! Absolut ingen grund til stilstand i hjerneaktiviteten.
Og når alle muligheder er brugt op og den kreative forælder higer efter morgenkaffe, så er det altid en sikker vinder at få lov at give mor underbukser på hovedet.
Der er utallige muligheder for at træne talforståelsen - Aras yndlingstal er forståeligt nok 4. Desuden kan der øves farvelære, snakkes om former (fx. a la udpeg noget rundt, firkantet, trekantet osv). OG det er heller aldrig for tidligt at lære at folde sit eget tøj. Samtidig kan der øves synonymer (underbukser kan jo også hedde underhyler og trusser), og hvad rimer på trusser.... Ja, nemli! Det gør busser.
Se bare! Absolut ingen grund til stilstand i hjerneaktiviteten.
Og når alle muligheder er brugt op og den kreative forælder higer efter morgenkaffe, så er det altid en sikker vinder at få lov at give mor underbukser på hovedet.
onsdag den 30. maj 2012
Latent vrede
"Søde Krikke, hvorfor er du så stille?"
Mest af alt fordi jeg går rundt og små-surmuler over noget nogen har sagt om mit skriveri, og jeg kan simpelthen ikke komme over det. (Piss oss!)
Jeg synes egentlig ikke, det er afsenderens skyld. (Grrrrrr, Aaargh, fåk den klaphat.) Enhver har ret til sin egen mening. Eller har de? Er jeg virkelig en person, som prædiker det modsatte, men inderst inde mener: ... Så længe det ikke er negativt og handler om mig!!?
... Tænk at jeg overhovedet gider! Gider lader mig gå på af (rent faktisk) bare 2 små ord, 16 bogstaver... Det skyldes den værdi de bogstaver repræsenterer. Deres betydning strider imod alt jeg er, gør og står for. Alt hvad jeg prøver på IKKE at signalere. Hvordan kan nogen se mig og mit kreative virke sådan??? Fåk, hvor er jeg i den grad pissed af. Synes ellers selv jeg plejer at hoppe op og falde ned på kritik, for Hey: Der er flere, der udtrykker det modsatte end denne stupid ignorante person, som skider på mig og faktisk bare lader som ingenting.
Jeg er ked af, at jeg holder liv i dette bæren-nag. Men allermest er jeg sur på mig selv, fordi jeg 1) ikke bare kan glemme det pjat og 2) fordi jeg virkelig gerne ville ha set denne person som noget særligt, og nu har jeg fuldstændig ødelagt det for mig selv.
Mest af alt fordi jeg går rundt og små-surmuler over noget nogen har sagt om mit skriveri, og jeg kan simpelthen ikke komme over det. (Piss oss!)
Jeg synes egentlig ikke, det er afsenderens skyld. (Grrrrrr, Aaargh, fåk den klaphat.) Enhver har ret til sin egen mening. Eller har de? Er jeg virkelig en person, som prædiker det modsatte, men inderst inde mener: ... Så længe det ikke er negativt og handler om mig!!?
... Tænk at jeg overhovedet gider! Gider lader mig gå på af (rent faktisk) bare 2 små ord, 16 bogstaver... Det skyldes den værdi de bogstaver repræsenterer. Deres betydning strider imod alt jeg er, gør og står for. Alt hvad jeg prøver på IKKE at signalere. Hvordan kan nogen se mig og mit kreative virke sådan??? Fåk, hvor er jeg i den grad pissed af. Synes ellers selv jeg plejer at hoppe op og falde ned på kritik, for Hey: Der er flere, der udtrykker det modsatte end denne stupid ignorante person, som skider på mig og faktisk bare lader som ingenting.
Jeg er ked af, at jeg holder liv i dette bæren-nag. Men allermest er jeg sur på mig selv, fordi jeg 1) ikke bare kan glemme det pjat og 2) fordi jeg virkelig gerne ville ha set denne person som noget særligt, og nu har jeg fuldstændig ødelagt det for mig selv.
søndag den 15. april 2012
hOLY CRAp TI TING JEG VILLE FINDE TID TIL HVIS IKKE ALTING VAR SÅ FORBANDET VIDUNDERLIGT OG FANTASTISKT:
1) Slibe spartlingerne og male stuen.
Og samme dag smutte til Frederiksberg Tekniske Skole og bede dem inddrage mit svendebrev, for det kan ikke passe at en uddannet maler kan lave SÅ elendigt spartelarbejde. Med en grydeske??
2) Se The Notebook. Og Full Metal Jacket. Og Walk the Line.
Og følge med i filmene. I stedet for at sidde og sms'e... "Du er sød <3. Jo, du er sødest. Nej, DU er sødest :)"
3) Rydde op på terrassen. Ikke bare bære tingene fra den ene ende til den anden.
Juletræet er nu nået ud foran hoveddøren. Med den fart jeg skyder kan det være træet forsvinder helt af sig selv...hvis jeg tilsætter regnorm og kalder det en kompostbunke?!
4) Finde det der smukke bestik, som Mette har, men som måske kun fås i Barcelona.
Hvem kan tænke på bestik nu? Lad os hellere lige stoppe op og sætte pris - jeg mener virkelig sætte pris - på livet og ikke mindst hinanden.
5) Bande.
... jeg vil bare gerne bande...
6) Lade være med at udsætte produktionen af taler til forårets 2 store begivenheder: Min brors bryllup og min nevøs nonfirmation.
Jeg skal nok nå det. Jeg lover!!
7) Lade være med at leve så meget fra dag til dag.
Jeg bør bare genvinde kontrollen, men jeg er egentlig lidt ligeglad?
8) Gå til lægen og blive undersøgt (se ovenstående punkt).
For der er noget galt, når jeg ikke føler et behov for at skrive en liste eller trippletjekke togtiderne, før jeg med Ara under armen og uden kalender og madpakke begiver mig afsted til Amager-land.
9) Indse, at det i længden ikke er holdbart at bygge i højden i cykelskuret.
Det usmart, siger vel egentlig sig selv - det går galt, når jeg bare lukker øjnene og kaster noget ind i bunken.
10) Skrive blog.
Jeg har mistet min muse. Krikkemusen er krøbet i en lyserød hule, hvor hun er omgivet af pelsklædte lune vægge. Jeg lader hende sidde der lidt, det klær hende sådan med en levende ansigtskulør og et fjoget grin.
Og samme dag smutte til Frederiksberg Tekniske Skole og bede dem inddrage mit svendebrev, for det kan ikke passe at en uddannet maler kan lave SÅ elendigt spartelarbejde. Med en grydeske??
2) Se The Notebook. Og Full Metal Jacket. Og Walk the Line.
Og følge med i filmene. I stedet for at sidde og sms'e... "Du er sød <3. Jo, du er sødest. Nej, DU er sødest :)"
3) Rydde op på terrassen. Ikke bare bære tingene fra den ene ende til den anden.
Juletræet er nu nået ud foran hoveddøren. Med den fart jeg skyder kan det være træet forsvinder helt af sig selv...hvis jeg tilsætter regnorm og kalder det en kompostbunke?!
4) Finde det der smukke bestik, som Mette har, men som måske kun fås i Barcelona.
Hvem kan tænke på bestik nu? Lad os hellere lige stoppe op og sætte pris - jeg mener virkelig sætte pris - på livet og ikke mindst hinanden.
5) Bande.
... jeg vil bare gerne bande...
6) Lade være med at udsætte produktionen af taler til forårets 2 store begivenheder: Min brors bryllup og min nevøs nonfirmation.
Jeg skal nok nå det. Jeg lover!!
7) Lade være med at leve så meget fra dag til dag.
Jeg bør bare genvinde kontrollen, men jeg er egentlig lidt ligeglad?
8) Gå til lægen og blive undersøgt (se ovenstående punkt).
For der er noget galt, når jeg ikke føler et behov for at skrive en liste eller trippletjekke togtiderne, før jeg med Ara under armen og uden kalender og madpakke begiver mig afsted til Amager-land.
9) Indse, at det i længden ikke er holdbart at bygge i højden i cykelskuret.
Det usmart, siger vel egentlig sig selv - det går galt, når jeg bare lukker øjnene og kaster noget ind i bunken.
10) Skrive blog.
Jeg har mistet min muse. Krikkemusen er krøbet i en lyserød hule, hvor hun er omgivet af pelsklædte lune vægge. Jeg lader hende sidde der lidt, det klær hende sådan med en levende ansigtskulør og et fjoget grin.
tirsdag den 20. marts 2012
fOrsikring
Ja, hvad fan skal jeg egentlig bruge det til? Jeg har endnu aldrig gjort brug af mit forsikringsselskab, men havde den frækhed i dag at ringe derind med et uskyldigt spørgsmål. Jeg kunne ikke helt forstå svaret, for damen sagde samtidig noget med at stige til firetusindefemhundrede kroner (!) om året og så satte der sig altså noget på tværs i mig, og jeg blev nødt til bare at råbe RØV og ringe til et andet selskab.
Den flinke gut, der tog mit opkald i det andet selskab, havde seføli masser af tid og masser af dumme og/eller mærkelige spørgsmål, men jeg måtte desværre afbryde ham og bare fortælle, at jeg levede altså ikke sådan et crazy liv, hvor der skete alt muligt shit, og jeg havde ingen fancy ting i mit hjem, så han kunne bare stikke mig basispakken og sende mig et girokort. Da jeg så oven i købet kunne mit kontonummer udenad, blev han da vist lidt paf, for han var helt stille og spurgte, om jeg havde en "tvist" med mit nuværende forsikringsselskab, siden jeg ville flytte? Jeg svarede helt ærligt; at de var nogle bonghoveder og jeg kunne meget bedre li hans service, så nu skulle han ikke stille så mange spørgsmål, for jeg havde ikke mere tid. Han endte med at være helt glad, og så blev jeg også helt glad igen og glemte lidt at alt det fis havde taget over en halv time.
Nu sender han en bunke ligegyldige papirer som ender i skabet med alle de andre ligegyldige papirer, men det er sådan noget voksne som mig bare har liggende, det skal man ikke tænke så meget over. Jeg gider måske ikke engang åbne kuverten, for jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil føle mig helt så godt dækket ind som jeg kunne ønske mig. Jeg fik nemlig aldrig spurgt ind til prisen på forsikring mod pengesorg, hjertesorg og sjælesorg. Men jeg forstiller mig, at det koster 28 kr. om måneden?
Den flinke gut, der tog mit opkald i det andet selskab, havde seføli masser af tid og masser af dumme og/eller mærkelige spørgsmål, men jeg måtte desværre afbryde ham og bare fortælle, at jeg levede altså ikke sådan et crazy liv, hvor der skete alt muligt shit, og jeg havde ingen fancy ting i mit hjem, så han kunne bare stikke mig basispakken og sende mig et girokort. Da jeg så oven i købet kunne mit kontonummer udenad, blev han da vist lidt paf, for han var helt stille og spurgte, om jeg havde en "tvist" med mit nuværende forsikringsselskab, siden jeg ville flytte? Jeg svarede helt ærligt; at de var nogle bonghoveder og jeg kunne meget bedre li hans service, så nu skulle han ikke stille så mange spørgsmål, for jeg havde ikke mere tid. Han endte med at være helt glad, og så blev jeg også helt glad igen og glemte lidt at alt det fis havde taget over en halv time.
Nu sender han en bunke ligegyldige papirer som ender i skabet med alle de andre ligegyldige papirer, men det er sådan noget voksne som mig bare har liggende, det skal man ikke tænke så meget over. Jeg gider måske ikke engang åbne kuverten, for jeg er ret sikker på, at jeg ikke vil føle mig helt så godt dækket ind som jeg kunne ønske mig. Jeg fik nemlig aldrig spurgt ind til prisen på forsikring mod pengesorg, hjertesorg og sjælesorg. Men jeg forstiller mig, at det koster 28 kr. om måneden?
søndag den 11. marts 2012
Kvinde - du er en værre kælling
Hvad er det med de kvinder der? De brokker sig altid og bliver tilsyneladende aldrig tilfredse.
Der er ikke nok kvinder i bestyrelserne, der er ikke nok kvinder med ambitioner, der er ikke nok barsel til mødrene, der er ikke nok fædre, som tager barsel, kvinderne tjener for lidt, kvinderne bliver ikke hørt, kvinderne arbejder for meget, kvinderne er stressede, kvinderne trænger til at tabe 5-7 kilo, kvinderne må ikke få kulhydrater.
Jamen, altså, jeg magter dem ikke, de der kvinder.
Og er der ikke nok at brokke sig over, så digter kvinderne bare noget. For kvinder kan altid finde noget nyt at føje til brokkelisten. Hvis bare de har et udgangspunkt - et fælles offer - så kan kvinder i flok sammen finde på en masse nyt brok.
En mand fx. Sådan en kan kvinder altid finde på noget nyt at brokke sig over. Han ringer ikke eller han ringer for tit. Han snakker ikke eller han snakker om andre damer. Han er for tyk, for skaldet, går med et forkert bælte, læser den forkerte bog, sidder forkert på toilettet, køber de forkerte tandbørster og laver for fed sovs.
Stakkels mand. Stakkels mænd. Stakkels os alle sammen.
Heldigvis vil kvinder gerne hjælpe hinanden til at håndtere al den vrede en brokkende kvinde får bygget op. Brokkende kvinder kan finde et weekendseminar, et homeparty eller en rundkreds, hvor de kan blive bekræftet i nødvendigheden af deres brok. På den måde får de genopladet brokkebatteriet og kan vende hjem til den stakkels mand, de stakkels børn og den stakkels svigerfar. For svigermor er som regel nede med brok. Og er hun ikke, ja, så kan kvinden heldigvis brokke sig over det.
Jeg synes, kvinderne (og Gustav) skulle tage at lære noget af mænnerne. Ikke så meget brok.
Så til alle brokkende kvinder derude: Rejekællinger, hypokondere og rødstrømper, det er hvad I er, hele bundtet. I står helt sikkert for fald. Jeres tid er ude. I er ikke det de unge vil have. I er ikke den nye sorte.
Der er ikke nok kvinder i bestyrelserne, der er ikke nok kvinder med ambitioner, der er ikke nok barsel til mødrene, der er ikke nok fædre, som tager barsel, kvinderne tjener for lidt, kvinderne bliver ikke hørt, kvinderne arbejder for meget, kvinderne er stressede, kvinderne trænger til at tabe 5-7 kilo, kvinderne må ikke få kulhydrater.
Jamen, altså, jeg magter dem ikke, de der kvinder.
Og er der ikke nok at brokke sig over, så digter kvinderne bare noget. For kvinder kan altid finde noget nyt at føje til brokkelisten. Hvis bare de har et udgangspunkt - et fælles offer - så kan kvinder i flok sammen finde på en masse nyt brok.
En mand fx. Sådan en kan kvinder altid finde på noget nyt at brokke sig over. Han ringer ikke eller han ringer for tit. Han snakker ikke eller han snakker om andre damer. Han er for tyk, for skaldet, går med et forkert bælte, læser den forkerte bog, sidder forkert på toilettet, køber de forkerte tandbørster og laver for fed sovs.
Stakkels mand. Stakkels mænd. Stakkels os alle sammen.
Heldigvis vil kvinder gerne hjælpe hinanden til at håndtere al den vrede en brokkende kvinde får bygget op. Brokkende kvinder kan finde et weekendseminar, et homeparty eller en rundkreds, hvor de kan blive bekræftet i nødvendigheden af deres brok. På den måde får de genopladet brokkebatteriet og kan vende hjem til den stakkels mand, de stakkels børn og den stakkels svigerfar. For svigermor er som regel nede med brok. Og er hun ikke, ja, så kan kvinden heldigvis brokke sig over det.
Jeg synes, kvinderne (og Gustav) skulle tage at lære noget af mænnerne. Ikke så meget brok.
Så til alle brokkende kvinder derude: Rejekællinger, hypokondere og rødstrømper, det er hvad I er, hele bundtet. I står helt sikkert for fald. Jeres tid er ude. I er ikke det de unge vil have. I er ikke den nye sorte.
lørdag den 10. marts 2012
Tilbyd mig kage!
Forleden var jeg på vaskeriet. Mens barnet legede at vasketøjskurvene var hendes babyer (6 stk - pøj pøj med det, siger jeg bare!) stod jeg og stenede et blad. Femina.
Sådan nogle blade læses bedst som var det porno, altså drop teksten og kig kun på billederne, men mine stakkels øjne ku ikke lade være med at holde hvil et par steder, som var disse glatte sider en smuk kvindekrop, der fortjente et ekstra blik. Jeg faldt således over en artikel - "Spis efter din kvindetype". Allerede efter at have læst overskriften havde jeg seføli lyst til at snitte håndledene på mig selv, men måtte alligevel liiiige se lidt nærmere på det. Jeg læste ikke det hele, for så var jeg da helt sikkert bleven klar til spændetrøjen - men jeg fandt ud af følgende: At hvis du er en såkaldt Sukkerspiser, skal du bare sige til dine venner, kollegaer og familie, at de ikke må servere - og altså have den frækhed at tilbyde dig! - kager, brød, pasta osv. For selvom det bare er pastaskruer giver det dig lyst til mere sukker, og det kan din flinke farmor ikke være bekendt. For du kan jo ikke sige nej. Og Femina forstår dig godt, så rolig nu, du er i trygge hænder.
Jeg gider faktisk kun sige det her en gang. Det er en KAGE. Du kan sige nej, og så kan du spise en gulerod i stedet. Jeg har set en pige på 2 år gøre det, så kan en voksen kvinde altså osse. Lad være med at bilde dig selv, dine børn eller din flinke farmor ind, at du bør sidestilles med en narkoman. Så skal du hellere være ærlig og sige noget a la... "Jeg har rygrad som en regnbue, så stil fadet i den anden ende af bordet"...
Det er en kage. Okay, nu sagde jeg det 2 gange. Men fåk det! Bare tilbyd mig et ordentligt stykke og ikke sån et fimse et næste gang vi ses, for jeg kan godt styre mit forbrug. Just say no.
Sådan nogle blade læses bedst som var det porno, altså drop teksten og kig kun på billederne, men mine stakkels øjne ku ikke lade være med at holde hvil et par steder, som var disse glatte sider en smuk kvindekrop, der fortjente et ekstra blik. Jeg faldt således over en artikel - "Spis efter din kvindetype". Allerede efter at have læst overskriften havde jeg seføli lyst til at snitte håndledene på mig selv, men måtte alligevel liiiige se lidt nærmere på det. Jeg læste ikke det hele, for så var jeg da helt sikkert bleven klar til spændetrøjen - men jeg fandt ud af følgende: At hvis du er en såkaldt Sukkerspiser, skal du bare sige til dine venner, kollegaer og familie, at de ikke må servere - og altså have den frækhed at tilbyde dig! - kager, brød, pasta osv. For selvom det bare er pastaskruer giver det dig lyst til mere sukker, og det kan din flinke farmor ikke være bekendt. For du kan jo ikke sige nej. Og Femina forstår dig godt, så rolig nu, du er i trygge hænder.
Jeg gider faktisk kun sige det her en gang. Det er en KAGE. Du kan sige nej, og så kan du spise en gulerod i stedet. Jeg har set en pige på 2 år gøre det, så kan en voksen kvinde altså osse. Lad være med at bilde dig selv, dine børn eller din flinke farmor ind, at du bør sidestilles med en narkoman. Så skal du hellere være ærlig og sige noget a la... "Jeg har rygrad som en regnbue, så stil fadet i den anden ende af bordet"...
Det er en kage. Okay, nu sagde jeg det 2 gange. Men fåk det! Bare tilbyd mig et ordentligt stykke og ikke sån et fimse et næste gang vi ses, for jeg kan godt styre mit forbrug. Just say no.
Abonner på:
Opslag (Atom)