Det handler lidt om sex og rigtig meget om David

Kender du det... Du sidder og sludrer med din bedste ven... Du øser ud af dit kærlighedshungrende hjerte.

Du taler op af stolper og ned af vægge. Du keeeeder dig alene lørdag aften. Du er træt af at gå i biografen alene. Og så siger din ven, din fortrolige, din kammerat: "Du er trist, jeg gir sgu en luder! Og ikke bare en tarvelig, nedtrykt en! Næ, du! Du skal sgu have en af de lykkelige!! En, af dem, der gerne vil!"

Nå, det kender du alligevel ikke?? Nej, vel, for det er ikke sådan vi behandler hinanden. Men det er altså så alligevel noget man kan risikere/være så heldig at støde på, lige her i Danmark.

 Jeg har hørt pædagogisk personale prale med at have skaffet prostituerede til brugere med nedsat funktionsevne og stødte sågar forrige år på en underviser, som mente, at det var noget, vi (som uddannet pædagogisk personale) skulle være klar til, altså at gribe knoglen og foretage OPKALDET. Så sad jeg der og tænkte... Skal jeg hente en på Istedgade eller skal jeg ringe efter en? Er det ikke lidt utjekket at hente en luder i tog og bus? Skal jeg sørge for at få en kvitto?? Hvem skal godkende pågældende kvindemenneske??

Mens jeg sad der og tænkte, faldt jeg over en statusopdatering på Facebook, et indlæg skrevet af en skarp ung mand, som ved rigtig meget om emnet, David Køhn Frantsen. Det vil jeg gerne dele med en masse, så her er det:

NU kommer jeg med mine kræfter, i kampen mod prostitution. Dette her indlæg har jeg forberedt mig på, i RIGTIG lang tid! Må gerne deles, og oversættes til forskellige sprog: 

TIL DIG, DER SKAFFER PROSTITUEREDE TIL HANDICAPPEDE

Jeg er 22, har autisme, ADHD og OCD. Jeg har været i det danske handicapsystem, lige siden jeg var 16. Der har jeg mødt søde, højtuddannede, og godt begavede pædagoger. Og så alligevel... Mange af pædagogerne, psykologerne, og seksual-vejlederne har denne holdning til fælles: "Vi skal hjælpe handicappede med at få kontakt til en professionel prostitueret, som helt frivilligt har valgt det!". For at sige det rent ud: De tror på historien om, at der findes kvinder, som elsker at have sex med mænd for penge. Mænd skal da have muligheden for at få den dyppet, helt skyldfrit!. 
Jeg har ikke haft en kæreste i mange år. Og det er ikke, fordi jeg ikke har villet. Jeg har bare haft susende travlt. Da jeg siger til min daværende psykolog, at jeg godt kunne tænke mig en kæreste, siger hun: "Så gå dog bare til en luder! Ikke dem fra Istedgade! Bare dem, der frivilligt har valgt det!". Jeg følte det SÅ krænkende. Jeg følte, at hun misbrugte min tillid. 
En pædagog sad en dag og pralede med, at hun havde skaffet en prostitueret til en, der havde siddet i fængsel for vold. Og til flere foredrag om handicappede og seksualitet har jeg måttet lægge øre til, at handicappede bare skal have kontakt til en prostitueret, så de kan få sex, sex er ligesom æbler, der bare hænger på træerne og venter på at blive plukket. Jeg er ligeglad med, om det stadigvæk er lovligt at købe sex i Danmark. Man – og især pædagoger, der har et ansvar for mennesker, der har behov for hjælp af forskellig slags - bør tænke ud fra deres samvittighed. Prostitution er uværdigt, både for den, der køber, og den, der prostituerer sig. 
Jeg håber bare af hele mit hjerte, at købesex forbydes i Danmark. Vi er jo allerede endt som Skandinaviens Pattaya. En seksual-vejleder sagde til mig, for et år siden: "Hvor er det synd for dig, at du ikke har en kæreste, men jeg kan da skaffe dig en luder og fortælle hende om dig og dine behov. For der findes altså piger, der VIRKELIG brænder for det!". Jeg var ved at eksplodere af raseri, og skreg af mine lungers fulde kraft: "Helt ærligt: Tror du virkelig, at det bare er ren luksus at skulle lægge krop til 10 mænd på en dag?” Han grinede bare og sagde: "Så længe det er lovligt, er der ikke noget i vejen for det! Hvis handicappede vil have sex, så skal jeg da med glæde skaffe en luder til dem!". 
Jeg vil gerne sige til alle jer – pædagoger og seksualvejledere - der arbejder med handicappede: Så længe det er lovligt at købe sex, skovler alfonserne penge ind med god samvittighed. Vi lever åbenbart stadig væk i et mandsdomineret samfund, på trods af at vi har en kvindelig statsminister og ligestilling i tronfølgeloven.
Da Straffelovrådet(der i øvrigt kun består af mænd) i november 2012 skrottede et forbud mod købesex, havde de ikke engang inddraget en nuværende eller tidligere prostitueret eller i det mindste fået en svensk politimand til at komme og holde foredrag om, hvordan den svenske sexkøbslov virker. 
Jeg har heldigvis aldrig været sammen med en prostitueret. Min samvittighed er nemlig ALT for stærk, og det er jeg glad for! Der findes heldigvis mange instrumenter, der kan hjælpe handicappede med at få taget toppen af trykket. Og desuden er sex ikke en menneskeret. Tro mig: Et forbud mod købesex vil være det mest effektive middel i kampen mod prostitution! Rygning var indtil for få år siden helt accepteret, og folk røg alle vegne. I dag er holdningen til rygning vendt. Det vil også ske med sexkøb, hvis man forbyder folk at købe sex. >Vent bare; når der står: "Sexkunde anholdt!", så vil pædagogerne få noget at tygge på! Og de handicappede vil blive fri for at få krænket deres værdighed og samvittighed med tilbud fra deres hjælpere om at skaffe en prostitueret. Til alle jer, der vil forbyde købesex i Danmark og resten af verden: FOREN JER!!

Jeg kan godt forstå, at David føler sig trådt på, og jeg nærer den største respekt for hans indsats på dette område. Jeg har talt med David og kan love jer for, at det her er noget han virkelig brænder for. 

Som studerende i det pædagogiske virke føler jeg, at jeg må forholde mig til emnet: Skal udviklingshæmmede snydes for kærlighed, nærvær og intimitet, fordi det er svært at håndtere? Kærlighed og sex er ikke nemt at have med at gøre, ikke engang for os selv, hvordan skal vi så kunne handle for andre, støtte og vejlede dem? Især hvis vi har med individer at gøre, som intet verbalt sprog har!?
Pædagogisk arbejde har mange facetter, men handler unægteligt rigtig meget om at hjælpe børn, unge og voksne med at socialisere; altså skabe og vedligeholde relationer. Det kan være krævende arbejde, naturligvis! Du skal holde dine egne grænser og bevare din egen integritet - alt i mens du lærer en teenager at respektere egne + gruppens + dine grænser; du skal søge at bevare hans integritet og autonomi/selvstændighed - SAMTIDIG med du lige sørger for, at denne dreng bevarer en kritisk tilgang i sin kontakt til andre mennesker. MENS du bager spelt/quinoa-boller uden sukker. OG fotodokumenterer!

… Så ja! Det er unægtelig lettere at skaffe betalingssex, end det er at lære andre at få en kæreste. Måske er det her man i det pædagogiske fag lige tjekker op på etik og moral og spørger sig selv: Er jeg pædagog eller pimp?

Nu er det jo ikke pædagogerne, der har magten. Det har politikerne og den 27. februar offentliggør EU om købesex skal kriminaliseres eller ej for alle medlemslande.

Pædagogisk redskab 2

Børnehavebørn, der opleves som klar til skolen, skal ikke presses til at lære (for hurtigt), men bør derimod plejes. Fang barnet, når interessen opstår og tag udgangspunkt i hverdagsting, der kan danne grundlag for nemme og overskuelige aktiviteter, som desuden kan relateres til fx matematikkens verden. 

Jeg synes papir og tusch er lettest at bruge; desuden er det nemt tilgængeligt herhjemme. Det kunne postuleres at tætskrevne sider fra pc og printer også vil være brugbare... Det er dog min erfaring at skal børn virkelig fanges her og nu, må der fra voksen side spilles på spontaniteten og omstillingsevnen ~ altså kan der ikke planlægges for meget forud. Så pyt med om gaflen ligner en rive: Tal med barnet mens du tegner, og når I således er sammen i processen, vil I begge være klar over, hvad opgaven går ud på. Og hvem ved... Måske kan I starte i køkkenet og ende i haven, tælle både gafler og river og sådan sætte endnu flere dimensioner på. Brug fantasien!

Min datter og jeg valgte at tælle vores bestik for at finde ud af, hvor mange vi egentlig kan invitere til lagkage. Eller til kold saft! Og har vi flest glas eller knive?

 I skolen lærer hun at sætte korrekt benævnelse på ~ herhjemme er det bare interessant at undersøge, tælle, skrive og tælle igen. 

Vi fortsatte på badeværelset og fik (efter hendes eget ønske) også lavet opgaver klar til andre eftermiddage. 

Efterhånden som projekt "Tæl det hele" skrider fremad, kan vi begynde at tale mere specifikt om mængderne... Hvor mange kasser fylder 23 stk My Little Pony-figurer? Er 10 Barbie-dukker nok? Eller for mange? 

Pædagogisk redskab 1

Børn kan ikke umiddelbart håndtere deres følelser; det skal læres, hvilket ikke er let og som måske endda kan kaldes en livslang proces. I mange tilfælde kan barnets voksne være med til at støtte barnet ved først at anerkende det svære i situationen og derefter tilbyde redskaber, der ikke alene kan hjælpe barnet her og nu, men samtidig hjælper barnet til at genkende og kontrollere lignende følelser på senere tidspunkter.

Jeg oplevede, at min datter blev frustreret, ked af det og havde nogle dumme dage, når hun begyndte at savne sin far. Jeg ønskede at hjælpe hende af med disse frustrationer ved: 

1) at få visualiseret tiden, der skulle gå før hun skulle se sin far

2) at få et positivt (fremfor negativt) syn på ventetiden

Dette gjorde jeg ved at lave denne tavle. Laminerede sider og brikker med magneter, det hele sidder på køleskabet. Meget simpelt, men med stor effekt. 

Tavlen virker på følgende måde...

1) Begrebet tid: "Hvor lang tid skal der gå, før jeg ser min far?"

Tid er et meget abstrakt begreb for en 4-5 årig; jeg synliggjorde antallet af dage ved hjælp af kulørte brikker med hjerter på. Jeg valgte kulørt papir, fordi farver fanger børns opmærksomhed og gør et emne interessant/mindre kedeligt. Og hjerterne valgte min datter selv, fordi det er hendes ynglingsform.

(Jeg lavede forarbejdet alene og præsenterede den færdige ide for hende en dag vi alligevel havde det kreative grej fremme. Det praktiske arbejde lavede vi sammen, fordi jeg ønskede, at hun havde en fornemmelse af, at det her er hendes værktøj, noget hun skal bruge, og vi tager det kun frem, når hun beder om det.)

2) Følelserne: "Far er ked af det og savner mig, når jeg er hos mor." 

Der er naturligvis mange følelser forbundet med det at have to hjem og være nødt til at bo hhv hos den ene og så den anden forælder. Vi taler løbende om forskelle på hendes to hjem, men noget som hyppigt kom på bane førhen, var hendes tanker om fars følelser i den periode hun ikke var hos ham...

Et billede af far alene ville sætte fokus på netop det hun havde det svært med: Far alene. 

For at få fokus på det gode far og datter har sammen, valgte jeg et billede fra en festlig lejlighed. Jo mere fjollet, jo bedre (og det virker, for hun griner hver gang hun ser det). 

Jeg ønskede at fjerne det negative fokus, hun havde på tiden far har alene, og i stedet minde hende om alt det sjove de laver (og skal lave om X antal dage) sammen.

Denne tavle fungerer altså ikke alene. Jeg har lavet en lignende model med et billede af mig; denne udgave har hun haft med over til sin far og hun har selv forklaret, hvad det skal bruges til og hvordan.

Desuden havde hun tit dårlig samvittighed, når vi lavede noget sjovt, for hun kunne naturligt nok ikke forestille sig, hvad far dog kunne finde på at lave, når han var alene. For at synliggøre at han har "sjove" ting at tage sig til, mens de ikke er sammen, besøger vi af og til hendes far, mens han er på arbejde. 

Desuden har vi (mor og far) valgt at skrotte det negativt ladet "savne" og i stedet bruge det positive "glæde"... Vi siger ikke, at vi har savnet hende. I stedet siger vi, at vi har glædet os til at se hende. Betydningen er den samme, men følelsen der hænger ved, er helt forskellig.

Dette indlæg deltager i MinKusineMaria's Månedens Mommy Burger

Underholdning søges!

Underholdning søges til fødselsdagsarrangement for mycket ungdommelig pige et ukendt sted i 30'erne.

Budgetmæssige udfordringer tvinger mig ud i alternativ tænkning og jeg kan derfor foreslå følgende byttehandel: Et show for et show. Aggressiv strategi kan der allerede her tænkes, det kan jeg ikke udtale mig om. Skattepligtig? Jeg ved det ikke. Men undersøger det gerne, hvis du er momsregistreret.

Jeg skal bruge en mand, minimum 1. Er du usikker eller utrænet kan du medbringe en ven, en coach, et heppekor, en massør eller hvad du ellers skal bruge. Medbring så også ekstra toiletpapir, for I mænd bruger så meget af det, og ja, jeg har altså kun lige budgetteret med nok til mine kvindelige gæster. Men for at være ærlig... Jeg foretrækker egentlig at underholdningen toileterer hjemmefra; dette af praktiske årsager, toilettet må være tilgængeligt, vi piger skal jo børste hår og pudre næse i løbet af aftenen.

Dit show skal helst indeholde en portion nær-ved-nøgenhed. For ellers er det jo ikke sjovt. (Men ikke helt nøgen, det jo faktisk ikke så pænt. Eller jo, måske? Kommer an på. Lad os se/snakke nærmere om det ved prøvefilmningen!) Men derudover har jeg ingen krav til dine kompetencer på en "scene", du skal bare kunne underholde os. Jeg tænker, at trylleri er oplagt, men stand-up er også en fremragende ide; vi er en bunke lattermilde damer. 

Jeg stiller en krog i loftet til rådighed. Hvis du kan finde på noget med den, kunne det være rigtig fedt. Men det er ikke et ufravigeligt krav.

I bytte for dit show kan jeg fx stille med mit eget show. Jeg har øvet mig 2 gange indenfor det sidste års tid. Jeg må dog gøre klart, at begge gennemprøvninger endte i fald, dog resulterede kun det ene i synlige blå mærker. Er du dværg, kan jeg forstå, jeg må oppe mit game og smider så et par glow sticks i byttehandelen.

Smid en mail. Kun seriøse henvendelser besvares. 

Her har jeg skreven et indlæg om min sundhed... Enjoy

http://healthmyway.wordpress.com/

Forælder! Stop med at være sådan en lort

Selvom nogle mener jeg er en hård forælder, har jeg faktisk ikke mange forudbestemte principper for min opdragelse.
Det ligger dog fast, at jeg aldrig vil behandle nogen børn dårligere end mit eget. Og jeg vil ikke lyve. Omskrivning af sandheden kan komme på tale, hovedsageligt i omgangen med andre folks børn og fx i religiøst betonede spørgsmål. Overfor eget barn ~ aldrig i livet jeg ville komme med en røverhistorie! De voksne køber julegaverne, og det eneste som findes i himlen, er flyvende objekter samt skyer og regnbuer. Der er ikke en alvidende Gud, som ser ondt på dig, når du onanerer. Og Nuggets bliver lavet i en maskine - i den ene ende proppes levende kyllinger ind. I maskinen blir de hakket, kværnet, presset og paneret - og ud af den anden ende kommer Nuggets.
Så jeg har naturligt nok aldrig forstået, hvorfor forældre lyver. Er sandheden for hård? Nej.
Det er bare sandheden. Lad det ikke blive dit barns problem, at du som forælder ikke tør være ærlig. Opdragelse med fortielse, skyld og skam er populært, ja, men det betyder ikke, det er i orden... det er bare lettere, og som forælder behøver du hverken være tydelig eller tage ansvar. Lyver du overfor dine venner? Nå, ikke!?? Hvorfor så lyve overfor dit eget barn...?
Livet er ikke kun Bamse, Kylling og leopardprikkede badebukser. Mennesker bliver syge og dør, huse brænder og biler kører galt, det sker også. Forældre bliver skilt, pædagoger siger op, ja, det er ærgerligt, men der kommer nye mennesker ind i barnets liv hele tiden, så lad være med at bilde ham/hende ind, at denne udskiftning ikke er helt naturlig. For det vil jo vare livet ud!
... At sige sandheden er ikke noget jeg tænker over og således heller ikke i dag, da Hun spurgte, hvorfor vi ikke ser en bestemt person af hankøn mere. Svaret er jo simpelt. Han har ikke lyst til at se mig mere. "Jamen, så kan han jo ikke lege med mig", sagde Hun.
"Hmmm... Næ, det er rigtigt", svarede jeg, "men sådan er det. Af og til holder folk op med at gide se hinanden, sådan er livet, venner kommer og går. Det er ikke altid en dårlig ting -" ... og så fulgte en længere snak om, hvordan hun selv havde mistet, men til gengæld også fået, nye venner.
Og så er jeg tilbaws ved det der hårde. For er det fair at fortælle børn, at deres nuværende relationer ikke vil vare livet ud? Er det bedre at lade være?
Kynisme er måske mit mellemnavn, men fakta er: At livet ligger forude og venter på dine og mine børn. Fundamentet for sunde relationer må vi som forældre støbe. Det kan vi gøre på 2 måder: Vi kan lægge kimen til klyngende og klæbende adfærd fra børn, som aldrig har lært at give slip. Eller vi kan gøde til logisk adfærd fra børn, som er i flow med forandringerne i livet.

Grineren

Mange ting kan siges om mange billeder, men jeg vælger meget mod sædvanligt at holde bolden på egen hjemmebane og skrive om billeder af mig selv.
Der eksisterer ikke mange af dem. Og endnu færre gode!
Jeg prøver af og til at tage et af de hersens billeder af mig selv, det er så populært… Det jo det de unge vil ha.
Det er vigtigt at have et helt bestemt ansigtsudtryk, dvs ansigtet skal lægges i de rette folder… Men så langt når jeg faktisk aldrig rigtig, for jeg synes det er sjovere at tage billeder, hvor mine tæer også er på.
Nå, nå. Men så kan jeg jo spørge nogle andre, om de ikke gider tage et billede af mig. Jo, jo, seføli vil de det. Det jo da det man har venner til!
Og så sidder jeg der og prøver på at smile og se helt naturlig ud. Men det kan jeg heller ikke. Og slet ikke når der sidder en og laver sjove ansigter…
Så har vi balladen, for det er der jo jeg begynder at grine. Sådan rigtigt! Og græde. Og grine endnu mere af mig selv og situationen, fordi det er jo så fåkked op, at det praktisk talt er tragikomisk.
Så jeg sidder græder og de andre begynder at grine og jeg griner endnu mere – latter smitter som bekendt. Og så griner vi alle sammen! Det sgu i orden. Også selvom vi griner af mig. For de synes, at jeg griner mærkeligt.
Måske er det lydløst, og man kan blive helt i tvivl om hvorvidt min hjerne tager skade, hvis jeg ikke snart kommer til overfladen og får et hiv frisk luft...
Men begynder jeg først at trække vejret, går det helt galt, for så kommer der lyd, og det er som regel et grynt.
Resultatet af det hele er bedre end noget billede jeg nogensinde ku tage af mig selv og mine tæer.