"Søde Krikke, hvorfor er du så stille?"
Mest af alt fordi jeg går rundt og små-surmuler over noget nogen har sagt om mit skriveri, og jeg kan simpelthen ikke komme over det. (Piss oss!)
Jeg synes egentlig ikke, det er afsenderens skyld. (Grrrrrr, Aaargh, fåk den klaphat.) Enhver har ret til sin egen mening. Eller har de? Er jeg virkelig en person, som prædiker det modsatte, men inderst inde mener: ... Så længe det ikke er negativt og handler om mig!!?
... Tænk at jeg overhovedet gider! Gider lader mig gå på af (rent faktisk) bare 2 små ord, 16 bogstaver... Det skyldes den værdi de bogstaver repræsenterer. Deres betydning strider imod alt jeg er, gør og står for. Alt hvad jeg prøver på IKKE at signalere. Hvordan kan nogen se mig og mit kreative virke sådan??? Fåk, hvor er jeg i den grad pissed af. Synes ellers selv jeg plejer at hoppe op og falde ned på kritik, for Hey: Der er flere, der udtrykker det modsatte end denne stupid ignorante person, som skider på mig og faktisk bare lader som ingenting.
Jeg er ked af, at jeg holder liv i dette bæren-nag. Men allermest er jeg sur på mig selv, fordi jeg 1) ikke bare kan glemme det pjat og 2) fordi jeg virkelig gerne ville ha set denne person som noget særligt, og nu har jeg fuldstændig ødelagt det for mig selv.
