Børn kan ikke umiddelbart håndtere deres følelser; det skal læres, hvilket ikke er let og som måske endda kan kaldes en livslang proces. I mange tilfælde kan barnets voksne være med til at støtte barnet ved først at anerkende det svære i situationen og derefter tilbyde redskaber, der ikke alene kan hjælpe barnet her og nu, men samtidig hjælper barnet til at genkende og kontrollere lignende følelser på senere tidspunkter.
Jeg oplevede, at min datter blev frustreret, ked af det og havde nogle dumme dage, når hun begyndte at savne sin far. Jeg ønskede at hjælpe hende af med disse frustrationer ved:
1) at få visualiseret tiden, der skulle gå før hun skulle se sin far
2) at få et positivt (fremfor negativt) syn på ventetiden
Dette gjorde jeg ved at lave denne tavle. Laminerede sider og brikker med magneter, det hele sidder på køleskabet. Meget simpelt, men med stor effekt.
Tavlen virker på følgende måde...
1) Begrebet tid: "Hvor lang tid skal der gå, før jeg ser min far?"
Tid er et meget abstrakt begreb for en 4-5 årig; jeg synliggjorde antallet af dage ved hjælp af kulørte brikker med hjerter på. Jeg valgte kulørt papir, fordi farver fanger børns opmærksomhed og gør et emne interessant/mindre kedeligt. Og hjerterne valgte min datter selv, fordi det er hendes ynglingsform.
(Jeg lavede forarbejdet alene og præsenterede den færdige ide for hende en dag vi alligevel havde det kreative grej fremme. Det praktiske arbejde lavede vi sammen, fordi jeg ønskede, at hun havde en fornemmelse af, at det her er hendes værktøj, noget hun skal bruge, og vi tager det kun frem, når hun beder om det.)
2) Følelserne: "Far er ked af det og savner mig, når jeg er hos mor."
Der er naturligvis mange følelser forbundet med det at have to hjem og være nødt til at bo hhv hos den ene og så den anden forælder. Vi taler løbende om forskelle på hendes to hjem, men noget som hyppigt kom på bane førhen, var hendes tanker om fars følelser i den periode hun ikke var hos ham...
Et billede af far alene ville sætte fokus på netop det hun havde det svært med: Far alene.
For at få fokus på det gode far og datter har sammen, valgte jeg et billede fra en festlig lejlighed. Jo mere fjollet, jo bedre (og det virker, for hun griner hver gang hun ser det).
Jeg ønskede at fjerne det negative fokus, hun havde på tiden far har alene, og i stedet minde hende om alt det sjove de laver (og skal lave om X antal dage) sammen.
Denne tavle fungerer altså ikke alene. Jeg har lavet en lignende model med et billede af mig; denne udgave har hun haft med over til sin far og hun har selv forklaret, hvad det skal bruges til og hvordan.
Desuden havde hun tit dårlig samvittighed, når vi lavede noget sjovt, for hun kunne naturligt nok ikke forestille sig, hvad far dog kunne finde på at lave, når han var alene. For at synliggøre at han har "sjove" ting at tage sig til, mens de ikke er sammen, besøger vi af og til hendes far, mens han er på arbejde.
Desuden har vi (mor og far) valgt at skrotte det negativt ladet "savne" og i stedet bruge det positive "glæde"... Vi siger ikke, at vi har savnet hende. I stedet siger vi, at vi har glædet os til at se hende. Betydningen er den samme, men følelsen der hænger ved, er helt forskellig.
