onsdag den 23. november 2011

Drenge skal være drenge

Jeg har måske tidligere givet udtryk for at holde med pigerne, men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, så i dag vil jeg slå et slag for drengene.
Før jeg blev moar, gik jeg sådan og håbede på, at jeg ikke skulle ha mig en dreng! Indrømmer det gerne. 
For jeg synes det ville være synd for en dreng at bo sammen med mig. Jeg er til tyl, glimmer og at danse i nattøj - og skønt jeg meget gerne vil have nogle myresoldater, kan jeg vist roligt sige at mine maskuline træk ikke just er fremherskende... Jeg kan godt sparke til en bold, men ikke den rigtige vej. Jeg kan osse godt lege krig, men gider kun slås med imaginære lyssværd, fordi det den eneste våbenlyd jeg kan lave... (swoooosj?)
Jeg er stødt på mange mødre, som har fået noget fra dukkehuset galt i halsen. De behandler deres drenge som om de var putte nutte piger i fint tøj med pynteknapper og lilla elefanthue. Gider I ikke godt stoppe med at afmaskulinisere jeres sønner? Er I egentlig klar over, hvor svært det er at tisse i hækken, når man skal smide strømpebukserne først??!! Prøv det lige selv. 
Jeg ved absolut intet om drengebørn - intet! Men jeg vover alligevel at komme med et par fif; fakta om drenge, som I mødre inderst inde godt er klar over, men vælger at ignorere af (for mig) ukendte årsager. 
En kvinde kan sagtens opdrage en dreng til at blive en mand, så lad være med at fralægge jer ansvaret ved at håbe på, at de mandlige pædagoger tager opgaven mere seriøst. 

- Drenge, der kan gå selv, skal ikke skrues i et par strømpebukser. Ej heller bodystocking. I det hele taget skal du ikke iklæde din søn undertøj, som deler navn med noget, du finder i din egen lingeriskuffe. 
- Drenge må godt slås med pinde, sten og kæppe. Kan det bæres, kan det leges med. Og ja, de vil ramme hinanden - forvent tårer og måske endda blod. Det er sådan de lærer at tage en kortere kæp og en knap så tung sten næste gang.
- Drenge må godt lege med dukker, men på egne præmisser. Så glem at pakke din ladyshaver væk og lad tuscherne ligge fremme.
- Drenge kan kun tåle te-hygge i afmålte mængder. Så halver hyggen og lad ham løbe lidt i stedet.

Desuden må jeg sige... at mange af de der ting, du ikke selv bryder dig om? Det gør din søn heller ikke. Så lad være med at tvinge ham til at modtage tantekys; især fra damen, som lugter af cerutter. Hvis han kun har ønsket sig en racerbane, skal han ikke tvinges til at sige tak for den cremefarvede kashmirsweater. Og hvis han bare gerne vil pille næse, så lad ham dog. Mange generationers pilleri modbeviser det der med at pegefingeren går helt op i hjernen.

Mit næste barn har bare at blive en dreng, og så skal jeg sgu nok opdrage den bedste mand verden endnu har set. Altså næst efter Chuck Norris. 

onsdag den 16. november 2011

Der var en fugl, en mand i moonboots og en kanin

...Kender du det, når den ene tanke tager den anden og du på uforklarlig vis havner et helt andet sted, end hvor tanken startede...? Kender jeg det selv?! For fan, ja, det sker meget tit.
Jeg er præcis så distræt, at jeg kan præstere at putte begge kontaktlinser i samme øje, pøse balsam på tandbørsten og glemme at holde på låget, når vandet skal fra kartoflerne. At fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen er faktisk problematisk for mig, fordi jeg går og tænker på noget andet eller bare ikke synes det lige er et spændende emne. Af samme årsag foretrækker jeg ikke at tale i telefon, jeg hører simpelthen ikke efter.
Manglende koncentration giver jeg skylden for mange ting, fx kommer jeg til kort i trafikken, fordi jeg ikke hørte efter dengang en eller anden forklarede mig reglerne. I en rundkørsel rækker jeg bare den mest ledige arm ud, noget siger mig, at det ikke automatisk er armen som peger mod midten der skal ud, men jeg ved det ikke helt sikkert, så jeg skifter bare mellem højre og venstre. Er der varevogne i rundkørslen, lader jeg være med at vise af. Og er der et sted, hvor jeg får det sådan "Åh Åh" - så tager jeg lige et par meter på fortovet. Jeg tænker faktisk ikke så meget over det, tit undrer jeg mig over, hvordan jeg egentlig er kommet hjem, for jeg kører bare på rutinen... Mine ben kender vejen!

Når jeg er sammen med børn, er det heldigvis ikke så vigtigt at være super koncentreret, for de skifter selv emne, som vinden blæser. Vi står og snakker om Legoland, da en pludselig fortæller, at hans morfar er død og så kører den snak lidt, indtil en anden roser mig for at være god til at skubbe gyngen højt... og sådan nåede jeg i samtalen med børnene rundt om mange spændende ting indenfor bare 10 minutter.
Med mine veninder skal et emne snakkes til døde, for kun at blive genoplivet ved næste møde, for vi tager den altid lige en gang til for Kong Hans. Og ukoncentreret er det altså svært at huske, hvad det lige var der blev sagt sidst. Dertil kan så siges, at de fleste piger snakker om det samme igen og igen, så jeg har hørt og deltaget i de fleste samtale før, og igen - jeg kører på rutinen. (Beklager, piger.)

Jeg slutter af med det, jeg egentlig ville skrive om, men kom fra. I morges på vej til vuggestuen udspillede der sig en indre dialog af den slags, hvor jeg startede med at tænke på en død fugl og endte med at tænke på mænd i underbukser og moonboots. Tanketuren på cykelstien gik nogenlunde som følger:

"Hov, hvor er den der halvdøde fugl, som sad her i går morges? Ej, hvor var det egentlig også meget lidt humant af mig ikke lige at stå af og give den et dødbringende los... Jeg tror ikke, den klarede det i live, jamen hvor er resterne så? Rester, gu ved, om der er nok mad på fredag? Hmm... Hvad skal jeg tage på? Nå, ja, Tanias kjole. Men hvad med sko? Vi skal jo ikke ud og videre. Jamen, hvad hvis jeg skal med Sanne ud og ryge? Nå ja, så kan jeg tage støvlerne på. Guuuuuud ja, Bernhard har da osse bildt Pernille ind, at mænd er vilde med piger i støvler og strømpebukser. Ja, det sgu osse rigtigt, der er tit sådan nogle nissepiger i undertøj og moonboots. Hmm.... Gu ved, om det er lækkert?? Ligegyldigt, der kommer ikke nogen mænd. Men hvis det nu var, ville jeg så selv synes om en mand i underbukser og moon boots?? Ej, det tror jeg helt sikkert ikke. Men jeg skal da forresten osse huske at skifte kaninens bur i aften."

tirsdag den 8. november 2011

Mor-skab

Hvis der er nogen som ved hvor mor-skabet skal stå, er det undertegnede.
Jeg er så god en mor for  min datter, at det faktisk er synd og skam, at jeg ikke er det for nogle flere. Men sådan er det tit! Gode gratis ting bliver holdt til få heldige indviede individer.
Min gamle chef sagde: Behovet for gratis ydelser kender ingen grænser. Og sådan er det også med gode mødre - Så længe der er en god mor med noget godt mor-skab at dele ud af, er der nogen til at tage imod... for det er let og gratis! Det er let at smile tilbage, når en venlig dame smiler og siger "Go morgen" til alle børn, også dem hun ikke kender. Og det er gratis at kvittere med et "Du er dum", for gode mødre tager slet ikke sådan noget personligt.
Gode mødre kan godt lide at dele ud. De er kærlige og lune, de krammer og synger, de vugger og nusser på runde kinder. De tørrer næser, putter, trøster og ved, hvornår de må sige nej og hvornår de ligeså godt kan lade være, for der bliver ikke hørt efter alligevel.
Gode mødre ved, at børn har brug for at stene og lave ingenting eller bare at pille næse. Og en god mor siger ikke "Ad!", hvis man klemmer rugbrødet ud mellem fingrene, for hun ved godt, at det er sådan noget som bare skal prøves.
Den aller-bedste mor er den man har, som ingen kan erstatte. Men hvis man er så heldig at støde på en andens gode mor i børnehaven, er det bare rigtig heldigt.

onsdag den 2. november 2011

The Mouse formerly known as Rabbit




Dear Diary

Lots of shit has been going down since the last time I wrote.
My mom decided to kick me out, so I moved in with these 2 girls who couldn't resist my sexy hairstyle and charming odour.
I tried to get with this other girl who also lives here (because of some problems with her adoptive mother?) some chick named Rapunzel... But I guess she's not into small guys, cause she's giving me the silent treatment. Maybe she's playing hard to get? I dunno, I´ll give her a second chance later this week.... She's soooo on ice right now!
I can´t really figure out the old lady who apparently runs this joint. I think she needs a date, cause she´s talking to herself.... or maybe it was me.... I wasn't really paying attention... I've got problems of my own!
The girls keep on insisting, that I'm Mickey Mouse, but my mom told me, I should be proud of my big ears, cause I'm a rabbit, so I'm having a bit of a identity-crisis.
Anyway... The girls are cool and there's lots of cuddling, so I'm thinking about hanging around here for a couple of weeks at least.
I've overheard some talk about getting a harness for me... And I've noticed a big hook in the ceiling! If this shit starts to get a little freaky, I'm out of here.


Diary, old fart - I'm out.
As my dad always said: Don't let anybody touch you, where the good lord splitted you. I guess, he meant between the ears.
Peace!