Teori om en forskel på mænd og kvinder

Jeg kender en klog mand. Ja, det havde du nok ikke set komme – normalt påstås det jo, at kvinderne er det kloge køn, meeeeen jeg må indrømme, at den limpind hopper jeg ikke på.

Tilbage til de kloge mænd – ja, der er flere! Udover den gængse paratviden, som de fleste voksne* ligger inde med om religion, politik og hvornår fastelavnen falder, fokuserer de fleste mænd på reel viden. Vigtigheden af et skateboards hårdhed, aktiehandel, global opvarmning, organernes placering og navnene på samtlige medlemmer i wu tang clan… Reel viden, som ikke er baseret på følelser. Fascinerende!

Lad mig på forhånd sige, at jeg ved godt, der findes både mænd og kvinder, som på den ene eller anden måde ikke vil falde direkte ned i min opdeling, men lur mig, om vi ikke alle kan nikke en smule genkendende til følgende:

Mænd har en tendens til at have en vidensbank, som måske nok ikke kan bruges til noget, men den er dælen dulme faktabaseret! Som en god vin ligger mænds viden længe på lager, og der åbnes kun sparsomt en flaske i ny og næ. Når først proppen er af, er det svært ikke at blive en smule beruset – en mand som bare sidder og taler i en lind strøm, come on, ladies, hvem falder ikke pladask for dét!! Fair nok, du ikke hører efter – du sidder som en zombie og nulrer dit hår, nikker blot i ny og næ for at signalere, at du er altså i live. Du husker at suge maven ind og håber, han bemærkede din kavalergang. For dit indre øje er du ved at flå tøjet af ham med tænderne, mens han som en sten bare sidder og taler videre…

Kvinder har en langt større vidensbank, som til gengæld er fyldt med ligegyldigheder. Vi ævler konstant med andre kvinder og opsnapper hver en detalje, ikke fordi det er nyttig information, men hvor pinligt ville det ikke lige være, hvis man ikke vidste, hvilken farve Lancome har i deres næste look eller hvad der bliver det nye sorte! Enig, der er grader af det, men vi er der lidt alle sammen…

Netop derfor er der så mange dameblade – for at holde os opdateret. De skriver det samme, men vi MÅ bladre 3-4 stykker igennem, for hvad nu hvis de alligevel (i denne måned) ikke skrev det samme!? OMG, not cool, vi må da være en smule med på moden… Hvem sagde Chanel Particuliere 505? Personligt stod jeg på venteliste 4 uger for at få lov at give omkring 200 kr. for en neglelak. Halv sygt, hvis jeg selv skal sige det.

Når jeg sidder overfor en mand og åbner for posen af bla bla bla, tror jeg såmænd det eneste han hører, er havets susen og jordens rotation… Måske undrer han sig over, at jeg ikke engang behøver at pause for at trække vejret, han prøver at huske, hvornår jeg sidst blinkede – er hendes øjne ikke ved at være tørre!!?? Han har bemærket min kavalergang, men glemmer alt om det og klamrer sig til et svagt håb om, at jeg løber tør for ord, men ved udmærket godt fra tidligere bekendtskaber eller sin mor, at der er et uendeligt arsenal at tage af! Og sku det utænkelige ske, og jeg løber tør, så starter jeg da bare forfra! Kvinder har nemlig en særlig evne til at sige det samme igen og igen, bare på forskellige måder.

Anyways! Som en ægte kvinde forstod jeg at trække det i langdrag, men det jeg ville sige var såmænd bare – at kvinderne skulle tage at holde kæft, så mændene kunne få lov at tale lidt mere.

*I denne sammenhæng er undertegnede undtaget fra gruppen "de fleste voksne".

Hvem sagde Rasmus Modsat? Det gjorde jeg selv!

Det slog mig i dag, at jeg måske er legemliggørelsen af begrebet Rasmus Modsat - for min tvillingebror hedder Rasmus! Udover det er jeg påståelig - og en kværulant uden lige, når det slår mig.

Jeg har i mange år insisteret på, at det er muligt at køre til USA, lur mig om det ikke også sagtens kan lade sig gøre.
Jeg opponerede i en tidlig alder mod afholdelse af alverdens verdensmesterskaber - for når ikke alle har prøvet, hvordan kan det så proklameres, at en eller anden er verdens bedste??! Ikke alle har råd til at gå til spydkast, men det er ikke ensbetydende med, man ikke kan have et medfødt talent!
Jeg vil, til jeg ligger i min sidste skjorte, påstå, at "et par stykker" er 3 (!) - og ikke 2, for det er jo "et par". Logik for burhøns, og fatter du ikke en meter, kan du roligt ringe til Peter, for det nytter simpelthen ikke at diskutere med mig.
Har jeg først sagt Nej, bliver det ikke ændret til et Ja. Uanset hvad der sker, hvad jeg erfarer, hvor meget manden, barnet eller hunden tigger, så er det Nej. Nej. Nej. Og - øh - Nej.
Det hedder en Raider. Smarten-heimer påstår, at den har skiftet navn til jeg ved-ikke-hvad, for jeg godtager det ikke. Raider! Slut.
Ved besøg i IKEA, skal stien følges i pilenes retning. Det er derfor, der er pile.
På cykelturen holder man med 2 hænder på rattet, det er derfor der er 2 håndtag. Og ud fra det konkluderer jeg, at det ikke er lovkrav at vise af, når der drejes. Det er simpelthen ikke muligt at styre cyklen med en hånd, for der er jo 2 håndtag! (Den forklaring venter jeg stadig på at køre af på en betjent.)

En sjælden gang i mellem falder det mig ind, at det kan jo være jeg er forkert på den... Men så tænker jeg nærmere over det og konkluderer, at det var en fejltagelse.

Bugatti! Bugatti! Der blev sagt Bugatti for fan!

Når du køber hårfarve indeholder æsken foruden kemikalier og gummihandsker også en brugsvejledning. Altså en vejledning for, hvorledes det bedste resultat opnås. Føler du dig en dag rebelsk, så skal du måske gemme hårfarvningen til dagen efter, der er jo ingen grund til at risikere, garnet visner og drysser af, fordi du blander de forkerte komponenter... 

Nogle bøger om sex anbefaler, at man - før der råbes Sæt i gang til sexleg - aftaler et kodeord for timeout. Jeg har altid syntes, Bugatti er sådan et godt kodeord - det skal jo helst være noget, som den anden/de andre reagerer på - så man skal nok ikke vælge "mere", "hårdere", "farfar" eller "stoleben"... bare en tanke, jeg ved absolut intet om det... 

En babybog fortæller, at når mor er i uge 8 måler baby ca. 1,7 cm. Okay, tak for det, virkelig informativt, men hvad fåk skal jeg bruge det til?! 

I modsætning til hårfarvningsmanualen og sexbogen har jeg intet nyttigt fundet i en eneste bog om børn. Og jeg har da ellers været igennem nogle stykker.
Ej heller bladene kan give mig noget - de har blot stadfæstet mit i forvejen noget ambivalente forhold til dyrt børnetøj og ditto møbler, for hvad skal junior med en 1200 kroners-lædersofa i størrelse "jeg-kan-ikke-selv-sidde-endnu"? Jeg er begyndt at tro, de blade der kun bliver trykt for at tjene penge!?
Jeg har gemt udklip om at få barnet til at sove alene og nogle andre om at droppe sutten. Begge ting fik vi seføli ordnet i ro og mag uden det mindste palaver (og uden udklip).

Farver du hår og oplever en allergisk reaktion, kan du ringe fabrikanten op og reklamere. Hvis du er heldig modtager du som kompensation produkter til 1-års forbrug. 
Nogle steder er det samme procedure for sexreklamationer.
Hvortil sendes klagen, når lille Ole Bole ikke teer sig, som du beder ham om... Kommunen? Vuggestuen? Mormor?? 
Jeg synes, at de løse ender i hele det her baby-leverings-arrangement hober sig op. Det begynder så småt at ligne en sag for regeringen..

På trods af manglende hjælp i litteraturens verden falder det mig bemærkelsesværdigt nemt at opdrage, opfostre og opfodre et barn, men spørg mig igen om 10 år, så kan jeg jo se resultatet af det jeg går og fumler med nu. 

...Og nu indser jeg, at det er jo løgn, når jeg siger, jeg intet nyttigt har fundet i en dyrt indkøbt bog om børn... Jeg fandt da en lækker opskrift på kanelsnegle forleden!!

Al begyndelse er svær

Min 2 1/2 årige datter går i vuggestue og lider allerede af storhedsvanvid, for hun fortæller vidt og bredt, at hun går i børnehave og er 3 år gammel. Det er som sådan fint nok, hun skal ikke sætte sit lys under en skæppe.

Hun vil giftes med Woody, hvilket fortæller mig at hun går efter en type, man kan regne med, en mand med en plan. Ikke som sin mor, der vil have Buzz Lightyear, fordi han har en laser og kan falde med stil.

Hun danser ballet med en indlevelse, der er så ægte, som havde hun opfundet selve begrebet. Og hun øver sig hver dag! I prinsessekjole danser hun rundt med lukkede øjne og nynner. Jeg tager mig selv i at tænke - Gu ved, om hun er en smule til en side. Er det der nu helt normalt!? ... Ak ja, hun når jo nok at skifte interesse mange, mange gange, inden hun finder sin rette hylde. Jeg havde bare ikke regnet med, at hun ville starte på sådan noget allerede nu...

Vi skøjtede let og elegant over fasen med putte-kassen og gik direkte til baby-dukker og at passe på de mindste i vuggen. Blir hun stor for hurtig!?

Hun siger BH meget tydeligt, så jeg forstår, at hun ikke siger BR. Hun tror, jeg tager mine bryster af og lægger dem i skuffen... Når hun så bemærker en bule i min natkjole, konstaterer hun tørt: Mor har små bryster. OMG er det nu allerede et issue!! Må jeg lige ha lov at være her.

Når hun kigger på mig meget alvorligt og siger "Du tænker noget", føler jeg, at jeg intet kan gemme for hende og hun ser direkte ind til mit allerdybeste gemmested, der hvor jeg putter alle bekymringer og tanker for fremtiden. Men ja, jeg tænker, skat, bare på noget.

Når jeg så spør hende: Hvad tænker du på, svarer hun: Jeg steeeeeener bare.

I søndags cyklede vi forgæves til 2 banker og 3 butikker, alt var lukket (hvad skete der lige med søndagsåbent??)... Da vi når den sidste forretning og der også her er lukket, siger jeg til lillepigen: "Mor er meget sur lige nu og blir nødt til at råbe lidt, men du skal ikke blive bange." Så råber jeg lidt, vender mig om og ser på hende, som sidder og glor tilbage og slår hovedet på sømmet, da hun siger: " Hård tur. Hellere cykle hjem og spise chokolade."

Jeg har ingen mindre søskende og derfor ingen referensepunkter. Men seføli er hun helt normal og i orden, jeg synes bare, at det går en my for hurtigt - kan jeg følge med? Jeg leder stadig efter den der bog, som fortæller mig alt hvad jeg skal vide, gøre og sige. Indtil den dukker op, tager jeg det som det kommer og på min egen facon. Savner i ny og næ et sæt (forælder + barn), som ligner os og hvor jeg kan finde lidt inspiration og sparring. Men sandheden er jo nok, at vi er unikke... Heldigvis?