"Hårde ord gør ondt på den de rammer, så tal ordentligt - det koster ikke noget." Det så jeg lige i en reklame.
"Hvordan staves Kærlighed? Det staves ikke, det føles." Det så jeg på Facebook forleden.
Er jeg virkelig den eneste, der er ved at drukne i cool citater og følsomme opfordringer om, at vi bare kan tage det roligt, for "Virker Plan A ikke, er der jo mange andre bogstaver i alfabetet"?!
Hvorfor giver vores venner os lov til at sidde og svælge i selvmedlidenhed, hvis blot vi kan finde et citat eller filmklip, en sang eller et billede, som matcher vores helt håbløse og fuldstændig bundløse situation? "Nå, nå, søde veninde, så du sidder på 3. uge og flæber over ham fodboldtossen, jamen det er osse okay, for du postede jo I will Always Love You på facebook."
Hvad skete der for det kærlige spark bagi... Det blev afskaffet uden en folkeafstemning, gjorde det. MEN så er det jo godt jeg er her til at sparke folk lige der, hvor de allerhelst vil have det! Med regnbuer og stjerner i øjnene og kys, kram og krymmel dryssende ud af ærmerne. For jeg elsker jer jo alle sammen, søde tøzzer og nuller-gutter.
"Gå lige ud til spejlet, du har spinat siddende på fortanden." Dét var der ingen, der sagde til mig, selvom det faktisk var meget relevant på det givne tidspunkt.
"Køb dine bukser et nummer større næste gang", "Du har sure tæer", "Hold op med at pive" og "Jeg griner kun, fordi du gir øl, ikke fordi du er sjov."
Sådan nogle ting siges ikke nær så tit, som de burde. Svesken må på disken, men vi tør ikke, vi er bange for at såre hinanden. Men er det ikke også ondt at lade være? Jo, det synes jeg. Jeg synes faktisk, det var tarveligt, at ingen fortalte mig, at jeg havde spinat på min fortand. (Oven i købet den største af dem!) Og jeg sagde det også:" Hey gutter, det var ikke pænt gjort". Så husker de forhåbentlig næste gang, at jeg godt kan tåle at høre det. For selvom jeg synes det var sjovt, så kunne det (selv med mig!) have været gået den anden vej. Tænk, hvis jeg var bleven så ked af det og flov, at jeg aldrig ville spise spinat igen!!
På Strøget har jeg engang gjort en dame opmærksom på, at hendes nederdel bagpå sad krøllet sammen oppe i livet, så man kunne se hendes trusser. På et disko har jeg fortalt en pige, at hendes foundation blev selvlysende i UV-lyset. På min egen diskrete facon var jeg seføli super medfølende i begge tilfælde og forklarede, at jeg sagde det altså kun, fordi jeg selv ville sætte pris på samme ærlighed. Begge gange fik jeg da også Tak retur, så jeg tænker det var okay.
Nå! Som sædvanligt fik jeg gjort en banal ting til noget stort, men kun for at sige til en ny og meget ung veninde:
Du er ked af det nu, det kan jeg forstå. Du føler, det er din egen skyld, og hvad ved jeg - måske har du ret. Men fåk det! Sket er sket og du kan ikke gøre det om med den gut. Gør det anderledes næste gang. Kom videre. Jeg tror, at mange af dine veninder har lyst til at fortælle dig det samme, men de tør ikke. Jeg tør godt, for du ved, at alt det lort jeg lukker ud, er kærlig ment. Gutterne, som læser det du skriver, tænker Jesus Kristus. Den påstand kan jeg naturligvis ikke være helt sikker på, for jeg er (måske) ikke en mand, men jeg har kendt og snakket med et par stykker, og - jeg er ked af at sige det - men når kvinder lukker for meget vand ud, lukker mænd for den indre ballofix. Den berømte klap går simpelthen ned. Nogle gange er en facade en god ting. Snak med dine hjemmepiger om det, der er sket og græd i en pude, giv en bøf nogle tæsk. Bagefter kan du spille en glad sang og danse lidt med dig selv.
lørdag den 25. februar 2012
torsdag den 16. februar 2012
Kommer ud på et sidespor, ikke at forveksle med et bremsespor
Åh ja, at sidde med et rigtigt tastatur igen for at blogge, jeg finder det bemærkelsesværdigt lettere end at skrible fra en telefon - osse selvom det er en ifåne!
Nu, hvor jeg er dumpet ned foran skærmen, kan jeg mærke det bliver en af de længere denne her, for jeg har noget irriterende siddende, som jeg bare må af med. Skønt! Hæng på eller fald af, hver sin fornøjelse.
Første punkt på agendaen: Lidt slang.
"To bite". Engelsk slang for at plagiere. Såre simpelt, ikke så meget andet at tilføje.
Jeg er et par gange bleven gjort opmærksom på, at jeg bliver bitet. Herunder følger min første, sidste og eneste kommentar til hele den situation.
JEG er unik, og jeg tør sige det, for jeg synes det oprigtig talt. Alle er unikke, nogle omfavner det mere end andre. Både på godt og ondt, positivt og negativt, men fakta er, at jeg er den bedste til at være mig og ønsker ikke at være eller blive noget andet.
DU ville ønske, at du turde og kunne være noget ud over det sædvanlige, men se det i øjnene: Du er Fru Hakkebøf, din mand er Hr Hakkebøf, en tilstand af middelmådighed jeg aldrig nogensinde vil finde mig selv i, alene af den grund, at jeg er MIG - noget du aldrig kan blive, fordi den stilling som bekendt allerede er taget.
DU er den bedste dig, der findes. Jeg synes, det ville klæde dig at lægge mig på hylden og dyrke dig selv noget mere.
Spørgsmål i sagen ignoreres på det groveste.
Slut.
Andet punkt på agendaen: Ledelse.
Ledelse ved jeg absolut intet om, men det skulle da ligne mig meget dårligt, hvis manglende viden skulle afholde mig fra at have en mening om noget.
Jeg henvendte mig i dag til en person i en ledende stilling, fordi jeg var bleven oplyst om nogle ændringer, som jeg ikke helt kunne finde hoved og hale (læs: fornuft) i.
Denne leder kunne ikke svare på mine spørgsmål, end ikke det forholdsvis nemme "Hvad tid starter vi?" - hvilket naturligt får mig til at stemple hende som uforberedt, hendes beslutning om ændringer som uovervejede, og jeg undrer mig over, at hun end ikke kunne sige noget om de faglige overvejelser, hun havde gjort sig.
Enhver ide, der skal sælges (hvad enten det er til personale, familie, venner eller bare en røvirriterende praktikant), må være gennemtænkt og set i flere perspektiver.
Jo flere spørgsmål du kan besvare allerede i din fremlæggelse/salgstale, jo mere ro giver du den tilhører, du ønsker skal købe din ide. Del relevant information ud, send referat ud efterfølgende - for det du allerede har tænkt over, behøver "køber" ikke bekymre sig om. Al forandring er svær, især når det ikke er gennemtænkt og forklaret ordentligt. Hvis "køber" ikke kan svare JA, svarer han/hun automatisk NEJ - og selv den bedste ide siden selvsiddende strømper vil være mere end svær at sælge, hvis sælger skal ud i salgstale nr. 2.
Tredje punkt på agendaen: Str. 38, er det tykt?
Der er rigtig mange kvinder, som ikke synes, det er fedt (ha ha!), at det tynde look er in. Mange mænd påstår det samme - det skal jeg ikke kunne udtale mig om oprigtigheden af.
Jeg har grublet lidt (meget lidt) over det i et par dage og har ikke fundet årsag til at ændre min grundlæggende holdning som er:
1) Har du først klædt dig nøgen med en af det andet køn, skal du dælendulme være uheldigt skruet sammen og lidt af en øjebæ, før du bliver bedt om at tage tøjet på igen og dampe af. Jeg vil måske endda gå som langt som til at påstå: Det sker simpelthen ikke. Så altså... Nøgen = Glem dellen og bare gør, gør, gør noget uanset størrelse. For ja, en str. 38 har osse deller, især hvis der er noget akrobatik involveret.
2) Mænd kan li damer.
(Og nogle mænd kan li andre mænd, men det gemmer jeg til en anden blog.)
Altså - Mænd kan li damer. Nogle mænd kan li én slags damer, nogle andre mænd kan li en anden slags damer og nogle helt andre mænd kan li alle slags damer. Igen vil jeg komme med en måske uhørt og udokumenteret påstand... Det samme gælder kvinder! Vi kan ikke alle sammen lide det samme, og det er da måske også meget godt, for det kan gå hen og blive noget værre indavl, men igen - det gemmes til en anden blog. Så hvad synes jeg egentlig om str. 38 og hvordan kom jeg ud på sådan et sidespor med indavl og homoseksuelle mænd?? Ja, det ved jeg sgu ikke, det er typisk mig, men det siger alligevel det hele om alt det med størrelse det ene og det andet... Det er jo lige meget! Jeg er saftsuseme da ligeglad med, hvad andre synes om min størrelse - den eneste mening jeg bekymrer mig om, er min egen (og den er skisme skarp nok, skulle jeg lige hilse og sige).
Jeg synes, vi alle sammen skal gå tilbage til bare at eksistere og ikke have nogen størrelse. Vi klipper mærkerne af tøjet og køber bare det, der sidder godt.
Og til den interesserede, men ikke videre opfindsomme læser kan jeg da afsløre, at garderoben min spænder fra str. 36 til 44, for jeg bestemmer sgu selv, hvornår røven den er go.
* Jeg er fuldt ud klar over, at "bleven" ikke er den korrekte bøjning at bruge, men jeg kan nu så godt lide at lade som om jeg har en jysk accent. Det gør mig - om muligt - en smule mere interessant.
Nu, hvor jeg er dumpet ned foran skærmen, kan jeg mærke det bliver en af de længere denne her, for jeg har noget irriterende siddende, som jeg bare må af med. Skønt! Hæng på eller fald af, hver sin fornøjelse.
Første punkt på agendaen: Lidt slang.
"To bite". Engelsk slang for at plagiere. Såre simpelt, ikke så meget andet at tilføje.
Jeg er et par gange bleven gjort opmærksom på, at jeg bliver bitet. Herunder følger min første, sidste og eneste kommentar til hele den situation.
JEG er unik, og jeg tør sige det, for jeg synes det oprigtig talt. Alle er unikke, nogle omfavner det mere end andre. Både på godt og ondt, positivt og negativt, men fakta er, at jeg er den bedste til at være mig og ønsker ikke at være eller blive noget andet.
DU ville ønske, at du turde og kunne være noget ud over det sædvanlige, men se det i øjnene: Du er Fru Hakkebøf, din mand er Hr Hakkebøf, en tilstand af middelmådighed jeg aldrig nogensinde vil finde mig selv i, alene af den grund, at jeg er MIG - noget du aldrig kan blive, fordi den stilling som bekendt allerede er taget.
DU er den bedste dig, der findes. Jeg synes, det ville klæde dig at lægge mig på hylden og dyrke dig selv noget mere.
Spørgsmål i sagen ignoreres på det groveste.
Slut.
Andet punkt på agendaen: Ledelse.
Ledelse ved jeg absolut intet om, men det skulle da ligne mig meget dårligt, hvis manglende viden skulle afholde mig fra at have en mening om noget.
Jeg henvendte mig i dag til en person i en ledende stilling, fordi jeg var bleven oplyst om nogle ændringer, som jeg ikke helt kunne finde hoved og hale (læs: fornuft) i.
Denne leder kunne ikke svare på mine spørgsmål, end ikke det forholdsvis nemme "Hvad tid starter vi?" - hvilket naturligt får mig til at stemple hende som uforberedt, hendes beslutning om ændringer som uovervejede, og jeg undrer mig over, at hun end ikke kunne sige noget om de faglige overvejelser, hun havde gjort sig.
Enhver ide, der skal sælges (hvad enten det er til personale, familie, venner eller bare en røvirriterende praktikant), må være gennemtænkt og set i flere perspektiver.
Jo flere spørgsmål du kan besvare allerede i din fremlæggelse/salgstale, jo mere ro giver du den tilhører, du ønsker skal købe din ide. Del relevant information ud, send referat ud efterfølgende - for det du allerede har tænkt over, behøver "køber" ikke bekymre sig om. Al forandring er svær, især når det ikke er gennemtænkt og forklaret ordentligt. Hvis "køber" ikke kan svare JA, svarer han/hun automatisk NEJ - og selv den bedste ide siden selvsiddende strømper vil være mere end svær at sælge, hvis sælger skal ud i salgstale nr. 2.
Tredje punkt på agendaen: Str. 38, er det tykt?
Der er rigtig mange kvinder, som ikke synes, det er fedt (ha ha!), at det tynde look er in. Mange mænd påstår det samme - det skal jeg ikke kunne udtale mig om oprigtigheden af.
Jeg har grublet lidt (meget lidt) over det i et par dage og har ikke fundet årsag til at ændre min grundlæggende holdning som er:
1) Har du først klædt dig nøgen med en af det andet køn, skal du dælendulme være uheldigt skruet sammen og lidt af en øjebæ, før du bliver bedt om at tage tøjet på igen og dampe af. Jeg vil måske endda gå som langt som til at påstå: Det sker simpelthen ikke. Så altså... Nøgen = Glem dellen og bare gør, gør, gør noget uanset størrelse. For ja, en str. 38 har osse deller, især hvis der er noget akrobatik involveret.
2) Mænd kan li damer.
(Og nogle mænd kan li andre mænd, men det gemmer jeg til en anden blog.)
Altså - Mænd kan li damer. Nogle mænd kan li én slags damer, nogle andre mænd kan li en anden slags damer og nogle helt andre mænd kan li alle slags damer. Igen vil jeg komme med en måske uhørt og udokumenteret påstand... Det samme gælder kvinder! Vi kan ikke alle sammen lide det samme, og det er da måske også meget godt, for det kan gå hen og blive noget værre indavl, men igen - det gemmes til en anden blog. Så hvad synes jeg egentlig om str. 38 og hvordan kom jeg ud på sådan et sidespor med indavl og homoseksuelle mænd?? Ja, det ved jeg sgu ikke, det er typisk mig, men det siger alligevel det hele om alt det med størrelse det ene og det andet... Det er jo lige meget! Jeg er saftsuseme da ligeglad med, hvad andre synes om min størrelse - den eneste mening jeg bekymrer mig om, er min egen (og den er skisme skarp nok, skulle jeg lige hilse og sige).
Jeg synes, vi alle sammen skal gå tilbage til bare at eksistere og ikke have nogen størrelse. Vi klipper mærkerne af tøjet og køber bare det, der sidder godt.
Og til den interesserede, men ikke videre opfindsomme læser kan jeg da afsløre, at garderoben min spænder fra str. 36 til 44, for jeg bestemmer sgu selv, hvornår røven den er go.
* Jeg er fuldt ud klar over, at "bleven" ikke er den korrekte bøjning at bruge, men jeg kan nu så godt lide at lade som om jeg har en jysk accent. Det gør mig - om muligt - en smule mere interessant.
søndag den 12. februar 2012
Søndag, forbandede søndag
På den ene side har jeg lyst til at opleve følelsen af at finde en anden spændende, men alligevel kedelig og neutral på en ophidsende måde. På den anden side er det lettere at tro på at sådan en ikke eksisterer.
På den ene side har jeg lyst til at lukke en ind for at lære mig at kende. På den anden side har jeg ikke lyst til at blive afvist.
På den ene side vil jeg gerne have hele sengen og avisen for mig selv. På den anden side kunne der bare sagtens presses en ind her ved siden af mig.
På den ene side har jeg lysten og evnen til at anerkende alle andre. På den anden side anerkender jeg overhovedet ikke mig selv.
På den ene side kunne jeg bruge de her to biografbilletter på at se en film sammen med en anden. På den anden side kunne jeg også bare se to film alene.
På den ene side har jeg lyst til at lukke en ind for at lære mig at kende. På den anden side har jeg ikke lyst til at blive afvist.
På den ene side vil jeg gerne have hele sengen og avisen for mig selv. På den anden side kunne der bare sagtens presses en ind her ved siden af mig.
På den ene side har jeg lysten og evnen til at anerkende alle andre. På den anden side anerkender jeg overhovedet ikke mig selv.
På den ene side kunne jeg bruge de her to biografbilletter på at se en film sammen med en anden. På den anden side kunne jeg også bare se to film alene.
onsdag den 8. februar 2012
Nogen rider på krikke
Jeg tror, jeg trænger til ferie. Jeg er træt. Og så bliver jeg irriterende, det ved jeg godt. Men det er jo fordi jeg er træt - så det er ikke helt min skyld. Bær over, tak.
Jeg er træt af klager og ynk, og endnu værre - klager og ynk på samme tid! Jeg tror måske, det er sidste gang jeg gider påpege det åbenlyse: Hvis du vil noget, så gør noget. Vær modig, det betaler sig. Hvorfor er folk bange? Det er ikke så farligt, som du tror, jeg kan (næsten) love det. Så ud... Og GØR! Lad mig bare vide, hvordan det gik.
Jeg er træt af sælgere; jeg er hverken så dum som jeg ser ud eller lyder til at være. Så ja tak, Dong-mand, ryk mig tilbage til selskabet og stik mig 2 gratis biobilletter, men søde skattebassemanse - lad være med at prøve på at bilde mig ind, at Dong headhunter mig, fordi de synes, at jeg skal spare penge.
Jeg er træt af nyheder uden reelt indhold. Så damer: Læs indlægssedlerne i hårfarven, ppillerne og silikonebrysterne. Så kan det være I ikke vil undre jer sådan, når uvidenhed får konsekvenser. På den anden side - hvad skulle de så tale om i nyhederne? Ja, jo, altså... Det kunne jo være, at der blev plads til relevante ting! Hvad sker der i dit barns daginstitution, når der snakkes om besparelser? Hvor almindeligt er det at giftig jord dumpes og at gamle mennesker bades hver tredje uge? Det super almindeligt - alt det der vi tror aldrig sker, der er bare ikke tid til at tale om det på News, for der er mere sensation i fugemasse i brysterne.
Jeg er træt af at andre cyklister kører helt tæt bag mig. De rider mig!! Ja, ja, der hører sikkert et rigtigt fagudtryk til begrebet, men jeg konstaterer altså bare, at jeg er træt af at blive.... ryttet??!
Jeg er træt af klager og ynk, og endnu værre - klager og ynk på samme tid! Jeg tror måske, det er sidste gang jeg gider påpege det åbenlyse: Hvis du vil noget, så gør noget. Vær modig, det betaler sig. Hvorfor er folk bange? Det er ikke så farligt, som du tror, jeg kan (næsten) love det. Så ud... Og GØR! Lad mig bare vide, hvordan det gik.
Jeg er træt af sælgere; jeg er hverken så dum som jeg ser ud eller lyder til at være. Så ja tak, Dong-mand, ryk mig tilbage til selskabet og stik mig 2 gratis biobilletter, men søde skattebassemanse - lad være med at prøve på at bilde mig ind, at Dong headhunter mig, fordi de synes, at jeg skal spare penge.
Jeg er træt af nyheder uden reelt indhold. Så damer: Læs indlægssedlerne i hårfarven, ppillerne og silikonebrysterne. Så kan det være I ikke vil undre jer sådan, når uvidenhed får konsekvenser. På den anden side - hvad skulle de så tale om i nyhederne? Ja, jo, altså... Det kunne jo være, at der blev plads til relevante ting! Hvad sker der i dit barns daginstitution, når der snakkes om besparelser? Hvor almindeligt er det at giftig jord dumpes og at gamle mennesker bades hver tredje uge? Det super almindeligt - alt det der vi tror aldrig sker, der er bare ikke tid til at tale om det på News, for der er mere sensation i fugemasse i brysterne.
Jeg er træt af at andre cyklister kører helt tæt bag mig. De rider mig!! Ja, ja, der hører sikkert et rigtigt fagudtryk til begrebet, men jeg konstaterer altså bare, at jeg er træt af at blive.... ryttet??!
Abonner på:
Opslag (Atom)