Facaden haben?!

Hvornår er nogen iført en facade? Alt er subjektivt, men alligevel... Noget må kunne siges om det!

Personlige erfaringer viser, at det er krævende og spild af tid at have en facade, at forgive at være noget jeg ikke er. Jeg bliver stiv og off-beat, det føles som om jeg er en bukket plade, der er faldet i hak. Ubekvemt og unaturligt. Jeg er bare et menneske, jeg laver fejl og har mangler, men kan heldigvis grine af det. HA HA

Som jeg forlod børnehaven i morges, passerede jeg en dame. Hun havde en taske over armen, en Louis Vuitton Multicolor i modellen Speedy - for ikke-kendere kan det beskrives som en hvid taske med LV-logo i mange farver, en lille sportstaske-agtig model. Jeg kender den taske særdeles godt, for jeg vil enormt gerne have en af slagsen, men til en pris af ca. 13.000 kr. må den stå på ønskelisten lidt (meget) endnu. På det sekund det tog os at gå forbi hinanden og sige God morgen, kunne jeg konstatere, at denne her taske var ikke ægte. Det var et kopi, en fake, et knock off! Nederen. 

Når en person ifører sig en mærkevare, kan det være, fordi de synes det er lækkert, eksklusivt eller såmænd bare fordi de gerne vil vise, at de kan. Hvorfor ikke flashe det, når man har det?! Jeg er nede med den fede, hvis du har det, så vis det, sæt ikke dit lys under en skæppe osv osv. Men hvis du ikke har det, så lad være med at lade som om. Lad være med at være noget du ikke er - og hvis du ikke er en dame med en taske til 10 slag, så lad være med at lade som om. Så køb en taske til 499,- på udsalg i Neye! For det er det du er. Det er ægte og til at forholde sig til. Og jeg er sikker på, at den kan holde dine ting lige så godt som en dyrere taske. 

Når jeg ser en smuk pige med lækkert hår, synes jeg bare det er fantastisk, at hun gider gå og vifte med det foran os andre med 2 strå som kun kan sættes, hvis der er tilsat både hårskum, hårlak og hårvoks. Men måske kommer hun til at kaste lidt for meget med det og afslører derved, at der er tale om extensions. Kunstigt hår.Nederen.

Hvorfor ikke bare være glad for det hår man har?? Der findes jo faktisk skaldede mennesker her i verden, som ville dø for 2 strå, så de ku lave en bare nogenlunde anstændig comb-over. 

Jeg synes, der er for meget fokus på det, vi ikke har og for lidt på det, vi har. For meget negativitet og alting følges af et surt "men".

Vi har en dejlig sommer - ja, men den er ikke så lun, som den sidste år. 

Det er nogle smukke blomster - ja, men de lugter af tis.

På med den postitive JA-hat! Men sørg for at vælge det rigtige mærke...

Besværligt bekendtskab

Jeg har ikke noget imod at synes noget andet end andre. Men det er da for irriterende, når de ikke gider indse, at jeg har ret.

Tag nu fx det her med forventninger... Jeg synes, den ligger lige til højrebenet, at hvis du ikke har nogle forventninger, bliver du ikke skuffet. Så tænkes der måske: Nå, ja - jeg kunne jo lade være med at have så høje forventninger til festen. Ja, start der, men tænk også over hvilke forventninger du har til andre mennesker (venner, børn, forældre, elskere osv) og hvad det gør ved dig, når forventningerne ikke bliver opfyldt. Og hvem bliver skuffet, sur, såret osv? Sikkert dig. Hvem går det udover? Og hvad gør det ved jeres relation? Altså svarene er jo indlysende og den derpåfølgende konklusion ligeså klar. (For ikke at tale om dine egne forventninger til dig selv!!)

Et andet ømtåleligt emne er parforhold, kærlighed bla bla bla. Nej, jeg er overhovedet ikke enig!

Jeg er ikke såret til kernen af mit væsen, det er ikke derfor jeg ikke kan se logikken i "til døden os skiller". Det er da, fordi det ER totalt ulogisk! At elske en person resten af sit liv, forårsage alle andre og alle djævlens gerninger eller hvad der nu siges... Kan det ikke være spild af liv...? Og skulle den ene efter 35 år indse, at det her måske ikke alligevel var DET, så føler de måske, at de er for gamle til at finde en ny partner. For gamle til at flytte for sig selv eller i det hele taget at opdage verdenen. Det kan være skræmmende at slippe det gamle og velkendte liv, selv efter kun få år sammen. Hvordan må det så ikke føles efter 15, 25 - 30 år??!!

Og hvordan kan man retfærdigt hævde, at man elsker en anden og samtidig pådutte dem forventningen, tanken, myten "hvis du elsker mig, gør du det jeg vil have"?! En tese, der som regel projekteres på manden fra kvinden, som derved forvandler Prince Charming til noget af en vatpik, for alt hvad han gør er helt forkert og slet ikke ham, men han gør alligevel sit bedste, fordi han elsker sin kæreste og bare gerne vil have, hun er tilfreds. Men det bliver hun aldrig, for det hun i virkeligheden vil have er måske nærmere "hvis du elsker mig gør du ikke altid det jeg vil have". 

Aaaaaaaarghhh! Jeg blir helt skør, tag jer nu sammen, gutter. I ødelægger sgu så meget for jer selv på så mange måder.

Og ja, jeg kan være et besværligt insisterende bekendtskab. Men jeg forventer heller ikke, at du forstår mig, så det er helt okay du kalder mig kværulant. 

Hvis jeg var en rigtig dame...

... ville jeg være røvsygt selskab!

Jeg køber mit daaaaahmetøj i Mathiesen, for de har sådan nogle fine pastelfarvede skjorter.
Mine nederdele dækker altid et underskørt - og er naturligvis aldrig kortere end til under knæet.
Mit undertøj bæres kun i sæt, og jeg kunne aldrig drømme om at gå i disse her nymodens og ubekvemme g-strengs trisseletter. Sikke noget pjat; de varmer jo slet ikke og støtte kan der heller ikke være meget af!
Hvis jeg skal slippe en vind, går jeg afsides og bliver der mindst 10 minutter. Jeg undgår kulsyreholdige drikke, for de giver mig luft i maven, kaffe holder jeg mig fra, for det misfarver mine tænder.
Desuden skal jeg holde mig under 900 kalorier om dagen og indtager derfor heller ikke kulhydrater.
Jeg får mit fedt ved at spise en skefuld Oil of Life, det er bare dejligt.
Mit store idol og forbillede er Ninka-Bernadette og på mit natbord ligger min bibel, Kernesund familie.
Min mand forstod ikke helt konceptet i starten, men efter foredraget med livsstils trekløveret Kernesund Millionøse, har han ændret mening. Således bruger han et par gange i ugen mindst 3 timer på at gå til yoga og meditation - heldigvis har han en kollega med, hun hjælper ham til at holde gejsten oppe.
I min omgangskreds er vi 5 sammentømrede veninder - og der er intet emne, vi ikke kan tage op (undtagen sex, religion, politik og strikkeopskrifter selvfølgelig). Jeg ææælsker alle pigerne, som var de mine søstre... I vores gruppe er jeg naturligvis den smukke, kloge, tilbageholdende og forståelige type, mens de andre fylder enormt meget... og går i pangfarver, selvom de slet ikke kan bære det. Og viser for meget barm. Og bruger for meget foundation. Og har uopdragne børn. Men udover det, ææælsker jeg dem simpelthen! ... Hvis de dog bare ville lade være med at være sådan nogle uselvstændige, forudindtagede, fordømmende og letpåklædte sminkedukker! Men ja; vi kan regne med hinanden.
Min soveværelse er indrettet efter min bog om feng shui (udtales jo altså fång schwæææj, det ved jeg alt om), og det eneste jeg ikke kunne finde plads til var min kære mands fladskærms-tv. Men det er helt okay, for det bruger jeg jo ikke alligevel. Jeg går i seng for at sove, basta. Bliver min mand lidt for frisk, får han et rap over fingrene - vi piller kun om onsdagen! Jeg foretrækker missionærstillingen, for så undgår jeg uflatterende vinkler. På min mands fødselsdag får han lov til at have lyset tændt. Men så skal han til gengæld også lægge sengetæppet på i de rette folder. Hver dag - resten af året.

Nemli!

Hvis jeg var en mand...

... var jeg helt sikkert en toplækker en af slagsen!

Som alle andre mænd er jeg født til at æde hvad som helst uden at skulle tænke på kalorier. Jeg føler en svag medlidenhed med pigerne, som kun spiser salat, men samtidig sætter jeg pris på, at de har en god røv - og jeg tror helt sikkert, den er resultatet af salat uden dressing.
Jeg ernærer mig via en karriere som musiker, atlet eller mekaniker - en hverdag fuld af rap, damer, muskler og biler, uanset hvilken retning det bliver for mig.
Jeg går ikke op i særlig meget andet end at score damer og holde mig lækker. Det falder mig naturligt at fremstå blød og varm overfor pigerne... mens mine homies hylder mig for at være noget af en fissekarl.
Jeg tager hvert 4. kvindelige bekendtskab med hjem til moar, men kun for at holde munden på hende lukket. Hun skulle jo gerne bibeholde illusionen om en dag at blive farmor... Som 25-årig vil jeg ikke ønske at opfylde hendes ønske, som 35-årig vil jeg begynde at overveje det, og som 45-årig vil jeg fortryde, jeg ikke fandt den eneste ene og undskylde mig med, at jeg i et slagsmål modtog et spark, som har efterladt mig impotent.
Jeg køber konsekvent mine polo-shirts et nummer for små, for så ser mine overarme større ud. Bukserne et nummer for store, for jeg er sgu en ægte drengerøv, til jeg går i graven. Desuden skal damerne kunne se, at min boksershorts er Armani, sådan noget mærkevarehalløj kan pigerne godt li'. Jeg er for nærig til at give 200 kr for underhyler, så jeg har kun et par af de dyre, det er dem jeg tager på i byen.
Jeg har et weekendbarn, men i sommerperioden ses vi ikke så meget, for jeg skal til festival og grillarrangement - desuden er dens mor en værre kælling, som overhovedet ikke kan forstå, at jeg faktisk prøver på at have et liv.
Jeg dater kun slanke, smukke og solbrune piger med hvide tænder. Piger, som forstår at bevæge sig yndefuldt og sexet. Fleksible piger i stramt sort tøj! Ikke fede køer i nordiske farver og flagrende sommerkjoler.
Jeg har udviklet en særlig evne til at tage hvilket som helst samtaleemne og dreje det over på sex. Jeg tænker faktisk altid på sex i en eller anden form, dog ikke når det er Jes Dorph som er på med aftennyhederne. Og jeg ved, at tøsebørnene tænker på samme måde, de vil bare ikke indrømme det.
Jeg kalder mine damer for Ho's og Bitches, det synes de nemlig er frækt.

Nemli'!

Cursed sunday, I must despise you

(Okay, let me try this in english. Gustavo, please don't put my danish work through Google translate. I just know it's going to come out like a sexjoke told at a funeral - all wrong and not funny at all.)

Yesterday I attended a dinner party at a friends house. It was a hoot! After a sumptuous meal all the girls quite magically transformed into wonderful singers, and we gave it our worst at the microphones.
As it sometimes (okay, often!) happens, the men were to cool to let their hair down... maybe that had something to do with the fact, that out of 5 guys, only 2 had hair..?.. Anywho - as I saw it everybody had a good time, and we decided to take the party downtown.
A lot of drinks, dances and chit chatting later I arrived at my bed around 6 o'clock. Not that I drink that often, but when I do, I always eat before going to bed. Last time I came home drunk and had a snack, I discovered the next morning, that the bread I had been eating, was moldy. So this time I decided to have some cereal with youghurt... But drunk as I was, I wasn't thinking and poured the cereal first and the last bit of youghurt last, which made it... hmmm... shall we say - a very dry delight. I fell asleep and woke up two hours later with teeth dry as a set of dentures against headwind. Needless to say, I had to get up, have some water and go back to bed. It just so happens that I'm quit unable to fall asleep when the sun is up - so here I am... have been up since yesterday morning at 7 o'clock and with only two hours off sleep under my belt, I'm hoping I'm able to crash on the couch later, sun or no sun. (Wish me luck with that!)
I have a little bit of headache, but I'm too lazy to take the 3 steps to the closet to get me some pills.
I'm considering lying down to watch a movie, but I think it's wisely to wait until the room stands still.

I will probably never drink again, at least not till next time.

Smør pige med stort MØR

Jeg troede faktisk ikke, at jeg var gennemskuet, men accepterer og indrømmer det nu alligevel - sikkert kun fordi det kommer fra en, der har kendt mig mange, mange, mange (pyh, vi er gamle!) år.
Grundtvig sender mig en musikvideo med 2 fyre, som svanser rundt i en lagerhal og synger. I emnefeltet står Til Smørpigerne (pyha, jeg er altså ikke alene.) Jeg spørger, om det er fordi vi smelter - hun svarer: Ja, det er fordi I kan høre det uden I brækker jer.
Og hun har ret. Jeg smelter. Pyt med sangen, om de kan synge eller i det hele taget ser godt ud. Fragmenterne betyder ingenting, det er kun som en helhed, det fungerer.
Lidt som når man i byen møder en lækkerlas! I diskoens lumre belysning, med den rigtige baggrundsstøj og efter en liter alkohol - ja, så er alle en smule dejligere at se og høre på. Men dagen efter kan det vise sig at være at lidt (eller meget) af en nitte.
Fornylig skiftede jeg elselskab, fordi en sød ung mand sagde mit navn. Efter en længere forklaring om hans produkt (hubba hubba!! Ej, det var jo bare el) spurgte han, hvad jeg hed... Jeg svarede, og han gentog det, på den der helt rigtige måde - og seføli hed hans første kæreste, det samme som mig. Plomp! Der røg jeg i. Bare sig hvor jeg skal skrive under! Nå, ja - der var også noget med, at jeg støtter et projekt, noget med en regnskov og sådan. Men altså hovedsagen er, at jeg røg i. Igen. På samme måde er jeg tidligere bleven suget ind af i muligt andet - det eneste jeg behændigt styrer udenom er teleselskaberne. Det virker bare bedre, når det er i en god sags tjeneste! Jeg begynder at tro, de fyre der kommer på Charmekursus hos Sælger Helge... Men det er fint med mig, for jeg støtter gerne en god sag - så længe sælgeren er en mand, der siger mit navn rigtig sødt og dufter dejligt.

Foran eller bagud er egentlig lige langt

Foran!

... når jeg insisterende påstår, at 8 +grader ikke er for koldt til sandaler - på trods af mine blå tæer.
... fordi jeg, længe før afsnittet med Oste-Ninna, vidste, at jeg slet ikke er noget for Ciano.
... fordi jeg har lavet til/fra-kort til julegaverne.
... når jeg går i North Face-jakke i juni måned.
... fordi jeg havde page før Medina.
... når jeg har købt en legemus til katten, som flytter ind om en måned.
... fordi jeg har lavet en spilleliste kaldet Tanz.
... når jeg har drukket øllen, før nødderne er sat på bordet.
... når Grundtvig kalder mig Smør-pige - for jeg ved godt, jeg smelter.

Bagud!
... fordi jeg endnu ikke har været i reality tv.
... når jeg efter 18 år i Danske Bank opdager, at de er ude på at tjene penge på mig!
... når det går op for mig, at jeg aldrig kommer til at kunne sætte en plakat lige og bruge en skruetrækker.
... når jeg opdager, jeg har føsdag i overmorgen.
... fordi jeg ikke har en date til nytårsaften!
... da jeg opdagede, jeg har et bloghængeparti med overskriften Distortion.
... fordi jeg beholder min page efter Medina.
... med årets planer, fordi jeg stadig ikke har sat mig ind i div. sportsgrene, ikke har lært at spille ukulele og ikke har fundet ud af noget med bestilling af en postordremand.
... når jeg opdager, at jeg skal dobbeltklikke på alle sangene, før de er aktive i spillelisten?!
... når jeg er den sidste til at opdage, at det helt store indenfor dansk sangskat pt er "røv".

Hellere havnearbejder end hjernedød idiot

Jeg er træt, lørdagen blev spenderet på Bakken med min meget gode veninde og hendes 2 dejlige børn.
Seføli sku udflugten ikke være mange timer gammel, før jeg var politisk ukorrekt og super upædagogisk. Forklaringen er uinteressant egentlig, men i et ophedet øjeblik fik jeg sagt hjernedøde idiot til en mand, som sprøjtede vand på os. Jamen, var det ikke dét forlystelsen gik ud på?? Nej, den gik ud på, at der skulle vand på en måltavle! Så kommer denne her mand sejlende med sin søn (?) og på hans gestikuleren, kan man se, at han prøver på at få drengen til at sprøjte på os, lissom han selv gør. Hvad jeg så burde have gjort var at hoppe i vandet, svømme derover og stikke en arm igennem ham. Men jeg nøjes med at rejse mig op i båden og råbe ad ham. For jeg synes ikke, det er i orden at lære sine børn, som selv sidder i regntøj, at de skal sprøjte vand på andre, der 1) ikke har regntøj på og 2) ikke selv sprøjter vand på andre. Så kan det diskuteres, hvilken straf sådan en handling står til... Men ubemærket går det ikke hen på min vagt!
I bund og grund mener jeg, at børn skal opdrages til at blive gode mennesker, der behandler andre, som de gerne selv vil behandles. Havde Ara været med, var turen ødelagt, for hun var blevet så ked af det. at tørt tøj ikke kunne redde dagen. Tænker voksne slet ikke på konsekvenserne af de handlinger, som de selv synes er hylende grinagtige??
At jeg står og råber hjernedøde idiot er heller ikke god stil - det ved jeg udmærket godt! Men 1) heldigvis har de kære englebørn, som var med i dag, allerede glemt, hvad jeg sagde. Og 2) deres mor har forlængst forklaret dem, at jeg er det, der kaldes utilregnelig, og at de derfor skal lukke af, for alt jeg siger.

Oplevelsen mindede mig om, at vi alle i bund og grund opdrager ud fra vort eget værdisæt uden tanke på, om det er hensigtsmæssigt eller ej. For vi stiller ikke spørgsmålstegn ved os selv, vores meninger, prioriteringer osv - er det rigtigt eller forkert at give videre...
Så det ser altså ud til, at min lille prinsesse muligvis vokser op til at blive en engel med en kæft som en havnearbejder.

Hvor har hun det dog fra??!!

Ara er 3 år. Hun er vel som enhver anden gennemsnitlig pige i den alder og elsker lyserød, stjerner, hjerter og plaster. Hun er god til at danse og lime ting sammen, klippe i papir og dække bord. Sammen laver vi yoga, læser bøger og redder snegle.
I dag annoncerer Ara, at hun vil have en lille hjerte-tatovering på håndleddet, for det har Lotte fra børnehaven også. Lotte er den seje pædagog, hun maler pigerne i ansigterne, fletter deres hår og klipper gækkebreve. Dejlig pige! Foruden den tat vil Ara også have skrevet Rikke på en ene fod. På den anden skal stå Far, Farmor, Casandra, Tine og Malthe.
Ara vil have huller i ørerne, ligesom hendes 3 fastre, mor og farmor har. Jeg har sagt, vi lige skal have spurgt far - og sammen er vi bleven enige om, at det kan hun få, når hun bliver lidt større.
Ara siger aldrig, at hun vil have noget af det, som jeg har - altså udover sort blondeundertøj og hårkur.
Jeg kan nu alligevel se mange sammenfald i hendes person og min egen...

... Når jeg spilder noget på gulvet, siger hun: "Pyt med det, det i orden. Det tørrer." Det siger jeg osse.
Når vi er færdige med at spise, klapper vi begge mave, bogstavlig talt. Og vi synes begge, at pizzaskorpe og pommes frites smager af kage. Vi kan ikke lide vingummier. Vi synes, det hele er en fest, når bare der er sugerør i vores drikkevarer. Og hun bider i sin storetå, og det gjorde jeg også, da jeg var barn!
Så er det jeg kommer til at spekulere på, at hun tegner til at ende som en lille kopi af mig! Og det synes jeg faktisk bare er helt i orden.

Muy caliente

Jeg gad godt vide, hvodden andre ser mig! Hvilken kasse bliver jeg puttet i? Ville jeg blive sur over at få det at vide? Og vil jeg gerne i en kasse??!!

Jeg finder det overordentlig interessant at studere andre, høre hvad de siger, hvordan de taler, se hvordan de bevæger sig. Beklædningen er en stor del af iagttagelsen, men jeg bemærker også, hvordan folk lugter - bruger de den samme duft, som andre jeg kender... (Burde måske have uddannet mig som antropolog - nå, det må blive i næste liv.)

Anyways - for nogle år siden var en stor overskrift, at "min" generations unge mænd blev fædre i hættetrøje og baggy jeans, som for at manifestere, at måske havde de familie, men de var stadig unge og smarte drenge(røve). Genkender disse mænd sig selv og hinanden? Har de set en anden ung far og tænkt: Fed stil, den låner jeg?! Hvordan ender en gruppe med at klæde og opføre sig nogenlunde ens? Prøver folk bevidst på at ende som en stereotyp person, og hvorfor er det ønskværdigt at være som de andre?? 

Sådan noget tænker jeg over, når jeg fx ser en gruppe af piger, som alle er klædt stort set ens, de har ens frisurer og taler på samme måde. En selvfølge for en gruppe af teenagere, hvor behovet for at passe ind er stort - spøjst når damerne har rundet 30... Tænke, tænke, tænke og tænke mere...

Tilbage til missionen for i dag, som var at rette fingeren mod mig selv, istedet for at pege på alle de andre. Hmmm... Tænkte meget over det efter gårsdagens observationer - hvilken (mor)type er jeg? Ser andre mig, som jeg ser mig selv? 

Hvis jeg skulle komme med et bud fra helikopterperspektivet, ville en beskrivelse af mig være nogenlunde som følger:

Rikke har et stort hoved, det er lidt for stort til hendes krop, men så længe der ikke er noget at gøre ved det, kan vi alle sammen lige så godt lade være med at sige noget til hende om det. Hendes arme er osse for store, men det fordi hun bærer så meget mælk og vasketøj.

Hun er lattermild og lidt af en drømmer, noget hun prøver at skjule bag en hård facade -  men det er der ingen, som hopper på. Hun vil gerne fremstå som Island: Et lille isbjerg, som indeholder en varm vulkan, men alle ved, at Rikke - hun består af 1/3 Care Bear, 1/3 Powerpuff pige og 1/3 antik amazone.

Hun er påståelig og irriterende, men osse sød og gavmild - hun deler og er glad for at kunne glæde andre med det største stykke kage. 

Hun undervurderer sig selv, sine evner og muligheder, og mener i øvrigt hun klæder sig skide smart. Meeeeen hendes stil er til tider ikke aldersvarende, og hun burde i virkeligheden få sig en ny garderobe.

Rikke er en god mor, lidt streng, men retfærdig, og hun har altid hjertet på rette sted. 

Hendes hjem ligner noget hun er på vej ud af, for der er næsten ingen møbler - det er fordi hun ikke gider tørre støv af og i øvrigt skal der være plads til at danse. 

Rikke er smuk og muy caliente, når hun ikke tænker over det, men man skal ikke sige det til hende, for så får hun kvababbelse. 

Alle ved, at hun ikke løber, men lunter og er skabsfan af danske kunstnere som fx Nik og Jay.

Okay, måske ikke helt helikopterbrillerne, jeg der havde på, men det er jo osse svært at se sig selv 100% udefra. 

"One does have a stick up ones arse"

Jeg har hørt om dem, men er aldrig (vidende om det) stødt på en. Grundet den stigende skilsmisserate burde der ellers være rigeligt af dem... Rødvinsdrikkende og Rasmus Seebach-savlende single-mødre, som mødes til grill og fræk firser dans i stuen hveranden weekend.
Kvinder, der foruden deres status som single-mødre, har flere ting til fælles - de er alle over 30, fraskilt, og endt med at sidde med det overbelånte hus, hvor der just er konstateret råd i kælderen. Derudover har de kronisk en spændt fjeder siddende i numsen. Eller hvad?! Nå, det må de da have, siden de ser ud, som om de altid er klar til at springe op og danse en boogie woogie iført lidt for kæk attitude, smart tøj og ufejlbarlig makeup. Selv en tidlig vintermorgen, hvor de er ude for at samle hundelort op, du ved - den som sønnen med hanekam ikke vil tage, så derfor blir mor nødt til det... Selv dér er de klar! Lissom en spejder skal hun være beredt. Parat til at være lækker på et splitsekund, når drømmeprinsen kommer forbi - altså den rigtige drømmeprins og ikke ham svansen, der flyttede efter at være bleven taget i at have et sidespring til sommerfesten.
De lever og ånder til daglig for deres børn, Desperate Housewifes og rådproblemet i kælderen, men uden børn og i selskab med andre i samme båd, kan de rigtig slå sig løs. Det er tilladt at danse frækt (fnis) med unge, veltrænede fyre, der meget gerne må tage mødrene på babserne, som flot præsenteres i den til lejligheden indkøbte Aubade Asako push-up bh.
Der skal drikkes igennem, grines højlydt og alle må gerne være lidt larmende - for den indestængte vrede over stodderen, som forlod dem med børn, hund, råd og klamydia skal ud! Råb, hviiin, skrig og skrål... indlæg gerne en tudetur, så bægeret er helt tomt til søndagen, hvor der skal soves brandert ud.
Søndag, hvor batteriet lades op og der indhentes ny energi til den forestående kamp, som perioden frem til næste møde i Single-mor klubben uden tvivl må være.

Jeg så 3 af dem her til aften. Som en anden Dr. Lieberkind  sad jeg og observerede deres adfærd.
Konklusionen blev at jeg naturligvis aldrig kan puttes i denne kategori, alene fordi jeg bor til leje.

Der er seriøst noget galt!

Gu ved, om folk godt er klar over at de blir taget i røven??! Måske - og så er jeg den sidste til at indse det. Men derfor kan jeg godt blive forarget alligevel.
Jeg betaler licens. Ca. 200 kr. HVER måned. For nogle kanaler, der viser tv jeg ikke gider se.
Ved siden af betaler jeg for kabel-tv. For ordentlige kanaler... som fx Nickelodeon.
Oven i betaler jeg antennebidrag - 285 kr. om måneden. (Jeg tænker, at ham der vedligeholder og pudser antennen samt sørger for at den peger i den rigtige retning, skal have en ordentlig hyre.)
Sidst, men ikke mindst, betaler jeg for internet.

Jeg sidder så og bliver irriteret over det der DR, de viser sgu aldrig noget ordentligt. Jo, Disneys Juleshow, men det har vi nu på dvd. Så jeg vil ikke betale licens mere. Går ind på licens.dk. Opdager jeg skal betale licens, fordi jeg har en computer. Jamen, jeg betaler jo for internet et andet sted?
Pyt, pyt - jeg skal betale licens, fordi jeg potentielt kan se tv på min pc. Nå, men så kasserer jeg den bærbare og opsiger internettet - flere penge er sparet. HA! Tag den, DR!
Men nej, det kan jeg heller ikke. For datteren har en lille radio med noget, der kunne ligne en antenne.
Og der kan vi modtage et radiosignal (ja, hvis vi begge sidder og slikker på antennen og vores fødder rører spisebordets metalstel og vi iøvrigt er iført sølvpapirshatte).
Så blir jeg stædig! Jeg kasserer tv, pc og radio!! SÅ kan jeg afmelde licensen, for der er sagomeleme ingen, der skal tvinge mig til at betale for at se genudsendelsen af Jul i Nøddebo præstegård.
Men nej, den går heller ikke. Om jeg så boede i en tom lejlighed og levede at af sutte på en sten, skulle jeg betale licens. Fordi signalet er i stikket og aldrig slukkes. Derfor er det ikke valgfrit. Så mit fædreland tvinger mig altså til at betale. Det er jeg lidt sur over.

Distortion 1

Som resten af Danmarks ungdom var jeg til Distortion. Den samlede dom falder, så snart jeg har fået følelsen tilbage i mine storetæer...

Husk at stemme på Margrethe

I dag undrer jeg mig over... at sprut, fedt, sukker og cigaretter er lovligt at købe og indtage, stort set hvor man lyster (HUSK - ingen is, sodavand og pølser i bussen)... men hash er ulovligt. Selv for syge, der ellers kunne bruge det som medicin.
Hvorfor vil staten hellere se mig som en overvægtig alkoholiker med en smøg i flaben fremfor en afslappet hippie med blomster på kinderne...? Personligt ville jeg nok være gladere på hash end på bajer og tandsmør.
Der er fordele og ulemper ved alting - hash fører til morskab, psykoser og alskens andet smuds, siges der. Pudsigt... For jeg kender til flere, som har røget hash uden at tage (synderlig) skade - men jeg kender ingen, der ikke har taget på af at æde (undskyld mit franske) uden omtanke for livvidden.
Det er ikke, fordi jeg skal komme med min løftede pegefinger (den er så stor og formanende, at jeg ikke engang kan få den op af lommen)... Jeg synes bare, vi har nogle mærkelige love, som jeg godt kan forstå folk ikke gider følge.

Hvorfor kan man først stemme som 18-årig? Og hvorfor er der ingen regler for babyproduktion?
Afsted til stemmeurnen, når du er 18 og i øvrigt har et barn på 3 år, for det er nemlig helt i orden og fuldstændig op til dig selv. Enhver, der lyster, kan falde over et erigeret lem, blive gravid og få en lille uden nogen stiller spørgsmålstegn ved dine kvalifikationer eller intentioner. Få et barn eller fem, det bestemmer du selv, og du behøver heller ikke have råd til at forsørge dem - kommunen betaler for både børn, extensions og acrylnegle. Hvis du er heldig, kommer du i tv og Ugebladet Søndag. (Men husk nu at stemme den dag du fylder 18 år, osse selvom du ikke rigtig ved, om du vil stemme på kongen eller dronningen.)