Afslutter året som det startede, med hvad jeg holder mest af: Ara og mig selv. Nå jo - og kaninen og så seføli den der "Ålborg Factory, Ålborg Factory, hvor de er goe"-reklame, den er altså ret svær ikke at holde af.
Men altså... Så bare os 3, den gode sang og en masse tid til at tænke, reflektere, fundere, planere og perspektivere. Sådan se det hele lidt fra oven. For hvad fra året der gak, er værd at spilde den sidste rest af mentalt krudt på?
Jeg tænker i hvert fald på vennerne, der bliver ved med at tilbyde alskens hjælp, selvom jeg bliver ved med at sige nej. Bilder mig selv ind, at jeg hver gang fik sagt pænt nej tak, men ved godt, at jeg faktisk bare fremstår som en stædig rad. Der lyder et stort Beklager herfra, og I ved, I er fantalastiske, jer gider jeg også godt se på i 2012.
... Prøver at finde på noget med det der sorte arbejde, som jeg skal tjene en masse penge på i 2012. Men tror ærlig talt ikke nogen gider betale for at jeg puster ballondyr op, så længe jeg ikke kan dreje en anstændig puddelhund. Mange potentielle emner har ellers været oppe at vende som mulig indtægtskilde, jeg kunne jo lære at strikke sokker, hækle underbukser eller male møbler. Jeg kunne servere til konfirmationer, passe børn eller gå med aviser. Jeg kunne prostituere mig selv. Jeg kunne også lade være.
Jeg prøver at tænke lidt på forhindringerne jeg mødte i løbet af året, men kan ærlig talt ikke komme i tanke om en eneste situation, som jeg ikke har fået noget godt ud af. Jeg har fx lært, at jeg skal ikke kaste vand direkte ind i en tændt stikkontakt. Og jeg skal ikke åbne døren for fremmede. Jeg skal ikke bare rejse cyklen op og prøve på at cykle videre, når gearkablet er revet over, og jeg skal ikke bruge 7 zoner for at komme til Brøndby. Se! Det var jo meget godt at vide, det hele lige der.
Forhindringer? Eksisterer ikke negativt, hvis jeg ikke selv føler for det - der er tale om vilkår, som ikke er til forhandling eller problemer, som skal løses. Bevares, problemer kan være seje, der er sgu osse grædt salte tårer og spist nervepiller i løbet af året, men hey - Modvind vendes til medvind ved at vende sig om og gå en anden vej. Ikke så meget P I S, vel. Bare derudaf...
Min tålmodighed er som bekendt steget til uanede højder på børnefronten og faldet drastisk på voksen ditto. Blandt andet fordi jeg virkelig ikke sætter pris på frække sms'er. Det er SÅ spildt på mig. (Og når vi er ved emnet: Dig! Ja, dig. Det er ikke frækt, det er tegn på, at du er stupid. Så fremover kan du spare billederne og de par ører det koster dig at sende en besked, i stedet kan du troppe op her med torsk, hest og din dingeling, så skal jeg nok vise dig, hvor du kan gøre af hele molevitten. (Tror/Håber jeg snart har fået skræmt alle væk og trøster mig med, at veninderne ikke sender spøjse billeder og sjofle kommentarer. Endnu.))
Hmmm... Jeg synes måske bedst nedenstående episode fra tidligere i dag opsummerer dette hersens år 2011...
Ara: Moooaaar, hvad laver du? Jeg vil hjælpe dig!
Mig: Hmmmm.... Jeg skal have lagt bordet ned, så jeg skal skille det ad... (massivt egetræ til 6 personer = tungt)
Ara: Jamen, hvis du vælter det på gulvet, så larmer det!
Mig: Jaaaaøøøhhhh... (tænker) - men jeg ku jo rykke det over og vælte det i sofan, så kan ingen høre det! (meget stolt jeg var der)
Ara: Ja, det gør du, så øver jeg cirkus!
Og det er sådan set det snart forgangne år (ja, og måske endda hele mit liv!) i en nøddeskal.
Jeg allierer mig med andre store tænkere, vi tygger lidt på det sammen og så gør jeg, hvad der passer mig.
Fungerer fint, indtil en eller anden kommer og får mig overbevist om noget andet, det har der ikke været endnu, måske 2012 blir året?!
fredag den 30. december 2011
tirsdag den 13. december 2011
sAntA bAbY
Kære Jule-maijn
Jeg ønsker mig et nyt toiletbræt, mine gæster påstår, at det jeg har nu banker dem i ryggen. Jeg kan ikke rigtig se problemet, de kan jo bare slå tilbage.
Desuden ønsker jeg mig nye lamper til soveværelset, dem jeg havde hængende, hev jeg ned en sommerdag i et hysterisk anfald. Efterhånden som de mørke måneder har overmandet mig, må jeg indrømme... det er svært at finde matchende sokker i mørke.
Jeg har på fornemmelsen, at mit anlæg/dvd-afspiller snart afgår ved døden i endnu et af førnævnte hysteriske anfald, så jeg er nu på forkant med temperamentet og ønsker mig hermed - et musikanlæg og en dvd-afspiller.
Jeg ønsker mig matchende sokker og en pose af den grove remoulade.
Knuzzer fra Krikken
Jeg ønsker mig et nyt toiletbræt, mine gæster påstår, at det jeg har nu banker dem i ryggen. Jeg kan ikke rigtig se problemet, de kan jo bare slå tilbage.
Desuden ønsker jeg mig nye lamper til soveværelset, dem jeg havde hængende, hev jeg ned en sommerdag i et hysterisk anfald. Efterhånden som de mørke måneder har overmandet mig, må jeg indrømme... det er svært at finde matchende sokker i mørke.
Jeg har på fornemmelsen, at mit anlæg/dvd-afspiller snart afgår ved døden i endnu et af førnævnte hysteriske anfald, så jeg er nu på forkant med temperamentet og ønsker mig hermed - et musikanlæg og en dvd-afspiller.
Jeg ønsker mig matchende sokker og en pose af den grove remoulade.
Knuzzer fra Krikken
søndag den 11. december 2011
Det er vel aldrig for sent at blive diagnosticeret!?
En snak i praktikken fik mig til at tænke. Igen. Og så er det jo som bekendt, at vi har balladen!
Børn, der falder uden for normen, bliver som regel undersøgt på den ene eller den anden måde... en udredning igangsættes, hvor individets problemer afdækkes. Fascinerende! Det er jeg kun spændt på at være en del af og følger interesseret med i, hvad psykologen gør, siger, skriver, og - ikke mindst - hvordan og hvad han observerer. Der er seføli de indlysende ting, som får folk til at kigge en ekstra gang, men det handler i ligeså høj grad om de der små ting, som man normalt ikke studser over. Særheder, tænker jeg...
Og det var så dét snakken med pædagogerne faldt på! Hvornår skal man udredes, og hvornår er man bare sær? Jeg er selv i Bare sær-kategorien, ingen tvivl om det. Og jeg havde smidt mine 4 ynglings-børn i samme kasse, men jeg fik så at vide, at de faktisk alle er i Skal sandsynligvis udredes-kassen. Okay. Meget overrasket blev jeg der! For det var jo netop de der ting (særhederne) som gjorde, at jeg faldt for de dejlige børn. Der er fx en som hamstrer legetøj og beder mig hjælpe med at bære skattene. Samme barn leger tit alene, taler meget lavt og har et helt bestemt udtryk, en facon. Personlighed og nuttet, tænker jeg. Autistiske træk, tænker andre.
Jeg havde ikke tænkt i de baner, men efter jeg fik det at vide, kan jeg da godt se, at der ikke er tale om alene-leg; nej, det er asocialt. Fint nok, så ved jeg det, men intet er forandret i forhold til mig. Jeg er stadig klart mest nede med mine 4 homies og tænker på en måde, at det er dét her det går ud på, det er min mission. Særligt et af børnene kræver en masse tålmodighed. Noget jeg ikke besidder i den normale verden, men til gengæld har i overflod, når jeg er sammen med små størrelser, dvs nisser, børn og dværge. Nu er det for det meste børn jeg hænger ud med i de kommende måneder, så hvad er det lige jeg bilder mig ind, at jeg kan og vil tilbyde dem...?? Måske det jeg selv savner... En voksen, som gider give det et ekstra forsøg i morgen og dagen efter det og også dagen efter det og selv dér - når det stadig ikke spiller efter en uge - så blive ved med at give og give og bare give det hele en chance.
Børn, der falder uden for normen, bliver som regel undersøgt på den ene eller den anden måde... en udredning igangsættes, hvor individets problemer afdækkes. Fascinerende! Det er jeg kun spændt på at være en del af og følger interesseret med i, hvad psykologen gør, siger, skriver, og - ikke mindst - hvordan og hvad han observerer. Der er seføli de indlysende ting, som får folk til at kigge en ekstra gang, men det handler i ligeså høj grad om de der små ting, som man normalt ikke studser over. Særheder, tænker jeg...
Og det var så dét snakken med pædagogerne faldt på! Hvornår skal man udredes, og hvornår er man bare sær? Jeg er selv i Bare sær-kategorien, ingen tvivl om det. Og jeg havde smidt mine 4 ynglings-børn i samme kasse, men jeg fik så at vide, at de faktisk alle er i Skal sandsynligvis udredes-kassen. Okay. Meget overrasket blev jeg der! For det var jo netop de der ting (særhederne) som gjorde, at jeg faldt for de dejlige børn. Der er fx en som hamstrer legetøj og beder mig hjælpe med at bære skattene. Samme barn leger tit alene, taler meget lavt og har et helt bestemt udtryk, en facon. Personlighed og nuttet, tænker jeg. Autistiske træk, tænker andre.
Jeg havde ikke tænkt i de baner, men efter jeg fik det at vide, kan jeg da godt se, at der ikke er tale om alene-leg; nej, det er asocialt. Fint nok, så ved jeg det, men intet er forandret i forhold til mig. Jeg er stadig klart mest nede med mine 4 homies og tænker på en måde, at det er dét her det går ud på, det er min mission. Særligt et af børnene kræver en masse tålmodighed. Noget jeg ikke besidder i den normale verden, men til gengæld har i overflod, når jeg er sammen med små størrelser, dvs nisser, børn og dværge. Nu er det for det meste børn jeg hænger ud med i de kommende måneder, så hvad er det lige jeg bilder mig ind, at jeg kan og vil tilbyde dem...?? Måske det jeg selv savner... En voksen, som gider give det et ekstra forsøg i morgen og dagen efter det og også dagen efter det og selv dér - når det stadig ikke spiller efter en uge - så blive ved med at give og give og bare give det hele en chance.
tirsdag den 6. december 2011
Løft i flok betyder os ALLE sammen
Lad det være sagt med det samme - jeg mener alt, hvad jeg siger. Jeg indeholder ikke så meget som et gram af ironi eller sarkasme. Jeg siger aldrig noget for at få nogen til at tænke. Og jeg synes i bund og grund, at folk der ikke kan opføre sig ordentligt, burde blive aflivet.
Jeg har ikke noget imod middelmådigheder, men en gang i mellem må en eller anden råbe RYSTE POSE for at få ny suppe på bollerne. Jeg tør godt råbe lidt. Og jeg håber saftsuseme en eller anden føler sig truffet. Gør det! Føl dig truffet, sid og vad i det, som er det en fugtig hundelort, der kommer op mellem dine nyvaskede tæer.
Nogle politikere mener ikke, det er i orden at bede danskere tage en ekstra tænker, før de begynder at tage af velfærdsposen. For der er da ingen som kan finde på at snyde!! Hverken med dagpenge, kontanthjælp eller boligsikring. Nej, nej, det er kun retfærdige sjæle, der suger på lappen. Det sagde de selv i nyhederne! Mange kontanthjælpsmodtagere er misbrugere, hjemløse og folk, som må prostituere sig selv. Og det er jo synd for dem, så vi siger ikke noget. Vi tvinger dem ikke til at få hjælp, vi lader dem sejle deres egen sø, for de har allerede oplevet så meget skidt. Måske endda i barndommen. Pyha, arme stakler... Vi udbetaler bare hver måned, det bedre! Og det er ikke kun misbrugere, der får lov at nasse lidt. Unge mødre, pensionister, enlige (måske oven i købet enlige pensionister!) - der er masser af folk, der modtager en eller anden form for hjælp de slet ikke burde, og de er udmærket klar over det. Men de synes, det er i orden, "for det gør alle de andre jo også". Alle lader da som om de søger de jobs de skal for at få dagpenge.
Men dem, der skal spytte i kassen - de får på puklen, hver gang de prøver på at sno sig udenom. Det er eddermame dårlig stil, sådan at prøve på at få størstedelen af de penge man tjener, ind på egen bankkonto. Hvorfor vil de rige ikke deltage, give deres del til fælleskassen? Hvorfor skal de have mere end os andre? Hvorfor skal de rige altid brokke sig? Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Stort set hver dag i nyhederne ser vi en eller anden forsvare sig selv og den formue, han gerne ser vokse i stil med timetallet på kontoret.
Men ingen junkier bliver interviewet på gaden for at forsvare sig selv, minoritetsgruppen og deres kræveri. Gratis heroin og dejlige omgivelser med bløde sofaer, hvor de kan fikse og bagefter tage en lur. Det er da det mindste vi kan gøre for dem.
Jeg har ikke noget imod middelmådigheder, men en gang i mellem må en eller anden råbe RYSTE POSE for at få ny suppe på bollerne. Jeg tør godt råbe lidt. Og jeg håber saftsuseme en eller anden føler sig truffet. Gør det! Føl dig truffet, sid og vad i det, som er det en fugtig hundelort, der kommer op mellem dine nyvaskede tæer.
Nogle politikere mener ikke, det er i orden at bede danskere tage en ekstra tænker, før de begynder at tage af velfærdsposen. For der er da ingen som kan finde på at snyde!! Hverken med dagpenge, kontanthjælp eller boligsikring. Nej, nej, det er kun retfærdige sjæle, der suger på lappen. Det sagde de selv i nyhederne! Mange kontanthjælpsmodtagere er misbrugere, hjemløse og folk, som må prostituere sig selv. Og det er jo synd for dem, så vi siger ikke noget. Vi tvinger dem ikke til at få hjælp, vi lader dem sejle deres egen sø, for de har allerede oplevet så meget skidt. Måske endda i barndommen. Pyha, arme stakler... Vi udbetaler bare hver måned, det bedre! Og det er ikke kun misbrugere, der får lov at nasse lidt. Unge mødre, pensionister, enlige (måske oven i købet enlige pensionister!) - der er masser af folk, der modtager en eller anden form for hjælp de slet ikke burde, og de er udmærket klar over det. Men de synes, det er i orden, "for det gør alle de andre jo også". Alle lader da som om de søger de jobs de skal for at få dagpenge.
Men dem, der skal spytte i kassen - de får på puklen, hver gang de prøver på at sno sig udenom. Det er eddermame dårlig stil, sådan at prøve på at få størstedelen af de penge man tjener, ind på egen bankkonto. Hvorfor vil de rige ikke deltage, give deres del til fælleskassen? Hvorfor skal de have mere end os andre? Hvorfor skal de rige altid brokke sig? Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Stort set hver dag i nyhederne ser vi en eller anden forsvare sig selv og den formue, han gerne ser vokse i stil med timetallet på kontoret.
Men ingen junkier bliver interviewet på gaden for at forsvare sig selv, minoritetsgruppen og deres kræveri. Gratis heroin og dejlige omgivelser med bløde sofaer, hvor de kan fikse og bagefter tage en lur. Det er da det mindste vi kan gøre for dem.
onsdag den 23. november 2011
Drenge skal være drenge
Jeg har måske tidligere givet udtryk for at holde med pigerne, men man har jo som bekendt et standpunkt til man tager et nyt, så i dag vil jeg slå et slag for drengene.
Før jeg blev moar, gik jeg sådan og håbede på, at jeg ikke skulle ha mig en dreng! Indrømmer det gerne.
For jeg synes det ville være synd for en dreng at bo sammen med mig. Jeg er til tyl, glimmer og at danse i nattøj - og skønt jeg meget gerne vil have nogle myresoldater, kan jeg vist roligt sige at mine maskuline træk ikke just er fremherskende... Jeg kan godt sparke til en bold, men ikke den rigtige vej. Jeg kan osse godt lege krig, men gider kun slås med imaginære lyssværd, fordi det den eneste våbenlyd jeg kan lave... (swoooosj?)
Jeg er stødt på mange mødre, som har fået noget fra dukkehuset galt i halsen. De behandler deres drenge som om de var putte nutte piger i fint tøj med pynteknapper og lilla elefanthue. Gider I ikke godt stoppe med at afmaskulinisere jeres sønner? Er I egentlig klar over, hvor svært det er at tisse i hækken, når man skal smide strømpebukserne først??!! Prøv det lige selv.
Jeg ved absolut intet om drengebørn - intet! Men jeg vover alligevel at komme med et par fif; fakta om drenge, som I mødre inderst inde godt er klar over, men vælger at ignorere af (for mig) ukendte årsager.
En kvinde kan sagtens opdrage en dreng til at blive en mand, så lad være med at fralægge jer ansvaret ved at håbe på, at de mandlige pædagoger tager opgaven mere seriøst.
- Drenge, der kan gå selv, skal ikke skrues i et par strømpebukser. Ej heller bodystocking. I det hele taget skal du ikke iklæde din søn undertøj, som deler navn med noget, du finder i din egen lingeriskuffe.
- Drenge må godt slås med pinde, sten og kæppe. Kan det bæres, kan det leges med. Og ja, de vil ramme hinanden - forvent tårer og måske endda blod. Det er sådan de lærer at tage en kortere kæp og en knap så tung sten næste gang.
- Drenge må godt lege med dukker, men på egne præmisser. Så glem at pakke din ladyshaver væk og lad tuscherne ligge fremme.
- Drenge kan kun tåle te-hygge i afmålte mængder. Så halver hyggen og lad ham løbe lidt i stedet.
Desuden må jeg sige... at mange af de der ting, du ikke selv bryder dig om? Det gør din søn heller ikke. Så lad være med at tvinge ham til at modtage tantekys; især fra damen, som lugter af cerutter. Hvis han kun har ønsket sig en racerbane, skal han ikke tvinges til at sige tak for den cremefarvede kashmirsweater. Og hvis han bare gerne vil pille næse, så lad ham dog. Mange generationers pilleri modbeviser det der med at pegefingeren går helt op i hjernen.
Mit næste barn har bare at blive en dreng, og så skal jeg sgu nok opdrage den bedste mand verden endnu har set. Altså næst efter Chuck Norris.
onsdag den 16. november 2011
Der var en fugl, en mand i moonboots og en kanin
...Kender du det, når den ene tanke tager den anden og du på uforklarlig vis havner et helt andet sted, end hvor tanken startede...? Kender jeg det selv?! For fan, ja, det sker meget tit.
Jeg er præcis så distræt, at jeg kan præstere at putte begge kontaktlinser i samme øje, pøse balsam på tandbørsten og glemme at holde på låget, når vandet skal fra kartoflerne. At fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen er faktisk problematisk for mig, fordi jeg går og tænker på noget andet eller bare ikke synes det lige er et spændende emne. Af samme årsag foretrækker jeg ikke at tale i telefon, jeg hører simpelthen ikke efter.
Manglende koncentration giver jeg skylden for mange ting, fx kommer jeg til kort i trafikken, fordi jeg ikke hørte efter dengang en eller anden forklarede mig reglerne. I en rundkørsel rækker jeg bare den mest ledige arm ud, noget siger mig, at det ikke automatisk er armen som peger mod midten der skal ud, men jeg ved det ikke helt sikkert, så jeg skifter bare mellem højre og venstre. Er der varevogne i rundkørslen, lader jeg være med at vise af. Og er der et sted, hvor jeg får det sådan "Åh Åh" - så tager jeg lige et par meter på fortovet. Jeg tænker faktisk ikke så meget over det, tit undrer jeg mig over, hvordan jeg egentlig er kommet hjem, for jeg kører bare på rutinen... Mine ben kender vejen!
Når jeg er sammen med børn, er det heldigvis ikke så vigtigt at være super koncentreret, for de skifter selv emne, som vinden blæser. Vi står og snakker om Legoland, da en pludselig fortæller, at hans morfar er død og så kører den snak lidt, indtil en anden roser mig for at være god til at skubbe gyngen højt... og sådan nåede jeg i samtalen med børnene rundt om mange spændende ting indenfor bare 10 minutter.
Med mine veninder skal et emne snakkes til døde, for kun at blive genoplivet ved næste møde, for vi tager den altid lige en gang til for Kong Hans. Og ukoncentreret er det altså svært at huske, hvad det lige var der blev sagt sidst. Dertil kan så siges, at de fleste piger snakker om det samme igen og igen, så jeg har hørt og deltaget i de fleste samtale før, og igen - jeg kører på rutinen. (Beklager, piger.)
Jeg slutter af med det, jeg egentlig ville skrive om, men kom fra. I morges på vej til vuggestuen udspillede der sig en indre dialog af den slags, hvor jeg startede med at tænke på en død fugl og endte med at tænke på mænd i underbukser og moonboots. Tanketuren på cykelstien gik nogenlunde som følger:
"Hov, hvor er den der halvdøde fugl, som sad her i går morges? Ej, hvor var det egentlig også meget lidt humant af mig ikke lige at stå af og give den et dødbringende los... Jeg tror ikke, den klarede det i live, jamen hvor er resterne så? Rester, gu ved, om der er nok mad på fredag? Hmm... Hvad skal jeg tage på? Nå, ja, Tanias kjole. Men hvad med sko? Vi skal jo ikke ud og videre. Jamen, hvad hvis jeg skal med Sanne ud og ryge? Nå ja, så kan jeg tage støvlerne på. Guuuuuud ja, Bernhard har da osse bildt Pernille ind, at mænd er vilde med piger i støvler og strømpebukser. Ja, det sgu osse rigtigt, der er tit sådan nogle nissepiger i undertøj og moonboots. Hmm.... Gu ved, om det er lækkert?? Ligegyldigt, der kommer ikke nogen mænd. Men hvis det nu var, ville jeg så selv synes om en mand i underbukser og moon boots?? Ej, det tror jeg helt sikkert ikke. Men jeg skal da forresten osse huske at skifte kaninens bur i aften."
Jeg er præcis så distræt, at jeg kan præstere at putte begge kontaktlinser i samme øje, pøse balsam på tandbørsten og glemme at holde på låget, når vandet skal fra kartoflerne. At fastholde koncentrationen i længere tid ad gangen er faktisk problematisk for mig, fordi jeg går og tænker på noget andet eller bare ikke synes det lige er et spændende emne. Af samme årsag foretrækker jeg ikke at tale i telefon, jeg hører simpelthen ikke efter.
Manglende koncentration giver jeg skylden for mange ting, fx kommer jeg til kort i trafikken, fordi jeg ikke hørte efter dengang en eller anden forklarede mig reglerne. I en rundkørsel rækker jeg bare den mest ledige arm ud, noget siger mig, at det ikke automatisk er armen som peger mod midten der skal ud, men jeg ved det ikke helt sikkert, så jeg skifter bare mellem højre og venstre. Er der varevogne i rundkørslen, lader jeg være med at vise af. Og er der et sted, hvor jeg får det sådan "Åh Åh" - så tager jeg lige et par meter på fortovet. Jeg tænker faktisk ikke så meget over det, tit undrer jeg mig over, hvordan jeg egentlig er kommet hjem, for jeg kører bare på rutinen... Mine ben kender vejen!
Når jeg er sammen med børn, er det heldigvis ikke så vigtigt at være super koncentreret, for de skifter selv emne, som vinden blæser. Vi står og snakker om Legoland, da en pludselig fortæller, at hans morfar er død og så kører den snak lidt, indtil en anden roser mig for at være god til at skubbe gyngen højt... og sådan nåede jeg i samtalen med børnene rundt om mange spændende ting indenfor bare 10 minutter.
Med mine veninder skal et emne snakkes til døde, for kun at blive genoplivet ved næste møde, for vi tager den altid lige en gang til for Kong Hans. Og ukoncentreret er det altså svært at huske, hvad det lige var der blev sagt sidst. Dertil kan så siges, at de fleste piger snakker om det samme igen og igen, så jeg har hørt og deltaget i de fleste samtale før, og igen - jeg kører på rutinen. (Beklager, piger.)
Jeg slutter af med det, jeg egentlig ville skrive om, men kom fra. I morges på vej til vuggestuen udspillede der sig en indre dialog af den slags, hvor jeg startede med at tænke på en død fugl og endte med at tænke på mænd i underbukser og moonboots. Tanketuren på cykelstien gik nogenlunde som følger:
"Hov, hvor er den der halvdøde fugl, som sad her i går morges? Ej, hvor var det egentlig også meget lidt humant af mig ikke lige at stå af og give den et dødbringende los... Jeg tror ikke, den klarede det i live, jamen hvor er resterne så? Rester, gu ved, om der er nok mad på fredag? Hmm... Hvad skal jeg tage på? Nå, ja, Tanias kjole. Men hvad med sko? Vi skal jo ikke ud og videre. Jamen, hvad hvis jeg skal med Sanne ud og ryge? Nå ja, så kan jeg tage støvlerne på. Guuuuuud ja, Bernhard har da osse bildt Pernille ind, at mænd er vilde med piger i støvler og strømpebukser. Ja, det sgu osse rigtigt, der er tit sådan nogle nissepiger i undertøj og moonboots. Hmm.... Gu ved, om det er lækkert?? Ligegyldigt, der kommer ikke nogen mænd. Men hvis det nu var, ville jeg så selv synes om en mand i underbukser og moon boots?? Ej, det tror jeg helt sikkert ikke. Men jeg skal da forresten osse huske at skifte kaninens bur i aften."
tirsdag den 8. november 2011
Mor-skab
Hvis der er nogen som ved hvor mor-skabet skal stå, er det undertegnede.
Jeg er så god en mor for min datter, at det faktisk er synd og skam, at jeg ikke er det for nogle flere. Men sådan er det tit! Gode gratis ting bliver holdt til få heldige indviede individer.
Min gamle chef sagde: Behovet for gratis ydelser kender ingen grænser. Og sådan er det også med gode mødre - Så længe der er en god mor med noget godt mor-skab at dele ud af, er der nogen til at tage imod... for det er let og gratis! Det er let at smile tilbage, når en venlig dame smiler og siger "Go morgen" til alle børn, også dem hun ikke kender. Og det er gratis at kvittere med et "Du er dum", for gode mødre tager slet ikke sådan noget personligt.
Gode mødre kan godt lide at dele ud. De er kærlige og lune, de krammer og synger, de vugger og nusser på runde kinder. De tørrer næser, putter, trøster og ved, hvornår de må sige nej og hvornår de ligeså godt kan lade være, for der bliver ikke hørt efter alligevel.
Gode mødre ved, at børn har brug for at stene og lave ingenting eller bare at pille næse. Og en god mor siger ikke "Ad!", hvis man klemmer rugbrødet ud mellem fingrene, for hun ved godt, at det er sådan noget som bare skal prøves.
Den aller-bedste mor er den man har, som ingen kan erstatte. Men hvis man er så heldig at støde på en andens gode mor i børnehaven, er det bare rigtig heldigt.
Jeg er så god en mor for min datter, at det faktisk er synd og skam, at jeg ikke er det for nogle flere. Men sådan er det tit! Gode gratis ting bliver holdt til få heldige indviede individer.
Min gamle chef sagde: Behovet for gratis ydelser kender ingen grænser. Og sådan er det også med gode mødre - Så længe der er en god mor med noget godt mor-skab at dele ud af, er der nogen til at tage imod... for det er let og gratis! Det er let at smile tilbage, når en venlig dame smiler og siger "Go morgen" til alle børn, også dem hun ikke kender. Og det er gratis at kvittere med et "Du er dum", for gode mødre tager slet ikke sådan noget personligt.
Gode mødre kan godt lide at dele ud. De er kærlige og lune, de krammer og synger, de vugger og nusser på runde kinder. De tørrer næser, putter, trøster og ved, hvornår de må sige nej og hvornår de ligeså godt kan lade være, for der bliver ikke hørt efter alligevel.
Gode mødre ved, at børn har brug for at stene og lave ingenting eller bare at pille næse. Og en god mor siger ikke "Ad!", hvis man klemmer rugbrødet ud mellem fingrene, for hun ved godt, at det er sådan noget som bare skal prøves.
Den aller-bedste mor er den man har, som ingen kan erstatte. Men hvis man er så heldig at støde på en andens gode mor i børnehaven, er det bare rigtig heldigt.
onsdag den 2. november 2011
The Mouse formerly known as Rabbit
Dear Diary
Lots of shit has been going down since the last time I wrote.
My mom decided to kick me out, so I moved in with these 2 girls who couldn't resist my sexy hairstyle and charming odour.
I tried to get with this other girl who also lives here (because of some problems with her adoptive mother?) some chick named Rapunzel... But I guess she's not into small guys, cause she's giving me the silent treatment. Maybe she's playing hard to get? I dunno, I´ll give her a second chance later this week.... She's soooo on ice right now!
I can´t really figure out the old lady who apparently runs this joint. I think she needs a date, cause she´s talking to herself.... or maybe it was me.... I wasn't really paying attention... I've got problems of my own!
The girls keep on insisting, that I'm Mickey Mouse, but my mom told me, I should be proud of my big ears, cause I'm a rabbit, so I'm having a bit of a identity-crisis.
Anyway... The girls are cool and there's lots of cuddling, so I'm thinking about hanging around here for a couple of weeks at least.
I've overheard some talk about getting a harness for me... And I've noticed a big hook in the ceiling! If this shit starts to get a little freaky, I'm out of here.
Diary, old fart - I'm out.
As my dad always said: Don't let anybody touch you, where the good lord splitted you. I guess, he meant between the ears.
Peace!
lørdag den 29. oktober 2011
Aben er ond i dag
Guderne skal vide, at jeg indenfor det seneste år har filet hæle, fjernet hår og spartlet ansigt som en anden ladyboy, og da jeg præsterer at balancere på et kalorieindtag så lavt, at det nærmest er et mirakel, at jeg fremstår som andet end skind, ben og røvhul, synes jeg selv, at jeg fortjener et put fra selveste Oliver Bjerrehul – jeg er jo sådan cirka også den eneste kvinde tilbage i landet, han ikke allerede har hugget i. Men sådan skal det ikke være. For det ser ud til at mit lod her i livet er at score tudeprinser og det til gengæld i hobetal.
Individer, der går under betegnelsen han-køn, men opfører sig som kærlighedsliderlige pigebørn.
Mænd, som får Rasmus Nørh til at ligne en følelsesforladt istap. Fyre, der burde overveje om de i virkeligheden ikke bare skulle kapitulere og kalde sig kvinder, for de piver sgu som om de tilhører den kategori.
Første gang jeg hørte en med tap sige noget a la: ”Nu har du fået hvad du ville ha, og så går du bare hjem”, var jeg ved at få kvababbelse, men holdt den helt ud på gaden, før jeg brækkede mig i en blanding af grineanfald og Jægermeister-brandert.
Anden gang blev jeg nødt til at grine lidt op i hans åbne ansigt, for jeg kunne simpelthen ikke holde det inde, men da stodderen kvitterede med bæ-mund, tog jeg mig sammen og slog over i dr. Phil.
For seføli er det ikke sjovt. Det fandme uhyggeligt! At en mand ikke kan finde sig selv… Måske kom han lidt for langt op med de varme voksstriber, sidste gang han fjernede hår – for han kom sgu til at rive mande-essensen med ud.
Teenager-piger bliver opfordret til at se sig selv forneden i et spejl. For at studere deres køn.
Jeg vil hermed opfordre mænd til at gøre det samme. Hvis I kigger rigtig godt efter, skulle der meget gerne være et sæt nosser og ikke en vagina.
torsdag den 27. oktober 2011
Henvendelse til Stryhns
Hej fru/hr Stryhn
Jeg har et fremragende forslag, som jeg mener har potentiale til at blive en stor succes.
Hold fast, for her kommer det - en CHILI-BACON-OSTE pølse!!!!!
Jeg forstår ikke, den ikke er blevet lanceret før, for den ligger sgu lige til højrebenet.
Jeg er sikker på, den kan blive et mega hit, især hos den mandlige del af befolkningen!
Og til grill-sæsonen kan I jo forsøge jer med samme opskrift i en medister-variant.
Jeg håber meget på, at pølsen bliver en realitet. Snart!
En rigtig Kend den på knækket-hilsen fra Rikke
LigeGyldiGhedEr
Som om jeg ikke havde nok at se til med den intense skolegang (!) og sådan, ja, så får jeg også nogle mærkelige ideer, om noget jeg liiige skal nå at prøve. Og det skal seføli helst være lige nu!
En lang liste af ligegyldigheder, men ikke desto mindre, noget, jeg tænker på...
1) Jeg vil fælde et træ med en økse. Ikke at forveksle med en motorsav, for så kommer jeg bare til skade.
2) Jeg vil affyre en pistol, en skyder, en gøb, en riffel eller en slangebøsse... wasever. Så længe der kommer et hul i en skydeskive, tæller det.
3) Jeg vil lave hovedspring fra 10 m. vippen. Det har jeg gjort før, så det må jeg gøre igen. Det er ikke til forhandling at erstatte punktet med elastikspring.
4) Jeg vil gøre et hæderligt forsøg på at spise en snegl og/eller en østers. Uden at få en rokokopude for det. Forudsætningen for et heldigt udfald er, at jeg ikke selv skal fange den og heller ikke høre den skrige, når den bliver aflivet.
5) Jeg vil seriøst overveje at finde en ny frisure.
6) Derefter vil jeg endegyldigt afvise at få en ny frisure.
7) Jeg vil betale for at få mit mellemnavn. I ulige uger vil jeg kun reagere, når jeg bliver tiltalt Villy.
8) Jeg vil sende et brev til Steff Houlberg og opfordre dem til at lave en chili-oste-bacon pølse. Og desuden minde dem om, at de op til grillsæsonen skal lancere samme opskrift i en medister-udgave.
9) Jeg vil have taget nogle fine billeder af min tatovering, inden den bliver slidt af.
10) Jeg vil slappe af. Sådan rigtig slappe af. Gerne på terrassen. Slet ikke lave noget. Overhovedet. Målet er at finde ud af om jeg egentlig kan finde ud af det. Ku jo være jeg havde en brist på området, hvilket ville forklare en del.
En lang liste af ligegyldigheder, men ikke desto mindre, noget, jeg tænker på...
1) Jeg vil fælde et træ med en økse. Ikke at forveksle med en motorsav, for så kommer jeg bare til skade.
2) Jeg vil affyre en pistol, en skyder, en gøb, en riffel eller en slangebøsse... wasever. Så længe der kommer et hul i en skydeskive, tæller det.
3) Jeg vil lave hovedspring fra 10 m. vippen. Det har jeg gjort før, så det må jeg gøre igen. Det er ikke til forhandling at erstatte punktet med elastikspring.
4) Jeg vil gøre et hæderligt forsøg på at spise en snegl og/eller en østers. Uden at få en rokokopude for det. Forudsætningen for et heldigt udfald er, at jeg ikke selv skal fange den og heller ikke høre den skrige, når den bliver aflivet.
5) Jeg vil seriøst overveje at finde en ny frisure.
6) Derefter vil jeg endegyldigt afvise at få en ny frisure.
7) Jeg vil betale for at få mit mellemnavn. I ulige uger vil jeg kun reagere, når jeg bliver tiltalt Villy.
8) Jeg vil sende et brev til Steff Houlberg og opfordre dem til at lave en chili-oste-bacon pølse. Og desuden minde dem om, at de op til grillsæsonen skal lancere samme opskrift i en medister-udgave.
9) Jeg vil have taget nogle fine billeder af min tatovering, inden den bliver slidt af.
10) Jeg vil slappe af. Sådan rigtig slappe af. Gerne på terrassen. Slet ikke lave noget. Overhovedet. Målet er at finde ud af om jeg egentlig kan finde ud af det. Ku jo være jeg havde en brist på området, hvilket ville forklare en del.
mandag den 24. oktober 2011
Jehova kræver en hård banan
Jehovas Vidner forfølger mig, jeg er et åbenlyst offer - alene mor i lejebolig, ja pyha! Det lugter langt væk af RED MIG!!
De to faste Jehova-damer, som besøger mig har fået indtrykket... at jeg er gift og min mand er så pt - øh, var det i Peru?? De stakkels damer blev bildt ind, at han havde været ude i noget snavs med et heavy metal band og nogle stoffer, og derfor skulle han så nu rejse væk. Han fik udleveret 2 (2!) bibler; en lille og en stor og de flinke damer slog oven i købet op bagerst og udpegede en adresse, hvis han skulle få brug for at stikke hovedet ind til et par møder, mens han var væk.
(Mens han lirede det gejl af, stod jeg uden for damernes synsvidde og rystede på hovedet, mens jeg lydløst råbte NEJ, NEJ, NEJ og fægtede med armene.)
Hele den mystiske, men stadig meget komiske episode havde jeg lykkeligt glemt. Indtil sidste Jehova-besøg.
Jeg nåede kun lige ind ad hoveddøren, før de bankede på - så ku jeg jo ikke rigtig stå der, holde vejret og lade som om jeg ikke var hjemme.
Damerne påpegede, at de ikke havde set min mand længe... Øøh, hvad sku jeg sige?! Han er ikke min mand? Ja, indlysende svarmulighed, men så kunne jeg føje Promiskuøs til min personprofil. Min status ville med raketfart skyde fra "Her har vi et potentielt nyt medlem" til "Har akut og åbenlyst brug for at finde sin Gud" .
Så jeg forklarede, at det var ikke min mand, det var bare en ven, men jeg gjorde behændigt hvertandet ord fuldstændig uforståelig, så hvad de præcis fik ud af det, ved jeg ikke. Det var ellers en glimrende plan på det tidspunkt... eller noget...
Nu sidder jeg så her med nyeste nummer af Vagttårnet. Igen.
Min mund og min hjerne modarbejder mig bevidst, og jeg får altid sagt ting som: "Spændende", "Det må jeg læse" og "Ååååårh, ja! Sådan havde jeg ikke set på det før"...
Jeg føler at for hvert besøg de 2 aflægger her, får jeg kun gjort mig selv mere og mere interessant, hvilket er ret så besynderligt, når det er præcis det modsatte jeg ønsker.
Jeg har prøvet at sætte et donor-mærke op, sådan en stor smilende dråbe blod, du kender? Virkede ikke.
... Jeg synes, det er super frækt og grænseoverskridende, at de bare sådan bliver ved med at komme. Opsøger mig, selv om jeg aldrig har inviteret til det. Og så BINGO, nu er det endt med at være noget JEG skal afslutte. Fordømt! Åh, var jeg dog bare en hård banan.
De to faste Jehova-damer, som besøger mig har fået indtrykket... at jeg er gift og min mand er så pt - øh, var det i Peru?? De stakkels damer blev bildt ind, at han havde været ude i noget snavs med et heavy metal band og nogle stoffer, og derfor skulle han så nu rejse væk. Han fik udleveret 2 (2!) bibler; en lille og en stor og de flinke damer slog oven i købet op bagerst og udpegede en adresse, hvis han skulle få brug for at stikke hovedet ind til et par møder, mens han var væk.
(Mens han lirede det gejl af, stod jeg uden for damernes synsvidde og rystede på hovedet, mens jeg lydløst råbte NEJ, NEJ, NEJ og fægtede med armene.)
Hele den mystiske, men stadig meget komiske episode havde jeg lykkeligt glemt. Indtil sidste Jehova-besøg.
Jeg nåede kun lige ind ad hoveddøren, før de bankede på - så ku jeg jo ikke rigtig stå der, holde vejret og lade som om jeg ikke var hjemme.
Damerne påpegede, at de ikke havde set min mand længe... Øøh, hvad sku jeg sige?! Han er ikke min mand? Ja, indlysende svarmulighed, men så kunne jeg føje Promiskuøs til min personprofil. Min status ville med raketfart skyde fra "Her har vi et potentielt nyt medlem" til "Har akut og åbenlyst brug for at finde sin Gud" .
Så jeg forklarede, at det var ikke min mand, det var bare en ven, men jeg gjorde behændigt hvertandet ord fuldstændig uforståelig, så hvad de præcis fik ud af det, ved jeg ikke. Det var ellers en glimrende plan på det tidspunkt... eller noget...
Nu sidder jeg så her med nyeste nummer af Vagttårnet. Igen.
Min mund og min hjerne modarbejder mig bevidst, og jeg får altid sagt ting som: "Spændende", "Det må jeg læse" og "Ååååårh, ja! Sådan havde jeg ikke set på det før"...
Jeg føler at for hvert besøg de 2 aflægger her, får jeg kun gjort mig selv mere og mere interessant, hvilket er ret så besynderligt, når det er præcis det modsatte jeg ønsker.
Jeg har prøvet at sætte et donor-mærke op, sådan en stor smilende dråbe blod, du kender? Virkede ikke.
... Jeg synes, det er super frækt og grænseoverskridende, at de bare sådan bliver ved med at komme. Opsøger mig, selv om jeg aldrig har inviteret til det. Og så BINGO, nu er det endt med at være noget JEG skal afslutte. Fordømt! Åh, var jeg dog bare en hård banan.
fredag den 21. oktober 2011
10 ting du ikke skal skrive i din dating-profil
Jeg har læst en del datingprofiler og hørt om mindst lige så mange fra veninderne.
Jeg synes, det er synd for alle de dejlige mænd, der ikke rigtig kan få kastet en god tekst sammen, så her er et par gode råd.
Først og fremmest - du er ikke Danielle Steel, så lad være med at skrive en romantisk novelle, om hvordan du savner en kæreste til at lune dig i den kolde juletid - eller hvordan du mangler en til at smage på dine gourmet retter. Prøv at fremstå som en mand. Vent med at afsløre dit medlemskab af MUT*-klubben til i det mindste efter 2. date.
Kort tekst. Er nøgleordet. Ikke så meget P I S.
Undgå desuden følgende 10 formuleringer:
1) Jeg er tålmodig
(Du lader dig rive rundt.)
2) Jeg kan lide rødvin og bøffer.
(Du drikker og spiser. Wauw - du er virkelig speciel.)
3) Jeg er førtidspensionist fra Lolland Falster.
(Vent med at afsløre alt det gode til du bliver spurgt.)
4) Jeg er en glad og positiv mand, der leder efter en kærlig kvinde.
(Du er en gennemsnitlig dansk mand, der leder efter en til at tage over, hvor din mor slap.)
5) Jeg ryger ikke, drikker sjældent, dyrker sport, men ser det ikke i tv.
(Du lyver. Eller er røvkedelig.)
6) Halløj! Jeg er en ung dreng på 37 år...
(Du er mere useriøs end jeg er.)
7) Jeg er 33 år og weekendfar til 5 dejlige børn.
(Du har en libido uden lige, så nu står du og mangler en barnepige?)
8) Jeg er en fræk og frisk fyr.
(Her kommer det helt an på din alder...
Er du +40, lyder det som om du har medlemskort i en swingerklub.
Er du 17-21 år, er du sandsynligvis også orange og homoseksuel.).)
9) (k)ærlig
(Det skal du bare ikke skrive. Punktum.)
10) Er du til mænd som ikke kan lide FODBOLD, så behøver du ikke bruge mer´ tid her.
(Du ved godt selv, du ikke kan administrere et voksent forhold. Indlysende forkert at påpege fra starten.)
Og til pigerne:
Jeg ved ikke, hvad I skriver i jeres tekster, men jeg er sikker på, der er nok at tage fat i.
På forhånd kan jeg afsløre, at I ikke skal skrive, at I kun tænder på:
Skaldede, tatoverede, muskuløse og/eller biseksuelle mænd.
(Lad være med at afskrive over halvdelen af landet, vent til du har mødt manden. Der findes faktisk intelligente mænd med hår. (Jo! Det rigtigt! Det gør der!!))
*MUT = Mænd Under Tøflen
Jeg synes, det er synd for alle de dejlige mænd, der ikke rigtig kan få kastet en god tekst sammen, så her er et par gode råd.
Først og fremmest - du er ikke Danielle Steel, så lad være med at skrive en romantisk novelle, om hvordan du savner en kæreste til at lune dig i den kolde juletid - eller hvordan du mangler en til at smage på dine gourmet retter. Prøv at fremstå som en mand. Vent med at afsløre dit medlemskab af MUT*-klubben til i det mindste efter 2. date.
Kort tekst. Er nøgleordet. Ikke så meget P I S.
Undgå desuden følgende 10 formuleringer:
1) Jeg er tålmodig
(Du lader dig rive rundt.)
2) Jeg kan lide rødvin og bøffer.
(Du drikker og spiser. Wauw - du er virkelig speciel.)
3) Jeg er førtidspensionist fra Lolland Falster.
(Vent med at afsløre alt det gode til du bliver spurgt.)
4) Jeg er en glad og positiv mand, der leder efter en kærlig kvinde.
(Du er en gennemsnitlig dansk mand, der leder efter en til at tage over, hvor din mor slap.)
5) Jeg ryger ikke, drikker sjældent, dyrker sport, men ser det ikke i tv.
(Du lyver. Eller er røvkedelig.)
6) Halløj! Jeg er en ung dreng på 37 år...
(Du er mere useriøs end jeg er.)
7) Jeg er 33 år og weekendfar til 5 dejlige børn.
(Du har en libido uden lige, så nu står du og mangler en barnepige?)
8) Jeg er en fræk og frisk fyr.
(Her kommer det helt an på din alder...
Er du +40, lyder det som om du har medlemskort i en swingerklub.
Er du 17-21 år, er du sandsynligvis også orange og homoseksuel.).)
9) (k)ærlig
(Det skal du bare ikke skrive. Punktum.)
10) Er du til mænd som ikke kan lide FODBOLD, så behøver du ikke bruge mer´ tid her.
(Du ved godt selv, du ikke kan administrere et voksent forhold. Indlysende forkert at påpege fra starten.)
Og til pigerne:
Jeg ved ikke, hvad I skriver i jeres tekster, men jeg er sikker på, der er nok at tage fat i.
På forhånd kan jeg afsløre, at I ikke skal skrive, at I kun tænder på:
Skaldede, tatoverede, muskuløse og/eller biseksuelle mænd.
(Lad være med at afskrive over halvdelen af landet, vent til du har mødt manden. Der findes faktisk intelligente mænd med hår. (Jo! Det rigtigt! Det gør der!!))
*MUT = Mænd Under Tøflen
tirsdag den 18. oktober 2011
Kære ven, du som bor i Mørkhøj
Kære bedste ven, du som bor i Mørkhøj
Du er faktisk en dårlig ven. For du svarer ikke, når jeg skriver. Og heller ikke altid, når jeg ringer.
Men fordi du er min ven og fordi jeg kender dig så godt, ved jeg, at det ikke er med vilje - du har en masse andet at tænke på og så alligevel intet, men selv det kan fylde en del. Og fordi jeg holder så meget af dig, vil jeg blive ved med at acceptere, at jeg er den i vores relation, som har fat i kommunikations-enden.
Jeg snakker så meget. Det gør du ikke. Alligevel siger du altid det rigtige. Du kender mig bedre end nogen anden. Og så alligevel ikke. Men du formår at komme med de svar, jeg står og mangler.
Jeg ved godt, at andre kunne hjælpe mig med de ting du hjælper mig med. Men jeg ønsker ikke deres hjælp, for ingen hverken forstår eller formår at hjælpe mig, som du gør. Du er aldrig bedrevidende, medmindre du ved bedre.
Du får mig til at grine. På en gode måde. Det er ikke noget du tager på dig, at du skal få mig til at le. Det er bare sådan du er. Du er faktisk ret tør. Men det er cool. Og jeg værdsætter, at du slet ikke prøver.
Jeg er glad for at vi mistede hinanden, for det vi fandt, er bedre end det vi var. Men det gør mig trist, når jeg tænker på den dag, du ikke længere kan være min bedste ven.
Du er en ven, jeg vil græde over at miste, alligevel håber jeg næsten det snart sker, for jeg ønsker kun alt det bedste for dig. Alt det jeg ikke ønsker for mig selv, dét ønsker jeg for dig.
Jeg føler, du har brug for at komme videre, og jeg skal lære at leve uden en støttepædagog.
Hver dag til vi mister hinanden, lover jeg at krydse fingre for Sexy times, det er kun et fair bytte for redningen med telefonen.
Knuzzer
Du er faktisk en dårlig ven. For du svarer ikke, når jeg skriver. Og heller ikke altid, når jeg ringer.
Men fordi du er min ven og fordi jeg kender dig så godt, ved jeg, at det ikke er med vilje - du har en masse andet at tænke på og så alligevel intet, men selv det kan fylde en del. Og fordi jeg holder så meget af dig, vil jeg blive ved med at acceptere, at jeg er den i vores relation, som har fat i kommunikations-enden.
Jeg snakker så meget. Det gør du ikke. Alligevel siger du altid det rigtige. Du kender mig bedre end nogen anden. Og så alligevel ikke. Men du formår at komme med de svar, jeg står og mangler.
Jeg ved godt, at andre kunne hjælpe mig med de ting du hjælper mig med. Men jeg ønsker ikke deres hjælp, for ingen hverken forstår eller formår at hjælpe mig, som du gør. Du er aldrig bedrevidende, medmindre du ved bedre.
Du får mig til at grine. På en gode måde. Det er ikke noget du tager på dig, at du skal få mig til at le. Det er bare sådan du er. Du er faktisk ret tør. Men det er cool. Og jeg værdsætter, at du slet ikke prøver.
Jeg er glad for at vi mistede hinanden, for det vi fandt, er bedre end det vi var. Men det gør mig trist, når jeg tænker på den dag, du ikke længere kan være min bedste ven.
Du er en ven, jeg vil græde over at miste, alligevel håber jeg næsten det snart sker, for jeg ønsker kun alt det bedste for dig. Alt det jeg ikke ønsker for mig selv, dét ønsker jeg for dig.
Jeg føler, du har brug for at komme videre, og jeg skal lære at leve uden en støttepædagog.
Hver dag til vi mister hinanden, lover jeg at krydse fingre for Sexy times, det er kun et fair bytte for redningen med telefonen.
Knuzzer
torsdag den 13. oktober 2011
En god Krikke kan ikke slås ud
I skolen møder jeg forskellige nye mennesker, med-elever såvel som undervisere. Uanset relationen har jeg besluttet, at alle indtryk må tages til efterretning... Jeg er stor fan af adfærds-korrigerende kritik, dette gælder naturligvis også, når jeg selv står som modtager. Bare bring det.
Set fra undervisers perspektiv må jeg siges at være lidt af en mønsterelev. Jeg møder op for at lære noget og det oven i købet til tiden, jeg deltager i undervisningen, vipper ikke på stolen, tegner ikke på bordet og prutter ikke med lyd på. Ja, jeg er vist en dengse. Eller rettere sagt: Det synes kollega-eleven, som kommer i skole for at holde pause, jo nok.
Sådan en elev synes jeg er dominerende, men tager ikke sin egen passivitet med i vurderingen. Jeg stødte på en ung pige, som ikke kunne tænke før efter klokken 9 - hendes bedste ven og tro følgesvend kunne ikke tænke lige nu - for han havde spist hvidt brød til morgenmad! (Ja, jeg må virkelig have haft hjerneslip lige der, siden jeg sådan foreslog, at vi gik i gang med vores opgave.)
Nå, men jeg var så i gruppe med blandt andre de her 2 kollega-elever, som var præcis så passive, at jeg fra tid til anden overvejede at stikke til dem med en pind, som for at spørge: Hey, er du i live, Herman??!
Havde svaret været nej, ville jeg markere dem med et lille flag. Lissom de gør i Nord Vest-kvarteret med hunde høm-hømmer, så folk ikke uforvarende kommer til at træde i dem!
Efter en konflikt (for ja, dem er der skisme en del af på sådan en skole!) kommer en lærer hen for at tale med os om gruppeprocesser, og jeg bliver fremhævet, som den der hæmmer de andres kreativitet, dominerer så de andre ikke kan få et ord indført, er negativ og sur. Ikke just en beskrivelse af mig selv jeg kan genkende, men det er helt i orden - folk skal have lov at synes om mig, hvad de vil. Nu ville skæbnen, at læreren kender mig, så hun ved... at jeg måske, på en måde, nogle gange, eller sådan altid, rent faktisk er præcis det modsatte af det, de skarn beskrev. Samtidig vidste hun, at de lavede lige præcis ikke og så en skid, så alt i alt var det en ligegyldig ordveksling, men sådan er så meget af det de unge lukker ud jo rent faktisk netop dét - ligegyldigt.
Så hvilket eftertryk efterlod mødet med de 2? Hmm... Jeg ville komme med en røverhistorie som en politiker på valg, hvis jeg ikke indrømmede, at det gjorde mig rigtig gal at blive udpeget på den måde. Alle de kvaliteter jeg som medarbejder ville få stor cadeau for, bliver jeg her skudt i skoene - af en 19-årig pige og hendes orangefarvede homoseksuelle ven. Ikke at der er noget galt i at være hverken orange eller homoseksuel; det var bare så tragikomisk at sidde der og høre på lige netop sådan et karikatur-par snakke... ja, lort, ikk?!... Jeg blev rigtig gal, fortalte dem hvad jeg synes om det hele, og så blev jeg god igen, og det var det jeg lærte.
Krikken bliver altid god igen, hun popper bare op som en gummiand, der forsøges druknet i badekarret. Kan ikke slås ud. Forvente at Krikken lukker og slukker svarer til at forvente seriøs journalistik fra Bubber eller at Bamse deler - det kommer ganske enkelt ikke til at ske.
Set fra undervisers perspektiv må jeg siges at være lidt af en mønsterelev. Jeg møder op for at lære noget og det oven i købet til tiden, jeg deltager i undervisningen, vipper ikke på stolen, tegner ikke på bordet og prutter ikke med lyd på. Ja, jeg er vist en dengse. Eller rettere sagt: Det synes kollega-eleven, som kommer i skole for at holde pause, jo nok.
Sådan en elev synes jeg er dominerende, men tager ikke sin egen passivitet med i vurderingen. Jeg stødte på en ung pige, som ikke kunne tænke før efter klokken 9 - hendes bedste ven og tro følgesvend kunne ikke tænke lige nu - for han havde spist hvidt brød til morgenmad! (Ja, jeg må virkelig have haft hjerneslip lige der, siden jeg sådan foreslog, at vi gik i gang med vores opgave.)
Nå, men jeg var så i gruppe med blandt andre de her 2 kollega-elever, som var præcis så passive, at jeg fra tid til anden overvejede at stikke til dem med en pind, som for at spørge: Hey, er du i live, Herman??!
Havde svaret været nej, ville jeg markere dem med et lille flag. Lissom de gør i Nord Vest-kvarteret med hunde høm-hømmer, så folk ikke uforvarende kommer til at træde i dem!
Efter en konflikt (for ja, dem er der skisme en del af på sådan en skole!) kommer en lærer hen for at tale med os om gruppeprocesser, og jeg bliver fremhævet, som den der hæmmer de andres kreativitet, dominerer så de andre ikke kan få et ord indført, er negativ og sur. Ikke just en beskrivelse af mig selv jeg kan genkende, men det er helt i orden - folk skal have lov at synes om mig, hvad de vil. Nu ville skæbnen, at læreren kender mig, så hun ved... at jeg måske, på en måde, nogle gange, eller sådan altid, rent faktisk er præcis det modsatte af det, de skarn beskrev. Samtidig vidste hun, at de lavede lige præcis ikke og så en skid, så alt i alt var det en ligegyldig ordveksling, men sådan er så meget af det de unge lukker ud jo rent faktisk netop dét - ligegyldigt.
Så hvilket eftertryk efterlod mødet med de 2? Hmm... Jeg ville komme med en røverhistorie som en politiker på valg, hvis jeg ikke indrømmede, at det gjorde mig rigtig gal at blive udpeget på den måde. Alle de kvaliteter jeg som medarbejder ville få stor cadeau for, bliver jeg her skudt i skoene - af en 19-årig pige og hendes orangefarvede homoseksuelle ven. Ikke at der er noget galt i at være hverken orange eller homoseksuel; det var bare så tragikomisk at sidde der og høre på lige netop sådan et karikatur-par snakke... ja, lort, ikk?!... Jeg blev rigtig gal, fortalte dem hvad jeg synes om det hele, og så blev jeg god igen, og det var det jeg lærte.
Krikken bliver altid god igen, hun popper bare op som en gummiand, der forsøges druknet i badekarret. Kan ikke slås ud. Forvente at Krikken lukker og slukker svarer til at forvente seriøs journalistik fra Bubber eller at Bamse deler - det kommer ganske enkelt ikke til at ske.
torsdag den 6. oktober 2011
...Og så var det Krikken formastede sig til at spørge...
Egentlig burde jeg samle mig et helt panel af mænd til at besvare disse spørgsmål, bare for at have en bred vifte af synspunkter, som derefter kunne sættes i et diagram, som sidenhen kunne transformeres til en form for gennemsnitlig facitliste. MEEEEN ting tager tid og et sted skulle der startes, så det blev med gæstebloggeren fra i går.
Krikken studser over: Hvorledes formår I at have sådan en lækker ansigtshud, når I lever af junkfood, kaffe og/eller smøger? I drikker kun nødtvungent vand og ved ikke, hvad skintonic gør godt for...
BACON.. Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, men jeg skal helt sikkert være den første til at sige "I told you so" når dagen kommer…
Det er den eneste mulighed jeg kan se, altså bortset fra at vi fra naturens side bare er født en hel del kønnere..
... og skinton.. say whut?
BACON.. Det er endnu ikke videnskabeligt bevist, men jeg skal helt sikkert være den første til at sige "I told you so" når dagen kommer…
Det er den eneste mulighed jeg kan se, altså bortset fra at vi fra naturens side bare er født en hel del kønnere..
... og skinton.. say whut?
Men Krikken vil vide mere: Hvorfor er I så irriterende? Kvinder er irriterende pga. deres cyklus - hvad er jeres undskyldning?
Det er ikke det, at er mænd er mere irriterende end kvinder. Tingen er - at kvinder bare bliver lettere irriteret end mænd, hvilket gør at I føler vi er mere irriterende, men det er faktisk bare noget I selv bilder jer ind, og det hjælper ligefrem heller ikke på situationen, når den månedlige Hulk uge kommer på banen..
Da Meisterlady ved, hvad damerne vil have svar på: Får I aldrig ondt i tissemanden af al den formålsløse nulren?
For det første! Så er det intet formålsløst ved nulren..
For det andet.. Så må vi jo klare det selv, når I er mere optaget af at stille os tåbelige spørgsmål.
Og for det tredje.. SÅ ER DER INTET FORMÅLSLØST VED NULREN!
For det andet.. Så må vi jo klare det selv, når I er mere optaget af at stille os tåbelige spørgsmål.
Og for det tredje.. SÅ ER DER INTET FORMÅLSLØST VED NULREN!
Hmm... Hvorfor har I kun 1 rulle toiletpapir? Det er som at sige: Du må gerne skide, men kun lidt. Ditto for altid kun at ligge inde med det sidste kondom i pakken.
Det er ikke det, at vi kun har en rulle. Tingen er - at vi kun har en rulle til JER. Som alle fyre ved, inden vi får dame besøg, så skifter vi vores Lambi ud med den rulle vi har snuppet fra det offentlige toilet, udelukkende for at I ikke skal føle jer alt for hjemme..
Det samme gælder for kondomet, her gemmer vi osse de gode væk og skifter dem ud med det vi fandt på det offentlige toilet, det er ikke noget personligt overhovedet, men Lambi er lidt ligesom L'Oreal, man er nødt til at gøre sig fortjent til det...
Det samme gælder for kondomet, her gemmer vi osse de gode væk og skifter dem ud med det vi fandt på det offentlige toilet, det er ikke noget personligt overhovedet, men Lambi er lidt ligesom L'Oreal, man er nødt til at gøre sig fortjent til det...
Jamen, så forklar mig lige: Hvorfor giver I kvinderne deres vilje, når I tydeligvis vil noget andet? I har tit travlt med at fortælle vennerne om det ene og det andet I kun gør, fordi kæresten beder jer om det...
Dette er et perfekt eksempel på en kvindelig illusion… Mænd har opdaget, at den nemmeste måde at overleve i et forhold, er at give jer illusionen om, at I har ret, og i denne sammenhæng, er det eneste vi har travlt med at fortælle vennerne, hvordan vi nu har fundet endnu en måde at give jer troen på, at I igen har fået ret, uden egentlig at have det…
En bacon-elsker til en anden: Forklar jeres fascination af kød? Ja, kød er da okay, men så er det altså heller ikke vildere. Og hvorfor skal det være stegt, fritteret eller tørret - men aldrig kogt?
Det ligger i generne, ligesom de fleste piger har mindre hårvækst, så har fyre bare et behov for at spise døde dyr og kogt er noget I gør med jeres grøntsager, udover det, så tager det generelt alt for lang tid at koge ting…
Men jeg kunne jo spørge jer om det samme med grøntsager og sushi (hvilke også er kød, om I vil det eller ej!)
Whats the dealio??
Men jeg kunne jo spørge jer om det samme med grøntsager og sushi (hvilke også er kød, om I vil det eller ej!)
Whats the dealio??
Og bare inden vegetaren kommer på banen med "Fisk er ikke kød, fisk er fisk", så… NEJ, fisk ER kød!
Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, altså KØD! Så medmindre du udelukkende spiser øjne og indvolde, så er det du kalder for kød, rent faktisk fedt… Og hvad er det generelt osse for en halvslatten indstilling til et standpunkt? Det vil svare lidt til at gå på slankekur, med den tro at candybars ikke er slik…
Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, altså KØD! Så medmindre du udelukkende spiser øjne og indvolde, så er det du kalder for kød, rent faktisk fedt… Og hvad er det generelt osse for en halvslatten indstilling til et standpunkt? Det vil svare lidt til at gå på slankekur, med den tro at candybars ikke er slik…
Men Krikken borer videre: Hvorfor prøver I ikke på at forstå lidt mere? Er det fordi I ikke kan eller ikke vil? (Lad være med at lede efter en uddybende forklaring bare fordi du ikke forstår spørgsmålet.)
Der er en grund til det hedder en videnskabsMAND og en rengøringsDAME…
Da Einstein opfandt relativitetsteorien og er et af de største genier i verdens historie, der vil jeg nok påstå at han forstod det meste - bortset fra hans kone Mileva Maric (som var et geni med opvasken?)…
Så tro ikke at kvinder forstår mere end mænd, bare fordi vi ikke forstår JER!
Da Einstein opfandt relativitetsteorien og er et af de største genier i verdens historie, der vil jeg nok påstå at han forstod det meste - bortset fra hans kone Mileva Maric (som var et geni med opvasken?)…
Så tro ikke at kvinder forstår mere end mænd, bare fordi vi ikke forstår JER!
Og seføli må jeg lige vide: Hvorfor går I ikke mere op i at være lækre? Det er fåtallet af mænd, der gider hæve sig selv over niveauet "Øjebæ" - men modsat er det i kvindelejren, hvilket jo er til glæde og gavn for alle... Nu kan jeg ikke tale for andre mænd, men faktisk går vi ret meget op i vores udseende, men igen prøver vi bare at finde en fællesnævner, så der er balance i det hele, og noget skal jo matche alt jeres "mundbæ"..
Inden jeg river håret af sig selv: Hvordan kan I holde kvinder ud? Hvis I virkelig synes, vi er manipulerende, kontrollerende, dominerende, krævende, intrigante og nysgerrige individer, som ikke anerkender jeres sande værd - hvorfor udforsker I så ikke jeres egen slags?? Især en god ide nu hvor homoseksuelle både kan blive gift OG adoptere!
Ja, DET er et godt spørgsmål, det er mig også uforståeligt at vi kan holde jer ud! Men det må have noget at gøre med at vi hævet over jeres så ellers lave niveau, at vi bare bærer over med jer..
Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige det med 100 % sikkerhed, men jeg går ud fra at I er end del bedre til sex, og da to mænd ikke kan reproducere, gør det videreførelsen af racen en hel del mere kompliceret..
Så alt i alt ofrer vi os for racens overlevelse…
Og sluttelig må jeg lige høre: Er det ikke svært at skifte mellem de forskellige personligheder I lægger hylster til? Den søde, kærlige, varme og interessante mand skifter på et nanosekund til en blank fodboldtosse og går derfra til legeonkel - det virker omfattende...
Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige det med 100 % sikkerhed, men jeg går ud fra at I er end del bedre til sex, og da to mænd ikke kan reproducere, gør det videreførelsen af racen en hel del mere kompliceret..
Så alt i alt ofrer vi os for racens overlevelse…
Og sluttelig må jeg lige høre: Er det ikke svært at skifte mellem de forskellige personligheder I lægger hylster til? Den søde, kærlige, varme og interessante mand skifter på et nanosekund til en blank fodboldtosse og går derfra til legeonkel - det virker omfattende...
Mænd er bare simple, vi er lidt ligesom kamæleoner, vi kan tilpasse os situationer når der er brug for det, tingen er bare at vi ved hvad vores prioriteter er.. Og det er ca ligesom nemt for os at skifte, som det er for jer. I kan jo snildt gå fra Bruce Banner til Hulken inden man når at blinke…
torsdag den 22. september 2011
Me + Baby Gørl = I will survive
Jeg har fået pres. Som om jeg går med en alt for tung hat, der tynger mig ned og gør mine ben korte og svære at gå på. Og så får jeg ondt i tæerne, for mine fødder flader helt ud i skoene. Ren elendighed.
Min bror skal giftes. Næste sommer. Åh, jamen Gud, seføli til sommer! Et fuldstændig fabelagtigt smukt sommerbryllup, hvor vi alle sammen står der med fregner og solkyssede kinder, solbleget skandinavisk sommerhår og i pastelfarvet tøj. Som taget ud af Bryllupsmagasinet - for ja! Det eksisterer! - hold kæft, hvor vi hygger os. Fantastisk. Jeg kan ikke få armene ned.
Jeg er klar over, der er tale om et selv-genereret pres, for der er forhåbentlig ingen, der har en realistisk forventning om, at jeg skal giftes sådan lige foreløbig. Jeg har nemlig meget travlt med at gå og råbe op om, at dét vil jeg i hvert fald ikke. Have en kæreste!? For fanden, nej! Hvorfor sku jeg?... Jeg har ikke tid til det pjat, jeg går faktisk på en seriøs voksenuddannelse, hvor vi modtager undervisning hver dag helt til kl. 13:50 (onsdage dog kun til 11:40, men alligeveller...) Bare fordi jeg er sluppet nogenlunde af med den poseløse støvsuger, er det altså ikke ensbetydende med, at jeg har frigjort plads i mit travle single-liv til føjten!
Men forleden da Ara sagde: "Mor, jeg synes vi mangler en til at sidde DER" og pegede på den tomme stol ved siden af hende, begyndte jeg at tænke over, at det jo ikke kun er mig selv, jeg "snyder" i denne sammenhæng. Jeg havde lyst til at hoppe i et paillet-besat hotpants outfit, tænde diskokuglen og fyre Gloria Gaynors "I will survive" af i spotlyset og forsikre Baby Gørl om, at vi kun har brug for hinanden. For jeg kan vitterlig ikke se, hvad vi skulle bruge en beboer mere til. Årh jo, det skulle da lige være til at skifte pæren i ovnen. Og varme suppe og hente Kleenex, for jeg er ved at blive forkølet.
Min bror skal giftes. Næste sommer. Åh, jamen Gud, seføli til sommer! Et fuldstændig fabelagtigt smukt sommerbryllup, hvor vi alle sammen står der med fregner og solkyssede kinder, solbleget skandinavisk sommerhår og i pastelfarvet tøj. Som taget ud af Bryllupsmagasinet - for ja! Det eksisterer! - hold kæft, hvor vi hygger os. Fantastisk. Jeg kan ikke få armene ned.
Jeg er klar over, der er tale om et selv-genereret pres, for der er forhåbentlig ingen, der har en realistisk forventning om, at jeg skal giftes sådan lige foreløbig. Jeg har nemlig meget travlt med at gå og råbe op om, at dét vil jeg i hvert fald ikke. Have en kæreste!? For fanden, nej! Hvorfor sku jeg?... Jeg har ikke tid til det pjat, jeg går faktisk på en seriøs voksenuddannelse, hvor vi modtager undervisning hver dag helt til kl. 13:50 (onsdage dog kun til 11:40, men alligeveller...) Bare fordi jeg er sluppet nogenlunde af med den poseløse støvsuger, er det altså ikke ensbetydende med, at jeg har frigjort plads i mit travle single-liv til føjten!
Men forleden da Ara sagde: "Mor, jeg synes vi mangler en til at sidde DER" og pegede på den tomme stol ved siden af hende, begyndte jeg at tænke over, at det jo ikke kun er mig selv, jeg "snyder" i denne sammenhæng. Jeg havde lyst til at hoppe i et paillet-besat hotpants outfit, tænde diskokuglen og fyre Gloria Gaynors "I will survive" af i spotlyset og forsikre Baby Gørl om, at vi kun har brug for hinanden. For jeg kan vitterlig ikke se, hvad vi skulle bruge en beboer mere til. Årh jo, det skulle da lige være til at skifte pæren i ovnen. Og varme suppe og hente Kleenex, for jeg er ved at blive forkølet.
torsdag den 15. september 2011
Lååååve is all we need
Så skete det! Jeg traf en beslutning og satte mit kryds. Det kan virke som en bi-ting, men her i huset er det faktisk meget stort i og med, det kun er 2. gang jeg stemmer og faktisk første gang jeg kan forsvare mit valg. Ja, og måske endda ligefrem... stå inden for det! Og pudsigt er det jo så at erfare, at jeg stemmer det samme som min far har gjort i ca. 50 år...
Jeg brokker mig tit over andres manglende lyst og/eller evne til at tage ansvar og mener egentlig på bundlinjen, at alle skal bare lave noget, som står mål med deres fysiske og psykiske formåen. Gider de ikke, må de blive aflivet. Såre simpelt, hvem gider hive rundt på en lam arm?! Ej, det dur ikke, vel - af med den, amputér det døde kød.
MEN - i min kerne er jeg en pladderhumanist som bare sådan ønsker, at vi alle sammen har det godt.
Og jeg tror på det er muligt, måske ikke i min livstid, men så måske senere...
Jeg tror på, at alle fødes som de pureste englebasser, der af forskellige grunde kan risikere at komme på afveje og måske derfor ender som mere eller mindre uheldige eksistenser. Ikke alle kan være sådan nogle hårde bananer som mig, hvorpå hvad som helst universet måtte kaste efter mig, preller af (!) - derfor er det vigtigt, at mennesker med flere ressourcer hjælper dem med færre. Uanset årsagen til deres sociale deroute - der skal tages hånd om selv de svageste. Jeg mener stadig, at Danmark gevaldigt trænger til en holdnings ændring - men jeg må afstemme mine forventninger til virkeligheden. Vi må bidrage, hvor vi kan, være noget for hinanden... Hvis vi alle kunne finde ud af at opføre os ordentligt, havde jeg stemt fuldstændig modsat, for jeg synes ikke det er fair, det her vi kalder demokrati, når vi alligevel lader nogle trække mere end andre. Jeg har valgt at vende det blinde øje til skattedebatten, det var jeg nødt til for at træffe en beslutning. For hvad med pengene?! Ja, der har vi jo så balladen. Det helt store issue! Skulle du tilfældigvis være en af dem, som må af med noget mere over skatten, så beklager jeg på egne vegne, at jeg ikke kunne stemme til din fordel. Jeg kunne ikke drømme om at kalde dig kapitalist og tvivler ikke på, at dit hjerte er mindst lige så stort som mit. For jeg indrømmer gerne, at jeg rent faktisk bare er for naiv og for lalleglad til at bekymre mig om penge! Det siger mig absolut ingenting. Jeg bruger til der ikke er flere. Så kommer der nok på et tidspunkt nogle nye...
For nogen er det vigtigt at have penge på kistebunden, det er forståeligt nok, men tænker jeg tilbage på de sværeste stunder i mit liv, var det nu hverken Louis Vuitton eller Coco Chanel, som gav mig smilet tilbage.
Jeg bliver ikke mæt af at spise penge og det huer mig ikke at have, når andre mangler. Jeg giver gerne penge til folk som spørger, jeg låner ud til højre og venstre og må tit høre for det. Men hallo! Helt ærligt - det er bare penge, jeg er sikker på, at der nok skal være til alle og mangler jeg en dag noget, har jeg masser af steder, hvor jeg kan bede om en kop vand med et hår i eller en daggammel bolle. Der er ingen lommer i den sidste skjorte, så hvorfor have en million stående i banken? Pengene repræsenterer en fiktiv værdi, som ikke er noget værd den dag lokummet brænder, og det eneste du mangler, er en kammerat med en spand vand.
Jeg kender flere som stemmer noget andet end mig, og jeg er totalt nede med det; min politiske overbevisning er ikke noget nogen skal prøve på at pille ved, jeg spørger jo, hvis der er noget jeg vil vide - på samme måde vil jeg ikke prøve på at påvirke andre, når jeg ikke ligefrem blir bedt om det.
Når alt kommer til alt er vi alle mennesker, så husk på... at kærlighed er jo gratis! Giv en masse af det væk, det slider ikke den mindste smule <3
Jeg brokker mig tit over andres manglende lyst og/eller evne til at tage ansvar og mener egentlig på bundlinjen, at alle skal bare lave noget, som står mål med deres fysiske og psykiske formåen. Gider de ikke, må de blive aflivet. Såre simpelt, hvem gider hive rundt på en lam arm?! Ej, det dur ikke, vel - af med den, amputér det døde kød.
MEN - i min kerne er jeg en pladderhumanist som bare sådan ønsker, at vi alle sammen har det godt.
Og jeg tror på det er muligt, måske ikke i min livstid, men så måske senere...
Jeg tror på, at alle fødes som de pureste englebasser, der af forskellige grunde kan risikere at komme på afveje og måske derfor ender som mere eller mindre uheldige eksistenser. Ikke alle kan være sådan nogle hårde bananer som mig, hvorpå hvad som helst universet måtte kaste efter mig, preller af (!) - derfor er det vigtigt, at mennesker med flere ressourcer hjælper dem med færre. Uanset årsagen til deres sociale deroute - der skal tages hånd om selv de svageste. Jeg mener stadig, at Danmark gevaldigt trænger til en holdnings ændring - men jeg må afstemme mine forventninger til virkeligheden. Vi må bidrage, hvor vi kan, være noget for hinanden... Hvis vi alle kunne finde ud af at opføre os ordentligt, havde jeg stemt fuldstændig modsat, for jeg synes ikke det er fair, det her vi kalder demokrati, når vi alligevel lader nogle trække mere end andre. Jeg har valgt at vende det blinde øje til skattedebatten, det var jeg nødt til for at træffe en beslutning. For hvad med pengene?! Ja, der har vi jo så balladen. Det helt store issue! Skulle du tilfældigvis være en af dem, som må af med noget mere over skatten, så beklager jeg på egne vegne, at jeg ikke kunne stemme til din fordel. Jeg kunne ikke drømme om at kalde dig kapitalist og tvivler ikke på, at dit hjerte er mindst lige så stort som mit. For jeg indrømmer gerne, at jeg rent faktisk bare er for naiv og for lalleglad til at bekymre mig om penge! Det siger mig absolut ingenting. Jeg bruger til der ikke er flere. Så kommer der nok på et tidspunkt nogle nye...
For nogen er det vigtigt at have penge på kistebunden, det er forståeligt nok, men tænker jeg tilbage på de sværeste stunder i mit liv, var det nu hverken Louis Vuitton eller Coco Chanel, som gav mig smilet tilbage.
Jeg bliver ikke mæt af at spise penge og det huer mig ikke at have, når andre mangler. Jeg giver gerne penge til folk som spørger, jeg låner ud til højre og venstre og må tit høre for det. Men hallo! Helt ærligt - det er bare penge, jeg er sikker på, at der nok skal være til alle og mangler jeg en dag noget, har jeg masser af steder, hvor jeg kan bede om en kop vand med et hår i eller en daggammel bolle. Der er ingen lommer i den sidste skjorte, så hvorfor have en million stående i banken? Pengene repræsenterer en fiktiv værdi, som ikke er noget værd den dag lokummet brænder, og det eneste du mangler, er en kammerat med en spand vand.
Jeg kender flere som stemmer noget andet end mig, og jeg er totalt nede med det; min politiske overbevisning er ikke noget nogen skal prøve på at pille ved, jeg spørger jo, hvis der er noget jeg vil vide - på samme måde vil jeg ikke prøve på at påvirke andre, når jeg ikke ligefrem blir bedt om det.
Når alt kommer til alt er vi alle mennesker, så husk på... at kærlighed er jo gratis! Giv en masse af det væk, det slider ikke den mindste smule <3
torsdag den 8. september 2011
Gratis rygeheroin til alle
Politik er lidt af et minefelt at bevæge sig ud i. Jeg har aldrig spildt mange af de små grå på emnet før, dels fordi jeg ikke gider være med, når jeg ikke kan få min vilje - dels fordi den måde Danmark er bygget op på, overhovedet ikke huer mig. MEN nu skulle det så være, havde jeg besluttet, kun presset en smule af omgivelserne. 2011 skal blive året hvor jeg hanker op i min manddom (!) og med rank ryg indtager stemmeboksen.
Problemet er så bare nu - at jeg gider ikke! Gider ikke - som i "føler sgu ikke for det". Jeg har kun beskuet den politiske arena med mit dårlige øje, men en ting er sikkert: Det huer mig stadig ikke.
Første stopklods er de utiltalende politikere. Den pukkel kan jeg komme over uden at miste modet, da smag og behag naturligt er individuelt, og det ikke just er en date jeg skal skaffe mig. Jeg skal med min stemme sikre dette lands fremtid, så med den gode sag in mente, kan jeg godt abstrahere fra en grim politiker eller 5.
Det er heller ikke det der med, at de snakker og røven går, uden vi rent faktisk får noget konkret svar på bordet... det er heller ikke det, der får mig til at stå af...
I går var der i nyhederne en dame. I bjælken med hendes navn stod, at hun var kontanthjælpsmodtager.
Hun stak sin baby op i hovedet på Løkke og spurgte, hvad han ville gøre for at denne lille søde pige kunne komme til at se mere til sin ghanesiske far? Han bor jo så i Ghana, og der er noget med nogle regler... bla bla bla... jeg hørte ikke efter, for hvad fåk skal regeringen blandes ind i det for, dame, spør jeg bare?? Hvad vil DU gøre for at få den mand hertil? Skal du ikke se at komme i svingninger med et eller andet, så du kan forsørge din baby og din mand? Og - HER - tænder nogle folk af, fordi - søde pigebarn (det jo så mig) - der er jo mange grunde til, at damen ikke kan det ene og ikke kan det andet. Ja, nogle gange er der. Men nogle gange er der ikke!
Og dét opsummerer så, hvad der i bund og grund er årsagen til, at jeg ikke rigtig føler for at stemme.
Andre vælgeres "Jeg skal da ha"-mentalitet. Danmark er tilsyneladende en nation af folk, der koncentrerer sig om at få de, der tjener mest til at betale en større del af kagen, for så kan de selv... hvad? Slippe billigere? Have en undskyldning for ikke at tage sig sammen og tage deres del af slæbet? Hvad er det for en indstilling vi plejer her til lands, til vands og i det danske luftrum... Bare tag dig en slapper, lad være med at have nogle ambitioner, læg alle dine kræfter i kolonihaven og stem så i øvrigt på Enhedslisten, for de vil tage mere fra de rige og give det til de fattige??!! Det er da ikke særlig pænt over for folk, der bare gerne vil arbejde en hel masse, tjene en bunke penge og så i øvrigt have lov at bruge dem selv...? Og jeg ved det godt, det er ikke noget nyt, at de, der tjener mest, skal betale mere end andre. Igen - jeg er ligeglad, nyt eller gammelt - det gør det ikke mere fair.
Jeg har heldigvis 2 politiske snakke tilbage i ærmet, de skal få mig tilbage på den politiske hest.
Jeg ligger stadig i den lune sprække mellem Blå og Rød og kan se fordele og ulemper ved begge.
Men det er altså en torn i øjet på mig, at størstedelen (det siger meningsmålingen i aftennyhederne nemlig selv!) af "os" vil have Thorning på pinden. Jeg er ligeglad med de andre punkter på Rød bloks agenda, for så længe de ikke synes, at alle skal deltage lige meget, er jeg bare sur.
Men hey - når vi alligevel er i gang med at ribbe de "rige", kan vi så ikke ligeså godt få dem til at sponsorere Guldbajere, rygeheroin og spraytans til alle os, der bare gerne vil have det...
mandag den 29. august 2011
Pia, Lars og Villy
Fra min tid i butik kender jeg til begrebet Kommunikationsfilter... Sådan noget som spinaten i sælgerens tænder eller ekspedientens babser lige op i hovedet på kunderne - altså lige dét der, som forhindrer dig i at koncentrere dig om det, det egentlig burde handle om.
I går prøvede jeg på at følge en politisk debat i TV. Men jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om at høre efter, for der var så mange filtre disse 9 politikere i mellem!! ...Og jeg er ikke engang sikker på, at der virkelig var 9, for det var de samme 4 som snakkede hele tiden...
Pia Kjærsgaard har alle og hver mand en mening om - guderne skal vide hun ikke har stået forrest i køen, da der blev uddelt heldige udseender. Damen ligner på forhånd en karikatur, så jeg gad godt se ham på Strøget tegne hende forvrænget. Og hun smiler hele tiden, eller nej - det løgn! Hun smiler ikke, hun viser tænder.
Nogen har på et tidspunkt erkendt, at politikere sjældent ældes med ynde, derfor blev de kendte og mest fotograferede sendt til make-overs hos 80'er-levnet Dennis Knudsen... for det skulle jo heller ikke gå hen og blive for moderne. Men der var ikke noget at gøre for Pia, hun blev bare udstyret med en meget rød læbestift.
Så jeg kan desværre ikke høre hvad hun siger, jeg kan kun sidde og tænke på alle disse forstyrrende elementer i hendes personlighed. Hun sælger ikke varen særlig godt, i hvert fald ikke til mig.
Da Lars Løkke blev udnævnt til statsminister, tænkte jeg noget a la: Hvem sørensen er han, ham har jeg sguda aldrig set før. Han var vist nok politiker i forvejen og en eller anden må have kendt og holdt af ham, siden han fik lov at sidde i førersædet.... Men jeg forstår ikke hvorfor, for han har slet ikke stil nok til at blive sendt ud af landet som repræsentant for Danmark. (Så da hellere hende med dovent øje, gule tænder og akvarelblokken - og hendes mand med den sjove accent, kæmpe vom og storhedsvanvid.)
Lars Løkke - han er manden på vores alle sammens feriebilleder. Ham, der står i baggrunden med en fadøl hvilende på maven, der er dækket af en lidt for kort og ikke-hvid-mere skjorte. Da han kom til make-over, tog Dennis den dovne bajer ud af hånden på ham. Og det var så lissom det. Måske fik han osse en ny cykel, for den skulle han bruge i TV.
Jeg er sikker på, at han er en behagelig mand - sød, flink og rar gut, men igen - ikke lige politikeren, der kan sælge mig noget budskab.
Villy Søvndal er bare trættende at se på, han har på forunderlig vis transformeret sig til sit eget efternavn. Jeg har ham mistænkt for at køre side-geschæft som Ole Lukøje.
... mere politik i nær fremtid. Opdagede lige, at jeg lugter af sved, har birkes i fortænderne, hår i ørerne og en plet på min natskjorte...
I går prøvede jeg på at følge en politisk debat i TV. Men jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om at høre efter, for der var så mange filtre disse 9 politikere i mellem!! ...Og jeg er ikke engang sikker på, at der virkelig var 9, for det var de samme 4 som snakkede hele tiden...
Pia Kjærsgaard har alle og hver mand en mening om - guderne skal vide hun ikke har stået forrest i køen, da der blev uddelt heldige udseender. Damen ligner på forhånd en karikatur, så jeg gad godt se ham på Strøget tegne hende forvrænget. Og hun smiler hele tiden, eller nej - det løgn! Hun smiler ikke, hun viser tænder.
Nogen har på et tidspunkt erkendt, at politikere sjældent ældes med ynde, derfor blev de kendte og mest fotograferede sendt til make-overs hos 80'er-levnet Dennis Knudsen... for det skulle jo heller ikke gå hen og blive for moderne. Men der var ikke noget at gøre for Pia, hun blev bare udstyret med en meget rød læbestift.
Så jeg kan desværre ikke høre hvad hun siger, jeg kan kun sidde og tænke på alle disse forstyrrende elementer i hendes personlighed. Hun sælger ikke varen særlig godt, i hvert fald ikke til mig.
Da Lars Løkke blev udnævnt til statsminister, tænkte jeg noget a la: Hvem sørensen er han, ham har jeg sguda aldrig set før. Han var vist nok politiker i forvejen og en eller anden må have kendt og holdt af ham, siden han fik lov at sidde i førersædet.... Men jeg forstår ikke hvorfor, for han har slet ikke stil nok til at blive sendt ud af landet som repræsentant for Danmark. (Så da hellere hende med dovent øje, gule tænder og akvarelblokken - og hendes mand med den sjove accent, kæmpe vom og storhedsvanvid.)
Lars Løkke - han er manden på vores alle sammens feriebilleder. Ham, der står i baggrunden med en fadøl hvilende på maven, der er dækket af en lidt for kort og ikke-hvid-mere skjorte. Da han kom til make-over, tog Dennis den dovne bajer ud af hånden på ham. Og det var så lissom det. Måske fik han osse en ny cykel, for den skulle han bruge i TV.
Jeg er sikker på, at han er en behagelig mand - sød, flink og rar gut, men igen - ikke lige politikeren, der kan sælge mig noget budskab.
Villy Søvndal er bare trættende at se på, han har på forunderlig vis transformeret sig til sit eget efternavn. Jeg har ham mistænkt for at køre side-geschæft som Ole Lukøje.
... mere politik i nær fremtid. Opdagede lige, at jeg lugter af sved, har birkes i fortænderne, hår i ørerne og en plet på min natskjorte...
fredag den 26. august 2011
Hvad stemmer de anarkistiske ateister med romantiske træk??
Øv Pøv, så blev der udskrevet valg. Og det lige mens jeg gik og troede, jeg kunne nå at sjusse mig frem til en politisk holdning, men niksen biksen, Karen Blixen - nu skal der til at tænkes hurtigt! 3 uger, sæt et kryds, men hvor fan skal det dog være... På nuværende tidspunkt ved jeg allerede, at MIN stemme bliver den afgørende, så det må nødvendigvis være et meget velovervejet kryds. Samtidig vil jeg jo gerne have styr på mit politiske shit, så jeg har nogle "valgmøder" i støbeskeen, hvor der skal stilles de forskellige, men allervigtigste spørgsmål. Jeg har på forhånd udset mig 3 hold...
Team 1 består af Adam & Maria: En god combo af bløde værdier og kolde facts, det er lige noget for mig. Og Adam er vist enig med mig i, at bankene er nogle værre nogle, der tjener penge på folk uden reelt at have et produkt, den hjælp de fik i form af bankpakkerne var da noget mærkeligt noget - hvor mange gode danske kroner går til bønder, der går nedenom og hjem, når høsten fejler, fordi bonden såede forkerte korn?! Præcis - ingenting; så hvorfor skal vi betale for det shitty crap bankerne går rundt og laver... Desuden er jeg imod alt det her med, at man SKAL have en bankkonto, sådan noget Big Brother-bureaukrati er overhovedet ikke godt for mit forfølgelsesvanvid! Og Maria er gennemsyret af godhed på en måde, hvor ph-værdien er en lille smule til den sure side, så hende kan der altid trækkes nogle gode, men realistiske (kontra romantiske) svar ved.
Team 2 består af Tania og Lalle Father, Kalle Kanoosh aka Kalle: Den står jo på rødvin og cigarer, så jeg tror faktisk, jeg tager jakkesæt på. Her er det de grundlæggende politiske værdier, der fastlægges.
2 personer, der kender mig virkelig godt uden jeg egentlig behøver åbne munden og sige noget. Er jeg stadig i tvivl på valgdagen, kunne jeg sagtens finde på at bede dem fortælle mig, hvor mennesket Rikke skal sætte krydset, for de ved allerede, hvad jeg mener. Tania kan heldigvis forklare det på 2. klasses niveau og ved seføli hvilket parti jeg mener, når jeg siger Hippierne. Går det helt skævt, kan Kalle tegne det for mig, evt. skære det ud i MDF.
Team 3 består af mine forældre: Jeg regner med, at jeg mener det modsatte af dem, men jeg tjekker lige op på det for en sikkerheds skyld. Vi har ikke tidligere snakket politik, og jeg er ret sikker på, at min far vil ende med at lukke diskussionen ned, fordi jeg er påståelig.
Jeg er grundlæggende tilhænger af den anarkistiske tankegang, det er helt sikkert noget jeg kan trykke Like til, men jeg er endnu ikke stødt på Anarkistisk folkeparti eller Anarkistisk Alliance... Desuden er jeg bleven gjort opmærksom på, at det i politik handler om at være realistisk og ikke romantisk...
Med blokken i hånden vil jeg besøge mine 3 teams og se, hvad det fører med sig. Forventer egentlig bare, at de hører min mening og derefter fortæller mig, hvilket parti det er jeg "hører til".
Team 1 består af Adam & Maria: En god combo af bløde værdier og kolde facts, det er lige noget for mig. Og Adam er vist enig med mig i, at bankene er nogle værre nogle, der tjener penge på folk uden reelt at have et produkt, den hjælp de fik i form af bankpakkerne var da noget mærkeligt noget - hvor mange gode danske kroner går til bønder, der går nedenom og hjem, når høsten fejler, fordi bonden såede forkerte korn?! Præcis - ingenting; så hvorfor skal vi betale for det shitty crap bankerne går rundt og laver... Desuden er jeg imod alt det her med, at man SKAL have en bankkonto, sådan noget Big Brother-bureaukrati er overhovedet ikke godt for mit forfølgelsesvanvid! Og Maria er gennemsyret af godhed på en måde, hvor ph-værdien er en lille smule til den sure side, så hende kan der altid trækkes nogle gode, men realistiske (kontra romantiske) svar ved.
Team 2 består af Tania og Lalle Father, Kalle Kanoosh aka Kalle: Den står jo på rødvin og cigarer, så jeg tror faktisk, jeg tager jakkesæt på. Her er det de grundlæggende politiske værdier, der fastlægges.
2 personer, der kender mig virkelig godt uden jeg egentlig behøver åbne munden og sige noget. Er jeg stadig i tvivl på valgdagen, kunne jeg sagtens finde på at bede dem fortælle mig, hvor mennesket Rikke skal sætte krydset, for de ved allerede, hvad jeg mener. Tania kan heldigvis forklare det på 2. klasses niveau og ved seføli hvilket parti jeg mener, når jeg siger Hippierne. Går det helt skævt, kan Kalle tegne det for mig, evt. skære det ud i MDF.
Team 3 består af mine forældre: Jeg regner med, at jeg mener det modsatte af dem, men jeg tjekker lige op på det for en sikkerheds skyld. Vi har ikke tidligere snakket politik, og jeg er ret sikker på, at min far vil ende med at lukke diskussionen ned, fordi jeg er påståelig.
Jeg er grundlæggende tilhænger af den anarkistiske tankegang, det er helt sikkert noget jeg kan trykke Like til, men jeg er endnu ikke stødt på Anarkistisk folkeparti eller Anarkistisk Alliance... Desuden er jeg bleven gjort opmærksom på, at det i politik handler om at være realistisk og ikke romantisk...
Med blokken i hånden vil jeg besøge mine 3 teams og se, hvad det fører med sig. Forventer egentlig bare, at de hører min mening og derefter fortæller mig, hvilket parti det er jeg "hører til".
onsdag den 24. august 2011
Partiernes politik??
Jeg vil i den kommende tid forsøge at sætte mig så godt ind i dansk politik, at jeg på baggrund af min nyerhvervede viden vil være i stand til at sætte et velovervejet kryds ved førstkommende lejlighed.
Det skal blive interessant at erfare hvilket parti, der matcher følgende grundlæggende holdninger:
Der skal være juletræer til alle, og de må ikke koste over 300 kr. uanset størrelse og gransort.
Alle skal arbejde for deres penge. Medmindre der er noget galt, altså sådan rigtigt. Enhver skal arbejde så godt og meget det er dem muligt. Jeg går ind for et socialt sikkerhedsnet, men det skal ikke misbruges - faktisk skal det slet ikke bruges, hvis det ikke er højst nødvendigt. På den måde - ved ikke at misbruge systemet - kan vi spare en kæmpe buffer op og om små 10 år få sat skatten en pæn procentsats ned. Tages nogen med fingeren i kagedåsen uden lovlig grund, skal der være mulighed for restriktioner. Og nej, det tæller ikke som "noget galt", hvis du ikke gider at arbejde, ikke føler for det eller ikke er i stand til at holde dig ædru i de 6-8 timer et gennemsnitligt arbejde dagligt tager.
Flertallet af stamkunderne bestemmer i samråd med ejeren, om der skal ryges på en given bar eller restauration. Det skal ikke være lovligt at ryge på skoler og i andre offentlige bygninger, i busskure, på Hovedbanegården og på metrostationer. Der kan gives dispensation til metrostationen på Christianshavn, men kun fordi folk, som lige har købt hash skal have mulighed for at nyde deres snack, mens de venter (lissom dem, som spiser wienerbrødet, mens de venter på bussen). Det skal være lovligt at vælge ikke at besøge en beværtning, hvis rygepolitikken på etablissementet ikke passer den pågældende kunde.
Hash skal være lovligt. Også til dem som ikke har brug for det af medicinske årsager.
SU'en skal sættes op, og der skal være langt mere kontrol med, hvem der får det - om det er berettiget eller ej. Det skal ikke være muligt at skifte studie mere end 1 gang. Nødvendigheden for at skifte skal elimineres ved bedre og mere vejledning, mere praktik i folkeskolen og en generel "Nu tager vi os lige sammen"-holdningsændring hos fremtidige studerende.
Slik skal fjernes fra de nederste hylder.
Porno skal tilbage i øjenhøjde.
... Der er helt sikkert en masse andre punkter, jeg skal tage stilling til; jeg starter med de her og håber jeg ikke når at hejse det kommunistiske flag, inden jeg har valgt parti.
Det skal blive interessant at erfare hvilket parti, der matcher følgende grundlæggende holdninger:
Der skal være juletræer til alle, og de må ikke koste over 300 kr. uanset størrelse og gransort.
Alle skal arbejde for deres penge. Medmindre der er noget galt, altså sådan rigtigt. Enhver skal arbejde så godt og meget det er dem muligt. Jeg går ind for et socialt sikkerhedsnet, men det skal ikke misbruges - faktisk skal det slet ikke bruges, hvis det ikke er højst nødvendigt. På den måde - ved ikke at misbruge systemet - kan vi spare en kæmpe buffer op og om små 10 år få sat skatten en pæn procentsats ned. Tages nogen med fingeren i kagedåsen uden lovlig grund, skal der være mulighed for restriktioner. Og nej, det tæller ikke som "noget galt", hvis du ikke gider at arbejde, ikke føler for det eller ikke er i stand til at holde dig ædru i de 6-8 timer et gennemsnitligt arbejde dagligt tager.
Flertallet af stamkunderne bestemmer i samråd med ejeren, om der skal ryges på en given bar eller restauration. Det skal ikke være lovligt at ryge på skoler og i andre offentlige bygninger, i busskure, på Hovedbanegården og på metrostationer. Der kan gives dispensation til metrostationen på Christianshavn, men kun fordi folk, som lige har købt hash skal have mulighed for at nyde deres snack, mens de venter (lissom dem, som spiser wienerbrødet, mens de venter på bussen). Det skal være lovligt at vælge ikke at besøge en beværtning, hvis rygepolitikken på etablissementet ikke passer den pågældende kunde.
Hash skal være lovligt. Også til dem som ikke har brug for det af medicinske årsager.
SU'en skal sættes op, og der skal være langt mere kontrol med, hvem der får det - om det er berettiget eller ej. Det skal ikke være muligt at skifte studie mere end 1 gang. Nødvendigheden for at skifte skal elimineres ved bedre og mere vejledning, mere praktik i folkeskolen og en generel "Nu tager vi os lige sammen"-holdningsændring hos fremtidige studerende.
Slik skal fjernes fra de nederste hylder.
Porno skal tilbage i øjenhøjde.
... Der er helt sikkert en masse andre punkter, jeg skal tage stilling til; jeg starter med de her og håber jeg ikke når at hejse det kommunistiske flag, inden jeg har valgt parti.
mandag den 22. august 2011
In-dok-tri-ne-ring
I dag er jeg stødt på indoktrinering. Og jeg sagde det højt: Du er et tydeligt bevis på indoktrinering!
Derefter lukkede jeg med et: Den diskussion skal ikke startes med mig - og vendte det døve øre til. Gik ud til kopimaskinen og lod det tage lidt længere end nødvendigt. Okay - meget længere.
For jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg kan ikke se, hvordan nogen logisk kan sidde og sige til sig selv, at de hader mennesker, de aldrig har mødt. Og jeg kan da slet ikke se det nødvendige i, at deres børn skal læres det samme. Kan de voksne ikke se, at det eneste de giver videre er had og negativitet og på den måde får djævelskabet lov at leve videre...?! Og hvorfor helvede kan et ungt menneske med en selvstændig tanke i livet ikke selv konkludere, at det er helt forkert det der bliver sagt under aftenkaffen!!??
Jeg synes, det er nederen med nederen på! Og jeg tager helt sikkert emnet op igen, for jeg skal dælendulme ikke støde på sådan noget uden at holde et foredrag af en eller anden art. Jeg kan sikkert ikke omvende nogen med det, men det skider jeg hul i! Så længe jeg ikke tier, samtykker jeg heller ikke.
tirsdag den 16. august 2011
* skolestart */tålmodighed er en dyd, for jeg venter gerne
I dag var anden dag i Brøndby. Jeg vil ikke kalde det for nogle lange dage vi studerende holder os, vi har fri 13:50 alle dage. Og jeg anser det ikke for sandsynligt at en af os dratter dehydreret om - for vi holder en pause en gang i timen. Ikke noget der huer mig med sådan en kort arbejdsdag, men min lange rejse hjem taget i betragtning, er det for så vidt i orden.
I dag kom en fagforening forbi med et godt tilbud og bøger. Så min i forvejen bugnende taske blev mindst 2 kg tungere og ved samme lejlighed blev min tålmodighed sat på endnu en prøve...
Jeg havde nemlig lykkeligt glemt, hvor ukoncentreret, ufokuseret, uopdragent og alt muligt andet med "u", man er som ung... (Og når jeg selv er distræt og ikke-opdraget, siger det en del, at jeg kan spotte disse lidet flatterende egenskaber.)
Scenen er sat: En dame sidder ved et bord - der står et skilt på bordet - har dit hold det nummer, der står på skiltet, er det her du udfylder papirer - derefter går du ud på p-pladsen og får dine bøger.
Klart der er vild tumult - for hvor skal man dog melde sig??
Det blir din tur og damen fortæller dig, at du er lønmodtager og at fagforeningen allerede har udfyldt de fleste felter.
Pigen foran mig får sine papirer og begynder at skrive i de felter, der allerede er udfyldt og sætter kryds i Nej under lønmodtager. Herre jemini!
Jeg udfylder, hjælper et par piger fra mit hold med småting og sammen afleverer vi papirerne og henter vores bøger. Pyha, på kun ca. 7 minutter! Forinden havde vi stået i kø i ca. 15 minutter, fordi hovedløse høns baskede forvirret rundt med vilde øjne og spurgte: "Hvad hold er jeg på? Hvad hold er jeg på?"
Et andet eksempel på tålmodighedsafprøvning på højt niveau, er fra da vi snakkede om uddannelsesaftaler og en fyr ser det passende at spørge til fredagsbaren?! (...Som en anden Ally McBeal forestillede jeg mig, hvordan min højre hånd forvandlede sig til en kæmpe boksehandske, som slog den formastelige ud gennem væggen...)
Fra en pige, som gik på grundforløbet derude, har jeg hørt, at de startede 28 på hendes hold og kun 15 afsluttede. Da vi i dag gennemgik ambitioner, var jeg den eneste som ikke sagde, at jeg bare håbede på at færdiggøre denne uddannelse. Jeg fornemmede, det beroligede en del, da læreren Sofie forklarede, at det er helt normalt at tro, at man ikke kan klare det, når man før har været startet på en ungdomsuddannelse, hvor man faldt fra.
Jeg synes, det er ærgerligt, når nogen ikke tror på sig selv, så jeg havde mest lyst til at holde en dundertale af rang, men lader den ligge og melder mig i stedet til mentor-ordningen. For jeg synes, det er spild af alles tid og elevpladser, som kunne være gået til andre og jeg forstår egentlig ikke, at nogen overhovedet synes, det er en mulighed at hoppe fra. Meget B.S. Christiansen af mig: Det er bare ikke en option! Som mentor kan jeg måske redde en eller anden fra afhopning, tænker jeg. Håber jeg.
Jeg ved godt, at disse forskelle os klassekammerater imellem helt klart skal tilskrives min alder. Jeg er gammel, har andre oplevelser i rygsækken. Vi taler (bogstavligtalt) forskellige sprog.
De har knallertkørekort, drikker RedBull og Coca Cola før klokken har slået 9, de spiser ikke rigtig frokost, har ikke blok og skriveredskab med i skole, og de farvekoordinerer ikke deres tøj. Jeg er jo stik modsat og har mit eget bestik med til madpakken, som - sammenlignet med hvad der ellers hives frem - ligner noget fra Meyers Deli.
Mit første personlige indsatsområde er allerede identificeret - jeg skal arbejde med min tålmodighed!
Og jeg er heldigvis allerede god til det, hvis jeg selv skal sige det. Jeg hjælper mine nye kammerater med Kleenex og papir og forklarer gerne, når de ved ikke hvad Stigmatisere betyder eller om Psykisk staves med G.
Allerede mandag før frokost blev jeg døbt Stræberen, men det er faktisk helt i orden med mig, for det er jeg i den forsamling og det er der ikke noget galt i - hverken at jeg er eller at andre muligvis ikke er.
I dag kom en fagforening forbi med et godt tilbud og bøger. Så min i forvejen bugnende taske blev mindst 2 kg tungere og ved samme lejlighed blev min tålmodighed sat på endnu en prøve...
Jeg havde nemlig lykkeligt glemt, hvor ukoncentreret, ufokuseret, uopdragent og alt muligt andet med "u", man er som ung... (Og når jeg selv er distræt og ikke-opdraget, siger det en del, at jeg kan spotte disse lidet flatterende egenskaber.)
Scenen er sat: En dame sidder ved et bord - der står et skilt på bordet - har dit hold det nummer, der står på skiltet, er det her du udfylder papirer - derefter går du ud på p-pladsen og får dine bøger.
Klart der er vild tumult - for hvor skal man dog melde sig??
Det blir din tur og damen fortæller dig, at du er lønmodtager og at fagforeningen allerede har udfyldt de fleste felter.
Pigen foran mig får sine papirer og begynder at skrive i de felter, der allerede er udfyldt og sætter kryds i Nej under lønmodtager. Herre jemini!
Jeg udfylder, hjælper et par piger fra mit hold med småting og sammen afleverer vi papirerne og henter vores bøger. Pyha, på kun ca. 7 minutter! Forinden havde vi stået i kø i ca. 15 minutter, fordi hovedløse høns baskede forvirret rundt med vilde øjne og spurgte: "Hvad hold er jeg på? Hvad hold er jeg på?"
Et andet eksempel på tålmodighedsafprøvning på højt niveau, er fra da vi snakkede om uddannelsesaftaler og en fyr ser det passende at spørge til fredagsbaren?! (...Som en anden Ally McBeal forestillede jeg mig, hvordan min højre hånd forvandlede sig til en kæmpe boksehandske, som slog den formastelige ud gennem væggen...)
Fra en pige, som gik på grundforløbet derude, har jeg hørt, at de startede 28 på hendes hold og kun 15 afsluttede. Da vi i dag gennemgik ambitioner, var jeg den eneste som ikke sagde, at jeg bare håbede på at færdiggøre denne uddannelse. Jeg fornemmede, det beroligede en del, da læreren Sofie forklarede, at det er helt normalt at tro, at man ikke kan klare det, når man før har været startet på en ungdomsuddannelse, hvor man faldt fra.
Jeg synes, det er ærgerligt, når nogen ikke tror på sig selv, så jeg havde mest lyst til at holde en dundertale af rang, men lader den ligge og melder mig i stedet til mentor-ordningen. For jeg synes, det er spild af alles tid og elevpladser, som kunne være gået til andre og jeg forstår egentlig ikke, at nogen overhovedet synes, det er en mulighed at hoppe fra. Meget B.S. Christiansen af mig: Det er bare ikke en option! Som mentor kan jeg måske redde en eller anden fra afhopning, tænker jeg. Håber jeg.
Jeg ved godt, at disse forskelle os klassekammerater imellem helt klart skal tilskrives min alder. Jeg er gammel, har andre oplevelser i rygsækken. Vi taler (bogstavligtalt) forskellige sprog.
De har knallertkørekort, drikker RedBull og Coca Cola før klokken har slået 9, de spiser ikke rigtig frokost, har ikke blok og skriveredskab med i skole, og de farvekoordinerer ikke deres tøj. Jeg er jo stik modsat og har mit eget bestik med til madpakken, som - sammenlignet med hvad der ellers hives frem - ligner noget fra Meyers Deli.
Mit første personlige indsatsområde er allerede identificeret - jeg skal arbejde med min tålmodighed!
Og jeg er heldigvis allerede god til det, hvis jeg selv skal sige det. Jeg hjælper mine nye kammerater med Kleenex og papir og forklarer gerne, når de ved ikke hvad Stigmatisere betyder eller om Psykisk staves med G.
Allerede mandag før frokost blev jeg døbt Stræberen, men det er faktisk helt i orden med mig, for det er jeg i den forsamling og det er der ikke noget galt i - hverken at jeg er eller at andre muligvis ikke er.
lørdag den 13. august 2011
Ara for 117. gang og det er ikke sidste
Ara luntede efter mig og prøvede at få fat i mine trusser, jeg vidste ikke hvorfor, men kunne ikke spørge fordi jeg brugte alle ressourcerne på at grine og prøve på at trække vejret. Da jeg så endelig får spurgt, hvad det er hun vil, svarer hun, at hun ville "da bare tage mine underbukser ud, for de var kravlet op i min numse". Så svarede jeg, at sådan nogle specielle underbukser skal sidde sådan, det er sådan nogle voksne går med. "Nå, men så skal du hellere købe de her Rapunzel-shortser som at jeg har, for de kan ikke komme op i numsen".
Meget grineri senere er jeg ved at hjælpe hende med tøjet og hun spørger, hvorfor jeg laver det der ansigt og hun stiller en grimasse op. Jeg siger, at jeg tænker bare. Hun siger: "Jeg tænker ikke, jeg er bare glad. Og prutter."
Nu står vi og skal ud af døren, Ara påstår hun ikke skal tisse, men jeg siger, vi skal lige prøve inden vi går. Hun laver himmelvendte øjne og kommer med en lang og indviklet forklaring... "Jamen, jeg skal jo vælge musik til at mine venner kommer til min sommerfest. Det vil jeg hellere ha."
onsdag den 10. august 2011
Nu kommer jeg!
Kære TV
Jeg vil så gerne være kendt! Lissom alle de andre.
Jeg har længe fulgt med i medierne og derfor ved jeg, at jeg besidder de egenskaber I søger, dét som skaber en ægte dansk kendis! Jeg er mere end bare almindeligt egnet til et reality-program. Jeg kan ikke synge, og det blir kun bedre, når jeg anstrenger mig. Jeg kan ikke bruge værktøj uden at komme til skade.
Jeg kan desværre godt lave mad, og jeg er rigtig god til det, men jeg kan bare lade være med at gøre det, når I filmer. Og på trods af jeg mestrer det danske sprog ganske udmærket, vil jeg gøre mit bedste for at komme til at lyde som om der ikke er rotation på øverste etage. Fx. kunne jeg sige Neger om min underbo, selvom han er fra Iran. Se! Det sguda sjovt og det fandt jeg på - bare lige sådan. Som I måske kan læse mellem linjerne egner jeg mig også til stand-up.
Jeg er villig til at gå hele vejen for at blive kendt og elsket i hele nationen. Derfor har jeg tænkt meget over det og har et manuskript liggende klar. Jeg er enlig mor, 24 år gammel og min datter er 5 år. Dvs. jeg blev mor som 16 årig og - VOILA - min status som ung mor er etableret. Regne kan jeg heller ikke og som resultat deraf har jeg rod i økonomien - BOM - vi får Luksusfælden til at lave et speciel VIP-program om kun MIG.
Når min sårbarhed er blottet, og jeg virker nedbrudt, får vi mine forældre til at kritisere Go Morgen Danmark, evt. kan min mor stikke Michael Beha en på lampen. Derefter sender I mig til psykolog og plastikkirurg, så jeg kan få genopbygget min selvtillid og derfra er det direkte til Waterloo, hvor vi starter en hel ny serie af programmer. Der er nok af emner at tage af fx kunne jeg starte nogle intriger mellem mig og mine kollegaer, jeg kunne interviewe kunderne og lave en afslørende undercover historie om hygiejnen på toiletterne.
Så er jeg lissom allerede derefter bygget op i danskernes underbevisthed og kan bruges som vært i aftennyhederne. Ved at investere i mig, får I virkelig et produkt, som bare bliver ved med at kaste penge af sig.
Jeg må nok indrømme, jeg er lidt af en guldgrube, som bare sidder her og venter på at blive opdaget.
Nu har jeg kastet bolden op, så kære TV, det er bare om at gribe den!
Jeg vil så gerne være kendt! Lissom alle de andre.
Jeg har længe fulgt med i medierne og derfor ved jeg, at jeg besidder de egenskaber I søger, dét som skaber en ægte dansk kendis! Jeg er mere end bare almindeligt egnet til et reality-program. Jeg kan ikke synge, og det blir kun bedre, når jeg anstrenger mig. Jeg kan ikke bruge værktøj uden at komme til skade.
Jeg kan desværre godt lave mad, og jeg er rigtig god til det, men jeg kan bare lade være med at gøre det, når I filmer. Og på trods af jeg mestrer det danske sprog ganske udmærket, vil jeg gøre mit bedste for at komme til at lyde som om der ikke er rotation på øverste etage. Fx. kunne jeg sige Neger om min underbo, selvom han er fra Iran. Se! Det sguda sjovt og det fandt jeg på - bare lige sådan. Som I måske kan læse mellem linjerne egner jeg mig også til stand-up.
Jeg er villig til at gå hele vejen for at blive kendt og elsket i hele nationen. Derfor har jeg tænkt meget over det og har et manuskript liggende klar. Jeg er enlig mor, 24 år gammel og min datter er 5 år. Dvs. jeg blev mor som 16 årig og - VOILA - min status som ung mor er etableret. Regne kan jeg heller ikke og som resultat deraf har jeg rod i økonomien - BOM - vi får Luksusfælden til at lave et speciel VIP-program om kun MIG.
Når min sårbarhed er blottet, og jeg virker nedbrudt, får vi mine forældre til at kritisere Go Morgen Danmark, evt. kan min mor stikke Michael Beha en på lampen. Derefter sender I mig til psykolog og plastikkirurg, så jeg kan få genopbygget min selvtillid og derfra er det direkte til Waterloo, hvor vi starter en hel ny serie af programmer. Der er nok af emner at tage af fx kunne jeg starte nogle intriger mellem mig og mine kollegaer, jeg kunne interviewe kunderne og lave en afslørende undercover historie om hygiejnen på toiletterne.
Så er jeg lissom allerede derefter bygget op i danskernes underbevisthed og kan bruges som vært i aftennyhederne. Ved at investere i mig, får I virkelig et produkt, som bare bliver ved med at kaste penge af sig.
Jeg må nok indrømme, jeg er lidt af en guldgrube, som bare sidder her og venter på at blive opdaget.
Nu har jeg kastet bolden op, så kære TV, det er bare om at gribe den!
fredag den 5. august 2011
Uf! der er hår på... Men kan den ædes?
Gu ved, om hankøn nogensinde oplever de hersens situationer, som er tåkrøllende pinlige og hvor man bare ønsker, at man var den lykkelige ejer af en Hulubulu-navle... "I carried a watermelon"...
Sagen er nok den... At mænd sjældent selv synes, de er pinlige. Der er oftere stemning for high five end for strudse-manøvre. Og sker historiefortællingen i festligt lag, skal den enes historie helst overgå den andens. Der er som regel tale om historier, der handler om pludselig opstået dårlig mave, onani (alene) eller sex (med andre).
Når historien fortælles er det tit med et slet skjult islæt af stolthed: "Jeg havde SÅ dårlig mave - det løb ned af mit ben! Fåk Yeah, det var sejt!!" Og tilhørerne griner og hujer. Jeg griner osse selv, når jeg en sjælden gang i mellem hører efter, men jeg synes bare, jeg har hørt det hele før. Og ofte op til flere gange.
Indtil i dag. Hvor en af pigerne i Logen fortæller om dengang, hendes store søn ikke gad gå heeeeele vejen op på 1. sal for at tisse. Så han gjorde det i en tom flaske. Lidt af en øjenåbner den historie satte gang i!
For vi blev hurtigt enige om, at mænd i alle aldre ER sgu ikke for kloge. Altså de tænker sig jo ikke om. Ja, det er smart at pisse i en flaske - men hvor lækkert er det om 3 uger, når du ikke gider fjerne flasken?! Dumt, Bøv. Gå op og tis, få det overstået.
Men typisk mandeting at gøre.
Og den anden Logesøsters søn - han kigger i køleskabet. Længe. Undersøgende. Tøvende. Så lukker han køleskabet, går ud i haven og vender derefter tilbage til køleskabet. For måske er der alene ved ønsketænkning dukket en færdigret op - og måske er den allerede varm!!
En pige er klog nok til at få tisset af, inden hun går i seng og kan i øvrigt selv kokkerere fra hun er ca. 3 år gammel. Og tisser hun i en flaske, er hun for ladylike til at fortælle det til nogen. Uinteressant eller tomt køleskab eksisterer ikke i et kvindeliv.
Mænd synes ikke, det er pinligt at blive konfronteret med deres egen dumhed, for livet ud er de så umiddelbare som små babyer. "Ja, det var flovt, men du griner når jeg fortæller det, det vil sige det er sjovt - videre." Ikke alle mulige indviklede tanker eller for og imod-lister, nej - mænd går direkte til kernen, identificerer problemet og finder/eftersætter en løsning. Tissetrang + tom emballage = Aaaaaah. "Er der noget i køleskabet? Nej. Er der noget nu? Nej. Hvad med nu??" ... Lur mig, om der ikke på et eller andet tidspunkt dukker noget om.
I ethvert mandeliv er der 2 essentielle spørgsmål. Og det er hverken "Tager du Gurli som ved din side står" eller "Ser min røv stor ud i de her jeans". Nej, det er såre simpelt: Kan det ædes og kan det kneppes?
Sagen er nok den... At mænd sjældent selv synes, de er pinlige. Der er oftere stemning for high five end for strudse-manøvre. Og sker historiefortællingen i festligt lag, skal den enes historie helst overgå den andens. Der er som regel tale om historier, der handler om pludselig opstået dårlig mave, onani (alene) eller sex (med andre).
Når historien fortælles er det tit med et slet skjult islæt af stolthed: "Jeg havde SÅ dårlig mave - det løb ned af mit ben! Fåk Yeah, det var sejt!!" Og tilhørerne griner og hujer. Jeg griner osse selv, når jeg en sjælden gang i mellem hører efter, men jeg synes bare, jeg har hørt det hele før. Og ofte op til flere gange.
Indtil i dag. Hvor en af pigerne i Logen fortæller om dengang, hendes store søn ikke gad gå heeeeele vejen op på 1. sal for at tisse. Så han gjorde det i en tom flaske. Lidt af en øjenåbner den historie satte gang i!
For vi blev hurtigt enige om, at mænd i alle aldre ER sgu ikke for kloge. Altså de tænker sig jo ikke om. Ja, det er smart at pisse i en flaske - men hvor lækkert er det om 3 uger, når du ikke gider fjerne flasken?! Dumt, Bøv. Gå op og tis, få det overstået.
Men typisk mandeting at gøre.
Og den anden Logesøsters søn - han kigger i køleskabet. Længe. Undersøgende. Tøvende. Så lukker han køleskabet, går ud i haven og vender derefter tilbage til køleskabet. For måske er der alene ved ønsketænkning dukket en færdigret op - og måske er den allerede varm!!
En pige er klog nok til at få tisset af, inden hun går i seng og kan i øvrigt selv kokkerere fra hun er ca. 3 år gammel. Og tisser hun i en flaske, er hun for ladylike til at fortælle det til nogen. Uinteressant eller tomt køleskab eksisterer ikke i et kvindeliv.
Mænd synes ikke, det er pinligt at blive konfronteret med deres egen dumhed, for livet ud er de så umiddelbare som små babyer. "Ja, det var flovt, men du griner når jeg fortæller det, det vil sige det er sjovt - videre." Ikke alle mulige indviklede tanker eller for og imod-lister, nej - mænd går direkte til kernen, identificerer problemet og finder/eftersætter en løsning. Tissetrang + tom emballage = Aaaaaah. "Er der noget i køleskabet? Nej. Er der noget nu? Nej. Hvad med nu??" ... Lur mig, om der ikke på et eller andet tidspunkt dukker noget om.
I ethvert mandeliv er der 2 essentielle spørgsmål. Og det er hverken "Tager du Gurli som ved din side står" eller "Ser min røv stor ud i de her jeans". Nej, det er såre simpelt: Kan det ædes og kan det kneppes?
onsdag den 3. august 2011
Det bare wack!
Kvinder, der gifter sig med Peter Lundin. Jeg går ud fra, der er tale om tandløse tranlamper fra et havneområde.
Brevguld.dk - Send dit guld med posten og de sender penge retur. Ja, helt sikkert de gør!
Mobiltelefon med facebook-knap. Hvem skilter med et fb-forbrug så højt, at sådan en knap er nødvendig?
Bo Beck. Han tror, han er Gordon Ramsay. Men det er han vist ikke.
TV-reklamer om "kvinde-problemer". Gå til lægen eller på apoteket, så let er det.
Sorte negle. Især hvis det er på tæerne.
Brevguld.dk - Send dit guld med posten og de sender penge retur. Ja, helt sikkert de gør!
Mobiltelefon med facebook-knap. Hvem skilter med et fb-forbrug så højt, at sådan en knap er nødvendig?
Bo Beck. Han tror, han er Gordon Ramsay. Men det er han vist ikke.
TV-reklamer om "kvinde-problemer". Gå til lægen eller på apoteket, så let er det.
Sorte negle. Især hvis det er på tæerne.
torsdag den 28. juli 2011
Det var en god dag
Torsdag starter tidligt, klokken 6 står mine øjne op.
Jeg strækker mig, men kroppen blir ikke længere
og jeg kan ligeså godt gøre Hop!
VUPTI - og dagen er allerede skudt i gang.
Planerne er mange
... vi starter med en lystig sang.
I bussen har Ara og jeg det bedste humør
Vi hjælper en gammel svag dame
uden assistance fra den "jeg ku ikke blive betjent"-agtige chauffør
Ara afslører, at hun har sin balletkjole på!
Den gamle dame taler længe med os
og siger "Farvel, smukke pige", da vi må gå
Ved Storkespringvandet finder jeg 2 mønter frem.
Jeg forklarer, at mønten kastes
og så må der ønskes fx noget fra en drøm.
Hun tænker ikke længe før det fra Ara lyder
"Jeg vil ha hjerte-form!"
men hun kan ikke forklare, hvad det betyder??
Tania lander og vi går i Disneys butik.
Det er som at lande i himlen,
kan vi konstatere på den lilles mimik.
Englen Tania finder en kjole i stakken
Det er en gave til den lille og
lykken i prinsessekjole er takken.
I bussen mod Hjem falder vi i søvn begge to
Ara med dukken og i glimmerkjole
forståeligt nok kommer folk til at glo.
Men jeg er glad og tilfreds, for hjerteform betydning
falder pludselig på plads
tænkte jeg dér midt i bussen og nydning.
Jeg strækker mig, men kroppen blir ikke længere
og jeg kan ligeså godt gøre Hop!
VUPTI - og dagen er allerede skudt i gang.
Planerne er mange
... vi starter med en lystig sang.
I bussen har Ara og jeg det bedste humør
Vi hjælper en gammel svag dame
uden assistance fra den "jeg ku ikke blive betjent"-agtige chauffør
Ara afslører, at hun har sin balletkjole på!
Den gamle dame taler længe med os
og siger "Farvel, smukke pige", da vi må gå
Ved Storkespringvandet finder jeg 2 mønter frem.
Jeg forklarer, at mønten kastes
og så må der ønskes fx noget fra en drøm.
Hun tænker ikke længe før det fra Ara lyder
"Jeg vil ha hjerte-form!"
men hun kan ikke forklare, hvad det betyder??
Tania lander og vi går i Disneys butik.
Det er som at lande i himlen,
kan vi konstatere på den lilles mimik.
Englen Tania finder en kjole i stakken
Det er en gave til den lille og
lykken i prinsessekjole er takken.
I bussen mod Hjem falder vi i søvn begge to
Ara med dukken og i glimmerkjole
forståeligt nok kommer folk til at glo.
Men jeg er glad og tilfreds, for hjerteform betydning
falder pludselig på plads
tænkte jeg dér midt i bussen og nydning.
mandag den 25. juli 2011
Norge, sagde hun med lille stemme
Jeg kender et klogt kærestepar. De ved rigtig mange ting, sådan om økologisk mel, landegrænser og politik.
I går sad vi og summede over alt det her Norges halløj og noget klogt blev sagt, indlysende nok ikke af mig, men jeg er så heldigvis dum nok til at lægge det ud til en bredere skare, så flere kan få gavn af de kloge betragtninger. Fordi det er tankevækkende synes jeg, at det skal siges højt. Og når det kommer fra en tåbe er det mere okay... for jeg tænker jo ikke rigtig.... Men prøv lige at hør her...
En mand har gjort en masse mennesker ondt for at vise verden, at noget er helt galt i Norge, det land han elsker så højt. Han synes, Norge er på vej ned i lokummet og nogen må gøre noget, råbe op for at redde landet, inden karryen, burkaen og andre fremmede tiltag overtager først hans elskede land og sidenhen resten af verden - ja, manden er jo faktisk det, vi kalder nationalist!
Så hvad opnår vi, når facebookerne sætter det Norske flag på deres profilbilleder? Burde vi ikke i stedet sætte alle andre flag på?... Eller burde vi i virkeligheden bare vedtage, at sådan en stodder ikke skal have lov at få noget ud af sin ugerning og således... ikke ændre noget??!!
fredag den 22. juli 2011
Der er sket en fejl!
Kære Skaber af alting godt og sødt, laks og regnbuer
Jeg skriver for at påpege, at der må være sket en forfærdelig fejl.
I 1979, året hvor Tommy Seebach mente vi alle skulle danse Disco Tango og efterlønnen blev indført, kom et sæt helt vidunderlige tvillinger til verden, hvoraf jeg er den ene halvdel. Eller... nogen ville måske nærmere mene 2/3, men det er kun fordi jeg formår at råbe højere end min bror.
Foretag en hurtig hovedregning og du vil komme frem til, at jeg er 32 år gammel. Deri ligger fejlen.
Jeg er ikke klar til at være så gammel, moden og voksen, så jeg vil gerne bede dig kontakte min kære moder med henblik på at få sat en aftale i stand om, hvorvidt der er mulighed for at jeg kan blive proppet op og bollet om.
Ved genfødsel lover jeg at gøre det bedre.
Der er kun få ting jeg vil bede dig justere på, inden jeg på ny kommer til verden. Se venligst nedenstående:
1) Giv mig en politisk overbevisning, gerne social demokratisk - det ligger godt på tungen
2) Tillad ikke mit hjerte at briste over andre menneskers manglende evne til at behandle hinanden med kærlighed og respekt
3) Luk mine øjne for overskrifter i Se & Hør, Ekstra Bladet og BT
4) Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne bede om en t-shirt magen til den Pernille Rosendahl har på i sin nye musikvideo
Foruden dette vil jeg bede dig overveje at afskaffe følgende i fremtidige produktioner:
Lysten til at få foretaget plastik-operationer uden forudgående research af relevante emner
Behovet for at medbringe knive til festlige lejligheder og på åbne græsarealer
En god ide kunne desuden være at se på reglerne for mærkning af kødpålæg, men det emne må du lige tage op med Christian Bitz.
Knuzzer fra Krikken
Jeg skriver for at påpege, at der må være sket en forfærdelig fejl.
I 1979, året hvor Tommy Seebach mente vi alle skulle danse Disco Tango og efterlønnen blev indført, kom et sæt helt vidunderlige tvillinger til verden, hvoraf jeg er den ene halvdel. Eller... nogen ville måske nærmere mene 2/3, men det er kun fordi jeg formår at råbe højere end min bror.
Foretag en hurtig hovedregning og du vil komme frem til, at jeg er 32 år gammel. Deri ligger fejlen.
Jeg er ikke klar til at være så gammel, moden og voksen, så jeg vil gerne bede dig kontakte min kære moder med henblik på at få sat en aftale i stand om, hvorvidt der er mulighed for at jeg kan blive proppet op og bollet om.
Ved genfødsel lover jeg at gøre det bedre.
Der er kun få ting jeg vil bede dig justere på, inden jeg på ny kommer til verden. Se venligst nedenstående:
1) Giv mig en politisk overbevisning, gerne social demokratisk - det ligger godt på tungen
2) Tillad ikke mit hjerte at briste over andre menneskers manglende evne til at behandle hinanden med kærlighed og respekt
3) Luk mine øjne for overskrifter i Se & Hør, Ekstra Bladet og BT
4) Sidst, men ikke mindst vil jeg gerne bede om en t-shirt magen til den Pernille Rosendahl har på i sin nye musikvideo
Foruden dette vil jeg bede dig overveje at afskaffe følgende i fremtidige produktioner:
Lysten til at få foretaget plastik-operationer uden forudgående research af relevante emner
Behovet for at medbringe knive til festlige lejligheder og på åbne græsarealer
En god ide kunne desuden være at se på reglerne for mærkning af kødpålæg, men det emne må du lige tage op med Christian Bitz.
Knuzzer fra Krikken
torsdag den 21. juli 2011
Forandring fryder?!
Jeg er ret stolt over mig selv, for jeg har lige opdaget, at jeg på et Danmarks kort kan finde Hovedstadsområdet. Måske såre simpelt, men ikke for sådan en som mig, der tror at Fyn ligger i Århus. Eller det troede jeg. Indtil nogen fortalte mig noget andet.
Måske er jeg bare lidt længere tid om at finde ud af tingene. Langsommere end en gennemsnitlig dansker, selvom det lyder svært.
Jeg skulle jo lige opdage, at jeg godt må tænke selv.
Jeg børster tænder minimum 6 minutter, selvom jeg i mange år blev instrueret i at bruge 2. Men man behøver altså ikke være et matematisk geni for at regne ud, at 2 minutter fordelt på de gennemsnitlige 32 tænder, det er sagomeleme ikke meget, når hver tand har mere end en side. Så dér tænkte jeg lige selv.
Jeg er ikke god til at finde vej, måske mest fordi jeg i mange år blev kørt rundt. Jeg har prøvet at cykle forkert, da jeg skulle til Hvidovre og fordi det var en tur jeg burde kende, ville jeg ikke ringe og spørge nogen om hjælp. Men så tænkte jeg mig om! Og kunne logisk nok se, at jeg måtte DEN vej - sådan henover Damhussøen - for at ende ved destinationen. Og frem kom jeg, uden hjælp, meget stolt af mig selv, var jeg der. Fordi jeg 3 gange er faret vild nede i Utterslevmose, kører jeg ikke den vej mere. Jeg overrasker vist heller ikke nogen længere, når jeg annoncerer, at jeg har været med et forkert tog. Eller at jeg kan få rejsen til Valby til at tage 2 timer med hele 3 busser... Så transport og geografi er altså et område jeg lige skal have udviklet nogle hjernebaner til! Altså tænke lidt mere...
Min far var lige ved at krasse af, da han hørte, at jeg drikker kaffe og spiser ost. OG har spist brød, som måske/måske ikke havde været i en pose med en anden skive brød, hvor der måske/måske ikke havde været mug på. Ja, ja, jeg lever livet lige der på kanten, skubber mig selv lidt videre hver dag. I går spiste jeg noget pålæg fra en pakke, som havde været åben i et ukendt antal dage. Helt sindssyg jeg var lige der.
Men jeg tænkte, at det lugtede af fims præcis som det plejer, så det er sikkert fint nok.
Måske er jeg bare lidt længere tid om at finde ud af tingene. Langsommere end en gennemsnitlig dansker, selvom det lyder svært.
Jeg skulle jo lige opdage, at jeg godt må tænke selv.
Jeg børster tænder minimum 6 minutter, selvom jeg i mange år blev instrueret i at bruge 2. Men man behøver altså ikke være et matematisk geni for at regne ud, at 2 minutter fordelt på de gennemsnitlige 32 tænder, det er sagomeleme ikke meget, når hver tand har mere end en side. Så dér tænkte jeg lige selv.
Jeg er ikke god til at finde vej, måske mest fordi jeg i mange år blev kørt rundt. Jeg har prøvet at cykle forkert, da jeg skulle til Hvidovre og fordi det var en tur jeg burde kende, ville jeg ikke ringe og spørge nogen om hjælp. Men så tænkte jeg mig om! Og kunne logisk nok se, at jeg måtte DEN vej - sådan henover Damhussøen - for at ende ved destinationen. Og frem kom jeg, uden hjælp, meget stolt af mig selv, var jeg der. Fordi jeg 3 gange er faret vild nede i Utterslevmose, kører jeg ikke den vej mere. Jeg overrasker vist heller ikke nogen længere, når jeg annoncerer, at jeg har været med et forkert tog. Eller at jeg kan få rejsen til Valby til at tage 2 timer med hele 3 busser... Så transport og geografi er altså et område jeg lige skal have udviklet nogle hjernebaner til! Altså tænke lidt mere...
Min far var lige ved at krasse af, da han hørte, at jeg drikker kaffe og spiser ost. OG har spist brød, som måske/måske ikke havde været i en pose med en anden skive brød, hvor der måske/måske ikke havde været mug på. Ja, ja, jeg lever livet lige der på kanten, skubber mig selv lidt videre hver dag. I går spiste jeg noget pålæg fra en pakke, som havde været åben i et ukendt antal dage. Helt sindssyg jeg var lige der.
Men jeg tænkte, at det lugtede af fims præcis som det plejer, så det er sikkert fint nok.
onsdag den 20. juli 2011
Gør hvad jeg vil i momentet
Allerede da jeg åbner øjnene, skal jeg træffe et valg: Stå op eller blive liggende? Står op.
Kaffe eller te? Kaffe. Skal der spises morgenmad, og hvis ja, skal brødet så ristes? Åh, så går der bare så lang tid før jeg kan spise, for brødet skal jo køle af! Men på den anden side, gider jeg ikke ha noget med mælk på... Ok, 1 skive toast. Skal jeg se tv? Der er jo ikke noget værd at se, ok, tænder på MTV. Åbner den bærbare, fåk, der er løbet vand i skærmen, en konsekvens af et (åbenbart forkert) valg jeg traf i går. Pis. Skal bestille tusser i holder til Ara, skal vi have 1 eller 2 x 24 stk? 1. Glat eller krøllet hår? Glat. Skal have tøj på, for jeg skal møde Varaporn - kjole eller bukser? Marias røde Yvonne-kjole med bar ryg. Jamen, så kan jeg jo ikke have en bh på... Hmm... Passer fint, for har lissom ingen bh på lager i en rigtig størrelse. Købe nye i dag? Ja, prøv bare. Vil høre noget musik, højt = LOC eller lavt = Alberte? Rydder op mens jeg hører LOC.
Jebus, godt vi ikke er 2 her i husholdningen. For så havde det måske set således ud:
Jeg vågner. Vælger at putte mig ind til manden. Han vågner. Morgensex? Ok. 3 minutter efter laves der for stærk kaffe. Æg og bacon er på panden, krydderbollerne er i ovnen, mens TV2 News er skruet helt op, indtil manden er færdig i badet. Jeg stener, men kalder det at meditere. Vælger at spørge hvorfor vi aldrig drikker te? Fordi det er kræftfremkaldende. Ok. Vælger at spise denne her morgenmad, men håber på, det blir i morgen vi går over til at spise havregrød. Spørger om jeg skal bestille tusser? Nej, for manden mener det er noget pjat at have stående. Jeg spørger, om vi skal tage ud og finde noget undertøj, han spørger, om jeg mener i Orion, jeg svarer, jeg havde glemt en aftale.
onsdag den 13. juli 2011
Tag dig sammen, kvindemenneske
Jeg købte Alt for Damerne, fordi der var en artikel i med overskriften Mønsterbryderen, meget spændende! Desværre var artiklen alt for kort og egentlig bare en reklame for den nært forestående bogudgivelse om damens hårde barndom og følger deraf. Jeg slog op i bladet, læste artiklen og lagde bladet igen, for jeg ved udmærket godt, det ikke er journalistik for mig. I morges læste jeg resten af bladet alligevel og sandelig om der ikke - lige ved siden af skriblerierne om barnet som var møgbeskidt, sky og indadvendt - er placeret en brevkasse! "Spørg damerne". Jeg tænker, at brevkassen er sat der for at opveje elendigheden og den grumme barndom, vi lige har læst om. Se, det er effektivt!
Kort fortalt drejer første spørgsmål sig om, at "Gitte" har et snage-gen. Hun kigger i sin kærestes telefon efter beskeder og leder i hans sager efter billeder af gamle kærester. Hendes spørgsmål er: Har jeg et problem?
Så svarer Pernille, at hun ved præcis hvordan Gitte har det, for Pernille har selv været der. Men som en klog veninde sagde til hende: Jeg snager nu. Men jeg holder op den dag, jeg møder en mand, der ikke giver mig anledning til det. Pernille svarer videre, at der er 2 måder at snage på: Den uskyldige (nysgerrig og småjaloux) og Det tunge detektivarbejde. Løsningen for Pernille var at finde en mand, som hun er tryg ved, en som bekræfter hende. Afslutningsvis skriver Pernille: Måske handler det mere om dem, end om dig.
(Læs evt hele molevitten i Alt for Damerne - du får en kosmetikpung med i købet!!)
Jeg synes, det er et skidt svar. For hvorfor er det mandens job at sørge for, at Gitte har det godt med sig selv og ikke tror, at Gud og hvermand er ude på at snøre hende!? Bland da den stakkels gut udenom, han vil jo bare have en dame, et bekendtskab, lidt lir. Måske vil han endda have en kone?! Kun desto mere grund til at lade være med at belemre ham med sådan noget pjat. Lad os gå ud fra, at vi hver især er ansvarlige for os selv og vores lykke... Og så kommer her det svar, jeg synes Gitte skulle have haft:
Kære Gitte! Skatter, jeg er såååå glad for, at du skriver.
Lad os starte med at få fastlagt, at det, du har gang i, er helt forkert. Dit lave selvværd afføder en usikkerhed til de mænd du møder, og du får ødelagt dine forhold ved at gå og snage i deres ting. Forliste forhold i rygsækken får din usikkerhed til at vokse sig større, og på samme måde vil din manglende tillid til dine mænd kun vokse.
Det er naturligvis dig selv, som sætter grænsen for, hvad du kan acceptere fra manden i dit liv - men forventer du, at han har brændt alle billeder af tidligere bekendtskaber eller ikke modtager tekstbeskeder fra Lise, Lotte eller Lone er det ikke realistisk, at du nogensinde bliver tilfreds.
Prøv at tage skoen på den anden fod! Forestil dig at din kæreste snuser i din mobiltelefon, mens du bader. At han surmuler, fordi du ikke kasserer billederne fra Italiens-turen, hvor du mødte en ekskæreste. Du kan prøve at forsikre ham om, at der intet er i det, men det vil hurtigt blive trættende, og snart er forholdet fortid.
Søde Gitte-mus, jeg vil foreslå, at du ser på årsagen til dit lave selvværd. Er det ikke en skude du alene formår at vende, kan du søge professionel hjælp. Lad være med at vente på at andre får dig til at skinne som den stjerne, du uden tvivl er. Tag ansvaret for dig selv! Lykken er ikke noget vi får serveret, det er noget du selv skaber, start med at blive super glad for den, du er. Vær sikker på at alle mænd du møder, kun vil dig det allerbedste og selvfølgelig ikke er dig utro eller har hemmeligheder, du ikke kan tåle at høre. Skulle du alligevel opleve svigt, så tag det med som en erfaring, men lad det ikke danne grobund for negative tanker, som kan ødelægge de fantastiske relationer, der helt sikkert ligger forude og venter kun på dig.
Når du hviler mere i dig selv, vil du have en anden udstråling, som din kæreste helt sikkert også vil sætte pris på.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, pøj pøj.
Kærlig hilsen Dr. Krikken
Kort fortalt drejer første spørgsmål sig om, at "Gitte" har et snage-gen. Hun kigger i sin kærestes telefon efter beskeder og leder i hans sager efter billeder af gamle kærester. Hendes spørgsmål er: Har jeg et problem?
Så svarer Pernille, at hun ved præcis hvordan Gitte har det, for Pernille har selv været der. Men som en klog veninde sagde til hende: Jeg snager nu. Men jeg holder op den dag, jeg møder en mand, der ikke giver mig anledning til det. Pernille svarer videre, at der er 2 måder at snage på: Den uskyldige (nysgerrig og småjaloux) og Det tunge detektivarbejde. Løsningen for Pernille var at finde en mand, som hun er tryg ved, en som bekræfter hende. Afslutningsvis skriver Pernille: Måske handler det mere om dem, end om dig.
(Læs evt hele molevitten i Alt for Damerne - du får en kosmetikpung med i købet!!)
Jeg synes, det er et skidt svar. For hvorfor er det mandens job at sørge for, at Gitte har det godt med sig selv og ikke tror, at Gud og hvermand er ude på at snøre hende!? Bland da den stakkels gut udenom, han vil jo bare have en dame, et bekendtskab, lidt lir. Måske vil han endda have en kone?! Kun desto mere grund til at lade være med at belemre ham med sådan noget pjat. Lad os gå ud fra, at vi hver især er ansvarlige for os selv og vores lykke... Og så kommer her det svar, jeg synes Gitte skulle have haft:
Kære Gitte! Skatter, jeg er såååå glad for, at du skriver.
Lad os starte med at få fastlagt, at det, du har gang i, er helt forkert. Dit lave selvværd afføder en usikkerhed til de mænd du møder, og du får ødelagt dine forhold ved at gå og snage i deres ting. Forliste forhold i rygsækken får din usikkerhed til at vokse sig større, og på samme måde vil din manglende tillid til dine mænd kun vokse.
Det er naturligvis dig selv, som sætter grænsen for, hvad du kan acceptere fra manden i dit liv - men forventer du, at han har brændt alle billeder af tidligere bekendtskaber eller ikke modtager tekstbeskeder fra Lise, Lotte eller Lone er det ikke realistisk, at du nogensinde bliver tilfreds.
Prøv at tage skoen på den anden fod! Forestil dig at din kæreste snuser i din mobiltelefon, mens du bader. At han surmuler, fordi du ikke kasserer billederne fra Italiens-turen, hvor du mødte en ekskæreste. Du kan prøve at forsikre ham om, at der intet er i det, men det vil hurtigt blive trættende, og snart er forholdet fortid.
Søde Gitte-mus, jeg vil foreslå, at du ser på årsagen til dit lave selvværd. Er det ikke en skude du alene formår at vende, kan du søge professionel hjælp. Lad være med at vente på at andre får dig til at skinne som den stjerne, du uden tvivl er. Tag ansvaret for dig selv! Lykken er ikke noget vi får serveret, det er noget du selv skaber, start med at blive super glad for den, du er. Vær sikker på at alle mænd du møder, kun vil dig det allerbedste og selvfølgelig ikke er dig utro eller har hemmeligheder, du ikke kan tåle at høre. Skulle du alligevel opleve svigt, så tag det med som en erfaring, men lad det ikke danne grobund for negative tanker, som kan ødelægge de fantastiske relationer, der helt sikkert ligger forude og venter kun på dig.
Når du hviler mere i dig selv, vil du have en anden udstråling, som din kæreste helt sikkert også vil sætte pris på.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke, pøj pøj.
Kærlig hilsen Dr. Krikken
søndag den 3. juli 2011
Hvornår er røven bar? Og er det et mirakel?
Jeg synes røven er bar, når der ikke er noget på - andre påstår de har røven bar, når den kun er iført underbukser.
Jeg synes, det er almindelig høflighed at klippe sine negle - andre synes det er at gøre noget ud af sig selv.
Jeg synes, der sker små mirakler hver dag - andre mener de ikke har oplevet et eneste.
På trods af at jeg kan fremstå som noget negativt ladet, er jeg det faktisk ikke. Jeg tænker bare over tingene.
Og i den senere tid har jeg tænkt på, hvorfor det falder andre så svært bare at være glade. Og jeg satte det sammen med at være "Ligeglad"; hvorfor er folk ikke bare ligeglade - indtil et klogt hoved sagde noget a la: Hvad kan du være både mens du er glad og mens du er sur...?? Og svaret var seføli... "Tilfreds".
Dejligt ord! Og knap så negativt ladet som "Ligeglad".
Så selv om en bar røv kan defineres på forskellige måder, kan vi vel godt blive enige om at så længe der er en røv kan vi kun være tilfredse.
onsdag den 29. juni 2011
Facaden haben?!
Hvornår er nogen iført en facade? Alt er subjektivt, men alligevel... Noget må kunne siges om det!
Personlige erfaringer viser, at det er krævende og spild af tid at have en facade, at forgive at være noget jeg ikke er. Jeg bliver stiv og off-beat, det føles som om jeg er en bukket plade, der er faldet i hak. Ubekvemt og unaturligt. Jeg er bare et menneske, jeg laver fejl og har mangler, men kan heldigvis grine af det. HA HA
Som jeg forlod børnehaven i morges, passerede jeg en dame. Hun havde en taske over armen, en Louis Vuitton Multicolor i modellen Speedy - for ikke-kendere kan det beskrives som en hvid taske med LV-logo i mange farver, en lille sportstaske-agtig model. Jeg kender den taske særdeles godt, for jeg vil enormt gerne have en af slagsen, men til en pris af ca. 13.000 kr. må den stå på ønskelisten lidt (meget) endnu. På det sekund det tog os at gå forbi hinanden og sige God morgen, kunne jeg konstatere, at denne her taske var ikke ægte. Det var et kopi, en fake, et knock off! Nederen.
Når en person ifører sig en mærkevare, kan det være, fordi de synes det er lækkert, eksklusivt eller såmænd bare fordi de gerne vil vise, at de kan. Hvorfor ikke flashe det, når man har det?! Jeg er nede med den fede, hvis du har det, så vis det, sæt ikke dit lys under en skæppe osv osv. Men hvis du ikke har det, så lad være med at lade som om. Lad være med at være noget du ikke er - og hvis du ikke er en dame med en taske til 10 slag, så lad være med at lade som om. Så køb en taske til 499,- på udsalg i Neye! For det er det du er. Det er ægte og til at forholde sig til. Og jeg er sikker på, at den kan holde dine ting lige så godt som en dyrere taske.
Når jeg ser en smuk pige med lækkert hår, synes jeg bare det er fantastisk, at hun gider gå og vifte med det foran os andre med 2 strå som kun kan sættes, hvis der er tilsat både hårskum, hårlak og hårvoks. Men måske kommer hun til at kaste lidt for meget med det og afslører derved, at der er tale om extensions. Kunstigt hår.Nederen.
Hvorfor ikke bare være glad for det hår man har?? Der findes jo faktisk skaldede mennesker her i verden, som ville dø for 2 strå, så de ku lave en bare nogenlunde anstændig comb-over.
Jeg synes, der er for meget fokus på det, vi ikke har og for lidt på det, vi har. For meget negativitet og alting følges af et surt "men".
Vi har en dejlig sommer - ja, men den er ikke så lun, som den sidste år.
Det er nogle smukke blomster - ja, men de lugter af tis.
På med den postitive JA-hat! Men sørg for at vælge det rigtige mærke...
Abonner på:
Opslag (Atom)