Grineren

Mange ting kan siges om mange billeder, men jeg vælger meget mod sædvanligt at holde bolden på egen hjemmebane og skrive om billeder af mig selv.
Der eksisterer ikke mange af dem. Og endnu færre gode!
Jeg prøver af og til at tage et af de hersens billeder af mig selv, det er så populært… Det jo det de unge vil ha.
Det er vigtigt at have et helt bestemt ansigtsudtryk, dvs ansigtet skal lægges i de rette folder… Men så langt når jeg faktisk aldrig rigtig, for jeg synes det er sjovere at tage billeder, hvor mine tæer også er på.
Nå, nå. Men så kan jeg jo spørge nogle andre, om de ikke gider tage et billede af mig. Jo, jo, seføli vil de det. Det jo da det man har venner til!
Og så sidder jeg der og prøver på at smile og se helt naturlig ud. Men det kan jeg heller ikke. Og slet ikke når der sidder en og laver sjove ansigter…
Så har vi balladen, for det er der jo jeg begynder at grine. Sådan rigtigt! Og græde. Og grine endnu mere af mig selv og situationen, fordi det er jo så fåkked op, at det praktisk talt er tragikomisk.
Så jeg sidder græder og de andre begynder at grine og jeg griner endnu mere – latter smitter som bekendt. Og så griner vi alle sammen! Det sgu i orden. Også selvom vi griner af mig. For de synes, at jeg griner mærkeligt.
Måske er det lydløst, og man kan blive helt i tvivl om hvorvidt min hjerne tager skade, hvis jeg ikke snart kommer til overfladen og får et hiv frisk luft...
Men begynder jeg først at trække vejret, går det helt galt, for så kommer der lyd, og det er som regel et grynt.
Resultatet af det hele er bedre end noget billede jeg nogensinde ku tage af mig selv og mine tæer.

... og kiwi spises med hår på/Hva fan laver Krikke???

Efter sandsynligvis verdens længste tilløb og flere års ønske om at blive vegetar, gik jeg for 4 uger siden all in på en raw food (vegansk) livsstil, nærmere udspecificeret - lavt fedt, højt kulhydrat. Det kan læseren så mene om hvad han/hun vil, jeg er fantastisk lykkeligt ligeglad.

Til en start forsøgte jeg mig med det såkaldte Gourmet Raw Food, altså hvor frugt og grøntsager tilberedes som var det en "alm." ret, bare uden opvarmning. Det fungerede ikke for mig. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg foretrækker at holde det så simpelt som muligt. Rengør, evt. skræl, skær ud, server. Mumsfilibabba!

For at sikre et forsvarligt kalorieindtag, fører jeg det, jeg spiser, ind i en kalorietæller. Jeg har førhen levet en hel del af kaffe og cola nul, det var det jeg hældte ned, når jeg af forskellige årsager ikke kunne spise (for travlt, for træt, glad, sur... den slags dårlige undskyldninger). Da jeg ikke længere var på koffeinbåden, gik det op for mig, hvor lidt jeg rent faktisk spiste. Synes ellers der røg rigeligt ned! Men fik altså for lidt... Måske det var en del af årsagen til min manglende energi!? Nu spiser jeg, når jeg er sulten, er mæt længere tid og har fra starten af ikke haft lyst til koffeinholdige drikke. Har prøvet at drikke både cola og kaffe, men det smager jo virkelig ikke godt, så det prøver jeg ikke på igen.

Nå, men altså, skal ikke kede med alle detaljerne, lang historie gjort kort, jeg vælger bare at opsummere alt det jeg hidtil har fået ud af at leve 98 % af vand, frugt og grønt.
(100 % når jeg er alene hjemme, 98 % når jeg ikke er.)

Energi: Masser af energi og bedre koncentration. Ingen rastløshed om aftenen, ikke noget med at sidde og falde i søvn i bussen og i sofaen.

Glæden: Hænger jo nok sammen med energien, men vågner op hver morgen oprigtig frisk og glad. Spændt på hvad denne nye dag må bringe, har mere overskud og kun et træk på skuldrene tilovers for de 2 minutter vi kommer for sent ud af døren. Vi når det jo alligevel altid. Glad for at se mit eget spejlbillede, kan kende mig selv, det noget nyt :)

Smerter & anden ubehag: Har virkelig døjet med hovedpine og nakkeproblemer på næsten daglig basis i lang tid. Kronisk mavesår har i +15 år givet mig mavepine et par gange om måneden. Kramper i benene. Angst, som var på tilbagetog, men blussede op i august. Disse genstridigheder har gjort, at jeg har taget en masse Ibuprofen, Panodil, Ipren (ja, ja, blandede bare, for virkede det ene ikke, gjorde det andet nok), piller mod mavesår, noget mod kramper og ja, sågar angstdæmpende har der været blandet i cocktailen. Tager overhovedet ikke noget mere. Har ikke gjort i 3 uger, og det er VIRKELIG stort for mig.

Hud, hår & negle: Mit tørre garn er let at rede ud, jeg behøver kun bruge balsam ved hver 3 hårvask eller sådan. Og det fedter ikke så nemt til, jeg plejer ellers at måtte vaske det hver dag. Min normalt meget tørre hud har ikke set en dråbe creme i 3 uger. Huden i mit ansigt strammer slet ikke, og jeg behøver kun bruge ansigtscreme hver morgen. Jeg glemte det egentlig bare en aften efter afrens/vask, og det var så godt, at det er den nye rutine. Mine negle er hårdere og mere hvide, flosser og knækker ikke.

Psykisk: Klart det er en kæmpe fornøjelse at have det så godt og alene på grund af det, får jeg det bedre. Mega lettelse at komme af med mit pillelager og kunne sove hver nat i 1 hel måned uden is på nakken en eneste gang. Ingen mavepine, ja, jeg kan faktisk slet ikke forstå det.

Selvfølgelig er det ikke let, sådan at lave en kovending. Smide alt det man kender på porten og tage noget helt nyt til sig. Men det ER faktisk sådan jeg gør en masse ting, mønsterbryder, mælkebøttebarn, klart jeg skal prøve det selv, før jeg kan komme med min vurdering af sagerne. For mig er det sort/hvid - enten gør jeg det eller også gør jeg ikke. Kan jeg ikke sige ja, siger jeg nej. Så jeg kan sagtens forstå, hvis udeforstående kalder det fanatisme, eller siger de ikke ville kunne leve sådan. Jeg er bare glad for at have fundet det brændstof, der passer til min motor.
Heldigvis er vi forskellige alle sammen, men nogen gange må man bare tage en ny tænkehat på og fx spørge sig selv: Kan det der spises med hår på?