Afslutter året som det startede, med hvad jeg holder mest af: Ara og mig selv. Nå jo - og kaninen og så seføli den der "Ålborg Factory, Ålborg Factory, hvor de er goe"-reklame, den er altså ret svær ikke at holde af.
Men altså... Så bare os 3, den gode sang og en masse tid til at tænke, reflektere, fundere, planere og perspektivere. Sådan se det hele lidt fra oven. For hvad fra året der gak, er værd at spilde den sidste rest af mentalt krudt på?
Jeg tænker i hvert fald på vennerne, der bliver ved med at tilbyde alskens hjælp, selvom jeg bliver ved med at sige nej. Bilder mig selv ind, at jeg hver gang fik sagt pænt nej tak, men ved godt, at jeg faktisk bare fremstår som en stædig rad. Der lyder et stort Beklager herfra, og I ved, I er fantalastiske, jer gider jeg også godt se på i 2012.
... Prøver at finde på noget med det der sorte arbejde, som jeg skal tjene en masse penge på i 2012. Men tror ærlig talt ikke nogen gider betale for at jeg puster ballondyr op, så længe jeg ikke kan dreje en anstændig puddelhund. Mange potentielle emner har ellers været oppe at vende som mulig indtægtskilde, jeg kunne jo lære at strikke sokker, hækle underbukser eller male møbler. Jeg kunne servere til konfirmationer, passe børn eller gå med aviser. Jeg kunne prostituere mig selv. Jeg kunne også lade være.
Jeg prøver at tænke lidt på forhindringerne jeg mødte i løbet af året, men kan ærlig talt ikke komme i tanke om en eneste situation, som jeg ikke har fået noget godt ud af. Jeg har fx lært, at jeg skal ikke kaste vand direkte ind i en tændt stikkontakt. Og jeg skal ikke åbne døren for fremmede. Jeg skal ikke bare rejse cyklen op og prøve på at cykle videre, når gearkablet er revet over, og jeg skal ikke bruge 7 zoner for at komme til Brøndby. Se! Det var jo meget godt at vide, det hele lige der.
Forhindringer? Eksisterer ikke negativt, hvis jeg ikke selv føler for det - der er tale om vilkår, som ikke er til forhandling eller problemer, som skal løses. Bevares, problemer kan være seje, der er sgu osse grædt salte tårer og spist nervepiller i løbet af året, men hey - Modvind vendes til medvind ved at vende sig om og gå en anden vej. Ikke så meget P I S, vel. Bare derudaf...
Min tålmodighed er som bekendt steget til uanede højder på børnefronten og faldet drastisk på voksen ditto. Blandt andet fordi jeg virkelig ikke sætter pris på frække sms'er. Det er SÅ spildt på mig. (Og når vi er ved emnet: Dig! Ja, dig. Det er ikke frækt, det er tegn på, at du er stupid. Så fremover kan du spare billederne og de par ører det koster dig at sende en besked, i stedet kan du troppe op her med torsk, hest og din dingeling, så skal jeg nok vise dig, hvor du kan gøre af hele molevitten. (Tror/Håber jeg snart har fået skræmt alle væk og trøster mig med, at veninderne ikke sender spøjse billeder og sjofle kommentarer. Endnu.))
Hmmm... Jeg synes måske bedst nedenstående episode fra tidligere i dag opsummerer dette hersens år 2011...
Ara: Moooaaar, hvad laver du? Jeg vil hjælpe dig!
Mig: Hmmmm.... Jeg skal have lagt bordet ned, så jeg skal skille det ad... (massivt egetræ til 6 personer = tungt)
Ara: Jamen, hvis du vælter det på gulvet, så larmer det!
Mig: Jaaaaøøøhhhh... (tænker) - men jeg ku jo rykke det over og vælte det i sofan, så kan ingen høre det! (meget stolt jeg var der)
Ara: Ja, det gør du, så øver jeg cirkus!
Og det er sådan set det snart forgangne år (ja, og måske endda hele mit liv!) i en nøddeskal.
Jeg allierer mig med andre store tænkere, vi tygger lidt på det sammen og så gør jeg, hvad der passer mig.
Fungerer fint, indtil en eller anden kommer og får mig overbevist om noget andet, det har der ikke været endnu, måske 2012 blir året?!
fredag den 30. december 2011
tirsdag den 13. december 2011
sAntA bAbY
Kære Jule-maijn
Jeg ønsker mig et nyt toiletbræt, mine gæster påstår, at det jeg har nu banker dem i ryggen. Jeg kan ikke rigtig se problemet, de kan jo bare slå tilbage.
Desuden ønsker jeg mig nye lamper til soveværelset, dem jeg havde hængende, hev jeg ned en sommerdag i et hysterisk anfald. Efterhånden som de mørke måneder har overmandet mig, må jeg indrømme... det er svært at finde matchende sokker i mørke.
Jeg har på fornemmelsen, at mit anlæg/dvd-afspiller snart afgår ved døden i endnu et af førnævnte hysteriske anfald, så jeg er nu på forkant med temperamentet og ønsker mig hermed - et musikanlæg og en dvd-afspiller.
Jeg ønsker mig matchende sokker og en pose af den grove remoulade.
Knuzzer fra Krikken
Jeg ønsker mig et nyt toiletbræt, mine gæster påstår, at det jeg har nu banker dem i ryggen. Jeg kan ikke rigtig se problemet, de kan jo bare slå tilbage.
Desuden ønsker jeg mig nye lamper til soveværelset, dem jeg havde hængende, hev jeg ned en sommerdag i et hysterisk anfald. Efterhånden som de mørke måneder har overmandet mig, må jeg indrømme... det er svært at finde matchende sokker i mørke.
Jeg har på fornemmelsen, at mit anlæg/dvd-afspiller snart afgår ved døden i endnu et af førnævnte hysteriske anfald, så jeg er nu på forkant med temperamentet og ønsker mig hermed - et musikanlæg og en dvd-afspiller.
Jeg ønsker mig matchende sokker og en pose af den grove remoulade.
Knuzzer fra Krikken
søndag den 11. december 2011
Det er vel aldrig for sent at blive diagnosticeret!?
En snak i praktikken fik mig til at tænke. Igen. Og så er det jo som bekendt, at vi har balladen!
Børn, der falder uden for normen, bliver som regel undersøgt på den ene eller den anden måde... en udredning igangsættes, hvor individets problemer afdækkes. Fascinerende! Det er jeg kun spændt på at være en del af og følger interesseret med i, hvad psykologen gør, siger, skriver, og - ikke mindst - hvordan og hvad han observerer. Der er seføli de indlysende ting, som får folk til at kigge en ekstra gang, men det handler i ligeså høj grad om de der små ting, som man normalt ikke studser over. Særheder, tænker jeg...
Og det var så dét snakken med pædagogerne faldt på! Hvornår skal man udredes, og hvornår er man bare sær? Jeg er selv i Bare sær-kategorien, ingen tvivl om det. Og jeg havde smidt mine 4 ynglings-børn i samme kasse, men jeg fik så at vide, at de faktisk alle er i Skal sandsynligvis udredes-kassen. Okay. Meget overrasket blev jeg der! For det var jo netop de der ting (særhederne) som gjorde, at jeg faldt for de dejlige børn. Der er fx en som hamstrer legetøj og beder mig hjælpe med at bære skattene. Samme barn leger tit alene, taler meget lavt og har et helt bestemt udtryk, en facon. Personlighed og nuttet, tænker jeg. Autistiske træk, tænker andre.
Jeg havde ikke tænkt i de baner, men efter jeg fik det at vide, kan jeg da godt se, at der ikke er tale om alene-leg; nej, det er asocialt. Fint nok, så ved jeg det, men intet er forandret i forhold til mig. Jeg er stadig klart mest nede med mine 4 homies og tænker på en måde, at det er dét her det går ud på, det er min mission. Særligt et af børnene kræver en masse tålmodighed. Noget jeg ikke besidder i den normale verden, men til gengæld har i overflod, når jeg er sammen med små størrelser, dvs nisser, børn og dværge. Nu er det for det meste børn jeg hænger ud med i de kommende måneder, så hvad er det lige jeg bilder mig ind, at jeg kan og vil tilbyde dem...?? Måske det jeg selv savner... En voksen, som gider give det et ekstra forsøg i morgen og dagen efter det og også dagen efter det og selv dér - når det stadig ikke spiller efter en uge - så blive ved med at give og give og bare give det hele en chance.
Børn, der falder uden for normen, bliver som regel undersøgt på den ene eller den anden måde... en udredning igangsættes, hvor individets problemer afdækkes. Fascinerende! Det er jeg kun spændt på at være en del af og følger interesseret med i, hvad psykologen gør, siger, skriver, og - ikke mindst - hvordan og hvad han observerer. Der er seføli de indlysende ting, som får folk til at kigge en ekstra gang, men det handler i ligeså høj grad om de der små ting, som man normalt ikke studser over. Særheder, tænker jeg...
Og det var så dét snakken med pædagogerne faldt på! Hvornår skal man udredes, og hvornår er man bare sær? Jeg er selv i Bare sær-kategorien, ingen tvivl om det. Og jeg havde smidt mine 4 ynglings-børn i samme kasse, men jeg fik så at vide, at de faktisk alle er i Skal sandsynligvis udredes-kassen. Okay. Meget overrasket blev jeg der! For det var jo netop de der ting (særhederne) som gjorde, at jeg faldt for de dejlige børn. Der er fx en som hamstrer legetøj og beder mig hjælpe med at bære skattene. Samme barn leger tit alene, taler meget lavt og har et helt bestemt udtryk, en facon. Personlighed og nuttet, tænker jeg. Autistiske træk, tænker andre.
Jeg havde ikke tænkt i de baner, men efter jeg fik det at vide, kan jeg da godt se, at der ikke er tale om alene-leg; nej, det er asocialt. Fint nok, så ved jeg det, men intet er forandret i forhold til mig. Jeg er stadig klart mest nede med mine 4 homies og tænker på en måde, at det er dét her det går ud på, det er min mission. Særligt et af børnene kræver en masse tålmodighed. Noget jeg ikke besidder i den normale verden, men til gengæld har i overflod, når jeg er sammen med små størrelser, dvs nisser, børn og dværge. Nu er det for det meste børn jeg hænger ud med i de kommende måneder, så hvad er det lige jeg bilder mig ind, at jeg kan og vil tilbyde dem...?? Måske det jeg selv savner... En voksen, som gider give det et ekstra forsøg i morgen og dagen efter det og også dagen efter det og selv dér - når det stadig ikke spiller efter en uge - så blive ved med at give og give og bare give det hele en chance.
tirsdag den 6. december 2011
Løft i flok betyder os ALLE sammen
Lad det være sagt med det samme - jeg mener alt, hvad jeg siger. Jeg indeholder ikke så meget som et gram af ironi eller sarkasme. Jeg siger aldrig noget for at få nogen til at tænke. Og jeg synes i bund og grund, at folk der ikke kan opføre sig ordentligt, burde blive aflivet.
Jeg har ikke noget imod middelmådigheder, men en gang i mellem må en eller anden råbe RYSTE POSE for at få ny suppe på bollerne. Jeg tør godt råbe lidt. Og jeg håber saftsuseme en eller anden føler sig truffet. Gør det! Føl dig truffet, sid og vad i det, som er det en fugtig hundelort, der kommer op mellem dine nyvaskede tæer.
Nogle politikere mener ikke, det er i orden at bede danskere tage en ekstra tænker, før de begynder at tage af velfærdsposen. For der er da ingen som kan finde på at snyde!! Hverken med dagpenge, kontanthjælp eller boligsikring. Nej, nej, det er kun retfærdige sjæle, der suger på lappen. Det sagde de selv i nyhederne! Mange kontanthjælpsmodtagere er misbrugere, hjemløse og folk, som må prostituere sig selv. Og det er jo synd for dem, så vi siger ikke noget. Vi tvinger dem ikke til at få hjælp, vi lader dem sejle deres egen sø, for de har allerede oplevet så meget skidt. Måske endda i barndommen. Pyha, arme stakler... Vi udbetaler bare hver måned, det bedre! Og det er ikke kun misbrugere, der får lov at nasse lidt. Unge mødre, pensionister, enlige (måske oven i købet enlige pensionister!) - der er masser af folk, der modtager en eller anden form for hjælp de slet ikke burde, og de er udmærket klar over det. Men de synes, det er i orden, "for det gør alle de andre jo også". Alle lader da som om de søger de jobs de skal for at få dagpenge.
Men dem, der skal spytte i kassen - de får på puklen, hver gang de prøver på at sno sig udenom. Det er eddermame dårlig stil, sådan at prøve på at få størstedelen af de penge man tjener, ind på egen bankkonto. Hvorfor vil de rige ikke deltage, give deres del til fælleskassen? Hvorfor skal de have mere end os andre? Hvorfor skal de rige altid brokke sig? Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Stort set hver dag i nyhederne ser vi en eller anden forsvare sig selv og den formue, han gerne ser vokse i stil med timetallet på kontoret.
Men ingen junkier bliver interviewet på gaden for at forsvare sig selv, minoritetsgruppen og deres kræveri. Gratis heroin og dejlige omgivelser med bløde sofaer, hvor de kan fikse og bagefter tage en lur. Det er da det mindste vi kan gøre for dem.
Jeg har ikke noget imod middelmådigheder, men en gang i mellem må en eller anden råbe RYSTE POSE for at få ny suppe på bollerne. Jeg tør godt råbe lidt. Og jeg håber saftsuseme en eller anden føler sig truffet. Gør det! Føl dig truffet, sid og vad i det, som er det en fugtig hundelort, der kommer op mellem dine nyvaskede tæer.
Nogle politikere mener ikke, det er i orden at bede danskere tage en ekstra tænker, før de begynder at tage af velfærdsposen. For der er da ingen som kan finde på at snyde!! Hverken med dagpenge, kontanthjælp eller boligsikring. Nej, nej, det er kun retfærdige sjæle, der suger på lappen. Det sagde de selv i nyhederne! Mange kontanthjælpsmodtagere er misbrugere, hjemløse og folk, som må prostituere sig selv. Og det er jo synd for dem, så vi siger ikke noget. Vi tvinger dem ikke til at få hjælp, vi lader dem sejle deres egen sø, for de har allerede oplevet så meget skidt. Måske endda i barndommen. Pyha, arme stakler... Vi udbetaler bare hver måned, det bedre! Og det er ikke kun misbrugere, der får lov at nasse lidt. Unge mødre, pensionister, enlige (måske oven i købet enlige pensionister!) - der er masser af folk, der modtager en eller anden form for hjælp de slet ikke burde, og de er udmærket klar over det. Men de synes, det er i orden, "for det gør alle de andre jo også". Alle lader da som om de søger de jobs de skal for at få dagpenge.
Men dem, der skal spytte i kassen - de får på puklen, hver gang de prøver på at sno sig udenom. Det er eddermame dårlig stil, sådan at prøve på at få størstedelen af de penge man tjener, ind på egen bankkonto. Hvorfor vil de rige ikke deltage, give deres del til fælleskassen? Hvorfor skal de have mere end os andre? Hvorfor skal de rige altid brokke sig? Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Stort set hver dag i nyhederne ser vi en eller anden forsvare sig selv og den formue, han gerne ser vokse i stil med timetallet på kontoret.
Men ingen junkier bliver interviewet på gaden for at forsvare sig selv, minoritetsgruppen og deres kræveri. Gratis heroin og dejlige omgivelser med bløde sofaer, hvor de kan fikse og bagefter tage en lur. Det er da det mindste vi kan gøre for dem.
Abonner på:
Opslag (Atom)