I en rengøringsiver i søndags faldt jeg over en af de her Alt for damerne-brochurer... "Bliv sund, slank og super duper glad på 4 uger"-agtig. Jeg besluttede, at jeg en gang for alle må be- eller afkræfte overfor mig selv, om det kan lade sig gøre. Så ud med sukker og frem med målebåndet! (Det skal desuden blive interessant at se om mit hoved krymper yderligere!)
Som forventet havde jeg ikke mange semi-ulovlige varer i køkkenskabet. Ud røg kaffe, sukker, brev-Hollandaise, sirup, farin og Uncle Bens sur/sød-sovs. Knækbrød, muesli og All Bran - intet blev skånet, jo seføli Aras muesli (det er den "uden dutter"). Gemte osse den lyse sirup, for der skal jo da være noget til en marinade! Pasta, smør og pålægschokolade måtte osse blive, for jeg bor her jo ikke alene.
Havde måske også forhastet mig en smule - den lille kunne ikke helt forstå, at mor serverede havregryn uden sukker til morgen. Så jeg må nok købe en lille pose sukker til hende. Og lidt kaffe, hvis der sku komme gæster... Men jeg holder mig fra det! Har kun en smule lyst til kaffe om aftenen, når Skattemusen er puttet, det er nu altså lidt hyggeligt med en kop kaffe - uuuuhh ja, den kop som er liiige den rigtige blanding af kaffe og mælk, mums. Og så med en chokolade til, aaaahhhhh. Stene foran tv'et, perfekt! Men det er slut nu, og jeg savner det i hvert fald slet ikke. Jeg skal da bare have mig en selleri med parmaskinke i stedet...
Så har ikke drukket kaffe siden søndag, det er jeg ret stolt af. Har det fint! Er dog begyndt at føle en form for uro i benene, tager en løbetur senere og håber på, at det hjælper.
Nu finder jeg lige målebåndet frem og noterer de mange hundrede cm :-) og så skal jeg nok holde de interesserede opdateret. 4 uger, det er jo hurtigt overstået. Er spændt på at se resultatet, hvis det munder ud i et. Meget tro mod min natur har jeg læst forud i brochuren og er allerede på forkant: Kaffen skulle ud i uge 1, sukkeret i uge 2 - så jeg er foran, whoop whoop.
tirsdag den 24. maj 2011
onsdag den 18. maj 2011
Der er ikke noget galt med den hånd - for det siger min onkel selv
Har fået senehindeskedebetændelse (skal forsøges sagt 5 gange i ikke-ædru tilstand) i højre håndled. Denne opståede tilstand fik mig til at tænke på en masse andre ting... Blandt andet opdragelse, omsorg og såkaldte onkel-historier.
Som barn var min onkel så uheldig, at hans øjne satte sig fast, da han legede skeløjet! Men heldigvis hoppede øjnene på plads, da han fik et ordentlig slag i nakken. Pyha, heldigt!!
Når jeg, som barn, sagde til min kære moar - Det gør ondt, når jeg gør sådan her - svarede hun: Så lad være med at gøre sådan! Havde man en mærkelig dut på hånden, sku den bare klippes af med en neglesaks. Og i øvrigt var en gængs lægelig kommentar til alt lige fra udslæt til hudafskrabninger: Der er ikke noget galt.
Min farfar havde en fedtknop på issen - jeg fik at vide, det var en intelligensknop. Farfar haltede desuden - en skade som var sket, da den stakkels mand havde fået kørt det ene ben af af et tog. Hvorfor jeg ikke studsede over, at foden var intakt på trods af at benet var kørt af, ja, det ved jeg ikke. Jeg synes, det var en meget eksotisk farfar, jeg havde! Desuden havde han en bedste ven som hed Démand, og man har da ikke sådan en cool ven, hvis man ikke er noget ved musikken - jeg synes farfar var fantastisk, og det kunne aldrig falde mig ind, at han havde været med til at snøre mig. Mig - hans søde lille barnebarn med lyse krøller! Hvad havde jeg dog gjort for at få sådan noget fis bundet på ærmet... Lidt mopset, da jeg i start 20'erne blev gjort opmærksom på, at det hele var løgn.
Jeg vil gerne have, at børn stoler på mig som voksen, tror på det jeg siger... Har derfor tidligt vedtaget, at mit eget barn ikke skal bildes ind, at der eksistrerer en julemand - men hun tror nu på ham alligevel, for hvis de andre børn går og snakker om den skiderik, er det vel svært for sådan en bette en helt at lukke af...
Men når hun så spørger - Hvor kommer vingerne fra? - svarer jeg: Fra feerne. Og kjolen er fra Korea; glimmeret fra den by, hvor kun My little pony bor; elastikker laver Barbie og armbånd er fra Fabrikken.
Så en julemandshistorie fra eller til er vist ligegyldigt. Jeg føler dog, at vi sammen er ved at bevæge os ud på en glidebane, for hun digter selv videre - eller måske nærmere konkluderer! Hun fik 4 bænkebiddere af en ven... så i går besvarede hun sit eget spørgsmål: Hvor kommer bænkebiddere fra? Nå, ja, de bor hos Jonathan. (Og vi fik jo 4, så vi har startet vores egen produktion i sandkassen.) Vi passerer en byggeplads på vej til børnehaven, en dag lugtede der af svejseri, ja - faktisk mindede det meget om hvidløg. Så forespurgt: Hvad lugter, svarede jeg: Hvidløg. Så Ara tror de graver efter hvidløg...
Nu sidder jeg her med den her hånd, der gør naller - og overvejer, om det ender med en neglesaks eller et smut forbi lægen. Men kan allerede se scenen udspille sig:
Mig: Hej Kallepøjter (det kalder vi lægen) - det gør ondt, når jeg gør sådan her.
Lægen: Hej Rikke - så lad være med at gøre det.
Som barn var min onkel så uheldig, at hans øjne satte sig fast, da han legede skeløjet! Men heldigvis hoppede øjnene på plads, da han fik et ordentlig slag i nakken. Pyha, heldigt!!
Når jeg, som barn, sagde til min kære moar - Det gør ondt, når jeg gør sådan her - svarede hun: Så lad være med at gøre sådan! Havde man en mærkelig dut på hånden, sku den bare klippes af med en neglesaks. Og i øvrigt var en gængs lægelig kommentar til alt lige fra udslæt til hudafskrabninger: Der er ikke noget galt.
Min farfar havde en fedtknop på issen - jeg fik at vide, det var en intelligensknop. Farfar haltede desuden - en skade som var sket, da den stakkels mand havde fået kørt det ene ben af af et tog. Hvorfor jeg ikke studsede over, at foden var intakt på trods af at benet var kørt af, ja, det ved jeg ikke. Jeg synes, det var en meget eksotisk farfar, jeg havde! Desuden havde han en bedste ven som hed Démand, og man har da ikke sådan en cool ven, hvis man ikke er noget ved musikken - jeg synes farfar var fantastisk, og det kunne aldrig falde mig ind, at han havde været med til at snøre mig. Mig - hans søde lille barnebarn med lyse krøller! Hvad havde jeg dog gjort for at få sådan noget fis bundet på ærmet... Lidt mopset, da jeg i start 20'erne blev gjort opmærksom på, at det hele var løgn.
Jeg vil gerne have, at børn stoler på mig som voksen, tror på det jeg siger... Har derfor tidligt vedtaget, at mit eget barn ikke skal bildes ind, at der eksistrerer en julemand - men hun tror nu på ham alligevel, for hvis de andre børn går og snakker om den skiderik, er det vel svært for sådan en bette en helt at lukke af...
Men når hun så spørger - Hvor kommer vingerne fra? - svarer jeg: Fra feerne. Og kjolen er fra Korea; glimmeret fra den by, hvor kun My little pony bor; elastikker laver Barbie og armbånd er fra Fabrikken.
Så en julemandshistorie fra eller til er vist ligegyldigt. Jeg føler dog, at vi sammen er ved at bevæge os ud på en glidebane, for hun digter selv videre - eller måske nærmere konkluderer! Hun fik 4 bænkebiddere af en ven... så i går besvarede hun sit eget spørgsmål: Hvor kommer bænkebiddere fra? Nå, ja, de bor hos Jonathan. (Og vi fik jo 4, så vi har startet vores egen produktion i sandkassen.) Vi passerer en byggeplads på vej til børnehaven, en dag lugtede der af svejseri, ja - faktisk mindede det meget om hvidløg. Så forespurgt: Hvad lugter, svarede jeg: Hvidløg. Så Ara tror de graver efter hvidløg...
Nu sidder jeg her med den her hånd, der gør naller - og overvejer, om det ender med en neglesaks eller et smut forbi lægen. Men kan allerede se scenen udspille sig:
Mig: Hej Kallepøjter (det kalder vi lægen) - det gør ondt, når jeg gør sådan her.
Lægen: Hej Rikke - så lad være med at gøre det.
søndag den 15. maj 2011
Humøret til sangskrivning er nok bedre i morgen
Til mit "skal aldrig holdes"-bryllup er jeg begyndt at forfatte følgende "skal ikke synges"-sang.
Molodi: I en kælder sort som kul
10. klasses sidste dag
blev jeg lidt beruset
lokket af en fremmed "mand"
ind i havehuset.
Jeg sku bare holde den
"hvad er det for mærkli en?!"
Heldigvis kom Mette, redded lille Rikke
17 år og lille pi'
knap med hår på måtten
mødte jeg så kæreste-mand
han var godt nok knotten
dengang, men det ændret blev.
Det var starten på et liv
Skal vi om det kvidre? Nej, for helved - vid're!
Single er jeg jo så nu
svært det er for fanden
Gode råd fra pigerne,
findes skal jo MANDEN.
Der skal tænkes i taktik
"Rikke, stop! Du skriver ikk!"
Jeg er bar for tumpet
Klart i scoring dumpet!
Længere er jeg ikke nået, for så fik jeg en fiks ide til føsdags middagen...
Men der skal minimum være 28 vers og på et tidspunkt skal melodien skifte til Yesterday, hvorpå følgende vers skal synges:
Single-mor
Skal det mon vare endnu mange år?
Jeg, som var så ung og smuk i går
Blir hurtig slidt
som single-mor
onsdag den 11. maj 2011
Snappy comeback
I går var jeg i H&M med Ara for at købe hårelastikker. Mens vi går rundt og lurer på armbånd og cowboyhatte, får hun øje på en kjole et stykke derfra og iler derover. På vejen skærer hun ind foran en dame som står og ser på toppe. Jeg prøver at have en arm på Ara og følge med, men toppe-damen stopper mig og vil ikke lade mig passere. Jeg "forklarer" hurtigt, at jeg skal med hende den lille, hvortil damen brokker sig over jeg ikke kan holde styr på mit barn, jeg kvitterer med et kort "hun er ret hurtig" og damen lukker følgende ud: Måske er det på tide med lidt selverkendelse. Mig: Måbende 2 sekunders stilhed...
I stor kontrast til hvad jeg ellers lukker ud - og jeg ved godt, det ikke er småting - flyver denne syrlige bemærkning ud: Måske er det på tide du holder din kæft.
Tænkepause
Lidt mere tænkepause
Jeg synes ikke selv, det ligner mig at sige sådan, og set i bagklogskabens kunstige lys havde dette svar været bedre - mere modent, velovervejet osv osv:
"Kære dame, jeg beklager, at jeg endnu ikke har formået at lære mit 3-årige afkom at holde til højre. Om 10 minutter kan vi mødes til offentlig piskning på banegårdspladsen. Herefter kan du personligt få lov at skære mine hænder af. Intet mindre er på sin plads for sådan en forseelse."
Det, jeg er mest irriteret over, er den måde jeg kan forestille mig at historien fra hendes side bliver genfortalt, det kommer nok til at lyde som noget a la...
"Så stod jeg i H&M iført min glorie, da en 120 kg stor 5-årig pige med en joint i flaben væltede mig omkuld for at løbe ud af butikken med favnen fuld af tøj med alarmer på. Efter hende kom hendes overtatoverede og afbankede mor med piercinger i hele ansigtet og kokainspor under næsen. Hun truede mig med en kniv og bad mig holde min kæft. Jeg var naturligvis så bange, at jeg ikke turde hverken sige noget eller ringe til politiet."
Jeg sværger hermed på Tinas nyligt afdøde kat - at jeg aldrig igen vil sige til en fremmed dame, at hun skal holde sin kæft. For det er bare ikke pænt.
I stor kontrast til hvad jeg ellers lukker ud - og jeg ved godt, det ikke er småting - flyver denne syrlige bemærkning ud: Måske er det på tide du holder din kæft.
Tænkepause
Lidt mere tænkepause
Jeg synes ikke selv, det ligner mig at sige sådan, og set i bagklogskabens kunstige lys havde dette svar været bedre - mere modent, velovervejet osv osv:
"Kære dame, jeg beklager, at jeg endnu ikke har formået at lære mit 3-årige afkom at holde til højre. Om 10 minutter kan vi mødes til offentlig piskning på banegårdspladsen. Herefter kan du personligt få lov at skære mine hænder af. Intet mindre er på sin plads for sådan en forseelse."
Det, jeg er mest irriteret over, er den måde jeg kan forestille mig at historien fra hendes side bliver genfortalt, det kommer nok til at lyde som noget a la...
"Så stod jeg i H&M iført min glorie, da en 120 kg stor 5-årig pige med en joint i flaben væltede mig omkuld for at løbe ud af butikken med favnen fuld af tøj med alarmer på. Efter hende kom hendes overtatoverede og afbankede mor med piercinger i hele ansigtet og kokainspor under næsen. Hun truede mig med en kniv og bad mig holde min kæft. Jeg var naturligvis så bange, at jeg ikke turde hverken sige noget eller ringe til politiet."
Jeg sværger hermed på Tinas nyligt afdøde kat - at jeg aldrig igen vil sige til en fremmed dame, at hun skal holde sin kæft. For det er bare ikke pænt.
torsdag den 5. maj 2011
Kontrolleret børnebrandert (suckers!)
Jeg har seføli aldrig forstået de forældre, som synes det er en god ide at lade deres børn drikke hjemme med dem "for at opleve deres første brandert". Eneste logiske forklaring må være, at afkommet skal finde det at feste så røvsygt, at dans og drikkeri helt bliver lagt på hylden til fordel for et liv i total askese.
Onde (familie)tunger vil påstå, at min første brandert både startede og endte på Valby Tingsted ved en flaske ekstra dry martini og var skyld i min første page, men det kun fordi familien ikke ved, at det ikke var den første brandert. I en rum tid var jeg med bedsteveninden på disko i byen hver weekend - tag den, suckers!!
... Hemmeligheden ved en god børnebrandert er blandt andet, at fatter og mutter intet ved! Måske ved en bror noget, men kun fordi man blev snuppet på hans værelse med ens kolde, klamme og rystende hænder om hans Pisang Ambon (fordømt!!)
Et par dage før FESTEN hos veninden, hvis forældre er dampet af på Oslo færgen, sørger man for at få lov at sove derovre... "Vi skal bare se Dirty Dancing og gamle Take That-koncerter." Sådan, mand! (suckers)
Festen er så småt allerede startet som en kriller i maven, og hjertet slår hurtigt, da mor beder om nummeret til førnævnte venindes mor - bare for en sikkerheds skyld - ja, ja, værsgo, du ringer jo aldrig alligevel!
Must-haves før festen rigtig kan skydes i gang: Sukkerkant på drinksglassene, chips, Matador Mix og Rick Astley. Sådan, mand!! Pigerne i for lidt tøj og for meget make-up. Drengene i ... who cares!?
Alle skal komme kl. 18, så man kan nå at blive ordentlig fuld og ædru igen inden kl. 22.
Under selve festen skal der være teenage-drama - en dreng som er for fuld og vil slås (øøøiiij, han gør det bare hver gang!) - en pige som stortudende og med panda-øjne må ligges i seng efter at have brækket sig i kattebakken (øøøiiiij, hun gør det bare hver gang!) og den obligatoriske smadrede sofa, afbrændte stigereol eller knækkede kæmpe aloe vera (som morfar ellers har passet og plejet i 12 år).
Fantastisk fest! Den kan der snakkes om de næste 14 dage - men heller ikke længere. Så må der holdes en ny fest hos en anden klassekammerat.
En sjælden gang i mellem sker det, at en eller andens mor ringer og opdager, at en eller anden måske ikke havde helt rent mel i posen, men det hører med - if u can't do the time, don't do the crime. Det var sikkert det hele værd!
Jeg glæder mig ligefrem til den dag, en fremmed mor ringer og forklarer, at Ara har brændt familiens stigereol af og danset rundt med røven bar i villakvarteret. Jeg må sørge for at have sprut, Panodil og den forstående mine på lager til den tid.
Onde (familie)tunger vil påstå, at min første brandert både startede og endte på Valby Tingsted ved en flaske ekstra dry martini og var skyld i min første page, men det kun fordi familien ikke ved, at det ikke var den første brandert. I en rum tid var jeg med bedsteveninden på disko i byen hver weekend - tag den, suckers!!
... Hemmeligheden ved en god børnebrandert er blandt andet, at fatter og mutter intet ved! Måske ved en bror noget, men kun fordi man blev snuppet på hans værelse med ens kolde, klamme og rystende hænder om hans Pisang Ambon (fordømt!!)
Et par dage før FESTEN hos veninden, hvis forældre er dampet af på Oslo færgen, sørger man for at få lov at sove derovre... "Vi skal bare se Dirty Dancing og gamle Take That-koncerter." Sådan, mand! (suckers)
Festen er så småt allerede startet som en kriller i maven, og hjertet slår hurtigt, da mor beder om nummeret til førnævnte venindes mor - bare for en sikkerheds skyld - ja, ja, værsgo, du ringer jo aldrig alligevel!
Must-haves før festen rigtig kan skydes i gang: Sukkerkant på drinksglassene, chips, Matador Mix og Rick Astley. Sådan, mand!! Pigerne i for lidt tøj og for meget make-up. Drengene i ... who cares!?
Alle skal komme kl. 18, så man kan nå at blive ordentlig fuld og ædru igen inden kl. 22.
Under selve festen skal der være teenage-drama - en dreng som er for fuld og vil slås (øøøiiij, han gør det bare hver gang!) - en pige som stortudende og med panda-øjne må ligges i seng efter at have brækket sig i kattebakken (øøøiiiij, hun gør det bare hver gang!) og den obligatoriske smadrede sofa, afbrændte stigereol eller knækkede kæmpe aloe vera (som morfar ellers har passet og plejet i 12 år).
Fantastisk fest! Den kan der snakkes om de næste 14 dage - men heller ikke længere. Så må der holdes en ny fest hos en anden klassekammerat.
En sjælden gang i mellem sker det, at en eller andens mor ringer og opdager, at en eller anden måske ikke havde helt rent mel i posen, men det hører med - if u can't do the time, don't do the crime. Det var sikkert det hele værd!
Jeg glæder mig ligefrem til den dag, en fremmed mor ringer og forklarer, at Ara har brændt familiens stigereol af og danset rundt med røven bar i villakvarteret. Jeg må sørge for at have sprut, Panodil og den forstående mine på lager til den tid.
søndag den 1. maj 2011
Jeg bringer det bare videre, Bent og Rasmus
Lørdag morgen, troppede op på biblioteket 3 minuttter før de åbnede. Fandt en rigtig sjov bog, her er et par uddrag. Meget ulovligt - muhahahaha!
Ordforklaringer
Den pukkelryggede familie =
Hvis du bliver enormt træt af at se på de samme trælse hoveder, så kan dit blik skrumpe, så du får synsforstyrrelser.
Sinkadusen =
Kommer af fransk, cinque á doues, fem på to. Det er ret slemt, for det betyder, at du kan få alt mellem to og fem lussinger, så dit hoved kommer til at ligne en terning.
Øredask =
Et lille halvpjattet dask på øret, en slags advarsel til forkælede unger, som voksne normalt ikke nænner at tæve, men som får ørerne i maskinen, hvis de ikke tager sig sammen.
Ørefigner =
En meget kompetent lussing, som både kan ses og høres, idet øret krøller sammen og kommer til at ligne en tør figen. Gives kun til de virkelig slemme.
Og et par opskrifter på tørre tæsk...
Hvis du godt kan lide at lege med tændstikker
og er ligeglad med at tisse i sengen
og absolut skal lege med dumme søster Sille,
som har lange fletninger der kan bruges til lunte,
hvis de dyppes i stearin og futtes af i ild
- så nytter det ikke at du betænksomt
har hældt hende over med vand.
Hvis du er træt af forældretæskeholdet
og vil hævne de tørre ørefigner,
så kan du tilbyde at passe pekingeseren,
og i stedet for gåtur fylde den
med makrelguf og kogte svesker,
låse den inde i soveværelset
- hvor ting og sager vil ske,
mens du selv er over alle bjerge.
Ordforklaringer
Den pukkelryggede familie =
Hvis du bliver enormt træt af at se på de samme trælse hoveder, så kan dit blik skrumpe, så du får synsforstyrrelser.
Sinkadusen =
Kommer af fransk, cinque á doues, fem på to. Det er ret slemt, for det betyder, at du kan få alt mellem to og fem lussinger, så dit hoved kommer til at ligne en terning.
Øredask =
Et lille halvpjattet dask på øret, en slags advarsel til forkælede unger, som voksne normalt ikke nænner at tæve, men som får ørerne i maskinen, hvis de ikke tager sig sammen.
Ørefigner =
En meget kompetent lussing, som både kan ses og høres, idet øret krøller sammen og kommer til at ligne en tør figen. Gives kun til de virkelig slemme.
Og et par opskrifter på tørre tæsk...
Hvis du godt kan lide at lege med tændstikker
og er ligeglad med at tisse i sengen
og absolut skal lege med dumme søster Sille,
som har lange fletninger der kan bruges til lunte,
hvis de dyppes i stearin og futtes af i ild
- så nytter det ikke at du betænksomt
har hældt hende over med vand.
Hvis du er træt af forældretæskeholdet
og vil hævne de tørre ørefigner,
så kan du tilbyde at passe pekingeseren,
og i stedet for gåtur fylde den
med makrelguf og kogte svesker,
låse den inde i soveværelset
- hvor ting og sager vil ske,
mens du selv er over alle bjerge.
Abonner på:
Opslag (Atom)