Det handler lidt om sex og rigtig meget om David

Kender du det... Du sidder og sludrer med din bedste ven... Du øser ud af dit kærlighedshungrende hjerte.

Du taler op af stolper og ned af vægge. Du keeeeder dig alene lørdag aften. Du er træt af at gå i biografen alene. Og så siger din ven, din fortrolige, din kammerat: "Du er trist, jeg gir sgu en luder! Og ikke bare en tarvelig, nedtrykt en! Næ, du! Du skal sgu have en af de lykkelige!! En, af dem, der gerne vil!"

Nå, det kender du alligevel ikke?? Nej, vel, for det er ikke sådan vi behandler hinanden. Men det er altså så alligevel noget man kan risikere/være så heldig at støde på, lige her i Danmark.

 Jeg har hørt pædagogisk personale prale med at have skaffet prostituerede til brugere med nedsat funktionsevne og stødte sågar forrige år på en underviser, som mente, at det var noget, vi (som uddannet pædagogisk personale) skulle være klar til, altså at gribe knoglen og foretage OPKALDET. Så sad jeg der og tænkte... Skal jeg hente en på Istedgade eller skal jeg ringe efter en? Er det ikke lidt utjekket at hente en luder i tog og bus? Skal jeg sørge for at få en kvitto?? Hvem skal godkende pågældende kvindemenneske??

Mens jeg sad der og tænkte, faldt jeg over en statusopdatering på Facebook, et indlæg skrevet af en skarp ung mand, som ved rigtig meget om emnet, David Køhn Frantsen. Det vil jeg gerne dele med en masse, så her er det:

NU kommer jeg med mine kræfter, i kampen mod prostitution. Dette her indlæg har jeg forberedt mig på, i RIGTIG lang tid! Må gerne deles, og oversættes til forskellige sprog: 

TIL DIG, DER SKAFFER PROSTITUEREDE TIL HANDICAPPEDE

Jeg er 22, har autisme, ADHD og OCD. Jeg har været i det danske handicapsystem, lige siden jeg var 16. Der har jeg mødt søde, højtuddannede, og godt begavede pædagoger. Og så alligevel... Mange af pædagogerne, psykologerne, og seksual-vejlederne har denne holdning til fælles: "Vi skal hjælpe handicappede med at få kontakt til en professionel prostitueret, som helt frivilligt har valgt det!". For at sige det rent ud: De tror på historien om, at der findes kvinder, som elsker at have sex med mænd for penge. Mænd skal da have muligheden for at få den dyppet, helt skyldfrit!. 
Jeg har ikke haft en kæreste i mange år. Og det er ikke, fordi jeg ikke har villet. Jeg har bare haft susende travlt. Da jeg siger til min daværende psykolog, at jeg godt kunne tænke mig en kæreste, siger hun: "Så gå dog bare til en luder! Ikke dem fra Istedgade! Bare dem, der frivilligt har valgt det!". Jeg følte det SÅ krænkende. Jeg følte, at hun misbrugte min tillid. 
En pædagog sad en dag og pralede med, at hun havde skaffet en prostitueret til en, der havde siddet i fængsel for vold. Og til flere foredrag om handicappede og seksualitet har jeg måttet lægge øre til, at handicappede bare skal have kontakt til en prostitueret, så de kan få sex, sex er ligesom æbler, der bare hænger på træerne og venter på at blive plukket. Jeg er ligeglad med, om det stadigvæk er lovligt at købe sex i Danmark. Man – og især pædagoger, der har et ansvar for mennesker, der har behov for hjælp af forskellig slags - bør tænke ud fra deres samvittighed. Prostitution er uværdigt, både for den, der køber, og den, der prostituerer sig. 
Jeg håber bare af hele mit hjerte, at købesex forbydes i Danmark. Vi er jo allerede endt som Skandinaviens Pattaya. En seksual-vejleder sagde til mig, for et år siden: "Hvor er det synd for dig, at du ikke har en kæreste, men jeg kan da skaffe dig en luder og fortælle hende om dig og dine behov. For der findes altså piger, der VIRKELIG brænder for det!". Jeg var ved at eksplodere af raseri, og skreg af mine lungers fulde kraft: "Helt ærligt: Tror du virkelig, at det bare er ren luksus at skulle lægge krop til 10 mænd på en dag?” Han grinede bare og sagde: "Så længe det er lovligt, er der ikke noget i vejen for det! Hvis handicappede vil have sex, så skal jeg da med glæde skaffe en luder til dem!". 
Jeg vil gerne sige til alle jer – pædagoger og seksualvejledere - der arbejder med handicappede: Så længe det er lovligt at købe sex, skovler alfonserne penge ind med god samvittighed. Vi lever åbenbart stadig væk i et mandsdomineret samfund, på trods af at vi har en kvindelig statsminister og ligestilling i tronfølgeloven.
Da Straffelovrådet(der i øvrigt kun består af mænd) i november 2012 skrottede et forbud mod købesex, havde de ikke engang inddraget en nuværende eller tidligere prostitueret eller i det mindste fået en svensk politimand til at komme og holde foredrag om, hvordan den svenske sexkøbslov virker. 
Jeg har heldigvis aldrig været sammen med en prostitueret. Min samvittighed er nemlig ALT for stærk, og det er jeg glad for! Der findes heldigvis mange instrumenter, der kan hjælpe handicappede med at få taget toppen af trykket. Og desuden er sex ikke en menneskeret. Tro mig: Et forbud mod købesex vil være det mest effektive middel i kampen mod prostitution! Rygning var indtil for få år siden helt accepteret, og folk røg alle vegne. I dag er holdningen til rygning vendt. Det vil også ske med sexkøb, hvis man forbyder folk at købe sex. >Vent bare; når der står: "Sexkunde anholdt!", så vil pædagogerne få noget at tygge på! Og de handicappede vil blive fri for at få krænket deres værdighed og samvittighed med tilbud fra deres hjælpere om at skaffe en prostitueret. Til alle jer, der vil forbyde købesex i Danmark og resten af verden: FOREN JER!!

Jeg kan godt forstå, at David føler sig trådt på, og jeg nærer den største respekt for hans indsats på dette område. Jeg har talt med David og kan love jer for, at det her er noget han virkelig brænder for. 

Som studerende i det pædagogiske virke føler jeg, at jeg må forholde mig til emnet: Skal udviklingshæmmede snydes for kærlighed, nærvær og intimitet, fordi det er svært at håndtere? Kærlighed og sex er ikke nemt at have med at gøre, ikke engang for os selv, hvordan skal vi så kunne handle for andre, støtte og vejlede dem? Især hvis vi har med individer at gøre, som intet verbalt sprog har!?
Pædagogisk arbejde har mange facetter, men handler unægteligt rigtig meget om at hjælpe børn, unge og voksne med at socialisere; altså skabe og vedligeholde relationer. Det kan være krævende arbejde, naturligvis! Du skal holde dine egne grænser og bevare din egen integritet - alt i mens du lærer en teenager at respektere egne + gruppens + dine grænser; du skal søge at bevare hans integritet og autonomi/selvstændighed - SAMTIDIG med du lige sørger for, at denne dreng bevarer en kritisk tilgang i sin kontakt til andre mennesker. MENS du bager spelt/quinoa-boller uden sukker. OG fotodokumenterer!

… Så ja! Det er unægtelig lettere at skaffe betalingssex, end det er at lære andre at få en kæreste. Måske er det her man i det pædagogiske fag lige tjekker op på etik og moral og spørger sig selv: Er jeg pædagog eller pimp?

Nu er det jo ikke pædagogerne, der har magten. Det har politikerne og den 27. februar offentliggør EU om købesex skal kriminaliseres eller ej for alle medlemslande.

Facaden haben?!

Hvornår er nogen iført en facade? Alt er subjektivt, men alligevel... Noget må kunne siges om det!

Personlige erfaringer viser, at det er krævende og spild af tid at have en facade, at forgive at være noget jeg ikke er. Jeg bliver stiv og off-beat, det føles som om jeg er en bukket plade, der er faldet i hak. Ubekvemt og unaturligt. Jeg er bare et menneske, jeg laver fejl og har mangler, men kan heldigvis grine af det. HA HA

Som jeg forlod børnehaven i morges, passerede jeg en dame. Hun havde en taske over armen, en Louis Vuitton Multicolor i modellen Speedy - for ikke-kendere kan det beskrives som en hvid taske med LV-logo i mange farver, en lille sportstaske-agtig model. Jeg kender den taske særdeles godt, for jeg vil enormt gerne have en af slagsen, men til en pris af ca. 13.000 kr. må den stå på ønskelisten lidt (meget) endnu. På det sekund det tog os at gå forbi hinanden og sige God morgen, kunne jeg konstatere, at denne her taske var ikke ægte. Det var et kopi, en fake, et knock off! Nederen. 

Når en person ifører sig en mærkevare, kan det være, fordi de synes det er lækkert, eksklusivt eller såmænd bare fordi de gerne vil vise, at de kan. Hvorfor ikke flashe det, når man har det?! Jeg er nede med den fede, hvis du har det, så vis det, sæt ikke dit lys under en skæppe osv osv. Men hvis du ikke har det, så lad være med at lade som om. Lad være med at være noget du ikke er - og hvis du ikke er en dame med en taske til 10 slag, så lad være med at lade som om. Så køb en taske til 499,- på udsalg i Neye! For det er det du er. Det er ægte og til at forholde sig til. Og jeg er sikker på, at den kan holde dine ting lige så godt som en dyrere taske. 

Når jeg ser en smuk pige med lækkert hår, synes jeg bare det er fantastisk, at hun gider gå og vifte med det foran os andre med 2 strå som kun kan sættes, hvis der er tilsat både hårskum, hårlak og hårvoks. Men måske kommer hun til at kaste lidt for meget med det og afslører derved, at der er tale om extensions. Kunstigt hår.Nederen.

Hvorfor ikke bare være glad for det hår man har?? Der findes jo faktisk skaldede mennesker her i verden, som ville dø for 2 strå, så de ku lave en bare nogenlunde anstændig comb-over. 

Jeg synes, der er for meget fokus på det, vi ikke har og for lidt på det, vi har. For meget negativitet og alting følges af et surt "men".

Vi har en dejlig sommer - ja, men den er ikke så lun, som den sidste år. 

Det er nogle smukke blomster - ja, men de lugter af tis.

På med den postitive JA-hat! Men sørg for at vælge det rigtige mærke...

Abstinenserne udebliver

I en rengøringsiver i søndags faldt jeg over en af de her Alt for damerne-brochurer... "Bliv sund, slank og super duper glad på 4 uger"-agtig. Jeg besluttede, at jeg en gang for alle må be- eller afkræfte overfor mig selv, om det kan lade sig gøre. Så ud med sukker og frem med målebåndet! (Det skal desuden blive interessant at se om mit hoved krymper yderligere!)
Som forventet havde jeg ikke mange semi-ulovlige varer i køkkenskabet. Ud røg kaffe, sukker, brev-Hollandaise, sirup, farin og Uncle Bens sur/sød-sovs. Knækbrød, muesli og All Bran - intet blev skånet, jo seføli Aras muesli (det er den "uden dutter"). Gemte osse den lyse sirup, for der skal jo da være noget til en marinade! Pasta, smør og pålægschokolade måtte osse blive, for jeg bor her jo ikke alene.
Havde måske også forhastet mig en smule - den lille kunne ikke helt forstå, at mor serverede havregryn uden sukker til morgen. Så jeg må nok købe en lille pose sukker til hende. Og lidt kaffe, hvis der sku komme gæster... Men jeg holder mig fra det! Har kun en smule lyst til kaffe om aftenen, når Skattemusen er puttet, det er nu altså lidt hyggeligt med en kop kaffe - uuuuhh ja, den kop som er liiige den rigtige blanding af kaffe og mælk, mums. Og så med en chokolade til, aaaahhhhh. Stene foran tv'et, perfekt! Men det er slut nu, og jeg savner det i hvert fald slet ikke. Jeg skal da bare have mig en selleri med parmaskinke i stedet...
Så har ikke drukket kaffe siden søndag, det er jeg ret stolt af. Har det fint! Er dog begyndt at føle en form for uro i benene, tager en løbetur senere og håber på, at det hjælper.
Nu finder jeg lige målebåndet frem og noterer de mange hundrede cm :-) og så skal jeg nok holde de interesserede opdateret. 4 uger, det er jo hurtigt overstået. Er spændt på at se resultatet, hvis det munder ud i et. Meget tro mod min natur har jeg læst forud i brochuren og er allerede på forkant: Kaffen skulle ud i uge 1, sukkeret i uge 2 - så jeg er foran, whoop whoop.

Mette, du så vild, du så flippet, jeg må gøre noget! Jeg tror, jeg skriver...

Min hjemmedreng, Albert, sagde engang... Kun 2 ting er uendelige: Universet og menneskelig dumhed. 

Han var lidt usikker på det med universet, men mht. dumheden giver jeg ham ret og stemmer ja til, at min egen dumhed ingen grænser kender – heldigvis, for således heller ikke mit potentiale.

Der er altid en yin til en yang, vi må tage det sure med det søde og uden tab kan der ikke kendes til gevinst. 

Gennem tiderne er der utallige beviser og definitioner på dumhed, men jeg starter på hjemmebane og medgiver, at jeg engang har været så dum ikke at tro på mig selv.

Nogle tror på Jehova og andre på Allah - religion er i bred udstrækning accepteret, og der rynkes ikke på næse, når der oprettes bederum eller læses Vagttårnet. Men siges det højt, at man tror på sig selv, så er man lidt af en smart ass… Her har Janteloven efterladt et gigantisk fodaftryk i den danske mentalitet, som desværre ikke let lader sig udviske. For sørensen, Aksel Sandemose, hvodden ville verden have set ud uden dig og Espen Arnakke…

Dags dato synes jeg, at det giver god mening at tro på sig selv, hellere det end at tro på så meget andet. Og eftersom det virker for mig, tør jeg godt dykke ned i emnet: Selvtillid.

Mette, det er sådan her det går ned J

Jeg oplever tit, at folk bruger Selvtillid og Selvværd, som om ordene betyder det samme. Men det gør de jo ikke, og når man først er nede med forskellen og betydningen kan det være lidt af en Aha-oplevelse… For mig er det i hvert fald en klar fordel at adskille de to, jeg definerer det således:

Selvværd går på din egen viden om samt oplevelse af, hvem du er. Den måde du kender dig selv på og forholder dig til det, du ved om dig selv. Jeg synes, at ligger en eksistentiel kvalitet i selvværdet, lav eller høj. Kort fortalt… Selvværd – Hvad du er.

Selvtillid handler om, hvad du kan, hvad du er god/ikke god til. Hvordan du ser ud, eller hvad du har opnået. En facade (ikke i negativ forstand) af ikke-medfødte kvaliteter og evner. Kort fortalt… Selvtillid - Hvad du kan.

Nu til dags ligger der for mange en stor del af vores identitet i vores arbejde. Det første spørgsmål, vi mødes med i nye forsamlinger er tit: Hvad laver du?

Er du glad og fro i dit job, har du en godt betalt eller prestigefyldt stilling, vil du sandsynligvis ikke have problemer med at melde ud – vi ved jo nok godt alle sammen, at vi bedømmes på svaret, vi giver. Af samme årsag krymper det sig i maven hos nogle af dem, som må bekende, at de er mellem 2 jobs (det lyder pænere end arbejdsløs).

Hvorfor spørger vi egentlig? Er ingeniøren et federe bekendtskab end flaskesamleren??

Om jeg med ovenstående mener, at vi er overfladiske og bedømmer folk på deres kultur frem for deres adfærd? Ja, det mener jeg mange gør. Gør jeg selv? Ja, nogle gange. Hvorfor vi gør det? Hmm… Måske fordi vi tror, at vi ud fra den oplyste beskæftigelse kan putte personen i en kasse, hvilket er dejligt nemt og ligetil. Ligesom teserne - høje og skaldede mænd er rockere, kvinder med afbleget hår og store læber er ikke for kløgtige, og uanset køn og alder er alle i trenchcoat blottere. Fuldstændigt ubegrundede påstande som vel på det nærmeste går i arv! Ligegyldigheder, for hvad nu hvis den skaldede mand er rocker og blondinen virkelig er dum… Kan de ikke være berigende bekendtskaber alligevel? Blotteren, uha det ved jeg ikke rigtig, men jo – det er der seføli også nogle, der sætter pris på. Man skal jo som bekendt aldrig bedømme bogen på omslaget; selv en voksen mand i hættetrøje kan have noget at byde på. Ja, og sgu osse en voksen dame i hættetrøje! Og en mand i kjole. Og en dværg i cowboystøvler. Og så videre og så videre og så videre…

Tilbage til selvværdet… Hvis vi adskiller vores selvværd fra vores selvtillid, er det let at konkludere, at vi ikke er vores arbejde. Hvis vi tror på os selv og vores eget værd - at vi kan bringe noget til et venskab simpelthen bare fordi vi ER, åbner vi samtidig op for at værdsætte andre egenskaber hos nye venner og slapper bedre af i deres selskab. Hvorfor tror jeg det? Hvis du ikke føler dig mindre værd i en forsamling fx pga. forskelle i social status, vil jeg påstå, du slapper mere af.

(Ja, ja, hvis og hvis – min røv er spids, men det er nu rigtigt. Som de siger i reklamen: Prøv det! Prøv det!)

Når du kender og kan stå inde for dig selv, dine meninger og holdninger, er du defineret, og du tør lidt mere. Er du defineret overfor dig selv, er du det også for andre og VUPTI er du pludselig interessant og spændende, en person, vennerne ved, hvor de har. De folk, som ikke kan lide den udgave af dig, kan jeg forestille mig heller aldrig har bragt dig nogen særlig – oprigtig – værdi, så ud af klappen med dem. Videre ud i livet og løb ind i nye venner! Afsted!

Så er selvtillid virkelig så vigtigt at have? Eller satser vi hellere på selvværd? Det er ikke op til mig at afgøre på andres vegne, men jeg slår gerne et slag for at tro på sig selv. Derefter følger selvtilliden naturligt. 

Du kan altid tage på aftenskole og lære at spille tuba, men ingen kan lære dig at elske dig selv. Købe en selvhjælpsbog? Den skal dælen dulme læses mange gange, og det kan komme til at ligne indoktrinering, når du i frokostpausen sidder og citerer Pernille Aalund.

Start hellere dagen med at sige til dig selv: Jeg er så vild, jeg er så flippet, hold da maule, hvor er jeg fantastisk! … Eller noget…  

Mind dig selv om, at folk måske ikke husker præcis hvad du gjorde eller sagde, men de husker, hvad du fik dem til at føle.