Selvom nogle mener jeg er en hård forælder, har jeg faktisk ikke mange forudbestemte principper for min opdragelse.
Det ligger dog fast, at jeg aldrig vil behandle nogen børn dårligere end mit eget. Og jeg vil ikke lyve. Omskrivning af sandheden kan komme på tale, hovedsageligt i omgangen med andre folks børn og fx i religiøst betonede spørgsmål. Overfor eget barn ~ aldrig i livet jeg ville komme med en røverhistorie! De voksne køber julegaverne, og det eneste som findes i himlen, er flyvende objekter samt skyer og regnbuer. Der er ikke en alvidende Gud, som ser ondt på dig, når du onanerer. Og Nuggets bliver lavet i en maskine - i den ene ende proppes levende kyllinger ind. I maskinen blir de hakket, kværnet, presset og paneret - og ud af den anden ende kommer Nuggets.
Så jeg har naturligt nok aldrig forstået, hvorfor forældre lyver. Er sandheden for hård? Nej.
Det er bare sandheden. Lad det ikke blive dit barns problem, at du som forælder ikke tør være ærlig. Opdragelse med fortielse, skyld og skam er populært, ja, men det betyder ikke, det er i orden... det er bare lettere, og som forælder behøver du hverken være tydelig eller tage ansvar. Lyver du overfor dine venner? Nå, ikke!?? Hvorfor så lyve overfor dit eget barn...?
Livet er ikke kun Bamse, Kylling og leopardprikkede badebukser. Mennesker bliver syge og dør, huse brænder og biler kører galt, det sker også. Forældre bliver skilt, pædagoger siger op, ja, det er ærgerligt, men der kommer nye mennesker ind i barnets liv hele tiden, så lad være med at bilde ham/hende ind, at denne udskiftning ikke er helt naturlig. For det vil jo vare livet ud!
... At sige sandheden er ikke noget jeg tænker over og således heller ikke i dag, da Hun spurgte, hvorfor vi ikke ser en bestemt person af hankøn mere. Svaret er jo simpelt. Han har ikke lyst til at se mig mere. "Jamen, så kan han jo ikke lege med mig", sagde Hun.
"Hmmm... Næ, det er rigtigt", svarede jeg, "men sådan er det. Af og til holder folk op med at gide se hinanden, sådan er livet, venner kommer og går. Det er ikke altid en dårlig ting -" ... og så fulgte en længere snak om, hvordan hun selv havde mistet, men til gengæld også fået, nye venner.
Og så er jeg tilbaws ved det der hårde. For er det fair at fortælle børn, at deres nuværende relationer ikke vil vare livet ud? Er det bedre at lade være?
Kynisme er måske mit mellemnavn, men fakta er: At livet ligger forude og venter på dine og mine børn. Fundamentet for sunde relationer må vi som forældre støbe. Det kan vi gøre på 2 måder: Vi kan lægge kimen til klyngende og klæbende adfærd fra børn, som aldrig har lært at give slip. Eller vi kan gøde til logisk adfærd fra børn, som er i flow med forandringerne i livet.
