Me + Baby Gørl = I will survive

Jeg har fået pres. Som om jeg går med en alt for tung hat, der tynger mig ned og gør mine ben korte og svære at gå på. Og så får jeg ondt i tæerne, for mine fødder flader helt ud i skoene. Ren elendighed.
Min bror skal giftes. Næste sommer. Åh, jamen Gud, seføli til sommer! Et fuldstændig fabelagtigt smukt sommerbryllup, hvor vi alle sammen står der med fregner og solkyssede kinder, solbleget skandinavisk sommerhår og i pastelfarvet tøj. Som taget ud af Bryllupsmagasinet - for ja! Det eksisterer! - hold kæft, hvor vi hygger os. Fantastisk. Jeg kan ikke få armene ned.
Jeg er klar over, der er tale om et selv-genereret pres, for der er forhåbentlig ingen, der har en realistisk forventning om, at jeg skal giftes sådan lige foreløbig. Jeg har nemlig meget travlt med at gå og råbe op om, at dét vil jeg i hvert fald ikke. Have en kæreste!? For fanden, nej! Hvorfor sku jeg?... Jeg har ikke tid til det pjat, jeg går faktisk på en seriøs voksenuddannelse, hvor vi modtager undervisning hver dag helt til kl. 13:50 (onsdage dog kun til 11:40, men alligeveller...) Bare fordi jeg er sluppet nogenlunde af med den poseløse støvsuger, er det altså ikke ensbetydende med, at jeg har frigjort plads i mit travle single-liv til føjten!
Men forleden da Ara sagde: "Mor, jeg synes vi mangler en til at sidde DER" og pegede på den tomme stol ved siden af hende, begyndte jeg at tænke over, at det jo ikke kun er mig selv, jeg "snyder" i denne sammenhæng. Jeg havde lyst til at hoppe i et paillet-besat hotpants outfit, tænde diskokuglen og fyre Gloria Gaynors "I will survive" af i spotlyset og forsikre Baby Gørl om, at vi kun har brug for hinanden. For jeg kan vitterlig ikke se, hvad vi skulle bruge en beboer mere til. Årh jo, det skulle da lige være til at skifte pæren i ovnen. Og varme suppe og hente Kleenex, for jeg er ved at blive forkølet.

Lååååve is all we need

Så skete det! Jeg traf en beslutning og satte mit kryds. Det kan virke som en bi-ting, men her i huset er det faktisk meget stort i og med, det kun er 2. gang jeg stemmer og faktisk første gang jeg kan forsvare mit valg. Ja, og måske endda ligefrem... stå inden for det! Og pudsigt er det jo så at erfare, at jeg stemmer det samme som min far har gjort i ca. 50 år...
Jeg brokker mig tit over andres manglende lyst og/eller evne til at tage ansvar og mener egentlig på bundlinjen, at alle skal bare lave noget, som står mål med deres fysiske og psykiske formåen. Gider de ikke, må de blive aflivet. Såre simpelt, hvem gider hive rundt på en lam arm?! Ej, det dur ikke, vel - af med den, amputér det døde kød.
MEN - i min kerne er jeg en pladderhumanist som bare sådan ønsker, at vi alle sammen har det godt.
Og jeg tror på det er muligt, måske ikke i min livstid, men så måske senere...
Jeg tror på, at alle fødes som de pureste englebasser, der af forskellige grunde kan risikere at komme på afveje og måske derfor ender som mere eller mindre uheldige eksistenser. Ikke alle kan være sådan nogle hårde bananer som mig, hvorpå hvad som helst universet måtte kaste efter mig, preller af (!) - derfor er det vigtigt, at mennesker med flere ressourcer hjælper dem med færre. Uanset årsagen til deres sociale deroute - der skal tages hånd om selv de svageste. Jeg mener stadig, at Danmark gevaldigt trænger til en holdnings ændring - men jeg må afstemme mine forventninger til virkeligheden. Vi må bidrage, hvor vi kan, være noget for hinanden... Hvis vi alle kunne finde ud af at opføre os ordentligt, havde jeg stemt fuldstændig modsat, for jeg synes ikke det er fair, det her vi kalder demokrati, når vi alligevel lader nogle trække mere end andre. Jeg har valgt at vende det blinde øje til skattedebatten, det var jeg nødt til for at træffe en beslutning. For hvad med pengene?! Ja, der har vi jo så balladen. Det helt store issue! Skulle du tilfældigvis være en af dem, som må af med noget mere over skatten, så beklager jeg på egne vegne, at jeg ikke kunne stemme til din fordel. Jeg kunne ikke drømme om at kalde dig kapitalist og tvivler ikke på, at dit hjerte er mindst lige så stort som mit. For jeg indrømmer gerne, at jeg rent faktisk bare er for naiv og for lalleglad til at bekymre mig om penge! Det siger mig absolut ingenting. Jeg bruger til der ikke er flere. Så kommer der nok på et tidspunkt nogle nye...
For nogen er det vigtigt at have penge på kistebunden, det er forståeligt nok, men tænker jeg tilbage på de sværeste stunder i mit liv, var det nu hverken Louis Vuitton eller Coco Chanel, som gav mig smilet tilbage.
Jeg bliver ikke mæt af at spise penge og det huer mig ikke at have, når andre mangler. Jeg giver gerne penge til folk som spørger, jeg låner ud til højre og venstre og må tit høre for det. Men hallo! Helt ærligt - det er bare penge, jeg er sikker på, at der nok skal være til alle og mangler jeg en dag noget, har jeg masser af steder, hvor jeg kan bede om en kop vand med et hår i eller en daggammel bolle. Der er ingen lommer i den sidste skjorte, så hvorfor have en million stående i banken? Pengene repræsenterer en fiktiv værdi, som ikke er noget værd den dag lokummet brænder, og det eneste du mangler, er en kammerat med en spand vand.
Jeg kender flere som stemmer noget andet end mig, og jeg er totalt nede med det; min politiske overbevisning er ikke noget nogen skal prøve på at pille ved, jeg spørger jo, hvis der er noget jeg vil vide - på samme måde vil jeg ikke prøve på at påvirke andre, når jeg ikke ligefrem blir bedt om det.
Når alt kommer til alt er vi alle mennesker, så husk på... at kærlighed er jo gratis! Giv en masse af det væk, det slider ikke den mindste smule <3

Gratis rygeheroin til alle

Politik er lidt af et minefelt at bevæge sig ud i. Jeg har aldrig spildt mange af de små grå på emnet før, dels fordi jeg ikke gider være med, når jeg ikke kan få min vilje - dels fordi den måde Danmark er bygget op på, overhovedet ikke huer mig. MEN nu skulle det så være, havde jeg besluttet, kun presset en smule af omgivelserne. 2011 skal blive året hvor jeg hanker op i min manddom (!) og med rank ryg indtager stemmeboksen.

Problemet er så bare nu - at jeg gider ikke! Gider ikke - som i "føler sgu ikke for det". Jeg har kun beskuet den politiske arena med mit dårlige øje, men en ting er sikkert: Det huer mig stadig ikke. 

Første stopklods er de utiltalende politikere. Den pukkel kan jeg komme over uden at miste modet, da smag og behag naturligt er individuelt, og det ikke just er en date jeg skal skaffe mig. Jeg skal med min stemme sikre dette lands fremtid, så med den gode sag in mente, kan jeg godt abstrahere fra en grim politiker eller 5.

Det er heller ikke det der med, at de snakker og røven går, uden vi rent faktisk får noget konkret svar på bordet... det er heller ikke det, der får mig til at stå af...

I går var der i nyhederne en dame. I bjælken med hendes navn stod, at hun var kontanthjælpsmodtager. 

Hun stak sin baby op i hovedet på Løkke og spurgte, hvad han ville gøre for at denne lille søde pige kunne komme til at se mere til sin ghanesiske far? Han bor jo så i Ghana, og der er noget med nogle regler... bla bla bla... jeg hørte ikke efter, for hvad fåk skal regeringen blandes ind i det for, dame, spør jeg bare?? Hvad vil DU gøre for at få den mand hertil? Skal du ikke se at komme i svingninger med et eller andet, så du kan forsørge din baby og din mand? Og - HER - tænder nogle folk af, fordi - søde pigebarn (det jo så mig) - der er jo mange grunde til, at damen ikke kan det ene og ikke kan det andet. Ja, nogle gange er der. Men nogle gange er der ikke!

Og dét opsummerer så, hvad der i bund og grund er årsagen til, at jeg ikke rigtig føler for at stemme. 

Andre vælgeres "Jeg skal da ha"-mentalitet. Danmark er tilsyneladende en nation af folk, der koncentrerer sig om at få de, der tjener mest til at betale en større del af kagen, for så kan de selv... hvad? Slippe billigere? Have en undskyldning for ikke at tage sig sammen og tage deres del af slæbet? Hvad er det for en indstilling vi plejer her til lands, til vands og i det danske luftrum... Bare tag dig en slapper, lad være med at have nogle ambitioner, læg alle dine kræfter i kolonihaven og stem så i øvrigt på Enhedslisten, for de vil tage mere fra de rige og give det til de fattige??!! Det er da ikke særlig pænt over for folk, der bare gerne vil arbejde en hel masse, tjene en bunke penge og så i øvrigt have lov at bruge dem selv...? Og jeg ved det godt, det er ikke noget nyt, at de, der tjener mest, skal betale mere end andre. Igen - jeg er ligeglad, nyt eller gammelt - det gør det ikke mere fair. 

Jeg har heldigvis 2 politiske snakke tilbage i ærmet, de skal få mig tilbage på den politiske hest. 

Jeg ligger stadig i den lune sprække mellem Blå og Rød og kan se fordele og ulemper ved begge. 

Men det er altså en torn i øjet på mig, at størstedelen (det siger meningsmålingen i aftennyhederne nemlig selv!) af "os" vil have Thorning på pinden. Jeg er ligeglad med de andre punkter på Rød bloks agenda, for så længe de ikke synes, at alle skal deltage lige meget, er jeg bare sur. 

Men hey - når vi alligevel er i gang med at ribbe de "rige", kan vi så ikke ligeså godt få dem til at sponsorere Guldbajere, rygeheroin og spraytans til alle os, der bare gerne vil have det...