Voksne, I er simpelthen så røvkedelige!

Alle de sjove voksne skal gå udenom dette indlæg. Alle de RØVKEDELIGE voksne skal læse det. 

Og helst 3 gange!

Et barn. En gynge i fuld fart. Vinden i håret. Nakken tilbage. Blikket op i himlen. Det er skønt. 

Indtil en af de voksne kommer løbende, mens hun vifter med armene og råber: PAS PÅ DU IKKE BRÆKKER NAKKEN!!!

Et løfte om en hyggelig formiddag ved et bål. Bare Ole på knap 3 år og hans 37 nærmeste venner. Udsigten til lækkert lunt snobrød. Aaaaah. Solen skinner. Det er skønt... 

Men nej, vel! For i virkeligheden er en tur omkring bålet en pinagtig affære for alle involverede. Det handler om en middelaldrende mand, der har fået en lighter med af konen, og nu - endelig - får han lov til at lege med ild. Ild og tændvæske!! Det er NU og nytårsaften! Alt andet er ligegyldigt. 

Så pyt med de 38 flæbende unger, der iført hue og flyverdragt sidder i direkte solskin og venter på at få udstukket en kvist med halvanden kg dej balancerende på spidsen. 

Pyt med, at de ikke kan bære dej-byrden, og derfor sidder med brødet NEDE i bålet; det er jo kun sort udenpå. "Det er sprødt, det knaser så dejligt!" 

Pyt med røgen i øjnene; det svier jo kun nu og... "DET må du altså tage med, når du nu er så heldig, at vi har tændt bål".

Pyt med, om de hellere vil lege indianere og danse om bålet. Vi er her sgu ikke for at more os! Det er faaaarligt, sådan at tænde bål. Det jo derfor vi gør det! De små skal lære at have respekt for de her vilde og spontant opståede bål, vi alle af og til møder i det benhårde gademiljø. Så det er altså meget vigtigt, at alle børnene sidder og glor ind i bålet den times tid, det her projekt tager. 

Og Gud og nåde trøste den flab af en unge, som ikke vil deltage! For nu har vi tændt det f****** bål for DIN skyld, og så skal du saftsuseme ikke alene BAGE, men også ÆDE det sorte resultat. 

To piger. En tynd madras. Pigerne ligger på maven. Sludrer og aer hinanden i håret. En tredje piger kommer til. De taler lavt og fniser; det er kvalitets-tid. 

Meeeeeen bare ikke i nærheden af ham pædagogen, som lige minder om, at her i huset ligger vi kun på ryggen.

Jeg finder en fjer på legepladsen og en dreng kommer interesseret hen: Årh! Hvad har du??! 

Det er en fjer, siger jeg, vi kan tage den i håret og lege indianere ovre ved bålet! Yay!!

Han ser meget betænkelig ud og siger lidt skuffet, at det må han ikke for sin mor, der er sygdomme i fjer man finder på gaden.

Suk. Stakkels barndom.