(Følelsesmæssig intelligens handler blandt andet om evnen til at være bevidst om samt kunne håndtere og udtrykke egne følelser. Det handler også om empati og har afgørende betydning for vores evne til at indgå i sociale relationer.)
Jeg lærte engang, at der findes ikke rigtig og forkert; der er kun anderledes. Det synes jeg er en rigtig god ting! Andre forældre kommunikerer anderledes med deres børn, end jeg selv gør. Derfor er udbyttet også forskelligt. Så med det i mente og i forbindelse med ugens konfliktløsning i 0. klasse, vil jeg gerne dele lidt om min kommunikation med mit eget barn. Jeg siger ikke, at det er den rigtige måde, jeg siger bare - det er en måde.
Hjælp barnet med at sætte ord på følelserne. Tal gerne ud fra dig selv!
Børn lærer af det de ser, og hvis de ser et snævert følelsesregister udfoldet, er det sandsynligt, at de vil forsøge at skjule egne følelser. Det kan være forbundet med skam at være vred eller ked af det, fordi det opleves som noget, der ikke er tilladt... "Hold op med at sidde og surmule" eller "Du forpester stemningen med dit sure fjæs" kan være noget mor eller far siger "med et glimt i øjet" - men børn tolker ikke den slags analog signaler og hører kun de ord, som bliver sagt. I stedet kan den voksne sætte ord på det, der sker - både selve situationen, og det som (sandsynligvis) sker i barnet: "Pyha, du blev godt nok vred der, det kender jeg faktisk godt. Det er helt normalt at blive sur, når andre tager ens bedste legetøj." Sandsynligvis siger jeg, fordi vi voksne må erkende, at følelserne er noget vi tolker for barnet; du har altså magten til at definere om noget er normalt, godt, skidt, i orden. Hvornår noget er for meget eller overdrevet... Og husk at bemærke om du af og til kommer til at tillægge barnet voksne værdier, som for eksempel en manipulerende adfærd, diva-nykker og så videre. Bemærk også om du altid venter med at vise de helt store følelser, til du er alene. Det kan være sundt at græde og ligeså sundt for dit barn at se dig udvise menneskelig adfærd. Ingen kan være Supermor/far hele tiden.
Følelser er altid rigtige. Både børns og voksnes følelser kan afvige fra sidekammeratens, på trods af at de lige har oplevet nøjagtig det samme. Følelserne kan der ikke ændres på, men en uhensigtsmæssig reaktion; det kan der arbejdes med. Det kan også være værd at overveje, om et følelsesmæssigt udbrud, som ikke stemmer overens med barnets normale adfærd, kan skyldes følelser ikke-relateret til den udløsende situation. Lyt og spørg ind, den tid som bliver brugt på opmærksomt nærvær kan være nok til at barnet føler tryghed til at tale ud.
Husk at børn lever i nuet og ikke forstår, hvis du venter med at forklare til du selv har tid. Chancen er misset, og du må vente til næste gang. Jo flere gange en uhensigtsmæssig adfærd får lov at passere uden at du får talt med barnet om det, jo sværere vil det være at ændre på. Måske tiden er bedre brugt nu, mens sovsen brænder på, end når den dårlige vane sidder fast som indgroet adfærd. Adfærdskorigerende kritik kan sagtens være konstruktiv, især hvis den gives på baggrund af kærlighed og omsorg. Den charmerende diktator i hjemmet kan blive klassens bølle, som de andre ikke gider lege med.
Ærlighed er vejen frem. Vær ærlig og fortæl barnet, hvordan du selv har det, og hvad du selv oplever. Voksne kan også være trætte og uoplagte eller i dårligt humør! Tit er det kun det gode humør, som italesættes, Også dette er en måde hvorpå barnet kan få opfattelsen af, at vrede og sorg er ikke noget, der skal tales om. Det kan være svært at lære at bearbejde følelser, hvis man aldrig ser eller hører om andres oplevelser og følelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar