søndag den 11. december 2011

Det er vel aldrig for sent at blive diagnosticeret!?

En snak i praktikken fik mig til at tænke. Igen. Og så er det jo som bekendt, at vi har balladen!

Børn, der falder uden for normen, bliver som regel undersøgt på den ene eller den anden måde... en udredning igangsættes, hvor individets problemer afdækkes. Fascinerende! Det er jeg kun spændt på at være en del af og følger interesseret med i, hvad psykologen gør, siger, skriver, og - ikke mindst - hvordan og hvad han observerer. Der er seføli de indlysende ting, som får folk til at kigge en ekstra gang, men det handler i ligeså høj grad om de der små ting, som man normalt ikke studser over. Særheder, tænker jeg...
Og det var så dét snakken med pædagogerne faldt på! Hvornår skal man udredes, og hvornår er man bare sær? Jeg er selv i Bare sær-kategorien, ingen tvivl om det. Og jeg havde smidt mine 4 ynglings-børn i samme kasse, men jeg fik så at vide, at de faktisk alle er i Skal sandsynligvis udredes-kassen. Okay. Meget overrasket blev jeg der! For det var jo netop de der ting (særhederne) som gjorde, at jeg faldt for de dejlige børn. Der er fx en som hamstrer legetøj og beder mig hjælpe med at bære skattene. Samme barn leger tit alene, taler meget lavt og har et helt bestemt udtryk, en facon. Personlighed og nuttet, tænker jeg. Autistiske træk, tænker andre.
Jeg havde ikke tænkt i de baner, men efter jeg fik det at vide, kan jeg da godt se, at der ikke er tale om alene-leg; nej, det er asocialt. Fint nok, så ved jeg det, men intet er forandret i forhold til mig. Jeg er stadig klart mest nede med mine 4 homies og tænker på en måde, at det er dét her det går ud på, det er min mission. Særligt et af børnene kræver en masse tålmodighed. Noget jeg ikke besidder i den normale verden, men til gengæld har i overflod, når jeg er sammen med små størrelser, dvs nisser, børn og dværge. Nu er det for det meste børn jeg hænger ud med i de kommende måneder, så hvad er det lige jeg bilder mig ind, at jeg kan og vil tilbyde dem...?? Måske det jeg selv savner... En voksen, som gider give det et ekstra forsøg i morgen og dagen efter det og også dagen efter det og selv dér - når det stadig ikke spiller efter en uge - så blive ved med at give og give og bare give det hele en chance.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar