tirsdag den 6. december 2011

Løft i flok betyder os ALLE sammen

Lad det være sagt med det samme - jeg mener alt, hvad jeg siger. Jeg indeholder ikke så meget som et gram af ironi eller sarkasme. Jeg siger aldrig noget for at få nogen til at tænke. Og jeg synes i bund og grund, at folk der ikke kan opføre sig ordentligt, burde blive aflivet.

Jeg har ikke noget imod middelmådigheder, men en gang i mellem må en eller anden råbe RYSTE POSE for at få ny suppe på bollerne. Jeg tør godt råbe lidt. Og jeg håber saftsuseme en eller anden føler sig truffet. Gør det! Føl dig truffet, sid og vad i det, som er det en fugtig hundelort, der kommer op mellem dine nyvaskede tæer.

Nogle politikere mener ikke, det er i orden at bede danskere tage en ekstra tænker, før de begynder at tage af velfærdsposen. For der er da ingen som kan finde på at snyde!! Hverken med dagpenge, kontanthjælp eller boligsikring. Nej, nej, det er kun retfærdige sjæle, der suger på lappen. Det sagde de selv i nyhederne! Mange kontanthjælpsmodtagere er misbrugere, hjemløse og folk, som må prostituere sig selv. Og det er jo synd for dem, så vi siger ikke noget. Vi tvinger dem ikke til at få hjælp, vi lader dem sejle deres egen sø, for de har allerede oplevet så meget skidt. Måske endda i barndommen. Pyha, arme stakler... Vi udbetaler bare hver måned, det bedre! Og det er ikke kun misbrugere, der får lov at nasse lidt. Unge mødre, pensionister, enlige (måske oven i købet enlige pensionister!) - der er masser af folk, der modtager en eller anden form for hjælp de slet ikke burde, og de er udmærket klar over det. Men de synes, det er i orden, "for det gør alle de andre jo også". Alle lader da som om de søger de jobs de skal for at få dagpenge.
Men dem, der skal spytte i kassen - de får på puklen, hver gang de prøver på at sno sig udenom. Det er eddermame dårlig stil, sådan at prøve på at få størstedelen af de penge man tjener, ind på egen bankkonto. Hvorfor vil de rige ikke deltage, give deres del til fælleskassen? Hvorfor skal de have mere end os andre? Hvorfor skal de rige altid brokke sig?  Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat. Stort set hver dag i nyhederne ser vi en eller anden forsvare sig selv og den formue, han gerne ser vokse i stil med timetallet på kontoret.
Men ingen junkier bliver interviewet på gaden for at forsvare sig selv, minoritetsgruppen og deres kræveri. Gratis heroin og dejlige omgivelser med bløde sofaer, hvor de kan fikse og bagefter tage en lur. Det er da det mindste vi kan gøre for dem.

1 kommentar:

  1. Åh, Rikke. Du ved det her er vand på min mølle don't get me started!
    Det eneste jeg kan sige er: HØRT! FUCKING HØØØØØØRT!

    Hilsen Mette (hvor er mine nervepiller)

    SvarSlet