Åh ja, at sidde med et rigtigt tastatur igen for at blogge, jeg finder det bemærkelsesværdigt lettere end at skrible fra en telefon - osse selvom det er en ifåne!
Nu, hvor jeg er dumpet ned foran skærmen, kan jeg mærke det bliver en af de længere denne her, for jeg har noget irriterende siddende, som jeg bare må af med. Skønt! Hæng på eller fald af, hver sin fornøjelse.
Første punkt på agendaen: Lidt slang.
"To bite". Engelsk slang for at plagiere. Såre simpelt, ikke så meget andet at tilføje.
Jeg er et par gange bleven gjort opmærksom på, at jeg bliver bitet. Herunder følger min første, sidste og eneste kommentar til hele den situation.
JEG er unik, og jeg tør sige det, for jeg synes det oprigtig talt. Alle er unikke, nogle omfavner det mere end andre. Både på godt og ondt, positivt og negativt, men fakta er, at jeg er den bedste til at være mig og ønsker ikke at være eller blive noget andet.
DU ville ønske, at du turde og kunne være noget ud over det sædvanlige, men se det i øjnene: Du er Fru Hakkebøf, din mand er Hr Hakkebøf, en tilstand af middelmådighed jeg aldrig nogensinde vil finde mig selv i, alene af den grund, at jeg er MIG - noget du aldrig kan blive, fordi den stilling som bekendt allerede er taget.
DU er den bedste dig, der findes. Jeg synes, det ville klæde dig at lægge mig på hylden og dyrke dig selv noget mere.
Spørgsmål i sagen ignoreres på det groveste.
Slut.
Andet punkt på agendaen: Ledelse.
Ledelse ved jeg absolut intet om, men det skulle da ligne mig meget dårligt, hvis manglende viden skulle afholde mig fra at have en mening om noget.
Jeg henvendte mig i dag til en person i en ledende stilling, fordi jeg var bleven oplyst om nogle ændringer, som jeg ikke helt kunne finde hoved og hale (læs: fornuft) i.
Denne leder kunne ikke svare på mine spørgsmål, end ikke det forholdsvis nemme "Hvad tid starter vi?" - hvilket naturligt får mig til at stemple hende som uforberedt, hendes beslutning om ændringer som uovervejede, og jeg undrer mig over, at hun end ikke kunne sige noget om de faglige overvejelser, hun havde gjort sig.
Enhver ide, der skal sælges (hvad enten det er til personale, familie, venner eller bare en røvirriterende praktikant), må være gennemtænkt og set i flere perspektiver.
Jo flere spørgsmål du kan besvare allerede i din fremlæggelse/salgstale, jo mere ro giver du den tilhører, du ønsker skal købe din ide. Del relevant information ud, send referat ud efterfølgende - for det du allerede har tænkt over, behøver "køber" ikke bekymre sig om. Al forandring er svær, især når det ikke er gennemtænkt og forklaret ordentligt. Hvis "køber" ikke kan svare JA, svarer han/hun automatisk NEJ - og selv den bedste ide siden selvsiddende strømper vil være mere end svær at sælge, hvis sælger skal ud i salgstale nr. 2.
Tredje punkt på agendaen: Str. 38, er det tykt?
Der er rigtig mange kvinder, som ikke synes, det er fedt (ha ha!), at det tynde look er in. Mange mænd påstår det samme - det skal jeg ikke kunne udtale mig om oprigtigheden af.
Jeg har grublet lidt (meget lidt) over det i et par dage og har ikke fundet årsag til at ændre min grundlæggende holdning som er:
1) Har du først klædt dig nøgen med en af det andet køn, skal du dælendulme være uheldigt skruet sammen og lidt af en øjebæ, før du bliver bedt om at tage tøjet på igen og dampe af. Jeg vil måske endda gå som langt som til at påstå: Det sker simpelthen ikke. Så altså... Nøgen = Glem dellen og bare gør, gør, gør noget uanset størrelse. For ja, en str. 38 har osse deller, især hvis der er noget akrobatik involveret.
2) Mænd kan li damer.
(Og nogle mænd kan li andre mænd, men det gemmer jeg til en anden blog.)
Altså - Mænd kan li damer. Nogle mænd kan li én slags damer, nogle andre mænd kan li en anden slags damer og nogle helt andre mænd kan li alle slags damer. Igen vil jeg komme med en måske uhørt og udokumenteret påstand... Det samme gælder kvinder! Vi kan ikke alle sammen lide det samme, og det er da måske også meget godt, for det kan gå hen og blive noget værre indavl, men igen - det gemmes til en anden blog. Så hvad synes jeg egentlig om str. 38 og hvordan kom jeg ud på sådan et sidespor med indavl og homoseksuelle mænd?? Ja, det ved jeg sgu ikke, det er typisk mig, men det siger alligevel det hele om alt det med størrelse det ene og det andet... Det er jo lige meget! Jeg er saftsuseme da ligeglad med, hvad andre synes om min størrelse - den eneste mening jeg bekymrer mig om, er min egen (og den er skisme skarp nok, skulle jeg lige hilse og sige).
Jeg synes, vi alle sammen skal gå tilbage til bare at eksistere og ikke have nogen størrelse. Vi klipper mærkerne af tøjet og køber bare det, der sidder godt.
Og til den interesserede, men ikke videre opfindsomme læser kan jeg da afsløre, at garderoben min spænder fra str. 36 til 44, for jeg bestemmer sgu selv, hvornår røven den er go.
* Jeg er fuldt ud klar over, at "bleven" ikke er den korrekte bøjning at bruge, men jeg kan nu så godt lide at lade som om jeg har en jysk accent. Det gør mig - om muligt - en smule mere interessant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar