Der er ikke noget galt med den hånd - for det siger min onkel selv

Har fået senehindeskedebetændelse (skal forsøges sagt 5 gange i ikke-ædru tilstand) i højre håndled. Denne opståede tilstand fik mig til at tænke på en masse andre ting... Blandt andet opdragelse, omsorg og såkaldte onkel-historier.

Som barn var min onkel så uheldig, at hans øjne satte sig fast, da han legede skeløjet! Men heldigvis hoppede øjnene på plads, da han fik et ordentlig slag i nakken. Pyha, heldigt!!
Når jeg, som barn, sagde til min kære moar - Det gør ondt, når jeg gør sådan her - svarede hun: Så lad være med at gøre sådan! Havde man en mærkelig dut på hånden, sku den bare klippes af med en neglesaks. Og i øvrigt var en gængs lægelig kommentar til alt lige fra udslæt til hudafskrabninger: Der er ikke noget galt.

Min farfar havde en fedtknop på issen - jeg fik at vide, det var en intelligensknop. Farfar haltede desuden - en skade som var sket, da den stakkels mand havde fået kørt det ene ben af af et tog. Hvorfor jeg ikke studsede over, at foden var intakt på trods af at benet var kørt af, ja, det ved jeg ikke. Jeg synes, det var en meget eksotisk farfar, jeg havde! Desuden havde han en bedste ven som hed Démand, og man har da ikke sådan en cool ven, hvis man ikke er noget ved musikken - jeg synes farfar var fantastisk, og det kunne aldrig falde mig ind, at han havde været med til at snøre mig. Mig - hans søde lille barnebarn med lyse krøller! Hvad havde jeg dog gjort for at få sådan noget fis bundet på ærmet... Lidt mopset, da jeg i start 20'erne blev gjort opmærksom på, at det hele var løgn.

Jeg vil gerne have, at børn stoler på mig som voksen, tror på det jeg siger... Har derfor tidligt vedtaget, at mit eget barn ikke skal bildes ind, at der eksistrerer en julemand - men hun tror nu på ham alligevel, for hvis de andre børn går og snakker om den skiderik, er det vel svært for sådan en bette en helt at lukke af...
Men når hun så spørger - Hvor kommer vingerne fra? - svarer jeg: Fra feerne. Og kjolen er fra Korea; glimmeret fra den by, hvor kun My little pony bor; elastikker laver Barbie og armbånd er fra Fabrikken.
Så en julemandshistorie fra eller til er vist ligegyldigt. Jeg føler dog, at vi sammen er ved at bevæge os ud på en glidebane, for hun digter selv videre - eller måske nærmere konkluderer! Hun fik 4 bænkebiddere af en ven... så i går besvarede hun sit eget spørgsmål: Hvor kommer bænkebiddere fra? Nå, ja, de bor hos Jonathan. (Og vi fik jo 4, så vi har startet vores egen produktion i sandkassen.) Vi passerer en byggeplads på vej til børnehaven, en dag lugtede der af svejseri, ja - faktisk mindede det meget om hvidløg. Så forespurgt: Hvad lugter, svarede jeg: Hvidløg. Så Ara tror de graver efter hvidløg...

Nu sidder jeg her med den her hånd, der gør naller - og overvejer, om det ender med en neglesaks eller et smut forbi lægen. Men kan allerede se scenen udspille sig:
Mig: Hej Kallepøjter (det kalder vi lægen) - det gør ondt, når jeg gør sådan her.
Lægen: Hej Rikke - så lad være med at gøre det.