torsdag den 5. maj 2011

Kontrolleret børnebrandert (suckers!)

Jeg har seføli aldrig forstået de forældre, som synes det er en god ide at lade deres børn drikke hjemme med dem "for at opleve deres første brandert". Eneste logiske forklaring må være, at afkommet skal finde det at feste så røvsygt, at dans og drikkeri helt bliver lagt på hylden til fordel for et liv i total askese.

Onde (familie)tunger vil påstå, at min første brandert både startede og endte på Valby Tingsted ved en flaske ekstra dry martini og var skyld i min første page, men det kun fordi familien ikke ved, at det ikke var den første brandert. I en rum tid var jeg med bedsteveninden på disko i byen hver weekend - tag den, suckers!!

... Hemmeligheden ved en god børnebrandert er blandt andet, at fatter og mutter intet ved! Måske ved en bror noget, men kun fordi man blev snuppet på hans værelse med ens kolde, klamme og rystende hænder om hans Pisang Ambon (fordømt!!)

Et par dage før FESTEN hos veninden, hvis forældre er dampet af på Oslo færgen, sørger man for at få lov at sove derovre... "Vi skal bare se Dirty Dancing og gamle Take That-koncerter." Sådan, mand! (suckers)
Festen er så småt allerede startet som en kriller i maven, og hjertet slår hurtigt, da mor beder om nummeret til førnævnte venindes mor - bare for en sikkerheds skyld - ja, ja, værsgo, du ringer jo aldrig alligevel!

Must-haves før festen rigtig kan skydes i gang: Sukkerkant på drinksglassene, chips, Matador Mix og Rick Astley. Sådan, mand!! Pigerne i for lidt tøj og for meget make-up. Drengene i ... who cares!?
Alle skal komme kl. 18, så man kan nå at blive ordentlig fuld og ædru igen inden kl. 22.
Under selve festen skal der være teenage-drama - en dreng som er for fuld og vil slås (øøøiiij, han gør det bare hver gang!) - en pige som stortudende og med panda-øjne må ligges i seng efter at have brækket sig i kattebakken (øøøiiiij, hun gør det bare hver gang!) og den obligatoriske smadrede sofa, afbrændte stigereol eller knækkede kæmpe aloe vera (som morfar ellers har passet og plejet i 12 år).
Fantastisk fest! Den kan der snakkes om de næste 14 dage - men heller ikke længere. Så må der holdes en ny fest hos en anden klassekammerat.

En sjælden gang i mellem sker det, at en eller andens mor ringer og opdager, at en eller anden måske ikke havde helt rent mel i posen, men det hører med - if u can't do the time, don't do the crime. Det var sikkert det hele værd!

Jeg glæder mig ligefrem til den dag, en fremmed mor ringer og forklarer, at Ara har brændt familiens stigereol af og danset rundt med røven bar i villakvarteret. Jeg må sørge for at have sprut, Panodil og den forstående mine på lager til den tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar