Jeg sidder med den i hånden

Fandt mig selv som relativt nyudklækket single for 1 år siden og tænkte jeg måtte skaffe mig en date, for jeg ville virkelig gerne i biografen og gad ikke gå alene. Desuden var jeg jo single! Partææææ! Så er det da bare ud og date!!! Wuuhhuuu, leve det fede single liv.... Men hvor starter jeg så, tænkte jeg. En veninde foreslog dating.dk og da jeg efter nogen tid fik taget mig sammen og kom på nettet, gik jeg på scor.dk... Sad og cruisede lidt på forsiden og blev egentlig lidt fornærmet - tænk at min veninde synes det var et sted for mig?! Ringede hende op, pyha, heldigvis inden jeg oprettede en profil, hun havde jo sagt DATING og ikke scor (tror bare min hjerne har tænkt potato potato...)
Nå, men mig oprette en profil og allerede, mens jeg prøver på at finde ud af, hvad fan det egentlig går ud på, plopper den første chat op. Nå, dav! Ja, dav, et eller andet ligegyldigt - og manden i den anden ende fortæller så, at han lige er kommet hjem fra fodbold, og han er meget svedig. Pyha! Hmm... Jeg skrev noget a la... Det er jo også 25 grader udenfor... Han svarer: Vil du med i bad? Mig: ????? Nej ellers tak, du, jeg sidder lige og prøver på at få det her til at virke. Og dér tænker jeg: Åh nej, bare det ikke er sådan en som om lidt spørger, om han må komme forbi! OMG, hvad har jeg rodet mig ud i... Nå, lukker chatvinduet og fortsætter med at sidde og snuse i singlemænds profiler og billeder.
Pudsigt nok, er der flere som går ind og kigger på min profil, lige efter jeg har set på deres. Og PLING går det op for mig, at de kan jo se, at jeg har været inde og se på dem. Fordømt! Havde jeg vidst det, ville jeg jo ikke have luret på ham med den store frisure eller ham, der så vildt gammel ud.
Ender med at sidde på et par timer og flere prøver på at chatte med mig, blandt andet er der en, som skriver: Jeg sidder med den i hånden.  Jeg tænkte et splitsekund, hvad er dog det han sidder med, men inden jeg når at spørge, går det op for mig, hvad han mener, og jeg LUK LUK LUKKER den chat.
Da den 5. chat plopper op og siger: Hej, du ser sød ud, er min åbnings kommentar: Hvis du tror det her skal udvikle sig til en "Jeg sidder med den i hånden"-samtale, kan du godt glemme det... (Ha! Ha! Der var jeg nok lige på forkant, hva!) Den fatsvage stodder indser jo nok, han er afsløret og skriver, at han ved ikke, hvad jeg snakker om, men det var nok en fejl at skrive til mig - og så lukker han chatten. Ja, gu var det en fejl, så kan du sgu lære det, din gustne karl!!
Havde profilen derinde måske 2 måneder... Et af brevene jeg fik var fra "34-årig førtidspensionist fra Lolland Falster", og set i bagklogskabens gunstige lys kunne det jo godt have været en rigtig vittig gut, som bare havde lavet en sjov overskrift... Men på det tidspunkt vurderede jeg, at det var sgu nok sandt nok (billedet viste en ung mand ved siden af en traktor), så til ham jeg takkede nej, Lolland Falster var desværre for langt væk. Desværre.
Et andet brev var fra "2 friske unge fyre, som ledte efter den sidste deltager til en let, ubesværet og befriende trekant". Tak, gutter - det er rigtig sødt af jer at invitere, men det har jeg sgu prøvet så tit...
En mand i 50'erne spurgte, om jeg ville med til Frankrig som hans veninde. Delete. Uden at svare. Det samme til ham fotografen, som tilbød gratis massage.

Til min fødselsdag i juni måned samler jeg en bunke af de henvendelser jeg har fået, for det er ikke småting, der bliver smidt i sådan en ung piges indbakke på datingsiderne... Jeg ville lige have nogle veninders besyv med, ja, og ærligt - så sku de se, hvad der foregik derinde, for jeg var altså ret målløs! Jeg kunne heller ikke rigtig beslutte, om jeg skulle invitere "Skipper" ud... og vi kunne da lige få os et rigtig ondskabsfuldt grin over ham den gamle, der lignede Pocahontas. Det er det, der sker, når man lægger mere eller mindre heldige billeder på nettet! Så ryger man med i en powerpoint præsentation til stor moro for et par halvfulde tøser...

Jeg endte med at gå på en enkelt date, det var med en ung mand, som skrev til mig den dag jeg var på for at slette profilen... 

For mig var det bedste ved hele oplevelsen at erfare, hvordan jeg selv tog de der henvendelser. Havde jeg dog bare modtaget en ballon for hver gang, jeg fik lysten til at række en arm ud gennem pc'en for at stikke afsenderen af noget, en dummeflad - ja, så var jeg sgu fløjen af med hus og hele molevitten.