søndag den 24. april 2011

Kunsten at sige nej

Den ubeslutsomme:
Næ-øøøh-ja-jo-nå-næ-nej-hmmm.måske...ikke

Den indlysende:
Nej

Den kvindelige:
Ja

Den maritime:
Haj

Den militære:
Negativt

Den stumme:


Den uldne:
Nææææh

Den humoristiske:
Det sagde han osse i går!

Den farmorske:
Ja, selvfølgelig, lille skat, som hver dag må lide under en sukkerløs kost.

Den pæne:
Nej, tak.




Et nej kan være svært både at afsende og at modtage. Svært at modtage, hvis man er hørehæmmet, uden for pædagogisk rækkevide eller bare ikke hører efter... Svært at afsende, hvis modtageren er... se ovenstående...

Jeg kan godt lide den måde, hvorpå Dolly Parton, Jane Fonda og Lily Tomlin får sagt nej og sat deres chef på plads i filmen 9 to 5. Nogle gange må der skrides til ekstremerne for at få modparten til at fatte budskabet!

Til min personlige udgave af et nej tak til fremtidige numre af Vågn Op, skal jeg bruge:
En sprinter
Et kosteskaft
Et vuvuzela horn

Planen er som følger:
Sprinteren placeres et taktisk sted, så han kan spotte de 2 (velmenende) damer fra Jehovas Vidner på lang afstand. Så snart der er visuel kontakt, spurter han over og fortæller mig, de er på vej. Han gemmer sig derefter under trappen og banker med kosteskaftet, når de er på vej op. I det sekund der bankes med kosteskaftet, flår jeg døren op og fyrer vuvuzelaen af!! Mens damerne står med bagudblæst hår, siger jeg venligt, men bestemt - Nej tak, og jeg ønsker heller ikke flere besøg. Forfjamsket, som de ganske givet vil være, afgiver de mundtlig accept og kan således ikke længere besøge mig.

Totalt simpel, men dog skudsikker plan. Og den bliver ført ud i livet anyday now.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar