I skolen møder jeg forskellige nye mennesker, med-elever såvel som undervisere. Uanset relationen har jeg besluttet, at alle indtryk må tages til efterretning... Jeg er stor fan af adfærds-korrigerende kritik, dette gælder naturligvis også, når jeg selv står som modtager. Bare bring det.
Set fra undervisers perspektiv må jeg siges at være lidt af en mønsterelev. Jeg møder op for at lære noget og det oven i købet til tiden, jeg deltager i undervisningen, vipper ikke på stolen, tegner ikke på bordet og prutter ikke med lyd på. Ja, jeg er vist en dengse. Eller rettere sagt: Det synes kollega-eleven, som kommer i skole for at holde pause, jo nok.
Sådan en elev synes jeg er dominerende, men tager ikke sin egen passivitet med i vurderingen. Jeg stødte på en ung pige, som ikke kunne tænke før efter klokken 9 - hendes bedste ven og tro følgesvend kunne ikke tænke lige nu - for han havde spist hvidt brød til morgenmad! (Ja, jeg må virkelig have haft hjerneslip lige der, siden jeg sådan foreslog, at vi gik i gang med vores opgave.)
Nå, men jeg var så i gruppe med blandt andre de her 2 kollega-elever, som var præcis så passive, at jeg fra tid til anden overvejede at stikke til dem med en pind, som for at spørge: Hey, er du i live, Herman??!
Havde svaret været nej, ville jeg markere dem med et lille flag. Lissom de gør i Nord Vest-kvarteret med hunde høm-hømmer, så folk ikke uforvarende kommer til at træde i dem!
Efter en konflikt (for ja, dem er der skisme en del af på sådan en skole!) kommer en lærer hen for at tale med os om gruppeprocesser, og jeg bliver fremhævet, som den der hæmmer de andres kreativitet, dominerer så de andre ikke kan få et ord indført, er negativ og sur. Ikke just en beskrivelse af mig selv jeg kan genkende, men det er helt i orden - folk skal have lov at synes om mig, hvad de vil. Nu ville skæbnen, at læreren kender mig, så hun ved... at jeg måske, på en måde, nogle gange, eller sådan altid, rent faktisk er præcis det modsatte af det, de skarn beskrev. Samtidig vidste hun, at de lavede lige præcis ikke og så en skid, så alt i alt var det en ligegyldig ordveksling, men sådan er så meget af det de unge lukker ud jo rent faktisk netop dét - ligegyldigt.
Så hvilket eftertryk efterlod mødet med de 2? Hmm... Jeg ville komme med en røverhistorie som en politiker på valg, hvis jeg ikke indrømmede, at det gjorde mig rigtig gal at blive udpeget på den måde. Alle de kvaliteter jeg som medarbejder ville få stor cadeau for, bliver jeg her skudt i skoene - af en 19-årig pige og hendes orangefarvede homoseksuelle ven. Ikke at der er noget galt i at være hverken orange eller homoseksuel; det var bare så tragikomisk at sidde der og høre på lige netop sådan et karikatur-par snakke... ja, lort, ikk?!... Jeg blev rigtig gal, fortalte dem hvad jeg synes om det hele, og så blev jeg god igen, og det var det jeg lærte.
Krikken bliver altid god igen, hun popper bare op som en gummiand, der forsøges druknet i badekarret. Kan ikke slås ud. Forvente at Krikken lukker og slukker svarer til at forvente seriøs journalistik fra Bubber eller at Bamse deler - det kommer ganske enkelt ikke til at ske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar