Kære bedste ven, du som bor i Mørkhøj
Du er faktisk en dårlig ven. For du svarer ikke, når jeg skriver. Og heller ikke altid, når jeg ringer.
Men fordi du er min ven og fordi jeg kender dig så godt, ved jeg, at det ikke er med vilje - du har en masse andet at tænke på og så alligevel intet, men selv det kan fylde en del. Og fordi jeg holder så meget af dig, vil jeg blive ved med at acceptere, at jeg er den i vores relation, som har fat i kommunikations-enden.
Jeg snakker så meget. Det gør du ikke. Alligevel siger du altid det rigtige. Du kender mig bedre end nogen anden. Og så alligevel ikke. Men du formår at komme med de svar, jeg står og mangler.
Jeg ved godt, at andre kunne hjælpe mig med de ting du hjælper mig med. Men jeg ønsker ikke deres hjælp, for ingen hverken forstår eller formår at hjælpe mig, som du gør. Du er aldrig bedrevidende, medmindre du ved bedre.
Du får mig til at grine. På en gode måde. Det er ikke noget du tager på dig, at du skal få mig til at le. Det er bare sådan du er. Du er faktisk ret tør. Men det er cool. Og jeg værdsætter, at du slet ikke prøver.
Jeg er glad for at vi mistede hinanden, for det vi fandt, er bedre end det vi var. Men det gør mig trist, når jeg tænker på den dag, du ikke længere kan være min bedste ven.
Du er en ven, jeg vil græde over at miste, alligevel håber jeg næsten det snart sker, for jeg ønsker kun alt det bedste for dig. Alt det jeg ikke ønsker for mig selv, dét ønsker jeg for dig.
Jeg føler, du har brug for at komme videre, og jeg skal lære at leve uden en støttepædagog.
Hver dag til vi mister hinanden, lover jeg at krydse fingre for Sexy times, det er kun et fair bytte for redningen med telefonen.
Knuzzer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar