Jehova kræver en hård banan

Jehovas Vidner forfølger mig, jeg er et åbenlyst offer - alene mor i lejebolig, ja pyha! Det lugter langt væk af RED MIG!!
De to faste Jehova-damer, som besøger mig har fået indtrykket... at jeg er gift og min mand er så pt - øh, var det i Peru?? De stakkels damer blev bildt ind, at han havde været ude i noget snavs med et heavy metal band og nogle stoffer, og derfor skulle han så nu rejse væk. Han fik udleveret 2 (2!) bibler; en lille og en stor og de flinke damer slog oven i købet op bagerst og udpegede en adresse, hvis han skulle få brug for at stikke hovedet ind til et par møder, mens han var væk.
(Mens han lirede det gejl af, stod jeg uden for damernes synsvidde og rystede på hovedet, mens jeg lydløst råbte NEJ, NEJ, NEJ og fægtede med armene.)
Hele den mystiske, men stadig meget komiske episode havde jeg lykkeligt glemt. Indtil sidste Jehova-besøg.
Jeg nåede kun lige ind ad hoveddøren, før de bankede på - så ku jeg jo ikke rigtig stå der, holde vejret og lade som om jeg ikke var hjemme.
Damerne påpegede, at de ikke havde set min mand længe... Øøh, hvad sku jeg sige?! Han er ikke min mand? Ja, indlysende svarmulighed, men så kunne jeg føje Promiskuøs til min personprofil. Min status ville med raketfart skyde fra "Her har vi et potentielt nyt medlem" til "Har akut og åbenlyst brug for at finde sin Gud" .
Så jeg forklarede, at det var ikke min mand, det var bare en ven, men jeg gjorde behændigt hvertandet ord fuldstændig uforståelig, så hvad de præcis fik ud af det, ved jeg ikke. Det var ellers en glimrende plan på det tidspunkt... eller noget...
Nu sidder jeg så her med nyeste nummer af Vagttårnet. Igen.
Min mund og min hjerne modarbejder mig bevidst, og jeg får altid sagt ting som: "Spændende", "Det må jeg læse" og "Ååååårh, ja! Sådan havde jeg ikke set på det før"...
Jeg føler at for hvert besøg de 2 aflægger her, får jeg kun gjort mig selv mere og mere interessant, hvilket er ret så besynderligt, når det er præcis det modsatte jeg ønsker.
Jeg har prøvet at sætte et donor-mærke op, sådan en stor smilende dråbe blod, du kender? Virkede ikke.
... Jeg synes, det er super frækt og grænseoverskridende, at de bare sådan bliver ved med at komme. Opsøger mig, selv om jeg aldrig har inviteret til det. Og så BINGO, nu er det endt med at være noget JEG skal afslutte. Fordømt! Åh, var jeg dog bare en hård banan.