Aben er ond i dag

Guderne skal vide, at jeg indenfor det seneste år har filet hæle, fjernet hår og spartlet ansigt som en anden ladyboy, og da jeg præsterer at balancere på et kalorieindtag så lavt, at det nærmest er et mirakel, at jeg fremstår som andet end skind, ben og røvhul, synes jeg selv, at jeg fortjener et put fra selveste Oliver Bjerrehul – jeg er jo sådan cirka også den eneste kvinde tilbage i landet, han ikke allerede har hugget i. Men sådan skal det ikke være. For det ser ud til at mit lod her i livet er at score tudeprinser og det til gengæld i hobetal.

Individer, der går under betegnelsen han-køn, men opfører sig som kærlighedsliderlige pigebørn.

Mænd, som får Rasmus Nørh til at ligne en følelsesforladt istap. Fyre, der burde overveje om de i virkeligheden ikke bare skulle kapitulere og kalde sig kvinder, for de piver sgu som om de tilhører den kategori.

Første gang jeg hørte en med tap sige noget a la: ”Nu har du fået hvad du ville ha, og så går du bare hjem”, var jeg ved at få kvababbelse, men holdt den helt ud på gaden, før jeg brækkede mig i en blanding af grineanfald og Jægermeister-brandert.

Anden gang blev jeg nødt til at grine lidt op i hans åbne ansigt, for jeg kunne simpelthen ikke holde det inde, men da stodderen kvitterede med bæ-mund, tog jeg mig sammen og slog over i dr. Phil.

For seføli er det ikke sjovt. Det fandme uhyggeligt! At en mand ikke kan finde sig selv… Måske kom han lidt for langt op med de varme voksstriber, sidste gang han fjernede hår – for han kom sgu til at rive mande-essensen med ud.

Teenager-piger bliver opfordret til at se sig selv forneden i et spejl. For at studere deres køn.

Jeg vil hermed opfordre mænd til at gøre det samme. Hvis I kigger rigtig godt efter, skulle der meget gerne være et sæt nosser og ikke en vagina.