torsdag den 27. oktober 2011

LigeGyldiGhedEr

Som om jeg ikke havde nok at se til med den intense skolegang (!) og sådan, ja, så får jeg også nogle mærkelige ideer, om noget jeg liiige skal nå at prøve. Og det skal seføli helst være lige nu!
En lang liste af ligegyldigheder, men ikke desto mindre, noget, jeg tænker på...

1) Jeg vil fælde et træ med en økse. Ikke at forveksle med en motorsav, for så kommer jeg bare til skade.
2) Jeg vil affyre en pistol, en skyder, en gøb, en riffel eller en slangebøsse... wasever. Så længe der kommer et hul i en skydeskive, tæller det.
3) Jeg vil lave hovedspring fra 10 m. vippen. Det har jeg gjort før, så det må jeg gøre igen. Det er ikke til forhandling at erstatte punktet med elastikspring.
4) Jeg vil gøre et hæderligt forsøg på at spise en snegl og/eller en østers. Uden at få en rokokopude for det. Forudsætningen for et heldigt udfald er, at jeg ikke selv skal fange den og heller ikke høre den skrige, når den bliver aflivet.
5) Jeg vil seriøst overveje at finde en ny frisure.
6) Derefter vil jeg endegyldigt afvise at få en ny frisure.
7) Jeg vil betale for at få mit mellemnavn. I ulige uger vil jeg kun reagere, når jeg bliver tiltalt Villy.
8) Jeg vil sende et brev til Steff Houlberg og opfordre dem til at lave en chili-oste-bacon pølse. Og desuden minde dem om, at de op til grillsæsonen skal lancere samme opskrift i en medister-udgave.
9) Jeg vil have taget nogle fine billeder af min tatovering, inden den bliver slidt af.
10) Jeg vil slappe af. Sådan rigtig slappe af. Gerne på terrassen. Slet ikke lave noget. Overhovedet. Målet er at finde ud af om jeg egentlig kan finde ud af det. Ku jo være jeg havde en brist på området, hvilket ville forklare en del.

4 kommentarer:

  1. det der med at fælde et træ med en økse det kan godt ordnes ;)

    SvarSlet
  2. Jeg assisterer gerne med punkterne:

    1, 2, 3 og 4.. kan også godt hjælpe med resten, men de 4 punkter ligger indenfor min kompetencesfære.

    SvarSlet
  3. Yup, Daniel, nu du jo spejder, derfor tænker jeg "Ok, det kan du godt finde ud af". Men så alligevel tæt forfulgt af et "Nej..."
    Nu husker jeg jo nemlig dit styrt med krykkerne, så mon ikke vi hellere må få ham Anonym til at overvåge. For jeg tænker... Hvis han nu viser sig at være en voksen, kunne det jo ligefrem være, vi alligevel skulle overveje en motorsav!

    SvarSlet
  4. Certificeret til motorsav (Har også en ishockeymaske hvis det bliver nødvendigt), så økse eller motorsav.. your choice..

    Voksen, den var værre.. aldersmæssigt måske, men jeg kæmper nu bravt imod ;)
    Men det skal man være for at kunne skyde gøb..

    Og jeg laver nogle fantastiske escargots.. og østers er også indenfor mine kompetencer.

    SvarSlet