søndag den 3. juli 2011

Hvornår er røven bar? Og er det et mirakel?

Jeg synes røven er bar, når der ikke er noget på - andre påstår de har røven bar, når den kun er iført underbukser.
Jeg synes, det er almindelig høflighed at klippe sine negle - andre synes det er at gøre noget ud af sig selv.
Jeg synes, der sker små mirakler hver dag - andre mener de ikke har oplevet et eneste.

På trods af at jeg kan fremstå som noget negativt ladet, er jeg det faktisk ikke. Jeg tænker bare over tingene. 
Og i den senere tid har jeg tænkt på, hvorfor det falder andre så svært bare at være glade. Og jeg satte det sammen med at være "Ligeglad"; hvorfor er folk ikke bare ligeglade - indtil et klogt hoved sagde noget a la: Hvad kan du være både mens du er glad og mens du er sur...?? Og svaret var seføli... "Tilfreds". 
Dejligt ord! Og knap så negativt ladet som "Ligeglad".
Så selv om en bar røv kan defineres på forskellige måder, kan vi vel godt blive enige om at så længe der er en røv kan vi kun være tilfredse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar