fredag den 26. august 2011

Hvad stemmer de anarkistiske ateister med romantiske træk??

Øv Pøv, så blev der udskrevet valg. Og det lige mens jeg gik og troede, jeg kunne nå at sjusse mig frem til en politisk holdning, men niksen biksen, Karen Blixen - nu skal der til at tænkes hurtigt! 3 uger, sæt et kryds, men hvor fan skal det dog være... På nuværende tidspunkt ved jeg allerede, at MIN stemme bliver den afgørende, så det må nødvendigvis være et meget velovervejet kryds. Samtidig vil jeg jo gerne have styr på mit politiske shit, så jeg har nogle "valgmøder" i støbeskeen, hvor der skal stilles de forskellige, men allervigtigste spørgsmål. Jeg har på forhånd udset mig 3 hold...

Team 1 består af Adam & Maria: En god combo af bløde værdier og kolde facts, det er lige noget for mig. Og Adam er vist enig med mig i, at bankene er nogle værre nogle, der tjener penge på folk uden reelt at have et produkt, den hjælp de fik i form af bankpakkerne var da noget mærkeligt noget - hvor mange gode danske kroner går til bønder, der går nedenom og hjem, når høsten fejler, fordi bonden såede forkerte korn?! Præcis - ingenting; så hvorfor skal vi betale for det shitty crap bankerne går rundt og laver... Desuden er jeg imod alt det her med, at man SKAL have en bankkonto, sådan noget Big Brother-bureaukrati er overhovedet ikke godt for mit forfølgelsesvanvid! Og Maria er gennemsyret af godhed på en måde, hvor ph-værdien er en lille smule til den sure side, så hende kan der altid trækkes nogle gode, men realistiske (kontra romantiske) svar ved.

Team 2 består af Tania og Lalle Father, Kalle Kanoosh aka Kalle: Den står jo på rødvin og cigarer, så jeg tror faktisk, jeg tager jakkesæt på. Her er det de grundlæggende politiske værdier, der fastlægges.
2 personer, der kender mig virkelig godt uden jeg egentlig behøver åbne munden og sige noget. Er jeg stadig i tvivl på valgdagen, kunne jeg sagtens finde på at bede dem fortælle mig, hvor mennesket Rikke skal sætte krydset, for de ved allerede, hvad jeg mener. Tania kan heldigvis forklare det på 2. klasses niveau og ved seføli hvilket parti jeg mener, når jeg siger Hippierne. Går det helt skævt, kan Kalle tegne det for mig, evt. skære det ud i MDF.

Team 3 består af mine forældre: Jeg regner med, at jeg mener det modsatte af dem, men jeg tjekker lige op på det for en sikkerheds skyld. Vi har ikke tidligere snakket politik, og jeg er ret sikker på, at min far vil ende med at lukke diskussionen ned, fordi jeg er påståelig.

Jeg er grundlæggende tilhænger af den anarkistiske tankegang, det er helt sikkert noget jeg kan trykke Like til, men jeg er endnu ikke stødt på Anarkistisk folkeparti eller Anarkistisk Alliance... Desuden er jeg bleven gjort opmærksom på, at det i politik handler om at være realistisk og ikke romantisk...
Med blokken i hånden vil jeg besøge mine 3 teams og se, hvad det fører med sig. Forventer egentlig bare, at de hører min mening og derefter fortæller mig, hvilket parti det er jeg "hører til".


Ingen kommentarer:

Send en kommentar