Alene hjemme

Alene hjemme er det bedste musikken! Den skal være høj, der skal hoppes, danses, synges og spilles luftguitar og trommer.
Alene hjemme og der skal vaskes op, ordnes vasketøj og fabrikeres noget hobby, men det hele foregår med ansigtet i de rette rockfolder, og jeg skråler med på alle sangene uden at spekulere over, om naboerne glor - jeg har dem mistænkt for at være en smule misundelige, det er heller ikke fair at jeg synger med sådan en gudsbenådet stemme.
Alene hjemme tørrer jeg ikke håret efter vask, for med krøller er det lettere at være en krydsning mellem Kim Basinger i 9 1/2 Uge og Animal fra The Muppet Show. (Eller var det egentlig Carl Mar Møller-looket jeg gik efter...)
Alene hjemme spiser jeg chips og resterne fra gårsdagens biograftur til morgenmad. Skyller ned med cola nul.
Alene hjemme læser jeg de falske nyheder i Ekstra Bladet og fordyber mig en smule i Joan Ørting - som single må man gerne nasse lidt på andres sexliv. Jeg undres måske en smule over folks problemer på sex-fronten, men det er ikke noget jeg hænger mig i.
Alene hjemme slipper jeg kun luftguitaren for at tjekke, om jeg har ingredienser til aftenmåltidet - derefter er jeg tilbage i rollen som Joe Satriani i en scene fra Flash Dance.
Alene hjemme hører jeg den nye musik - Two Door Cinema Club - og overvejer igen at blive blondine.
Alene hjemme har jeg et eftertænksomt øjeblik, hvor jeg skøjter hen over den kommende uges møder med læge, psykolog og stram op-instruktøren med den amerikansk/tyske accent.
Alene hjemme glæder jeg mig til at se Skattemusen, der klædt i ballet er nede for at slå katten af tønden med farmor. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om jeg har forsikring der dækker en kølle i ansigtet; laver en mental notits, at det skal jeg lige have tjekket op på.