fredag den 4. marts 2011

Kære Dagbog

Har ikke tid til small talk, men du får et hurtigt tilbageblik på ugen, inden den løber ud.

Meget usædvanligt har jeg været på Strøget hele 2 gange! Spændende.
Toget nåede da også kun Vesterport station, før jeg spottede en halv økse i krattet uden for vinduet. Wauv, fascinerende... iskrystaller, iskrystaller!!
Øv, en eller anden forbander sikkert tabet af den halve økse, mange timers viklen gaffa-tape er gået tabt. Vi har for lidt orker med økser i Søborg! Hmm… Måske jeg skulle lave mig sådan en økse! Den er hermed røget på listen over byggeprojekter, liiiiige under ”en bong”.

Senere på dagen så jeg en dværg på Nørreport station, han så rigtig sej ud, jeg ville gerne have budt ham op til dans og erfaringsudveksling, men han havde gang i sin Ifåne og mit mod svigtede... Så min drøm om en svingom med en dværg forsvandt med Hillerød-toget. Men der er altid en næste gang, så det er bare om at holde udkig!

På den ene tur op ad Strøget slog det mig, at var jeg amerikaner ville jeg rigtig tit sige ”dickhead”. Det er bare sådan et godt ord og meget beskrivende... Kan ikke helt komme i tanke om et dansk ord, der rammer så bredt, men alligevel lige i plet. Hmm, må jeg lige gå i tænkeboks om, eftersom jeg mangler sådan et ord i mit forråd og mit amerikanske statsborgerskab ikke lige venter om hjørnet.

Jeg har været til de 3 ugentlige stram op og mave/balle/lår-timer i fitness world. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de ikke er så gode ambassadører for deres produkt, eftersom instruktørerne ikke ser særlig stramme ud. Heldigvis har de indtil videre alle haft mave, baller og lår... Jeg havde måske bare håbet på, at sådan træning ville have en effekt på udseendet - meget mystisk, jeg synes kun, jeg får større overarme?! Åh, det forbandede hoved, det er så småt i forvejen! Nytter bare ikke noget at få større overarme, det hænger overhovedet ikke sammen med et lille hoved. Fordømt.

Jeg hadede X-factor i sidste uge, men nu er klokken 20 og jeg må lige give det en sidste chance. 
Nå… Hader det stadig. 

Jeg så i avisen, at der var kommet en stripper og pornomodel i Paradise Hotel, men det undrede jeg mig lidt over, for deltagerne er vist ikke så gamle. Ved nærmere research viser det sig, at hun er 19 år, jeg må indrømme, at jeg for første gang er imponeret over det program. 19 år gammel og allerede pornomodel OG stripper, det tegner til at blive noget af et cv hun kan få opbygget, inden hun fylder 25. Guderne må vide, hvor kanalen har gravet sådan en guldklump op.
Næste stop er måske De Unge Mødre, det kommer jo på dvd, så det er meget lissom Desperate Housewifes! Uh Uh Uh – tænk, hvis De Unge Mødre på et tidspunkt kommer ud med Se og Hør!!! Meget V.I.P! Og det jo ligesom hende Mary, og så man jo pludselig nærmest selv prinsesse!
Jeg vil sige, hun ikke kan komme meget videre. Hendes mor må være meget stolt.

… Af hvad jeg kan udlede fra snakken med en veninde, som ser programmet, er hende stripperen der vist ikke just en sky og genert pige, som ligger hjemme med hænderne over dynen, fordi hun frygter de sku strejfe trussekanten og på den måde igangsætte en fuldstændig ustyrlig kædereaktion. Hun er mere typen som dryhumper dig, hvis I står for tæt i bussen! … så må man jo bare håbe, det sker den dag man valgte at tage underbukser på…
Hvem mon er mest glad for det program… Seerne; ham, der fandt på det eller de unge, som deltager? Pyt, pyt – så længe de unge morer sig, og det er jo ikke fordi de blamerer sig selv eller gør noget de vil fortryde…

På trods af at ugen indeholdt både op og nedture var det 2 små ting, som optog mest tankekapacitet… ”Hvad skete der for respekten” og ”Er det ikke svært at se overrasket, rodet eller usoigneret ud med tatoverede øjenbryn?”
Konklusionen må vente, for jeg tænker stadig. Men begge dele er vel noget man skal gøre sig fortjent til, jeg vil mene, at de tatoverede øjenbryn fortjener man kun, hvis medicinske årsager har elimineret de ægte.

Kære dagbog, tak fordi du lytter. Vi snakkes. Knuzzer <3 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar