tirsdag den 22. marts 2011

Ægteskabet skal have en håndgranat - eller som minimum males om

Jeg kan have en tendens til at postulere, at alle forhold er midlertidige eller som minimum bør være det. Enkelte bevares skønt de for længst burde have været afsluttet.
Således sagde jeg selv farvel til en veninde forrige weekend, jeg indså den gensidige værdi og respekt vi havde haft for hinanden var borte med blæsten, og der var så kun en mulighed tilbage.
I dette moderne samfund hedder muligheden Delete, Remove eller Slet kontakt.

Min indre religion forbyder mig at prøve på at fastholde personer, stemninger eller hvad det nu kan være – alt er i et ustoppeligt flow, og missionen er at flyde med. Modsætter jeg mig og går mod strømmen, vil det selvsagt kun føre til besværligheder. Det er simpelt: Jeg styrer blot mig selv og min egen lille sfære, skæbne og så fremdeles. Venner vil komme og gå, jeg selv vil på samme måde passere ud og ind af andres liv. No biggie.

Ud fra ovenstående kan måske konkluderes, at jeg ikke er tilhænger af ægteskabet, som denstoredanske.dk beskriver således:

ægteskab, samlivsform, der er reguleret af love, regler, sædvaner og overbevisninger, og som foreskriver rettigheder og pligter mellem ægtefællerne; i visse samfund også mellem deres slægtninge.

Hvorfor nogen overhovedet gør det mod sig selv og en, de skulle forestille at holde af, fatter jeg ikke. At kun døden skal skille nogen ad, er vel lige drastisk nok, hvorfor ikke bare hænge ud til den ene part bliver træt af den anden, eller hvad der nu måtte ske, og så gå hver til sit… Meget nemmere! For det er jo aldrig til at vide, om en endnu større kærlighed venter om hjørnet…

… Desuden spares den store udgift til brylluppet! En fest, som måske ender med ikke helt at indfri de forventninger, som formodentlig den kvindelige halvdel af brudeparret har gået med… måske i mange år! Forventninger om en kjole, et lokale, et orkester samt fanden og hans guldbelagte, diamantbesatte og vanilieduftende pumpestok.

Men SKAL brylluppet stå - kassekreditten er nullet, huset er belånt 110 %, og ja, det kære par er praktisk talt insolvente og venter på gældsanering - SÅ er det jo godt vi har TV2! For de har programmet ”Hvad bruden ikke ved” og vil give brudeparret 100.000 kr. til drømmebrylluppet.
Fan-fåkking-tastic! Er der da snart ingen grænser for, hvad vi kan få - bare ved at skrive til TV og være på skærmen til stor moro for hele DK (eller de 8-10 stykker som gider se sådan et skodprogram…)

Jeg kom til at se lidt af førnævnte program tidligere på aftenen, og jeg må indrømme – jeg skal ikke gå i peep-toes denne sommer, for mine tæer krummede så meget, at de simpelthen krøllede af.

Selvfølgelig vil de fleste kvinder giftes – for så tror de, de har krammet på deres mand og ved, hvor de har ham – RESTEN AF HANS MISERABLE LIV. Fedt. For begge parter.

Hvorfor mænd vil giftes, det gider jeg ikke engang gisne om; den gennemsnitlige mand har som regel en halvfesen grund til snart hvad som helst.

Pyha, det var rart at komme af med. 
Nu vil jeg gå videre til min profil på Wannafindahubby.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar