Fra moral til den frie vilje

Som 21-årig skulle hjernens udvikling eftersigende være tilendebragt, derved ikke påstået at menneskets udvikling stopper her, den psykologiske lære fortsætter heldigvis for de fleste. Med det in mente kan jeg således sagtens påstå, at gårsdagens møde med en veninde har sat noget i gang på øverste etage - og fortsat rotation tyder på at tanken hænger ved, så min hjerne er i hvert fald ikke færdig med at suge.

Moral... Det smager af noget alvorligt, men thats leif, nogle gange må jeg lige have tænkehatten på.

Jeg er fan af dobbelt moral, en god ting er det altid godt at have 2 af - helst i hver sin farve.
Således kunne vi i går blive enige om, at dobbeltmoral kan være okay, men i andre tilfælde det modsatte og allerede der er dobbeltmoralen stadfæstet. Måske det endda er quatromoral!
Fx må en presset mor gerne stikke naboens 15-årige datter en fiffer for at babysitte en times tid, men det er ikke acceptabelt at have en virksomhed kørende på underbetalt polsk arbejdskraft. Nogle gange må der gerne tys til ulovligheder, andre gange ikke. Dette vil i forskellige sociale lag kunne gradbøjes, nogle steder til at passe jordens krumning, men lad mig lægge kriminaliteten på hylden, da det kan blive en glimragende blog helt for sig selv.

Jeg kan vel næppe bage moral uden at sigte det sociale aspekt i skålen. I denne sammenhæng vil jeg hævde, at den sociale arv er gæren i det moralske brød. Hvem har lært naboens datter, at det er okay at tage en fiffer for at babysitte 1 time uden at indberette det som B-indkomst? Det har hendes forældre vel sagtens.
Herfra kan konkluderes en hel masse, og jeg er ikke sen til at give hvem som helst ret i hvad som helst - bortset fra 2 ting: Det er aldrig samfundets skyld og den sociale arv er ikke stærkere end den frie vilje.
Hvem som helst er et potentielt mælkebøttebarn og et mønster er altid til for at blive brudt.