Jeg troede faktisk ikke, at jeg var gennemskuet, men accepterer og indrømmer det nu alligevel - sikkert kun fordi det kommer fra en, der har kendt mig mange, mange, mange (pyh, vi er gamle!) år.
Grundtvig sender mig en musikvideo med 2 fyre, som svanser rundt i en lagerhal og synger. I emnefeltet står Til Smørpigerne (pyha, jeg er altså ikke alene.) Jeg spørger, om det er fordi vi smelter - hun svarer: Ja, det er fordi I kan høre det uden I brækker jer.
Og hun har ret. Jeg smelter. Pyt med sangen, om de kan synge eller i det hele taget ser godt ud. Fragmenterne betyder ingenting, det er kun som en helhed, det fungerer.
Lidt som når man i byen møder en lækkerlas! I diskoens lumre belysning, med den rigtige baggrundsstøj og efter en liter alkohol - ja, så er alle en smule dejligere at se og høre på. Men dagen efter kan det vise sig at være at lidt (eller meget) af en nitte.
Fornylig skiftede jeg elselskab, fordi en sød ung mand sagde mit navn. Efter en længere forklaring om hans produkt (hubba hubba!! Ej, det var jo bare el) spurgte han, hvad jeg hed... Jeg svarede, og han gentog det, på den der helt rigtige måde - og seføli hed hans første kæreste, det samme som mig. Plomp! Der røg jeg i. Bare sig hvor jeg skal skrive under! Nå, ja - der var også noget med, at jeg støtter et projekt, noget med en regnskov og sådan. Men altså hovedsagen er, at jeg røg i. Igen. På samme måde er jeg tidligere bleven suget ind af i muligt andet - det eneste jeg behændigt styrer udenom er teleselskaberne. Det virker bare bedre, når det er i en god sags tjeneste! Jeg begynder at tro, de fyre der kommer på Charmekursus hos Sælger Helge... Men det er fint med mig, for jeg støtter gerne en god sag - så længe sælgeren er en mand, der siger mit navn rigtig sødt og dufter dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar