onsdag den 8. juni 2011

Muy caliente

Jeg gad godt vide, hvodden andre ser mig! Hvilken kasse bliver jeg puttet i? Ville jeg blive sur over at få det at vide? Og vil jeg gerne i en kasse??!!

Jeg finder det overordentlig interessant at studere andre, høre hvad de siger, hvordan de taler, se hvordan de bevæger sig. Beklædningen er en stor del af iagttagelsen, men jeg bemærker også, hvordan folk lugter - bruger de den samme duft, som andre jeg kender... (Burde måske have uddannet mig som antropolog - nå, det må blive i næste liv.)
Anyways - for nogle år siden var en stor overskrift, at "min" generations unge mænd blev fædre i hættetrøje og baggy jeans, som for at manifestere, at måske havde de familie, men de var stadig unge og smarte drenge(røve). Genkender disse mænd sig selv og hinanden? Har de set en anden ung far og tænkt: Fed stil, den låner jeg?! Hvordan ender en gruppe med at klæde og opføre sig nogenlunde ens? Prøver folk bevidst på at ende som en stereotyp person, og hvorfor er det ønskværdigt at være som de andre?? 
Sådan noget tænker jeg over, når jeg fx ser en gruppe af piger, som alle er klædt stort set ens, de har ens frisurer og taler på samme måde. En selvfølge for en gruppe af teenagere, hvor behovet for at passe ind er stort - spøjst når damerne har rundet 30... Tænke, tænke, tænke og tænke mere...

Tilbage til missionen for i dag, som var at rette fingeren mod mig selv, istedet for at pege på alle de andre. Hmmm... Tænkte meget over det efter gårsdagens observationer - hvilken (mor)type er jeg? Ser andre mig, som jeg ser mig selv? 

Hvis jeg skulle komme med et bud fra helikopterperspektivet, ville en beskrivelse af mig være nogenlunde som følger:
Rikke har et stort hoved, det er lidt for stort til hendes krop, men så længe der ikke er noget at gøre ved det, kan vi alle sammen lige så godt lade være med at sige noget til hende om det. Hendes arme er osse for store, men det fordi hun bærer så meget mælk og vasketøj.
Hun er lattermild og lidt af en drømmer, noget hun prøver at skjule bag en hård facade -  men det er der ingen, som hopper på. Hun vil gerne fremstå som Island: Et lille isbjerg, som indeholder en varm vulkan, men alle ved, at Rikke - hun består af 1/3 Care Bear, 1/3 Powerpuff pige og 1/3 antik amazone.
Hun er påståelig og irriterende, men osse sød og gavmild - hun deler og er glad for at kunne glæde andre med det største stykke kage. 
Hun undervurderer sig selv, sine evner og muligheder, og mener i øvrigt hun klæder sig skide smart. Meeeeen hendes stil er til tider ikke aldersvarende, og hun burde i virkeligheden få sig en ny garderobe.
Rikke er en god mor, lidt streng, men retfærdig, og hun har altid hjertet på rette sted. 
Hendes hjem ligner noget hun er på vej ud af, for der er næsten ingen møbler - det er fordi hun ikke gider tørre støv af og i øvrigt skal der være plads til at danse. 
Rikke er smuk og muy caliente, når hun ikke tænker over det, men man skal ikke sige det til hende, for så får hun kvababbelse. 
Alle ved, at hun ikke løber, men lunter og er skabsfan af danske kunstnere som fx Nik og Jay.

Okay, måske ikke helt helikopterbrillerne, jeg der havde på, men det er jo osse svært at se sig selv 100% udefra. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar