Besværligt bekendtskab

Jeg har ikke noget imod at synes noget andet end andre. Men det er da for irriterende, når de ikke gider indse, at jeg har ret.

Tag nu fx det her med forventninger... Jeg synes, den ligger lige til højrebenet, at hvis du ikke har nogle forventninger, bliver du ikke skuffet. Så tænkes der måske: Nå, ja - jeg kunne jo lade være med at have så høje forventninger til festen. Ja, start der, men tænk også over hvilke forventninger du har til andre mennesker (venner, børn, forældre, elskere osv) og hvad det gør ved dig, når forventningerne ikke bliver opfyldt. Og hvem bliver skuffet, sur, såret osv? Sikkert dig. Hvem går det udover? Og hvad gør det ved jeres relation? Altså svarene er jo indlysende og den derpåfølgende konklusion ligeså klar. (For ikke at tale om dine egne forventninger til dig selv!!)

Et andet ømtåleligt emne er parforhold, kærlighed bla bla bla. Nej, jeg er overhovedet ikke enig!

Jeg er ikke såret til kernen af mit væsen, det er ikke derfor jeg ikke kan se logikken i "til døden os skiller". Det er da, fordi det ER totalt ulogisk! At elske en person resten af sit liv, forårsage alle andre og alle djævlens gerninger eller hvad der nu siges... Kan det ikke være spild af liv...? Og skulle den ene efter 35 år indse, at det her måske ikke alligevel var DET, så føler de måske, at de er for gamle til at finde en ny partner. For gamle til at flytte for sig selv eller i det hele taget at opdage verdenen. Det kan være skræmmende at slippe det gamle og velkendte liv, selv efter kun få år sammen. Hvordan må det så ikke føles efter 15, 25 - 30 år??!!

Og hvordan kan man retfærdigt hævde, at man elsker en anden og samtidig pådutte dem forventningen, tanken, myten "hvis du elsker mig, gør du det jeg vil have"?! En tese, der som regel projekteres på manden fra kvinden, som derved forvandler Prince Charming til noget af en vatpik, for alt hvad han gør er helt forkert og slet ikke ham, men han gør alligevel sit bedste, fordi han elsker sin kæreste og bare gerne vil have, hun er tilfreds. Men det bliver hun aldrig, for det hun i virkeligheden vil have er måske nærmere "hvis du elsker mig gør du ikke altid det jeg vil have". 

Aaaaaaaarghhh! Jeg blir helt skør, tag jer nu sammen, gutter. I ødelægger sgu så meget for jer selv på så mange måder.

Og ja, jeg kan være et besværligt insisterende bekendtskab. Men jeg forventer heller ikke, at du forstår mig, så det er helt okay du kalder mig kværulant.